how? //callie//

Omgivelser: Gå gaden har stadig et stort mylder selvom klokken var begyndt at blive mange, i hvertfald for normale mennesker, helt præcis var klokken 20.10.



Shaden drejede til højre, og havnede i gå gadens mylder, han havde i nattens anliggende, taget en sort skjorte på, sin forførende rose i lommen på skjorten, og et par jeans
Shaden kiggede lidt rundt, det var ikke normalt der var så mange på det her tidspunkt og han kunne ikke bare finde føde et sted med alt for mange, skulle han finde et andet sted at jage eller?
Men en lugt forurenet hans næse, en varulv, men hvor?
Shaden havde dårlige erfaringer med Varulve, og var blevet overfaldet op til flere gange.

Påklæning: et bar jeanse og nogle stramme cowboy bukser, og et par høje hælede,

Der var lidt for mange mennesker ude på den her tid, Callie vidste at vampyrene snart ville slå til, hun havde ikke været bedste venner med dem, de havde sårede hende meget slemt, hun havde sit lange lyse hår sat op i en hestehale for at det ikke var i vejen, hun lod sit blik ramme rundt på alle menneskerne/væsnerne, hendes næse havde opfangede en duft, en vampyr i nærheden men hvor gemte den sig, hun kom til at gå ind i en ung fyr ''undskyld'' sagde hun blidt.. dog var duften stærker lige ved den fyr..

Shaden mærkede et lille slag i skuldren, og kiggede op i 2 runde øjne, og et kønt ansigt.
Han smilede til hende og svarede så "jeg tror vi var 2 om det, og det os svært at komme frem med så mange mennesker rundt omkring" han lod blikket køre ned af hende og tænkte *Hun ser nu enligt meget godt ud, måske det skulle være min føde*
Han smilede med det mest charmerende smil han kunne mynstre og stillede sig en smule tættere på hende.
de stod tæt op af en bygning og han kunne dufte noget ved hende, parfume men os en ulve duft, så hun var alså en varulv, jamen... *jeg har aldrig smagt varulv før, og når de ser så godt ud...*

Callie så på ham og så på hans flotte ansigtig og loggende øjne hun sænkede blikket det var en fdårlig ide at se en vampyr i øjnene det gik aldrig godt når en varulv og en vampyr gik til den og slet ikke når det var callie hun havde også fået besked på at holde sig væk fra drenge, hun mærkede godt væggens kulde mod sig, hun så på ham og nikkede ''ja der er for mange mennesker efter min smag'' sagde hun blidt og så på ham...

"ja alt for mange... jeg må sige det er første gang jeg oplever at en ulv ikke angriber mig før jeg når at sige et ord, jeg er imponeret" sagde shaden og lagde hånden mod muren, så hun ikke lige ville kunne komme væk før han mente hun skulle.
"Du ser en smule... Nervøs ud?"
spurgte han, en tanke strejfede ham
*Jeg kunne drikke af hende her? ingen ville ligge mærke til det, jeg kunne få det til at se ud som et kys?*
men efter en smule efter tanke *Arh det nok ikke en god ide, plus jeg vil gerne lære hende en smule bedre at kende*
Shaden var begyndt at blive en smule kold og kynisk, her efter han sidste mord, han havde været clean i virkelig lang tid.. og nu drak han når han lystede, dog stadig med dårlig samvitighed.

Callie kom med en knurren, ''fordi jeg ikke stoler på vampyre slet ikke mandelig vampyre'' sagde hun og så han arm var i vejen for hendes flugt hvis hun ville flygte, ''det er ikke alle der er onde husk det'' sagde hun og så på ham, hun syns han var pæn, men det skulle ikke forhindre hende i at slå til hvis han gjorder noget hun ikke ville ha, hun så på ham, ''hvad vil du endelig med mig?'' spurte hun og en knurren kunne høre under hendes spørgsmål fra hendes varulv....

"hvorfor slet ikke mandelige vampyre?" spurgte han og grinede en smule.
"nej men når man er blevet overfaldet så mange gang af varulve... så bliver man en smule genraliserende"
han kunne se hvordan hun ledte efter smut huller for at komme væk.
"jeg vil lære dig lidt bedre at kende, du er den første varulv som ikke har angrebet mig, så er nysgerrig"
og det var sandt, han ville ikke drikk fra hende i hvertfald ikke lige nu.

