Det kan bare ikke passe

Han gik lydløs hen over skovbunden mens han kiggede frem, han havde hørt lyden af politibiller som kørt rundt omkring ved skoven mon de var ude for at øve? Han gad ikke og give det en for stor tanke og derfor holdt han sig bare til hans egen verden mens han stadig holdt styr på den rundt om ham, hans tøj minde meget om end der var taget ud af en goth klub mens hans hud var hvid og hans hår sort som natten selv, han havde lange negle og mørke øjne mens eller var der ikke meget over ham ud over en overnaturlig skønhed som kun hiv en del til ham.
Hvem han var? Jo hans navn var Ace og han var en vampyr som lige var kommet til byen eller lige og lige han havde været der i to uger og lidt dage men ellers var altid forhånds vis nyt for ham, han var kommet der til fordi han havde bruge for at begynde på nu og fordi at han ikke længer kun blive på det samme sted da han så for ung til den alder som folk troede han var på. Sådan var livet jo ind i mellem men han lod sig nu ikke gå på at det for han kun godt lige og begynde forfra igen og igen selv om at det var sur og skulle flytte cafeen så tit som han havde gjort det efterhånden, Ace lod en hånd gå gennem håret mens han bemærke hvor meget han havde gået på kort tid. Han var ikke træt som sådan eller det var en vampyr jo normalt ikke og derfor kun han let gå og gå og gå ind til verden gik til end for an ham, ville han mon leve så længe? Han havde overvejet det ind i mellem men ikke sagt ja til det i nu selv ikke efter 1100 år havde han stadig de samme menneske tanken ind i mellem..

Skoven havde nok altid været det sikreste sted, det var nok det eneste sted som politiet havde det svært med at finde hende. Hun var sikker på at hun kunne være der i flere dage, uden politiet fandt hende og det var bestemt noget hun kunne lide. At bare gå rundt og passe sig selv og tage til byen om aftenen, også stjæle et par småpenge og få noget mad selvfølgelig. Hun kunne jo ikke overleve uden mad, hun var jo et menneske og det var hun skam også stolt af.
Hun lag bare fangetøjet ned i posen og gemte den under et par sten, i håb om at ingen ville kunne finde den.
Det gik ikke længe før hun bare gik videre, så hurtigt hun kunne væk fra posen så hun ikke var for tæt på den hvis nu politiet fandt den. Hun kunne jo ikke andet end at håbe på de ikke gjorde, for så viste de at hun nok var i skoven et eller andet sted. Hun gik bare i flere minutter før hun fik øje på noget, et stykke foran hende. Hun stoppede hurtigt op og stirrede lidt på det *politiet* var det eneste hun kunne tænke, da det var ret så svært at se i det halvmørke vejr. Hun gemte sig hurtigt bag et træ og holde sig for munden, i håb om at personen bare ville gå videre. Hun holde hele tiden øje med siderne, for at se om personen kom hen mod hende, men hun kunne ikke rigtigt se noget som helst.

Ace stoppede op et eller anden havde fanget ham, det var lyden af en som der gik rundt i skoven og han fanget os svagt duften af et menneske. Han stod stille i lidt tid før han igen begyndt og gå frem af og han var lige så stille som før, duften kom tæt og tæt på og han begynde stille og roligt og kig efter personen ”hallo?” sagde han kort mens han igen stoppede op og han lod en hånd gå i lommen mens han kiggede efter personen, han lod hvem det end var have et par meter mellem dem hvis de nu var for utryk med at han var for tæt på dem for sådan var det jo nu om dage.
Han lod igen den ene hånd gå gennem hans hår og han stod stil så stille så man nok ikke ville opdag ham hvis man var ude og gå i skoven, han ventede stadig og se om han ville få et svar fra det menneske som var tæt på ham og hvis ikke ja så måtte han vel bare begive sig videre ud i natten hvor han jo havde hjem..

