Kan det hele blive meget værre? //Katherine//

Der var fuld gang i det vilde svin.
Menneskerne drak, nogen sov oppe i baren, andre hang bare... Og så var der Akuma.
Han sad oppe i baren men han stirede bare ud i luften.
Der var ingen tanker, ingen snak, intet overhovedet.
Han manglede spænding i livet...
Men så var der en eller anden smart ass der greb fat i hans skulder.
"Jeg tror du skal til at gå" sagde han smart og man kunne høre nogle små grin fra hans slæng.
Nu vågnede Akuma op fra sin stilhed og han var ikke glad for at blive holdt for nar.
Han lagde straks sin hånd med stor kraft på den hånd der havde hans skulder.
"Du skal ikke lege med ilden" sagde han koldt og greb hårdt fat om håndledet på manden.
Straks lod han sit yderste pegefingerled skyde hurtigt ud som en lille nål.
Nålen smuttede ned i mandens arm og blev længere og længere.
Akuma lod knoglen gå hele vejen op igennem armen, op til nakken og op i hjernen.
Lige der lod han den sprede sig lyn hurtigt så hele hans hjerne blev gennemhullet.
Han lod nålen gå hurtigt tilbage og sin knogle finde på plads.
Manden faldte om og ingen anede hvorfor ud over Akuma.
Det havde taget meget på hans energi men han nød det.
Straks tog Akuma noget mere af det stærke væske de nu serverede her.
Mandens slæng løb væk med det samme...

En kvinde, hverken ung eller gammel, bevægede sig hen mod et sted folk tit havde set hende ved. En kro, et sted eller steder denne kvinde mange gange havde været ved og gjort sig kendt.
Hun smilte for sig selv, denne aften ville blive noget specielt, skønt hun ikke vidste hvordan, det var bare en følelse hun havde.
Det sorte hår var bundet op i en hestehale og hendes krop var dækket af et par stramme, sorte bukser, en lille top og en sort jakke, samt nogle sorte stilletter på fødderne.
Hun bevægede sig en ynde, man kun så ganske sjældent, ikke så meget som en gang trådte hun usikkert.
Kroen dukkede op foran, hendes bevægelser blev mere glidende i det, nærmest... overnaturligt så det ud, måske var det fordi hun ikke var almindelig. Hun var noget ganske anderledes, folk ville kalde hende et menneskeligt uhyre, hun selv... kaldte det et vidunderligt væsen.
Vampyrer kan være så andeledes fra mennesker, men inderst inde er de jo selv mennesker, så hvorfor de uvidende fjolser hadede hendes race så meget forekom hende underligt.
Døren gik knirkende op og den hårde lugt af øl og den fristende lugt af menneske mødte hende, jo denne aften var noget ganske særligt.
Hun satte kurs over mod baren, men noget fik hende til at stoppe. synet af en mand hvis knogle sprang ud af hånden og dræbte en anden mand.
Hun stirrede lidt forbløffet på dem, inden hun glippede med øjnene og kom til bevidsthed igen.

Han kikkede kort over skulderen og fik øje på en pige der havde betragtet ham mens den lille pestilens var ryddet af vejen.
Akuma tog resten af glasset og vinkede diskredt til pigen med et 'bare kom herover' vink.
Hun så lidt forbløffet ud over hvordan han havde ryddet miden af vejen.
Og det var vel også fint nok så kunne han jo få en hyggelig aften.
Lidt efter bankede han i bordet og bad bartenderen om at hælde op i to nye glas.
Så hvis hun havde tænkte sig at gøre ham selskab så kunne hun jo lige få slukket tørsten.

Katherine fjernede blikket fra ham igen, en dæmon var han sikkert. Eller noget der lignede, måske et Skyggevæsen? Det kunne ske...
Men egentlig var hun temmelig ligeglad med hvad han var, hvad vedkom det hende?
Hun kunne dog ikke lade være med at kigge på ham ud af øjenkrogen, måske var det skæbnen eller tilfældet, men i det hun kiggede på ham, vinkede han hende hen til sig.
Hun så på ham, med et uforstående ansigt, men blev stiltiende enig med sigs elv om at det nok var bedst at lytte til ham. Man kunne aldrig vide hvilken størrelse han var, og om han ville blive fornærmet.
Hun besluttede sig for at det bedste nok ville være at gå hen til ham, selvom hun rent faktisk slet ikke havde lyst.
Hun bevægede sig langsomt over mod ham, forbi de kæmpende fulde mænd og de lystige kvinder.
Han var henne ved baren, lidt væk fra hendes egen plads.
Hun satte sig ved siden af ham i en af barstolene, med overkroppen drejet mod ham.

Da hun havde sat sig skulle han lige til at bunde sit eget glas.
Han holdte det oppe ved munden uden at hælde det ned.
Hans øjne var drejet mod hendes.
"Tørstig?" spurgte han og skubbede det andet glas på hans regning over mod hende.
Nu bundede han sit eget glas og stilede det fra sig igen.
Han kunne godt mærke at hun var lidt modville over at side nær ham.
"Rolig nu det er bare alkohol" sagde han og drejede sig selv mod hende med et let grin.
Hun så da okay ud... Men han var vist ikke på udkik efter så meget den aften.