Lost in the Shadows ~Demetri~

Terroville, stedet sagde nærmest sig selv. Slavehandel.. osv.. Det var aften, solen var omsider gået ned og lod månen blomstre i sin pragt på den mørke blå natte himmel. Himlen var næsten sort, og stjernerne lignede diamanter. Folk gik rundt på de kolde gader, man kunne se deres ånde når de åndede ud. Deres sko gav genklang af ekko.
Carolines gyldenblonde hår, sad løst ned omkring hendes ansigt og indrammede hendes ansigt yndigt. Det krøllede flot. Hendes øjne glimtrede næremest i månens skær, hendes hud var marmorbleg. Hun var vampyros, hun havde ikke mødt andre andet Blair af den slags. Fandet der mon andre af den elite? Hvis ja.. hvorhenne? Hun lod sine hugtænder glide ned over underlæben, da duften af frisk jomfrue blod var i nærheden. Hun var hurtigt derhenne og så på den udskyldige lille pige på 12-13 år.. Carolines øjne blev røde, og blodårerne tydelige under øjnene. Hun havde været vampyr i lidt over et år, og var fornylig blevet vampyros. Så hendes kontrol over sig selv var ikke den bedste overhovedet. Hun ønskede ikke at skade en så ung pige, men blodet som strømmede ud af den lille rift i hendes håndflade. Det var som om hun kun kunne hører hvordan blodet pumpede sig ud af riften. Hjertebanken, pulsen som bankede. Caroline gik imod pigen, og tog hånden op til munden. Hun slikkede langsomt riften tør for blod, og satte så tænderne i så pigen gav et voldsomt skrig fra sig... Caroline snerrede og ruskede lidt i det tynde håndled, hun var ude af kontrol.

Fra den bygning som Caroline og den lille pige stod ved, sprang en skikkelse ned og landte nærmest foran Caroline og bag den lille pige. Personen var Demetri. En mand med sort strittende hår som et pindsvins pigge og med hvidgrå hud eller som det var så smukt beskrevet før, marmorfarvet. Hans metalliske grå øjne stirrede ind i Carolines øjne alt imens han rejste sig fra at have landet i hug fra sit spring af. Han havde en normal måske lidt spinkel underkrop men resten af kroppen gik op i en trekant af brede skuldre, og et ansigt med markerede ansigtstræk. Han var høj i forhold til Caroline selv, og de så smukke metalliske grå øjne var som stirrende diamanter. Han var tavs alt imens han rejste sig, men lod så sin hage løfte sig lidt så han så overlegen ud. Han havde duftet den samme duft som Caroline var blevet tiltrukket af. Barnets rene blod. Og da de stod i en område der alligevel ingen der kunne høre den lille pige græde var dette et nemt måltid, men ikke velfortjent. Demetri stirrede bare på Caroline imens den lille pige skreg og græd og prøvede at komme væk. Hans Ansigtet udviste en form for foragt. Han var ældre end hende, meget ældre, og havde derfor også opbygget styrke og vilje til at æde hvad han fandt værdigt. Dog var der tider hvor selv en så gammel vampyr som ham, måtte bukke under for den søde smag af kvindeblod. Han lod sit hoved bukke tilbage så han ikke havde sin hage oppe i et overlegent ansigts udtryk.

Caroline kiggede op på Demetri, hendes øjne borrede kort ind i hans. Dette var hendes måltid, han skulle sprøge pænt hvis han ville deltage. Det ar sjældent hun delte med andre, for hun havde aldrig gjort det. Hun undervuderede heller aldrig andre, med mindre de fortjente det. Hun anede intet om hans styrker eller noget, så derfor sugede hun bare videre af det søde jomfrue blod. Hun bemærkede dog at Demetri blev ved med at være tilstede og rettede sit blik imod ham igen.
"Hvis du vil ha en bid så kom og tag en." Sagde hun så, og lod pigen være bange. Når det kom til tørst var der ingen vej tilbage, Caroline nød smagen af blodet.

Hans hævede sine øjenbryn i det hun nærmest tilbød han at deltage i begivenheden, hvorefter han kom med et grin fra sig. Han studerede hende sådan som hun stod der og lod livet blive taget fra dette lille barn. Han lidt med faste men langsomme skridt imod dem, Pigen var blevet svagere hun magtede næsten ikke at kæmpe nu og snart var hun så svag at hun nu drættede om. Demetri bukkede sig ned på hug og så lidt på den nu bevistløse pige som kun blev holdt oppe af at den unge vampyr hun holdte hendes arm. Han lagde hoved på skrå og så på det nu begyndende blege ansigt, hvorefter han kiggede på Caroline. Alt imens han nu holdte øjenkontakt med Caroline tog hans piges arm med sin venstre hånd og holdte den op foran sin mund. Han duftede kort til den rene krop som snart ville dø hen, så ren og så klar. I det næste bed han sig fast i armledet på pigen og begyndte at suge blodet til sig. Han mærkede hvordan det rene blod begyndte at læbe ind i ham og give ham fornyet liv. Tilfredstillelsen af at mærke en pige/ kvindes blod flyde ind i sin krop, ophidsende kunne det blive for ham.

Hun lod ham drikke af blodet, en form for duet. Caroline smed den armen fra sig da der ikke var mere blod, og rejste sig op da hun havde tørt blodet væk fra munden. Caroline lænede sig op af en af de mørke murer, hvem var han. Caroline betragtede ham, hun havde ikke mødt mange vampyrer i hendes liv. Så at møde en ny, var altid en fornøjelse. Eliza, Nicolas og Christian. Nicolas hendes kæreste og Eliza hendes søster. Caroline kiggede lidt på ham, stadigvæk dybt ind i øjnene. Hendes blik borrede ind i hans. Hun trak vejret stille og roligt, hun var halv på vagt.. Man skulle altid være klar.

Den lille pige gav ikke meget blod fra, Demetri var allerede ope og stå igen da Caroline havde valgt at gå væk fra liget og stå og studere Demetri, han stod med ryggen til hende i få sekundter hvorefter han vendte sig halvt så han stod med siden til hende, han valgte dog at hans blik skulle hvile på hende. Han nikkede anerkendende med et skævt drenget smil. "Ikke ligefrem tilfredstillende" sagde han og trak på skulderne hvorefter han kiggede frem for sig, og derved væk fra Caroline. Natten var stadig ung og der var ikke meget mere at gøre her ud over at den lille pige skulle fjernes. Han lukkede kort øjnene og vendte sig igen mod liget og væk fra Caroline. Han lod sig hvile på det ene knæ imens han bukkede sig for at samle den lille døde pigekrop op. Hvor han i det næste sprutede direkte mod bygningen han var kommet fras mur. Han kravlede op af muren og op på taget, så let som ingenting.