Callie så på ham, ''fint men jeg stoler ikke på dig, og fordi de fleste mandelige vampyre logger en tøs med i seng og drikker hende tom for blod'' sagde hun og så væk fra ham. hun var ikke helt tryk ved en vampyr han, dog stolede hun på han ikke ville gøre hende noget endnu, ''jeg gider ikke blive stående her hvis vi skal snakke'' sagde hun alvorlig og så på ham..

"Det rigtigt og dog med en modikifition, Jeg lærer mine ofre at kende, også har jeg været clean i lang tid, når jeg lukker øjnene ser jeg alle dræbte for mig.. men jeg har lært at drikke uden at dræbe"
Svarede han og fjernede sin hånd fra væggen og spurgte så "hvor skal vi tage hen og snakke?"
og gik et skridt tilbage.

Callie så på ham ''vi kan gå på en cafe eller en kro elle noget jeg er ret ligeglad'' sagde han og så på hende, ''bare ikke mit sted med mindre du vil ha revet hovede af'' gade hun og så på ham og slapper af men hun ser mod himlen.. men så så hurtigt mod ham igen og smilede for sig selv og lod hendes tænker flyve rundt i hpvede på sig selv..

"der ligger en Cafe 4 min herfra, der plejer aldrig at være mange mennesker der.."
Han kiggede på hende og sagde så "Jeg er ikke ude på at gøre dig noget ikke mere.. nu vil jeg faktisk bare have lidt selvskab"
han smilede så og stak hånden ud mod hende.
"undskyld... for alt"
han nød at holde hendes hånd.

Callie blev overraskede og tog hans hånd dog var hun stadig på vagt, de gik mod cafen og så på ham og satte sig ned sammen med ham, ''hvad vil du snakke om?'' spurte hun blidt og roligt og slappede af og tænkte på en masse og smilede for sig selv..

Shaden fuldte efter hende, han havde stadig hans hånd i hende.
Det var som om hun slappede mere af nu, hvilket jo os var en god ting, for der var ingen grund til de skulle rive hovederne af hinanden.
De kom hen til cafeen der så ud til at være tomt, da Shaden genkendte den, han smilede til servitricen og købte 2 kopper kaffe og satte sig ned ved et bord sammen med hende.
"Hvor lang tid har du lidt under det du er?" Svarede Shaden.
Han lagde mærke til hvordan servitricen gloede en anelse på ham og sendte hende et charmerende smil og tænkte *så tager jeg sku bare hende som aftensmad*

Callie så på ham, hun sad og tænkte tilbage, ''uf.. siden jeg var 14 tror jeg nok jeg kan ikke rigtig huske det, hvad med dig?'' spurte hun og så på ham,
hendes øjne sendte pigen et blik der sage gå heller, hun så på ham, hun kunne vel godt stole på ham ellers blev hun jo bare ulv og angreb ham, han skulle ikke gøre hende ondt, det klarede alle andre drenge helt fint'' sagde hun og så ned i jorden og tænkte på en masse.

*Wow siden hun var 14, så har hun levede med det i længere tid ind jeg har levede med mit*
Shaden smilede og svarede så "Jeg har kun levet med mit i 3 år... heldigvis"
han så blikket hun sendte til servitricen og sagde så "Hvis jeg vil have hende, så for jeg hende, os selvom du prøvet at advare hende, for de fleste kvinder bliver tiltrukket at farlige mænd"
Shaden grinede en smule.

Callie så op på ham og bed sig i læben, ''tak for komplimangen shaden'' hviksede hun for sig selv og rørte hans kolde håndflade, han var kold ligesom hendes brors kæreste var, hans hud var kold men det var jo klart han var jo sådan set død...

//det er forsættelse på dettet emne vi har bare skrevet det i midten et andet sted//

Shaden nød at røre ved hendes varme hånd, normalt kunne han ikke mærke kulde eller varme kun når det var kropslig varme eller kulde.
"Så lidt Callie, hvor var du enligt på vej hen? det har jeg helt glemt"
spurgte han og flettede sine fingre ind i hendes mens han sendte hende et charmerende smil og holdte øjenkontakten med hende.

