Are you a Vampire? //Marcus//

S: The Valley of The Dead. Mere præcist udenfor Zann's grav
T: 15:00
V: mørke og næsten ingen sol rammer jorden. Køligt
O: Gravkammer, små gamle grave, gamle og rådne træer
P: Slidt, brune bukser og trøje med mange størknede blodpletter forskellige steder og bare tæer og et stykke stof bundet for øjnehullerne.

Hun var næsten lige kommet ud af gravkammeret igen. Hun blødte lidt fra panden og fra armen. Zann havde lige været igang med og torturere hende. Han var blevet meget sur på hende fordi hun havde nægtet og gjort noget han havde bedt hende om og havde ikke fuldt hans ordre. Hun havde ikke kunnet udføre den opgave som han havde givet hende. Ingen ville klare den opgave han havde stillet hende. Han havde bedt hende om og stå musestille og ikke bevæge sig i 30 minutter. Det var der ikke nogen som kunne klare. Ikke en gang Rafael havde klaret den opgave. Hun ville ihvertfald ikke tro på, at Rafael havde kunnet klare den.
Hun sad nu ovenpå en grav. Den var gammel og slidt og blodet der løb ned af hendes pande og fra hendes arm løb lige så stille ned fra hende som var det bare en lille sød stribe der løb ned af hende. Hun var ensom og forladt. Der var ikke nogen hun kunne snakke med. Der kom kun af og til nogle skelletter ud fra gravkammeret og holdt øje med, at Luce var der. Hun havde fået en helveds ballade da Zann havde opdaget, at hun ikke var lige udenfor gravkammeret den dag Sajro havde fundet hende og lært hende og gå rundt. Der var ret køligt udenfor og vinden var ret hård. Hun sad faktisk bare stille og ventede på, at Zann kom ud for og kalde på hende og bede hende om og komme indenfor igen. Hun vidste, at hun ville få meget ballade, hvis hun ikke var udenfor gravkammeret når han eller skeleterne kom ud for og se på hende. Vinden blæste kraftigt imod hendes ansigt og hendes lange sorte hår flavrede i vinden. Det var klistret sammen for enderne af størknet blod. Hun fattede ikke helt, hvorfor hun hele tiden var indsmurt i blod og lugtede rådent. Hun sukkede lidt. Hun følte sig ensom og efterladt. Hun ønskede, at der var nogen som hun kunne tilbringe lidt tid sammen med, så hun ikke var helt alene. Hun hadet lidt den forbandelse han havde lagt over hende, men det kunne hun ikke gøre noget ved lige nu. Hun rejste sig op og gik lidt rundt imellem gravene imens blodet fra hendes pande og arm løb ned af hende. Hendes skridt var meget usikre og hun var begyndt og gå hen imod nogle træer der ikke var så langt væk derfra.

De sidste par dage havde næsten overhalet ham. Der var sket mange ting, de fleste nogle han kun kunne grine af og morer sig over. Så som slåskampende på en af de lokale kroer. Han havde provokeret en ung Dæmon og uden videre havde dæmonen prøvet at kaste sig over Marcus. Det havde ikke lykkedes Dæmonen, istedet var han fløjet direkte ind i en anden Dæmon og havde startet et kamp, hvor alt hvad der stod i vejen var blevet inkluderet i kampen, borde, stole, glas og flasker havde fløjet om ørene på folk. Alt imens Marcus bare havde et skvæt smil malet over ansigtet.
Nu ville han for en gang skyld bare bruge tiden på noget kedeligt hvilket normalt ikke var noget for ham. Han vandrede langsomt rundt imens vinden legede med hans mørke hår. Hans blå-grønne øjne gled over landskabet imens han langsomt gik ind i The Vally of the dead. Ikke ligefrem et festligt sted, faldt ikke lige i hans smag, han forbeholdt sig at være i byen hvor det var let at forfører uskyldige sjæle in i mørket hvor han kunne gøre som han ville med dem.
Han stak hænderne i lommerne på sin mørke jakke imens han roligt overvejede at ryge lidt? Det ville kunne få ham til at slappe lidt mere af, ikke at han var anspændt. Man kunne kun sige få ting om Marcus han var en egoistisk charmør. Han vidste det udemærket godt selv og udnyttede altid hans charme og at han var vampyr gjorde jo bare alting lettere for ham, at folk automatisk var tiltrukkede af hans tilstedeværelse.
Vinden bar med sig en genkendelig lugt af jern... Blod... Han havde næsten lige spist, en eller anden ung blondine inde i byen der havde været sikker på at hun og Marcus ville stikke af sammen. Det var ikke ligefrem Marcus' plan, han havde fået af hende hvad han ville have og nu lå hun i en gyde med skræmte, døde øjne. Han var tilfreds, men selvom han ikke længere var sulten væggede lugten af jern dog hans opmærksomhed. Han så sig kort omkring og fulgte lugten. Han havde et inderligt håb om det var noget sjovt der kunne underholde ham... Men det eneste han fandt var en pige... Hun så forslået ud og blødte. Han betragtede hende fra skyggerne under et træ lidt væk fra hende imens hun bevægede sig over mod nogle andre træer. Et lille lusket smil brød frem på hans læber. Hvad mon hun havde lavet? Sådan skader var påført af en anden, men han kunne ikke finde andre end pigen. Han forholdt sig på afstand af hende lidt endnu for at se hvad hun ville gøre.

