Det kan ikke passe at det er dig //Callie//

hun så på sin bror da han stivnede ''er du okay?'' spurte hun bekymrede og slapper af og grinede lidt for sig selv og slapper af, hun så på ham ''vent er du sammen med en vampyr?'' spurte hun kærligt og smiler for sig selv og slappr af og tænker på en masse og smiler for sig slv og slappr af og tænker på en masse og smiler for sig selv og rødmer meget og smiler for sig selv og tænker på en dreng hun kunne lide men tur ikke fortælle ham det og rødmer meget..

Kukiu rystede for at komme tilbage til virkeligheden, han så på sin søster det så ud som om nogen havde slået ham lige ind i maven, "Søs det er ikke døde eller havde jeg mærket til det, og nej jeg er ikke okay" han så væk og gik også lidt væk, han ville ikke vise sin svag hed og slet ikke over for sin lillesøster, "Ja Callie jeg er sammen med en vampyr hun hedder Eliza" Kukiu så igen på sin lillesøster han kunne godt se at der var noget galt hun var blivet mere rød end hun havde været, han lade hovedet på skrå og sagde, "Callie er der noget galt, du er helt rød"

callie så på sin bror ''det er bare jeg er glad for du har fundet en der gør dig lykkelig men hvordan vidste du at du var forelskede i hende'' spurte hun blidt pg nusser hans kind og holde rom hende og smiler for sig selv og smiler bare over hendes bror er lykkelig...

Han smilede til hende og sagde med en venlig stemme, "Kære søs det er det som kaldes for kærlighed, men kan ikke sige hvornår man elsker en, det er bare en følelse man kun han få en gang, og det mener jeg den rigtig følelse, men ud er nok for ung til at vide hvad kærlighed" Han smilede bare til hende og kom i tanke om sin ven Kani som har været sammen med en masse, var det overhovedet kærlighed i det han gjord eller gjord han det forhan havde savnede en pige fra fortiden.

callie så på sin bror ''jeg troede jeg var forelskede i en engel men tror han er forelskede i en anden'' sagde hun trist og følte ingen ville elske hnde

Callie så ned hun ville ikke fortælle sin bror det men jo det var Kani hun så på sin storebror og nikkede ''ja Kuki det er ham'' sagde hun og sukkede stille og så ned i jorden, ''jeg bor hos ham nu efter jeg blev hårdt sårede'' sagde hun blidt og så ned i jorden og sukkede..

Kukiu så hvordan hun kiggede væk, han kendte hende beder end hun selv tror, han viste allerede det at det var Kani som hun snakkede om, "Tænkte jeg nok" mere sagde han ikke han gik lidt frem og tilbage og så nogen gange på sin søster, "Bor du hos ham? Callie pas på hvad han gør, han elsker piger mere end du tror" det sidste hun sagde med at hun var blivet såret svarede han ikke på, han kunne nok gætte si til at hun var det efter som hun bor hos Kani, Kukiu kender Kani alt for godt, og det var rigtig Kani elsker pige meget højt, men så alligevel ikke.

callie så på sin storebror og så ned, ''ja jeg bor hos ham, og det gør de fleste drenge vel'' sagde hun nervøst og så ned i jorden og bed sig i læben og rødmede meget, ''er du sur på mig?'' spurte hun nervøst hun ville ikke ha hendes eneste tætte familie ville hade hende, hun rødmer meget...

Kukiu tog sin hånd hen til hendes kind og fik hendes hoved op igen så han kunne se hende i øjne, "Callie han er noet andet, han kan finde på alt, hvis han er sammen med en, kan han finde på at være sammen med en anden imens, han er ikke lige som de andre, og nej Callie bare se på mig jeg er kun sammen med en og har ikke været sammen med andre før, måske kun en som min ulv slå ihjel" han så på hende for at vise hvor farlig Kani var, hun kender ham ikke lige så godt som han gør, hvorfor var hun sådan var hun allerede sammen med ham, havde du fadt sex sammen, hvis Kani havde været sammen med hans søster vil Kukiu aldrig nogen sine tilgive ham og Callie for det, "Nej Callie jeg er ikke sur, jeg er bange for der sker dig noget igen, det var min skyld at du skulle giftes væk, vores forældre sagde til mig at når jeg blev 18 skulle jeg væk fra den og gifte mig med en ung varulve tøs, men jeg valgte at leve mit eget liv, så jeg løb væk, derfor blev vores forældre nød til at gifte dig væk til en han varulv" man kunne godt se i hans øjne at han talte sandt, han slap hendes kind og satte sig ned på jorden og så lidt væk for at finde noget at spise.

Callie lyttede til sine bror, hun var bekymrede hendes bror virkede meget seriøst, var kani virkelig et svin over for alle, hun så på kuki og grammede ham bange, ''kuki, hvorfor falder jeg for alle de forkert, ingen vil elske mig, som du elsker din kæreste'' hviskede hun trist mod sin storebror, hun så på ham, ''er der noget galt med mig siden... siden.... siden ingen vil være sammen med mig'' man kunne se det sårede callie at ingen ville være hendes spicvelle person...

