Under the hoodie. -Katherine-

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + Et par blågrå cowboybukser med et bælte, der bægere hele tre dolke. Samt en sort kutte med hætte der er trukket over hovedet.
O: I gyderne er der ikke meget at finde. Kun et par enkle rotter sniger sig forbi, fra den ene mørke krog, til den anden. Der piben lyder som et spøgelses hvisken.
V: Der er koldt, støvregner en smule og et par grå skyer forhindre fuldmånen i at lyse jorden op. Mørket hersker nu over det lille stykke jord.
T: Nat. Midnat.

Fødderne under ham føltes som cement. De var tunge, ønskede ikke at gå nogen steder og derfor blev han nød til at slæbe dem hen ad jorden. Det havde lykkedes ham at komme frem til gyden. En gåtur havde altid hjulpet ham med at rense sit hoved. En rensning var lige det han havde brug for. Kroppen og sindet kunne snart ikke bære mere, han ønskede bare at være et andet sted, tænke på andre ting og bare være fri! Men, han havde et ansvar som leder, han kunne ikke bare stikke af når tingene gik ned af bakke, som en hver anden måtte han kæmpe for at få tingene op at stå igen. Han måtte være stærk. Ved siden af ham luntede kæmpeulven Ghost, med øjnene rettet op og de gyldne øjne fast fokuseret på det der foregik foran dem. Dog kunne man ane på ørerenes drejning, at han også en gang imellem lå mærke til omgivelserne.
Den svage støvregn, gjorde at Josh trak hætten tættere om sit ansigt, så det ikke lykkedes for de kolde dråber at drille hans hud. Desuden, var det en fantastisk måde at lukke omverdenen ude på. At gemme sig bag en sort hætte havde altid fået ham til at falde til ro. Øjnene lod han svagt være på klem. En blid brise blæste blidt forbi ham, fik næsten hætten til at ryge af, hvis ikke det havde været fordi han havde nået at stramme grebet om den. Efter brisen faldt til ro igen, slap han hætten og lod armene falde langs sin side, mens et suk spillede et pus imellem hans smalle læber. Hvad han ikke havde tænkt over, var at en flok vampyrer havde kunne dufte blodet, der så fristende dansede med vinden og under deres næser.
Gruppen bestod af kvinde vampyrer, alle gemt væk i en mørk skygge og med gyldne øjne funklende som flammer. En af dem løftede på sin mundvige i et lumsk smil. Langsomt startede hun med at gå hen imod Josh, de høje hæle klitrede imod jorden og afslørede at hun var på vej. Josh stoppede ikke op, men trak lydløst en af sine dolke op af beholderen, hvor han derefter lod den hvile i hånden. Sikker og klar til brug.
Det var i rette øjeblik, den ene kvinde vampyr sprang på ham, ved at tage et greb om halsen på ham.. Selv igennem stoffet fra hætten, kunne Josh mærke de skarpe negle bore igennem hans hud. En anden vampyr ville hjælpe med at nedlægge ham, men kom ikke langt, da Ghost satte sin enorme tænder i kødet på hende og et skrig forlod hendes læber! Et skrig der kunne have ødelagt glas! Det lykkedes Josh at ryste sig ud af grebet på vampyren, til den overraskelse at han blot var omringet af en flok! De tvang ham alle sammen op imod en krog, kiggede på ham med deres gyldne øjne og fik ham til at føle sig nøgen! Han strammede grebet om sin dolk. Gjorde klar til den kamp han skulle gå igennem nu!

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Den lette brise af blod ramte hende, og fik de monsteriske instinkter til at springe frem. Med elegante og hurtigte bevægelser kom hun nærmere og nærmere blodet, hun var listig og på vagt. Katherine var ikke typen som ville overraskes eller gå i en fælde.. Men jo nærmere hun kom opdagede hun en flok kvindelige vampyrer der angreb en engel i flertal.. Eller en archangel faktisk. Katherine brugte sin fart op og dræbte de første inden nogle nåede at opdage det ved at brække deres nakker. Dog kun midlertidig begravelse. Derpå rev hun hjerterne ud på de sidste og smed dem fra sig.
"Flere imod en, det er jo unfair?" Sagde hun til de døde kroppe inden hun uden at man havde regnet med det, satte tænderne i hans nakke ved at rive hætten ned i en hurtig bevægelse. Hun sugede til sig af det dejlige blød, som fik hendes smagsløg til at danse. Hun lukkede kort øjnene i, og trak sig dog væk igen lidt efter. Hun tørrede sin hånd af med sin håndryg.
"Tak for den lille bid, navnet er Katherine." Svarede hun lidt drillende men med et sarkastisk smil på læben.

