Drivin' Me Crazy - Seéron

Tid - 19:00
Sted - The Forest
Vejr - Koldt og blæsende.
Omgivelser - Skov omgivelser
Påklædning - https://fbcdn-sphotos-d-a.akamaihd.net/hphotos-ak-snc7/574561_176339049173350_522030801_n.jpg

Vinden tog i træner og dets blade, og Alex hunde frøs ude i denne skov som hun nu havde levet mange år i, og hun var lige træt af den, hun kunne bare ikke få sig selv til at gå fra den, for hun vidste hun ville være til fare over for andre, men denne kulde var også til fare for hende, så hun stod med et valg, ville hun skade andre for at leve, eller ville hun dø af kulde for at lade de andre leve.... Hun trak på skulderne. Hun var da også så dramatisk... Det blev jo snart sommer, hun skulle bare vente, det skulle nok blive varmt.. Hun sukkede og trak sine hænder ind i sine ærmer på den rød tærnede skjorte hun havde på som var en smule for stor til hende, hun havde ikke andet inden under den udover en bh... Selvfølgelig. Det var heller ikke fordi hun havde særlig meget varmt tøj på... En skjorte på som slet ikke holdt på varmen og intet under, så et par meget små sorte stof shorts med leggings inden under og et par slidte gummisko.. Det var slet ikke varmt tøj hun havde på... Men hun havde ikke særlig meget varmt tøj liggende nede i sin hule... Sin sten hule... Hun sukkede mens hun gik og prøvede at få varmen, hun var rigtig kold, hun var gennem frossen og hun kunne næsten ikke mærke sine fødder, de var nærmest helt gennem frossende. Hun kiggede op på himlen og forbandede den med sine brune øjne, hun hade at hun skulle leve i skoven, hun ville væk derfra, hun ville bo et sted.. Med massere af venner hun kunne kramme uden at gøre dem fortræd... Men hun skulle selvfølgelig have denne forbandede... Forbandelse... Hun kiggede ondt på sine læderhandsker som dækkede hendes hænder, de var til for beskyttelse.

//Håber det er okok//

Zakériel gik vandrene rundt i skoven, for første gang i meget lang tid. Sneen knagede under hans vinterstøvler, og han trak sin lange trenchcoat tættere omkring. Det var ikke ofte at han havde oplevet sådan en kulden, men det var også derfor han var der. Han havde for lang tid siden gemt nogle af sine ynglingsbøger i et af de store egetræer, og nu var han bange for at a; kulden gjorde skade på dem, eller b; nogle smågnavere kunne finde på at bruge hullet til vinterhi.

*Til højre ved baunehøjen, så venstre om piletræet... Eller skulle jeg fortsætte ligeud?* Han forsøgte forgæves at regne ud, hvor han var. Det var noget med at træet lå lige ved siden af en eller anden stor sten, men lige umildbart kunne han ikke se noget der bare lignede en sten. Og dog, lige forude lå der en bautasten, der godt kunne være den, og ved siden af stenen... Var det en skikkelse? Hvem kunne dog finde på at gå ud i det her møgvejr?

"Hey!" Zakériel vinkede af skikkelsen.

Alex kiggede forvirret rundt da hun hørte en stemme kalde.. På hende? hun stod lidt og kiggede sig omkring da hendes øjne lande på en som.. Vinkede? Hun lagde hovedet på skrå og kiggede lidt på denne person som vinkede, hun gik vel udfra at det var en person... Hun gik nogle skridt tættere på denne person som var en smule utydelig for hende endnu, hun havde stadig hovedet på skrå og hun havde trukket sine arme længere ind i skjorten så det nærmest så ud som om hun ingen hænder havde og hun havde meget små arme. Hun skulle seriøst havde taget noget andet, hun havde trods alt noget tøj der bare var lidt varmere end det hun havde på nu...
"Øm.... Hej!?" Kalde hun tilbage med en lys lille pige stemme som lød til at blive kvalt i den susende vind, hun gik dog ikke tættere på denne person...