Hun gik hen til et træ og lod en hånd køre hen over barken. Hun prøvede og finde nogle lyde der normalt var inde i en skov, men der var ingen lyde overhovedet. Der var dødt som graven. Hun kunne høre en kridhvis marmor dør åbne sig. Hun fik et chok og vendte sig imod lyden af en dør. Hun hørte en lyd som mindede om nogle knogler der slår sammen *Skelletterne!* hendes ansigt gik fra roligt til og være skræmt og rædselslagent. Hun gik skræmt hen imod lyden af skellettet der var kommet ud. Hun kunne høre en stemme der snakkede "Kom her uduelige tøs! Chefen straffer dig bare igen, hvis du forsvinder!" stemmen var ond og kold. Det var skelettet der havde snakket til hende. Hun hørte nogle knogler falde til jorden og stemmen blev stille igen. Hun gik hen imod stedet, hvor hun havde hørt lyden komme fra. Hun hørte nogle tunge skridt komme hen imod hende. Det var Warren der var dukket op. Zanns højre hånd. Han stak hende en hård lussing på den højre kind så det sang og hun fik et stort blåt mærke der hvor hånden havde ramt. Hun skreg af smerte. Han tog fat i hendes arm og trykkede til så det ikke kunne undgås, at hun ville få et blåt mærke der efter han havde sluppet hende. Han hev hende hen til en gravsten og satte hende der "Hvis jeg opdager, at du er væk herfra igen når jeg kommer tilbage så er det chefen du skal frygte mere!" sagde han. Hans stemme var kold og ond og havde en ond latter skjult i stemmen. Hun nikkede og hørte de tunge skridt gå fra hende. Hun rystede af skræk.

Marcus havde nøje fulgt sceneriet fra sidelinjen imens han roligt kørte en hånd igennem håret. han var typen med en masse overskud selvom andre kom til skade, det var ikke hans problem hvis de havde indgået nogle dumme forhandlinger. Alligevel overvejede han hvad der ville ske hvis han nu stjal pigen fra hvem det nu var der havde magt over hende. Han skulle nok kunne komme ud af problemerne igen, det ville sikkert kun komme til at gå ud over hende og ikke Marcus.
Han stod lidt imens han kort grinede lavt over de sørgelige håndlangere der raslede rundt efter pigen. De forsvandt igen efter kun et øjeblik. Han smilede, nu var hans chance for at komme let afsted med at stjæle hende. Han manglede underholdning, og hende her virkede til at være perfekt til det. Hun ville sikkert kaste sig om halsen på ham bare han smilede til hende. Det skulle blive sjovt dette møde med pigen. Hun virkede så skrøbelig så der skulle sikkert ikke så meget til før hun ville stole på ham.
Med langsomme, faste men stadig rolige skridt gik han målrettet mod pigen hun ville opdage ham før eller siden, da han på ingen måde lagde skjul på sin tilstedeværelse. Et blidt smil gled over hans læber da han var kommet tæt nok på til at hun tydeligt ville kunne se hans ansigt. "Undskyld mig, men hvad er der sket?"lød det fra ham med en rolig og venlig stemme. Han forventede ikke at hun ville svare ham. Men han forventede heller ikke hun ville løbe skrigende væk, han havde jo intet gjort hende endnu... Hans øjne betragtede hende roligt imens han udstrålede venlighed over for hende. Folk der ikke kendte Marcus havde ingen ide om hvad der gemte sig under hans maske af venlighed og charme. men før eller siden ville de opdage det, for det meste lige inden deres sidste vejrtrækning.