Ghost sprang fra den nu blødende vampyr og landede foran Josh, med de hvide nakkehår løftet ret op i luften og de blanke tænder fremvist. Han knurrede advarende til vampyrerne. De skulle ikke komme nærmere! En af dem tog et skridt hen imod ham og Josh, hvilket tændte kæmpeulvens vrede. Inden hun kunne nå at blinke, var Ghost over hende, snappede ud efter struben i hendes hals og lod savlet glinse ned af hendes hals. Josh havde fortsat dolken i sin hånd, gjorde klar til at bruge den, ligesom Ghost brugte sine tænder. Dog kom han ikke langt, en helt ny vampyr besluttede sig for at blande sig, ved at dræbe de andre vampyrer, så de faldt om en efter en. I det øjeblik han ville sige noget, satte hun sine tænder i nakken på ham og fik ham til at åbne munden i en forskrækket grimasse.. Smerten sveg, det lykkedes ham dog at skubbe den væk og nærmest nyde bidet.. Nej! Hvad tænkte han dog på! Han kunne ikke nyde et bid! Lige som han ville skubbe hende fra sig, fjernede hun sig og sendte ham bare et sarkastisk smil, der fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved det hele. Uden at sige noget, trak han hætten over hovedet igen og så hen imod Ghost, der havde flået pulsåren over på pigen og nu stod og så på Katherine med et par øjne, skinnende og smukke som smeltet guld. Først da han gjorde et nik, kom han luntende hen til ham uden at tage blikket fra Katherine.
"Skulle det ikke være en anden gang," vrissede han af hende. Han havde ikke tænkt sig at fortælle hende sit navn. Dolken forblev fortsat i hans ene hånd, han var ikke tryg i denne vampyrs nærvær.
En af vampyr kvinderne vågnede op, rejste sig langsomt og stønnede svagt af smerte, mens hun tog sig ømt til nakken. Hurtigere end Josh nåede at blinke, drejede hun hovedet og kiggede hånende hen på Katherine.
"Jamen jamen, hvad har vi her? Godt at se dig igen, hvornår er du begyndt at beskytte engle kære kat?" spurgte hun og afslørede en stemme der sang med australsk accent. Pigen foran hende gik under navnet Lilia, en ældre vampyr der udmærket godt vidste hvordan man som vampyr skulle være. Hendes ansigt bestod af en hjerteformet hovedeform, smalle smaragdgrønne øjne, lyserøde fyldige læber og et rødt hår omfavnede det med bløde kærtegn. "Jeg burde have vidst at du ville redde en som ham," Hun nikkede hen imod Josh, der bare løftede koldt på et øjenbryn over hendes ord. Automatisk strammede han mere om dolken. "Hun reddede mig ikke, tvært imod kunne hun ikke styre sin vampyr, hun drak af mig," Hans stemme var en smule hæs og kold.. Lilia smilte bare, kiggede hen på Kat igen og startede en øjenkontakt. "Så er du da ikke helt uduelig,"

En stemme som hun genkendte gjorde at Katherine fnøs hånligt, og vendte blikket derhen imod med et enkelt ryst på hovedet.
"Næh, jeg ville bare have ham for mig selv. Hvad med dig, siden du ikke fik noget af hans blod.. Er du begyndt at gå hen og blive sløv?" Svarede Katherine igen og løftede på det ene bryn med hån i sine øjne.
"Th. Så burde du kende mig noget bedre." Svarede Katherine spydigt og gik tættere på kvinden, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun holdt blikket på Lilla, og hørte dog hvad Josh havde at sige. Inden et koldt fnøs kom fra hendes læber da Lilla fortsatte med at tale. Et kort øjeblik kiggede hun på Josh og hans øjne fangede hendes blik ganske kort. Dog slap hun øjenkontakten hurtigt ved at borre sit kolde blik ind i øjnene på Lilla.
"Tak for dine ord, men jeg er faktisk lidt ligeglad med hvad du mener. Så du og dine ildrøde lokker kan vandre jeres vej for nu af." Tilføjede Katherine og lagde armene overkors. Katherine forsvarede sig selv, noget hun altid ville gøre.