Hun var så stille som hun overhovedet kunne, men det var så svært at trække vejret stille og helt lydløst. Det gik et gys igennem hendes krop når hun hørte stemmen fra manden, og hun fik hendes en flashback fra den gang hun boet hjemme og hendes forældre fandt hende i seng med den forkerte. Hun kom hurtigt tilbage til virkeligheden, i det hun havde taget sin hånd væk fra sin mund "Ace?" sagde hun helt forsigtigt og usikkert i det, det navn ville hun nok aldrig glemme! Hun havde jo gået i alle de år og bare tænkt, over hvad der havde sket efter den aften og hvad hendes forældre havde gjort. Hun var stadig bange! måske havde han blevet politiman? men alligevel hvad han end var blevet, gik hun med langsomme skridt ud af sit skjul fra træet. Hendes blik lå bare på ham, og det var som om han slet ikke havde ændret sig fra den gang. Nok havde hun forandret så utroligt meget fra den gang, men minderne med ham ville nok aldrig forsvinde fra hendes hoved "det kan ikke passe" hviskede hun og følte som om det var en drøm, måske var det? hun var endelig ikke sikker på det. Hun havde heller ikke lyst til at nive sig selv, det ville jo bare se dumt ud. Hun gik et par skridt tætter på ham, før hun stoppede op igen "er det dig?" spurgte hun så om og kunne ikke tro sine egne øjne, hun havde jo været sikker på hendes far havde dræbt ham! men nu stod han der foran hende, og så meget levende ud i hendes øjne

”godaften Madeline” sagde Ace kort mens han kiggede på hende med et roligt blik ”og ja det er mig i egen person” sagde han kort efter mens han stadig kiggede på hende og hans hænder mødes i kors mens han kiggede på hende med et roligt ”du har godt lavet dig om siden den gang” sagde han kort mens han kiggede på hende og han selv, ja han forblev jo som han var ung udødelig smuk og stadig men en ond natur for at dræbe dem han nu havde bruge for at dræbe. Sådan var verden jo for ham selv om han var godt til og snyde folk så snød han skam ikke en kvinde som han havde været sammen med før i tiden, ”hvad har du bruget tiden på siden den gang?” sagde han kort efter mens hans arme gik om på ryggen og han blinkede en gang med de mørke øjne selv om det nu var meget unaturligt for en vampyr så gammel som ham..

Hendes blik var ikke så koldt som det plejede at være, hun var jo ret forvirret over at se ham igen og viste virkelig ikke hvad hun skulle gøre "jeg troet du var død" sagde hun ret så overrasket i det og lod langsomt et svagt smil kom frem på hendes læber, hun gik bare det sidste stykke hen til ham og stoppede op lige foran ham "ja.. jeg er jo blevet ældre og ikke så fin længere" sagde hun og kunne ikke engang huske hvordan man opføre sig fint, det var jo ikke hende og havde aldrig været det. Så at hendes forældre smed hende ud, var det bedste løsning for hende.. for at blive sig selv og finde ud af hvem hun var. Hun ville vel bare have ønsket at Ace kunne have oplevet noget af det sammen med hende, men hendes forældre havde vel bare andre planer "du ved.. prøvet på at overleve" sagde hun mens hendes smil blev lidt større i det, hun kunne ikke engang selv huske sidste gang hun havde smilet uden at det havde været et falsk smil for at charme sig ind på mænd.
Hun kunne ikke holde sig tilbage og lag sine arme hurtigt omkring nakken på ham "kan knap nok tro på at du lever" hviskede hun ind i hans øre og holde sit smil på læberne.

”vil du have den korte sandhed eller skal jeg forklar alt hvad der sket siden den gang?” sagde han kort mens han kort med en lille kort latter, det venlig smil var kommet frem og det var ikke særligt tit at man så det da han ikke lige frem var den venlig type eller han kun godt men det gik bare ikke normalt.
”er det svært og forstå hvordan jeg kan så her uden at have en skade eller” han blive tavs der efter og hun var kommet tæt på i den tid hvor han havde snakket til hende, ”prøver og overleve.. hmm jeg kender det nu alt for godt selv” sagde han kort efter ”selv om det tit ikke er et problem” sagde han kort efter og hans arme gik om livet på hende mens han kiggede hende i øjne ”nu hvor jeg er her hvad vil du så lave sammen med mig hvis du da ikke har for travlt med et eller anden” sagde han kort efter mens han smil blive til drillesygt smil..

Hun tænkte lidt over det og havde vel ikke andet at bruge sin tid på "bare giv mig den lange" sagde hun og ville da gerne høre alt hvad der var sket, også selv om hun ikke var sikker på alt var rart at høre på. Det var faktisk bare dejligt at høre hans stemme igen, også selv om hun ikke havde lyst til at vise det "ja.. hvad skete der?" spurgte hun om og så bare tilbage ind i hans øjne, hun havde jo troet han var nød og hun først ville se ham igen oppe i himlen eller hvor end man kom hen når man dødet. "tja.. synes hele tiden jeg har problemer" sagde hun og gav et lille grin fra sig, hun viste jo ikke engang hvordan hun skulle sige at politiet var efter hende og hun burde være i fængslet. Det måtte hun bare vente med til enten han selv opdagede det, eller hun fandt ud af hvordan hun skulle sige det "hmm.. hvad har du måske lyst til?" spurgte hun om og bed sig kort i læben, selv om det bare virkede som om de begynde der hvor de slap.

