Yes, I'm Blind //Wave//

S: The Valley of The Dead. Mere præcist udenfor Zann's grav
T: 14:00
V: mørke og næsten ingen sol rammer jorden. Køligt
O: Gravkammer, små gamle grave, gamle og rådne træer
P: Slidt, brune bukser og trøje med mange størknede blodpletter forskellige steder og bare tæer og et stykke stof bundet for øjnehullerne.

Det var et uhyggeligt og ulækkert sted. Der var kun et stort gravkammer. Normalt ville man tro der bare lå et dødt lig derinde i en kiste, men det var løgn. Der boede faktisk nogen derinde. Under gravkammeret, hvor indgangen var gennem en helt ren kridhvid marmor kiste der var ingen pletter eller noget på den. Den var så ren, at man næsten var bange for kisten, men man skulle hellere frygte ham som boede der nede. Det var Zann der ejede gravkammeret og alt det som var inde i gravkammeret og under gravkammeret. Han boede ikke alene. Han havde kidnappet en kvinde og tortureret hende og gjort hende til hans slave. Denne kvinde var Luce. Hun havde ikke gjort ham noget overhovedet. Han havde bare set hende løbe igennem skoven med sin søn som var i en barnevogn. Hun var en meget pæn kvinde inden han havde fanget hende. Nu var hun alt for tynd og lignede både noget katten havde slæbt ind og et levende lig der havde været gravet ned i flere år tier og lige kommet op fra graven. Hun havde for første gang fået lov til og komme udenfor gravkammerets mure. Hun kunne ikke se noget overhovedet. Hun var blind. Hun havde nemlig ingen øjne overhovedet. Zann havde taget hendes ene øje imens Rafael havde taget det andet. Hun havde nogle gamle slidte brune bukser og trøje på med en hel masse blodpletter på alle mulige steder fra de gange han havde slået hende til blods, skåret i hende og alt der kunne ødelægge hendes udseende. Hendes sorte hår hang løst og spidserne var klistret sammen med størknet blod hist og her. Hun var glad for, at hun ikke havde noget chance for og se hvordan det var hun så ud. Men hun kunne lugte det og mærke det når hun strøg en hånd hen over håret. Hun lugtede af gammelt blod og en råden lugt hang fast i hendes tøj og hår. Hun havde fået mange blå mærker på arme, ben, overkroppen og i ansigtet. Det var nu ikke bare fra alle de slag hun havde fået, men også af og gå ind i alt der var i vejen for hende. Hun prøvede og gå rundt udenfor mellem en masse små grave, men væltede hele tiden enten over en grav, grene der lå og flød. Der var ingen af Zanns vagter udenfor som han plejede og sende ud når hun var udenfor. Hun havde lovet ham, at hun ikke stak af, hvis hun gik alene udenfor. Det var lidt svært og få lov til og gå rundt udenfor uden opsyn efter Sajro havde lært hende og gå rundt. Han var blevet vildt sur på hende og gennem tæskede hende. Hun frygtede ham voldsomt meget.