Lilia lagde hovedet hånende langsomt på skrå. En aura stolt og stærk voksede over hende, hang i luften som en tyk og ildelugtende røg. Kækt adskilte hun sine læber i en drillende grimasse, da det gik op for hende, at de få kvinder der havde overlevet, nu var begyndt at rejse sig op igen. Til at starte med ømmede de sig, der gik dog ikke lang tid før de kom på benene igen. Josh kiggede rundt, spændte grebet om dolken og ligesom Ghost, kunne han mærke hvordan en fare langsomt var ved at snige sig ind på ham.. Ghost knurren blev højere og højere.
"Rolig Ghost," hviskede han, i tvivl om vampyrerne kunne høre det.
Lilia klikkede med tungen. Rundt omkring hende samlede vampyrerne sig, vartede hende om, præcis som en myretue ville gøre om sin dronning.
"Hvorfor smutte? Jeg har lige fundet mig et bytte? Jeg har tænkt mig at tage det der tilhøre mig?" sagde hun, stadig med hovedet hånende på skrå. "Så, dig og dit chokolade hår er den der skal smutte,"
Josh brød sig ikke om den måde hun talte om ham på. Han var ikke en ting? hun ejede ham ikke? I det han ville vende sig om for at gå, kom to af vampyrerne springende op foran ham og tvang ham nærmest til at gå baglæns.
"Eller, nej vent," sagde Lilia, bankede sig tænkende på sin hage med den ene finger. "Du kan blive her, så jeg kan tæve dig sønner og sammen, vise hvilken vampyr der er bedst,"..
Nu var Josh ved at få nok. Inden vampyr tøserne nåede at reagere, stak han en dolk igennem halsen på den ene, så hun faldt hivende efter vejret til jorden, mens blodet strømmede ud af kroppen på hende.. Han trak dolken til sig, og satte an til at løbe..
Lilia knurrede arrigt, men hun regnede med at de andre ville fange ham, så hun kunne fokusere på Katherine.

Katherine rystede hånligt på hovedet som om hun snakkede til et lille barn. Hvorpå hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Altså bare fordi du går i lidt for høje hæle, gør det dig ikke til leder." Svarede Katherine spydigt og kiggede hende i øjnene.. Dog havde hun løst til at brække nakken på Lillas små undersåtter. Men i stedet begyndte hun at bryde stilheden ved at grine, grine hånligt at Lilla.
"Vent er du seriøs? Vil du lige gentage den, for jeg købte den ikke helt gjorde du?" Svarede KAtherine til det med at Lilla kunne knuse hende. Katherine trådte et skridt frem, mod det havde hun nok af. Dog ejede hun også evnen til at se hvornår hun skulle stikke af for at overleve, hun havde kun sig selv som sådan at tænke på. Hvis hun skulle efterlade Josh så gjorde hun det for sin overlevelses skyld, dog mindede Josh hende lidt om Nate.. Det gjorde at hun faktisk ikke havde lyst til at efterlade ham. Dog kiggede hun kort ned i jorden hvorpå, hun knyttede sin næver og overfaldte Lilla ved at smide hende ned i jorden. Hun tog sin ene næve og hamrede den ind i kæben på hende, hvorpå hun rev hende op at stå i Lillas hoved. Hun brugte al sin samlede styrke til at smide Lilla ind i en mur.. Da hun rejste sig op løftede hun på det ene ben så at hendes højhælede sko var placeret sådan at imellem hælen og skoen var Lillas hals. Katherine smilede til hende.
"Og du sagde?"

Ghost fulgte trop med ham, med det resultat at vampyrerene fulgte efter ham, som en flok løveinder ville gøre det på jagt. En enkelt gang kiggede han sig over skulderen, til sin overraskelse, var de der ikke længere og først da han drejede hovedet stod de foran ham. Deres lumske smile brændte ham. Han bakkede i takt med at de gik hen imod ham.
"Hvorfor så travlt yndige engel?" sagde den ene og åbnede sin mund, hvor hun afslørede et par fine tænder, der var skarpe og klar til brug.
"Vi skal have det så sjovt," sagde en anden. De tvang ham endnu engang op imod muren. Den kolde mur imod hans ryg gjorde ham klar over at han var fanget. Han så bare koldt på dem, spændte grebet om sin dolk.. ¨