”nu vel, din far prøvet jo og dræbe mig men det lykkes ikke lige frem på den måde. Men jeg ikke sikker på om det bare var held eller om det bare var gud som gav mig lov til og leve” sagde han kort ”og det måske jeg skulle lad være med og sige for meget for det ikke en særlig venlig historie” sagde han kort efter mens han kiggede ned på hende, hun var ikke som han husket fra den gang men sådan var det jo med mennesker de lavet sig om og det gjord han ikke selv. Han var ikke sikker på om han skulle give hendes sandheder om hvad hans i sandhed var for han var ikke sikker på om hun vil tag det på en god måde, han sukkede uden en lyd men han gemt dog sukket bag et smil ”hvad jeg har lyst tja hvem ved?” sagde han kort mens han stadig kiggede hende i øjne..

Hun var næsten sikker på at det måtte være gud, men hun kunne jo ikke være sikker når hun ikke viste hvad der var sket. Hun var bare glad for at han ikke var død, og var endda glad for at hun havde mødt ham igen. Selv om hun ikke var den samme og nok aldrig ville blive det, hendes tanker var slet ikke de samme og slet ikke hendes handlinger. Hun var et ondskabsfuld menneske og tænkte ikke på andre end sig selv, og den gang havde hun stort set kun Ace på hjernen "så må du fortælle videre en anden gang" sagde hun og blev jo bare nysgerrig over at høre det, men det lød ikke til at Ace havde stor lyst til at fortælle det. Så hun ville ikke presse ham alt for meget, det kunne jo altid vente til et andet tidspunkt. Hun tog langsomt sine arme til sig igen og lod bare sit blik forblive på ham, det havde hun jo ikke lyst til at fjerne "det er jo kun dig som ved det" sagde hun med et drilsk undertone i sin stemme.

”er det?” sagde han kort før han kyssede hende kort på panden ”eller vil du da gerne bestemme?” sagde han kort efter mens man kort kun se hans spids hjørnetænder da han smilede ned til hende, han havde stadig armen om hende og han lod den ene hånd gå ned af hendes ryg og han lukkede kort øjne før han gik frem af så de stod op at et træ, ”hvad ønsker damen?” sagde han kort mens han øjne stadig var fanget af hendes og han bukkede sig ned og kyssede hende kort på munden..

Hun gik bare bagud når han gik mod hende, og fjernede først sit blik fra ham når hun mærkede træet bag sig. Hun ville ikke virke billig, selv om det var så svært når han var så sød som han var den gang. Hendes øjne gled i når hun mærkede hans kolde læber mod sine, og kunne ikke lade være med at kysse ham tilbage. Hun åbnede kort tid efter sine øjne igen, og vende sit blik op mod ham "Ace" gispede hun helt stille, og havde det bare som om hun stadig kunne mærke hans læber mod sine. Hun lod sine fingere let strejfe hen over hans kæbe, og op på hans kind hvor de kørte rundt i en ring "et kys til" hviskede hun og vende sit blik ned mod jorden, og lod sine fingere glide ned fra hans kind og ned over hans brystkasse.

Ace lod den ene hånd gå på Madelines kind før han bevæget den ned under hendes hage og hun rettet bare hendes ansigt mod hans før han gav hende et til kys men den her gang kom der mere lidenskab i det end det først ”frøken kan få lige hvad hun ønsker” sagde han kort efter han havde stoppede kysset og han blinkede en gang med det ene øje, ”så hvad ønsker du?” sagde han kort efter mens hans hånd stadig var under hendes hage og han lod hånden gå ned over hendes hals før den endt nede ved hendes skulder..

Det kildede let i hendes mave, når hun mærkede hans kolde fingere mod sin hage. Det havde altid været en behagelig følelse, som fik hende ligefrem til at slappe af i det. Hendes øjne gled automatisk i, når han løftede hendes ansigt op og mærkede hans læber mod sine. Det var en følelse hun aldrig kunne beskrive, men hun følte sig som en lille pige igen. Hun kyssede ham bare tilbage mindst lige så lidenskabeligt, og nød faktisk kysset meget. Hun åbnede atter igen langsomt sine øjne, og så bare tilbage op i hans øjne "je.." hun noget ikke at sige mere før hun hørte lyden af hunde, hun så sig hurtigt omkring før hendes blik hurtigt fald på Ace. Som hun bare hurtigt tog den ene hånd og begynde at hive ham med sig, væk fra hundene "kom" hviskede hun hurtigt.