Hun sad stille og rystede af skræk. Hun var bange for hun vidste ikke, hvornår Zann, Warren eller skelletterne kom ud efter hende. Hun bandt stoffet op som hun havde haft om øjenhulerne og tog stoffet af. Hun sad lidt og fumlede med det i hænderne. Hun var nu glad for, at hun slap for, at sidde inde i det lille rum, hvor der kun stank af gammelt og størknet blod og fugt. Hun var ved og blive sindssyg af og være i det lille rum. Hun turde ikke en gang og rejse sig op for og gå lidt rundt om gravene som man plejede for ikke bare og sidde stille. Hun hørte nogle skridt komme hen imod hende. De lød bestemte og målrettet hen imod hende. Hun stivnede lidt. Hun var bange for om det var en der ville skade hende. Hun lod sit hoved hænge så hendes fedtede hår hang hen over hendes øjenhuler så man ikke kunne se, at hun manglede sine øjne. Hun bed sig lidt i læben og hørte, at skridtene stoppede lige foran hende. Hun kunne lugte, at det var en vampyr som var stoppet. Han havde sikkert kunnet lugte hende blod fra flere km og gik efter lugten af hendes blod og nu ville drikke det fra hende. Det kom dog lidt bag på hende, at han spurgte hende om hvad der var sket. Hun vidste ikke om hun turde og svare på spørgsmålet. Hun rystede lidt på hovedet "Det er ikke noget..." der var skræk i hendes stemme. Nok var hans stemme venlig, men det havde Zanns stemme også været inden han kidnappede hende så hun faldt ikke for racer hun vidste var onde for det meste og slet ikke, hvis de havde en venlig stemme.

Marcus studerede hende roligt. Hun var skræmt det var tydeligt, nærmest som om der var sat et kæmpe skilt over hendes hoved hvor der stod Jeg er bange! Han smilede kort da han opdagede hun ingen øjne havde. Det gjorde det bare lettere for ham så behøvede han ikke at skure et falsk smil på læben. Hun virkede på ingen måde tryk ved situationen. Det var lidt sjovt da hun jo mest af alt mindede ham om et lille fortabt lam der var blevet væk fra sin mor og nu var fanget af billygternes lys-kegle. Han satte sig på hug foran hende imens han stadig betragtede hendes ansigt. Hun var køn, hvis altså man så forbi alle mærkerne fra at blive slået og sådan. men ellers var hun sikkert en køn pige. "Jeg gør dig ikke noget, der er vidst allerede nogle der har haft ret hårdt fat i dig" sagde han stille med en øm stemme, og strøg blidt noget hår væk fra hendes ansigt så han bedre kunne se det. - Jep hun havde fået rigeligt tæsk kunne man se. Siden hun stadig var der var det ikke sikkert det var slut endnu. han smilede skævt imens han overvejede hvad hun kunne bruges til? Mon hun havde nogle kontakter han kunne bruge, penge måske? Eller var hun bare en fortabt pige som verden tæskede. Han var ikke sikker endnu, men før eller siden skulle han nok finde ud af det.

