I know you //Callie//

S: Parken
O: Legeplads, et par træer, et par bænke.
T: 17.58
V: rolig aftenvind.

Lily gik gennem gaderne og så de sidste boder pakkes sammen og lukkes. Hun fortsatte ned mod parken, hvor de få folk, som var tilbage, var på vej hjemad. Hun fandt en gynge hvor hun satte sig og roligt begyndte at gynge frem og tilbage. Hun kiggede op i himlen og så hvordan skyerne var ved at opløses, for at gøre klar til nattehimlens stjerner. Hun kunne allerede skimte månen i det fjerne rum.
Hun kiggede hen over parkens græsplæne. Afsøgte området for den mindste smule tegn på liv. Umiddelbart kunne hun ikke se nogen, så hun hoppede af gyngen og stod lidt og tænkte, om hvor hun ville gå hen.

den unge varulv Callie kom gående gennem stien, hun tog sin jakke tæt om sig selv og smiler for sig selv, hun gik og tænkte på hvordan hendes familie havde det, om hendes far havde det godt eller om hendes mor havde det godt eller sin farbror havde det godt...

Lily syntes hun så en skikkelse på stien længere henne. "Hallo?" sagde hun lidt højt, for at være sikker på at personen kunne høre hende. "Hvem der?" spurgte hun i det samme tonelege.
Lily begyndte sig at bevæge sig hen mod det sted, hun så personen.

den unge varulv så på hende, hun smilede mod hende, ''hej, undskyld hvis jeg kom snigende mit navn er Callie, hvad er dig?'' spurte han blidt og roligt og slapper af med et smil og sr på dem..

"Mit navn er Lily Malou," sagde Lily med et smil. Lettet over at det ikke var en person som var farlig på enten den ene eller den anden måde.
Lily kiggede lidt rundt før hun igen så hen på Callie. "Nyder du aftenen?" spurgte hun. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, så det var hvad der lige poppede op i Lilys hoved.

Calli smilede, hun så mod hende ''ja det er en smuk aften det må jeg sige'' sagde hun blidt og roligt hun var glad og smilede hun havde fået nye venner som var søde og ville hjælpe hende hvis det virkelig gik galt, hun smilede bare til pigen foran hende..

"Ja det er det," bekræftede Lily og nikkede svagt.
"Hvor er du egentlig på vej hen?" spurgte hun og tog sig nu tid til at se Callie ordenligt an. Havde hun ikke set hende før? Det mente hun at have gjort, men hun kunne ikke lige huske hvor eller hvornår. Noget sagde hende at det var lang tid siden. Navnet Callie ringede også en klokke et eller andet sted, så hun valgte at sige det, som det var. "Har vi mødtes før?"

callie så på den smukke lyshårede pige sad så på hende, ''jeg er på vej hjem'' sade hun blidt g roligt og sad for sig selv og tænkt på en masse og smilede, hun så pigen an og syns selv de havde ses før, ''jeg mindes også et eller andet men kan ikke huske hvad det er'' sagde hun..

Lily tænkte lidt. over hvor hun mon havde set Callie før. Det havde nok været lang tid siden. Nok på det tidspunkt hun boede hjemme, så det kunne jo kun være en som hendes far også kendte. Men hvem var det som... "Nåårh ja, nu kan jeg huske dig. Callie, datter af en varulv. Min fars brors datter," udbrød Lily begejstret. "Hvad laver du her?" Lily var helt oppe at køre, over at hun havde mødt Callie. Hendes far gad til sidst ikke at se hende og hendes familie, af sine egne underlige grunde, som Lily aldrig helt kunne holde styr med, så det havde været utrolig lang tid siden de havde set hinanden sidst.

Callie blev helt over væledet over det ar hendes kusine ''gud hej, tja jeg er bare ude at gå en tur, had laver du selv her?'' spurte hun blidt og roligt, hun smilede for sig selv, hun var glad for at hun hade fundet sin kusine, hun var blevet så smuk som fra den gang de var små...