Callie så op på ham, ''jeg var faktisk på vej hjem det afbrød du mig lidt i'' sagde hun blidt og rørte hans kind med den anden hånd, ''vil du fortælle mig hvordan det skete.. din forvandling?'' spurte hun blidt, ''det kun hvis du har lyst du behøvere ikke'' sagde hun blidt og sænkte sit blik da hun var blev svag over for ham,

Shaden kiggede på hende, han kunne godt fortælle det, han havde kun fortalt det til en anden, os en kvinde, de kvinder havde sku et godt tag på ham, så han svarede "Jeg.. blev bidt for 3 år siden, af en kvindelig vampyr, hun forførte mig og bed mig, jeg blev forvandlet, men vampyrenes kodeks fortæller man skal være der for den vampyr man skaber, men hun var der ikke, hun lærte mig intet.
Jeg vågnede op hos en sygeplerjeske som jeg fik et godt forhold til, hun lærte mig ikke at drikke blod, men kun dyreblod hvis det var nødvendigt, men en dag.. jeg er ikke glad for at snakke om det, men jeg gik amok og dræbte hende.. og alle på hospitalet.. alt for mange døde fordi.. at en skide varulv skulle angribe mig og få mig til at drikke, jeg dræbte ham os, og det fortryder jeg dog ikke, men han var deres leder på det tidspunkt så jeg er mærket af det stadig, jeg bliver angrebet af varulve hele tiden.. mere er der ikke at fortælle andet ind at jeg efter den hændelse gik fra at være social til at blive virkelig asocial, for at ikke komme til at dræbe, men nu jeg flyttede her til, og jeg har besluttede mig for at acceptere hvad jeg er, dog uden drab"

Callie så overraskede på ham, hun ville gerne hjælpe ham, ''det jeg ked af shaden, jeg er ked af min race ikke er fair'' sagde hun og så på ham og klemte hans hånd blidt og smilede sødt til ham for at fortælle ham at hun ikke ville angribe ham med mindre han angreb hende, *hvorfor er det jeg bliver tiltrukket af mænd, der aldrig er en fremtid med* tænkte hun og så ned hun tænkte på englen hun forelskede sig i som forsvandt ud af hendes liv samme dag...

Shaden kiggede på hende og mærkede hendes blide klem, som var en venlig gestus til at hun ikke ville ham ondt, han lod blikket køre rundt og spurgte så "Nu hvor jeg har holdt dig hen i så lang tid, du skulle jo hjem... Er der noget jeg kan gøre i gengæld?" 
Han lod som om han ikke så den ene kvinde lidt længere fremme som havde fulgt lidt med i hvad han sagde og nu vinkede til ham.

Callie smilede sødt til ham, ''tja du kan give en sodavand'' sagde hun drillende hun nød hans selvskab og smilede ''du spørg bare hvid der er noget du vil vide'' sagde hun kærligt og nusser hans kind kærligt og slapper af og rødmer meget og er nervøs og smilede glad..

"Udemærket så giver jeg dig en sodavand" svarede han og grinede en smule, da mærkede han hendes hånd på hans kind, det var første gang en varulv havde lagt sådan hånd på ham, uden at skade ham, så han følte det mere intenst ind det enligt var, lænede sig langsomt frem over, Shaden viste det var et sats, men det var hans måde... at være social på.
Han hviskede ind i hendes øre "Har du en parnter?" og kiggede ind i hendes øjne.

Callie rødmede meget hendes ansigtig var helt rødt mere end hun havde regnet med det kunne blive,
hun så ned og rødmede og rystede på hovede ''nej jeg er fri som fuglen'' hviskede hun tilbage og hendes hjerte hamrede afsted uden at vide hvorfor hun var nervøs ja men ikke om han ville skade hende..

Shaden satte sig en smule tilbage igen og svarede så "Det da dejligt, hvis alså det er det man ønsker, selv har jeg ingen partner, men jeg må være ærlig og sige jeg har nogen flirts, men jeg er bare dårlig til alt det der kæreste pjatteri... så heller have nogen man kan mødes med og have det sjovt på flere forskellige måder, så bliver man heller ikke såret"
Han smilede opmuntrende til hende og nussede hendes hånd