Stemme svarede ham, og Zak gik nærmere skikkelsen. Det var en pige, kunne han så se, og hvis han bedømte på den lugt vinden sendte i hans retning, en shapeshifter. Zak holdt sig lidt tilbage, for han havde lige haft et mindre sammenstød med en polarræv, som godt kunne finde på at rende rundt i skoven i det vejr.
Men så alligevel råbte han efter hende. "Hvad laver du herude i det her møgvejr?!" Zakériel holdt sine hænder op for munden, formet som en tragt. Han kunne mærke sin indre ild protestere lidt over at være ude i kulden, og så samtidig stå stille, og uden Zak ret faktisk tænkte over det, begyndte han at småhoppe lidt på stedet.

Hun så på denne person som kom nærmere, personen kom så tæt på at hun kunne se det var en mand, men det havde hun også kunnet høre på hans stemme, det var ret så let at høre. Alex gik tættere på da manden igen sagde noget til hende, ja faktisk råbte han noget til hende, hun stoppede fem meter væk fra ham, fuldstændig hvid i ansigtet, hun rystede over hele kroppen og man kunne sagtens se at hun prøvede at få varmen fra sin skjorte hun nærmest puttede sig ind i. Hvad hun lavdede derude var et meget godt spørgsmål, hun boede der jo egentlig... "Je... Jeg bor her" sagde hun stille og kiggede på ham med hovedet let på skrå... "Hva... Hvad laver du selv herude" spurgte hun igen, hun gik ikke tættere på ham end hun allerede var.

Han grinede forundret da det lille nips sagde, at hun boede i skoven. "Bor her? Jamen okay så, fryser du slet ikke?" Idet han sagde det, kunne han jo godt se hvordan hun forsøgte at krænge så meget varmen ud af sin skjorte som muligt. I en bevægelse svang han sin egen jakke af og forsøgte at lægge den om skulderene på hende.
"Jeg bor her nu ikke, selvom jeg er sikker på at det er et nydeligt sted, jeg elsker hvad du har gjort med indretningen. Jeg kom her bare for at hente nogle bøger. Og, forsten så hedder jeg Zakériel, Zakériel Goulion." Zak rakte hånden frem.

Hun kiggede på manden, med et lidt undrende ansigts udtryk... Om hun ikke frøs... Hun kiggede ned af sig selv og nikkede.. "Jo... Meget" sagde hun stille, men han havde vist fået svar inden hun sagde noget, for han lagde sin jakke over hende, hun skævlede en smule og puttede sig så godt ind i hans jakke, den var meget varmere end det hun havde på og det kunne hun sagtens mærke... Hun kiggede op på manden med et taknemlig blik.
Endnu nikkede lidt til det han sagde og kiggede sig omkring... Hun havde ikke lavet nogen særlig stor indretning... Lavede han sjov... Hun havde godt nok indrettet sin lille hule... Men den var ikke i nærheden... Det var naturen som habde indrettet skoven..
Nogen bøger, hun så lidt tænksomt på ham.. Som om hun prøvede at placere noget... Hun havde aldrig set nogen bøger.. Og hun havde ellers været i hver eneste afkrog i denne skov... Men han vidste sikkert lige præcist hvor de var henne.
Hun kiggede på hans hånd som han rakte frem mod hende... Hun tøvede lidt... Hvad skulle hun gøre... Tage hans hånd.. Hun tog en dyb indånding og tog så hans hånd, selvom der var ingen hud mod hud berørelse var det nok til at der stadig kom et lille stød fra hendes hænder da hun tog hans hånd... "Hyggeligt at møde dig Zakériel.. Jeg hedder Alex Monroe" hun tvang så et smil frem og tog hurtigt sin hånd til sig...

"Hejsa Alex Monroe. Ved du hvad, du burde sådan set se at skaffe dig noget ordenligt tøj, hvis du har planer om at bliver herude vinteren og foråret ud. For jeg er sådan set heller ikke for god i kulde." Han sagde det sidste lidt modvilligt, for selvom hans indre ild blev svagere var han altså opdraget til at være en gentleman.
Han slog lidt med armene for at få blodet i omløb. "Egenligt, har du set et kæmpe egetræ her omkring. Sådan et ekstra stort et, men hul i?"