Lilia blev ikke overrasket over Katherines styrke, hun vidste at hun var en stærk vampyr, det undervurderede hun ikke, hun mente skam bare at hun var stærkere og kløgtigere. Selvfølgelig bukkede hun under ved styrken.. Dog kiggede hun ikke skræmt på hende, ved følelsen af stilethælen kvælende om sin hals. Med en hurtig hånd bevægelse, brækkede hun hælen på skoen, rullede rundt på den kolde jord og var med et oppe at stå igen. Yndefuldt kørte hun en hånd igennem sine lokker. Et hånende smil voksede på hendes læber.
"du hørte hvad jeg sagde Kath," hun blinkede til hende og greb om halsen på hende, kastede hende ind i den kolde gydemur.

Imellem tiden klarede Josh sig fint imod vampyr tøserne. Det havde lykkedes dem at rykke hans kutte af, så den nu lå og blev mudderet til ude i græsset. Et regn så kraftig og hård, var startet samtidig med at kampen blev hårdere og hårdere. Til sidst blev Josh irriteret over at de bare rejste sig igen, efter dolke stikkende, så han lukkede øjnene i, løftede sin hånd hen imod dem og før de kunne nå at blinke, ville det skarpe lys fra elonada skære dem i øjnene. De skreg og foldede sig sammen.

Katherine mærkede hvordan hendes ryg mødte muren, hun tog sine sko af. Som mange af disse kvinder sikkert ville se som en svaghed. Katherine lagde hovedet lidt på skrå.
"Ved du hvad, du meget mere værd når du holder din kæft." Svarede Katherine og smed den ene ødelagte sko fra sig. Så sprang hun på Lilla igen, ved at give hende et slag i siden. "Og jeg slår dig ihjel." Tilføjede hun koldblodigt, og greb hårdt fast i halsen på hende med den ene hånd. Derpå tog hun hånden med sin sko og hammrede den ind i siden af kraniumet på Lilla så hun døde på stedet.
"Gudskelov, så blev der stille." Katherine vendte om og blev blændet af lyset i det fjerne. Hun havde læst og hørt om det lys før. Hun løb dog imod det, underligt nok. Og da hun var tæt nok på pigerne rev hun hovederne helt af dem. Hun rejste sig op med de mørkebrune lokker svingene efter hende.
"Du kan godt slukke for solen nu, det ikke morgen endnu." Sagde hun sarkastisk til ham og lagde armene overkors. Hendes øjne var kolde..

Laila nåede ikke at rigtig gøre noget, før det blev helt mørkt for hende og den livløse krop faldt til jorden med et bump. Et bump de andre vampyrer knap nok bemærkede, de havde for travlt med at undgå at blive blændet af Josh lys. Ghost stod stolt ved siden af Josh og så på det hele med oprejst øre. Øjnene strålede op i lyset. Først da han kunne fornemme at de var væk, stoppede han lyset og undslap et enkelt støn af udmattelse, mens han bukkede sig sammen på midten et kort øjeblik.. Han rettede sig op, så hen på Katherine med et spørgende glimt i sine brune øjne. De kolde øjne han mødte fik ham bare til at kigge en anden vej. Han bemærkede sin kutte ude i græsset og gik langsomt derud for at samle derop. Da han fik stoffet imellem sine hænder, mærkede han et hul og himlede irriteret med øjnene, hvor han derefter smed den ned igen og lod den ligge.. Regnen piskede om ørene på dem. Håret klistrede sig til hans hoved og det samme gjorde tøjet. Efter et par minutter hvor han bare stod med armene foldet på kors og så ud i luften, vendte han sig rundt og så hen imod Katherine.
"jeg håber ikke at du regner med at jeg takker dig," sagde han, mens han stemme blev en smule overdøvet af regnen. "I vampyrer er ikke til at finde rundt i," Han kiggede ned på Ghost, den store ulv stod og havde sit blik fast rettet imod Katherine. Josh bed svagt i sin underlæbe, følelsen af det klistrede tøj fik ham tilbage til virkeligheden om at han kunne blive syg af at blive stående. Som en hver anden ville gøre, pressede han sine foldede arme ind til sig og kiggede ned i jorden, for ikke at få regnen i øjnene.. Da han gik forbi Kath, kiggede han en enkelt gang op, fik øjenkontakt med de kolde øjne. "Men et lille tak.. skader vel intet," han sendte hende et svagt smil og begyndte at gå videre.