Kukiu smilede sødt til hende og han kunne hører at hun havde misforstået det, "Nej Callie ikke på den møde, hvis han er kæreste med dig er han dig ikke utro, men hvis i bare knlader og du tror i er sammen foraltid så finder han på at være sammen med andre fordi ikke er sammen" kan kunne godt hører at de lyd lidt dumt men sådan var det jo, Kani var en mærkelig mand at finde rundt i, "Callie hvad med du med det, selvfølelig er der en som ville havde dig, du har bare ikke fundet ham endnu" han gik over for at kramme sin søster fordi han godt kunne se på hende hu nvar trist.

Callie lod sig krammer sin bror og græd mod ham *jeg finder aldrig nogle* tænkte hun for sig selv og rørte hans kind og slapper af og tænker på om hun mon var til det samme køn, eller hvad hun var glad for hendes bror var der, ''jeg ville gerne have været ældre den gang du rejste, for så are jeg ikke endt alene hos vores forældre, kuki hvad har du lavet mens jeg har været væk?'' spurte hun kærligt og sad og så på sin bror så hun ikke tænkte på det samme igen og igen, hun ville faktisk gerne vide hvad kuki havde lavet imens han var væk, hun så ned og satte sig ved siden af ham, dig ville hun også gerne vide noget om hans kæreste.. men hun ville vendte med at spørger om det til han havde fortalt lidt omkring det der var sket...

//Øhm Callie? dun skriver meget det sammen:-P jeg ville spørger om du ikke kunne lave dit svar som så jeg beder kan svare dig:-D//

håber det hjalp en smule :-)//

Kukiu kunne godt se at hun stod lidt og tænke, han smilede til hende og ventede på hun bliver færdig med at tænkte, "Hvad jeg har lavet, jo ser du jeg er blevet en soldat for en sjældæmon ved navn Zann, jeg er kæreste med en vampyr, jeg har været mig selv hvad mere er der" endnu et smil kom på hans læber ved tanken og Eliza, sin elskede kæreste han har været sammen med i noget tid nu, han savnede hende virkelig meget, sidste gang de var sammen var første gang de mødtes, ej hvor han savnede hende.

Callie så på sin bror og man måske godt se han var en smule eller rettelse meget glad for hans kæreste, hun var glad for han var lykkelig, han var soldat for en dæmon, ''hvordan kan du være det, og ved din kæreste du er soldat for ham der'' spurte hun blidt og så på ham..

Kukiu hørte efter havd hans kærer søster havde sgat og så ned, "Nej hun ved intet som min mester og det skal hun heller ikke, ved godt man ikke skal havde hemmeligheder for sin partner men lige denne her skal blive hemmelig" han så på op sin søster og smilede glad, "Når hvad med dig Callie fortæl mig let om dig" han satte sig ned på jorden og ventede på at hun ville gå igang med at snakke om sig selv.

Callie så på ham, ''jeg har ikke så meget at fortælle, jeg er 17 som du sikkert godt ved, jeg er sammen med mine venner og er meget sammen med min bedste ven Josh han er engel, jeg har aldrig fundet ham jeg skal ende med, eller ikke endnu i hver til fald'' sagde hun blidt og så på ham..

Kukiu hørte godt efter hvad hans lille søster sagde, var hun virkelig allerede 17 år så var hun jo ikke længer en pige men en ung kvinde som var klar til at klare sig selv, men hn viste godt t Callie allerede kunne klare sig selv, "mhm jeg jeg viste ikke du var blevet 17, og ham her Johs glæder jeg mig til at møde, og bare rolig søster, du skal nok finde den eneste ene" Kukiu viste godt det kunne tage nogen år igen før hun fandt den rigtig som skulle tage sig af hende når hun hvade brug for det, hn viste også at han ikke selv ville være derfor hende i alt evighed.

Callie så på sin bror, ''og nej josh er ikke en jeg er vild med han er min bedsteven'' sagde hun kærligt og smiler, ''jeg er blevet glad for en vampyr'' sagde hun nervøst for at se hvad han sagde til det, hun så væk fra ham,

kukiu smilede sødt til sin lillesøster, "Selvfølige er han din bedsteven, og jeg er glad for der er en du kan komme til Callie" han opdagede ta der var noget der gik hende på, men hvad viste han ikke og han fik også svaret på det hele uden at spørger ind til det, "Hmm en vampyr siger du, og hvad hedder han så?" Kukiu så godt at hun kiggede væk, men han var jo ikke sur eller noget, han var jo selv sammen med en vampyr en dejlig vampyr, men han viste ikke hvordan drengevampyr ville være og slet ikke imod varulve? han måtte finde denne vampyr dreng som hans søster er faldet for.

Callie så på sin storebror hun havde ikke rigtig lyst til at fortælle ham det, hun så ned, ''han hedder shaden han er sød og fræk'' sagde hun og rødmede over hun lige havde fortalt hende det...

Kukiu nikkede til sig søster og smilde dejligt, "Så længe han ikke gør dig noget er jeg glad Callie" han kom op at stå igen efter at havde sidet ned, han så lidt rundt *Gad vide hvad klokken er?* tænkte han til sig selv før han igen så på Callie sin svanede søster.

callie krammer sin bror da hun kommer op og stå ''tak'' sagde hun kærkligt og så mod himlen og tækte på en masse og smilede...