Hun sukkede og kiggede ned i jorden, hun vidste godt at hun skulle finde noget tøj der var varmere, men for pokker hun havde ikke andet end det hun havde, hun havde intet hjem, hun var flygtet, hun havde slået sin familie ihjel. Han behøvede ikke at minde hende om det, "Jeg ved det godt... Sagen er bare... Jeg har ikke rigtigt noget hjem... Jeg bor i en sten hule, alene uden nogen penge..." hun valgte ikke at kigge op på ham, for det var alligevel for pinligt for hende at skulle sige hun ingen penge havde, hun havde praktisk talt intet.
Hun sukkede og kiggede dog op på ham da han spurgte hende om noget, hun kiggede lidt rundt og nikkede så, hun havde set et stort træ, et ekstra stort træ end de andre med et hul i... Det var ikke så langt fra der de var "Ja det har..." sagde hun stille og kiggede på ham, "det er ikke langt her fra i den retning" hun pegede til højre.

Zak havde ondt af pigen, men vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han havde jo selv ikke rigtigt et sted at være, men flyttede bare fra sted til sted. På den anden side, så havde han nok af penge, men hun virkede ikke som typen, der tog imod almisser, selvom det kun var for at hjælpe. Hendes rødmende kinder mindede ham om sin søster, selvom han kun havde set Arianna på billeder.
Hvad skulle han sige? Til at starte med kunne han jo holde hende lidt med selskab.
"Kunne du ikke tænke dig at vise mig hen til træet, for mig ligner de alle bare hinanden. Jeg ender nok med at fare vild." Han sendte hende et fjollet smil, mens tandhjulene i hans hoved begyndte at rotere.

Skulle hun vise ham hvor træet lå... Tjoh det kunne hun vel godt, hun kiggede ned på sin fødder og så på hans jakke som han havde lagt over hendes skuldre, hun sukkede og nikkede. "Jo det kan jeg godt.." Hun kiggede rundt endnu engang for at få en oversigt om hvor hun skulle hen, hun vidste godt hvor hun skulle hen egentlig... Det var jo ret nemt, men hun ville alligevel gerne være sikker på at det nu var den vej, men det var det selvfølgelig hun tog aldrig fejl. Hun kiggede på ham og smilede tilbage til ham dog ikke så fjollet som hans, mere et helt normalt, og roligt smil. Hun gik mod højre den vej som hun havde peget, de skulle bare forsætte lige ud til de kunne se et træ der var lidt større end de andre træer med hul i, det stod forenden. Hun kiggede tilbage på ham "Kom så" hun viftede ham afsted.

Han stod lidt og så eftertænksomt efter hende, da hun begyndte at gå mod højre. Hun virkede meget genert, og i det hele taget lidt uvant i at have selskab. Men måske var det ikke så mærkeligt eftersom hun boede ude in the middle of nowhere.
Hun viftede af ham, slog ham ud af den begyndende tankestrøm, så han løb op på siden af hende, og kiggede lidt omkring. "Ved du hvad, jeg tror faktisk at jeg kan genkende det her sted." Sagde han stolt, mens han i sti hoved tilføjede, *Yeah right, i virkeligheden kunne hun føre dig helt på afveje uden du ville lægge mærke til det. *
Hun virkede nu ikke som typen der kunne finde sådan noget, men hvem ved? an havde engang mødt en særdeles nydelig ung kvinde, der, da de kom hjem til hende, havde forvandlet sig til en valkyrie, og så prøve at hakke hans indvolde ud. Ikke en af hans bedste dage.
"Hvorfor bor du egentligt herude, hvis man må tillade sig at spørge?" Han så ned på den lille skikkelse.

Hun smilede da han kom op til hende, han løb faktisk op til hende, det så ud til at han havde været midt i nogle tanker før han kom til sig selv, hun trak for sig selv på skulderne og kiggede roligt ud i luften imens hun gik stille og roligt hen mod det træ som skulle være det han lede efter. Hun kiggede på ham med et løftet øjenbryn. "Gør du? Virkelig?" hun smilede til ham og rystede bare på hovedet af ham, et eller andet sagde hende at han ikke vidste en skid om hvor de var, men på den anden side, så kunne han jo tale sandt. 
Hun gik og koncentrerede sig om hvor hun gik imens hun tænkte hans spørgsmål igennem og fandt hendes svar, "tjoh, jeg dræbte min familie, jeg havde ingen andre steder at tage hen" hun trak på skulderne og kiggede efter hvor hun gik til hun kom til et stort træ, "det er her" hun pegede på det