Hun kunne mærke, at han stirrede på hende. Måske studerede han hende. Hun var ikke sikker. Hun følte sig ihvertfald ikke tryg ved og snakke med ham. Hun var bange for om han også ville gøre hende noget eller ville prøve på og skade hende eller måske voldtage hende igen. Hun følte sig ihvertfald ikke tryg ved og være her, hvor hun var. Både fordi her var en fremmed vampyr og hun brød sig specielt ikke om vampyre og fordi hun var lige udenfor indgangen til gravkammeret, hvor hun rent faktisk boede og hun vidste, at der var nogen som holdt øje med hende. Hun nærmest rystede af skræk. Vinden blæste hende lige i ansigtet med en hård kraft. Hun var begyndt og fryse lidt. Hun lagde sine arme om sig selv både for og holde varmen ind til sig og for og beskytte sig selv. Hun nikkede stille til det han sagde "Hvordan kan jeg vide du ikke vil gøre mig noget?" hun fik stammet det ud. Hun bed sig lidt i læben og mærkede, at han strøg noget hår væk fra hendes ansigt. Hun turde ikke flytte på sig fordi hun var bange for om ham her den fremmede vampyr ville slå hende eller tage hårdt fat i hende. Hun ville sikkert alligevel ikke kunne flygte fra ham. Han var en vampyr og de kunne løbe meget hurtigt det vidste hun godt.

Marcus elskede at hun var så bange, de gjorde hende let at håndtere. Hun ville intet kunne stille op imod ham hvis hun endelig ville prøve at være lidt rebelsk over for ham. Han rejste sig igen, og slog lidt ud fra sig, men lod dem igen falde ned langs siden. "Jeg har lige spist, jeg er mæt... Så hvorfor dræbe en uskyldig bare for sjov?" han fik det til at lyde helt absurt at vampyrer dræbte for sjov, men der var nogle der gjorde det, han var personligt ligeglad med den slags. han dræbte kun når han behøvede det resten af tiden mente han at folk kunne leve i frygt for ham.
Han så lidt rundt imens han fiskede en smøg og en lighter frem af sin lomme. Han fik hurtigt tændt smøgen og lod roligt røgen sive ud. "Så hvad laver du her ude, jeg ville blive glad hvis du betroede det til mig." Sagde han stille han havde indtil videre ikke tænkt sig at lade hende gå, han ville vide hvad alt det her var for noget. Smøgen hvilede imellem hans læber lidt alt imens han bare betragtede hende roligt. Hun var da en underlig størrelse... Hun var for standhaftig til hun kunne fristes til noget frækt, det kunne han allerede mærke på hende nu. Kedeligt!
men et eller andet ville hun sikkert kunne som han kunne bruge til noget og hvis ikke... Jamen så kunne hun da blive et let måltid senere. Han pustede roligt røgen ud igen, der var ikke mange timer til solen igen ville vise sit grimme ansigt.. Han rystede på hovedet, og så op på himlen.

Hun sad lidt og nulrede stoffet imellem sine hænder. Hun overvejede lidt og binde det for øjenhulerne igen så hun vidste, hvor det var henne, men det var lidt svært stadig så det skjule ordentligt. Hun sad lidt og tænkte over, hvordan hun ville kunne få stoffet omkring sine øjenhuler igen uden man stadig ville kunne se, at hun ingen øjne havde overhovedet. Hun trak let på skuldrene "Sandt nok, men der er da nogen som gjorde det" det vidste hun ligesom der var mange som bare torturerede folk ligesom hun var blevet. Det var åbenbart en hobby for nogle folk og gøre det og det forstod hun ikke rigtigt. Nok boede hun normalt hos en ond dæmon, men han var ikke så slem. Hun kunne hurtigt lugte da han havde tændt en smøg. Hun hadet den lugt. Hun forstod ikke, hvorfor nogle folk var begyndt og ryge når det ville skade dem på den ene eller den anden måde. Hun bed sig nervøst i læben og vidste ikke om hun skulle svare på hans spørgsmål eller om hun skulle holde sin mund lukket. Hun sukkede lidt "Er vel det man kalder for en slave..." hun var nu blevet kidnappet og blevet til slave senere, men det kom vel ud på et. Hun var nervøs for om Zann havde sendt hende efter hende uden og fortælle hende det. Han plejede nu ikke og fortælle hende, hvad han havde i tankerne og i sindet ved og gøre ved hende. Så det ville ikke komme bag på hende, hvis Zann havde en finger med i spillet her. Hun rejste sig op og ville gå forbi ham, men kom i stedet til go gå direkte ind i ham "Undskyld..." hendes stemme havde store tegn på frygt i sig.