"Ja, jeg prøver bare at få tide til at gå," sagde Lily med et smil. "Jeg orkede simpelthen ikke hjemme mere, så jeg skred. Hvad med dig?" Lily var nysgerrig efter at vide, hvordan det var gået sin kusine de sidste par år.

hun så på hende ''min far ville tvunge mig til ægteskab heldigvis skreg fyren før jeg gjorder så skreg jeg hjemme fra'' grinede hun og så på sin søøster. ''hvor bor du så henne nu?'' spurte hun blidt og roligt..

"Jaé jeg bor sådan lidt rundt omkring. For det meste i et træ i skoven. Hvad med dig?" spurgte Lily og sendte Callie et smil. Lily var glad for, at sin kusine havde stukket af hjemmefra, i stedet for at lade en anden styre sit liv.
"Har du så fået nogle nye venner?" spurgte Lily. Og håbede på at hun havde det, for livet var virkelig trist uden venner. Det var noget Lily vidste en hel del om.

hun smilede '' jeg bor alene i min to værelses lejlighed'' sagde hun blidt og roligt og slapper af og smiler.. ''og ja har nogle venner har jeg fået'' sagde hun blidt og roligt..

"Fedt," sagde Lily, og var, på callies vegne, glad for, at hun både havde fundet et sted at bo, og samtidig også fået nogle venner. Det var mere end man kunne sige om Lily, som ikke ejede andet end et hult træ i en stor skov.
"og det går godt nok? hvor gammel er du nu callie?"

Callie smielde hun havde det godt hun havde også fundet sin storebror hun havde fået gode venner, hun var glad og nu havde hun sin kusine hun havde det godt, ''jeg har det godt, g jeg er blevet 17 bliver snart 18'' sagd ehun glad..

"Hvor er det bare fedt Callie," sagde Lily begejstret. "Jeg er bare så glad på dine vegne!" Lily mente det. Hun var virkelig glad, for at Callie havde det godt. "Har du fået et job?" spurgte Lily. Hun var nysgerrig, og hun ville rigtig gerne vide, hvad der egentlig var sket, siden hun og Callie mødtes sidste gang for.... 4 år side? måske længere tid. Lily kunne ikke lige huske det præcis, men det var i hvert fald lang tid siden.

Callie lod sine læber bræde sig i et smil mod hende ''hvordan har du det? og hvis det er kan du komme hjem til mig'' sagde hu kærligt og smiler for sig selv og rødner meget..

"Det går da sådan nogenlunde okay med mig," sagde Lily og trak på skuldrene. "Det' ik' lige mit liv, man kan prale af. Det har det nok aldrig været, men det går fremad, så... ja." Lily sendte Callie et venligt smil.
"Jeg vil da gerne hjem til dig," sagde Lily med et smil. "Så kan jeg jo også få set, hvordan du bor.

Callie gav sin kusine et kram og tog hende med mod siin fine lille to værelses lejlighed g smiler for sig selv og sr på hende, ''jeg fandt ud af jeg har en storebrr for ikke så længe siden'' sagde hun blidt og roligt...
hun var glad for hun havde sin storebror der, hun smilede for sig selv og slapper af..

Lily fulgte med Callie.
"En storebror?" udbrød hun glad. "Ej hvor fedt! Hvordan fandt du ham?" Lily var simpelthen så glad for, at Callie havde det godt!

Callie smilede glad og gik med sin kusine, ''jeg var ude og gå en tur jeg havde blødt efter en vampyr havde angrebet mig og kuki havde kunne lugte mit blod og løb efter det og fandt mig og efter lidt snak med ham fandt jeg ud af hvem han var.. han løb hjemme fra da jeg var 2'' sagde hun stille g så på hende..

Lily lyttede efter hvad Callie sagde, og regnede sig frem til, at Kuki nok var hendes storebror.
"Hvor er det bare fedt for dig!" sagde hun, og var lige ved at hoppe op og ned ad glæde.
"Jeg ville ønske, at jeg også havde en storebror, men det har jeg altså ikke... altså ikke så vidt jeg ved." Lily trak på skuldrene og sendte Callie et lille smil.

Callie smilede hun var glad for sin storebror ''kuki er en dejlig bror han vil kun det bedste for mig'' sade hun glad og krammede hende og gik sammen med hend og smiler for sig selv og slapper af

"det var da dejligt," sagde Lily og gengældte Callies kram. Hun tog Callies hånd med et smil og fulgte med hende hjem.