Nightshades. ~Arya~

Det var ved aftentid, solen var ved at gå ned. Caroline gik ved Ruby of life district, hun kedede sig. Så hvorfor ikke opsøge nogle forskellige steder hun alligevel aldrig havde besøgt før. Eventyr søgte hun, bare lidt eventyr. Derfor var det stadigvæk sjældent at en vampyros opsøgte Dragons Peak, Caroline kunne sagtens gå lidt i solens lys, derfor bemærkede man det ikke så tydeligt. Kun den marmor blege ud, og de mere dyriske bevægelser gav et sjat utryghed blandt nogle. Caroline kom til et lidt gammelt sten hus, og kiggede lidt på det. Hun havde aldrig set husene her før, de var lidt anderledes end i Firewood Village.
Caroline havde et par sorte jeans på, og en hvid top med en læder jakke over sig. Hendes blonde hår sad med perfekte krøller ned over hendes skuldre. Hun betragtede dette enkle hus, da en mand kom hen til hende. Og bad hende om at skride, dette var ikke et sted for en vampyr. Caroline løb op foran ham og kiggede ham i øjnene.
"Du lader mig blive her i nogle dage, og hvis nogle spørger så er jeg din gæst." Caroline brugte sin evne på ham, og han kunne ikke kæmpe imod det. Hun vendede sig imod huset, da hun så en ung kvinde komme gående med to børn.

På: Outfit 1, profil

Arya kom gående mod sit hjem med en datter i hver hånd. hun smilede blidt til dem. Begge døtre vqr klædt i smukke kjoler og med håret sat pænt op. Arya var yderst velstående så hun havde råd til smukke klæder til sine børn og sig selv, samt det store familie hus hun boede i. hun kiggede kort op og fik øje på en vampyr. Auraen omkring den blonde kvinde slog i hvert fald ikke fejl.
Den yngste af pigerne Serena trak lidt i Aryas kjole, hendes ben gjorde ondt, og det fik Arya til at tage hende op i sine arme. Hun smilede blidt og kyssede kort den lille piges kind, imens den anden så misundelig på da hun også ville op hos Arya. Arya smilede kærligt til hende og strøg blidt hendes kind"Du er alt for tung Kayla, jeg kan snart ikke bære Serena ej mer"sagde hun blidt til den kønne pige der havde øjne som alle andre draconianere, ligesom sin mor og lillesøster, og Kaylas hud havde et blåligt skær imens Serena havde et violet skær. Arya selv havde et mørke lilla skær over sin hud.
Hun gik videre mod deres hjem stadig opmærksom på vampyren, draconianer blod var jo yderst velsmagende for dette blodsugende væsen.

Caroline kiggede på kvinden som gik med sine to børn, hun havde lært at styre denne tørst efter blod. Sådan nogenlunde i hvertfal, hendes tænder randte ikke i vand lige nu ihvertfal. Hun ønskede engang da hun var 12 at være familie mor, men med det der skete for 8 år siden. Så havde hun droppet disse planer. Serena.. Caroline kunne hører dette navn, det mindede hende om kvinden Arya han havde talt om. Han havde fortalt alt omkring hende, og at de havde deres datter Serena. Caroline lagde hovedet lidt på skrå, og gik lidt tættere på dem.
"Arya? Ikke sandt? Jeg hedder Caroline." Sagde hun for at være høflig, hun var en anelse nysgerrig for at finde ud af om dette var Arya.

Arya bevægede sig så hurtigt som hendes ældste pige kunne gå på sine små børn. Hun brød sig ikke meget om andre væsner i nærheden af hendes børn. Hendes ældste datter hun holdte i hånden kiggede op på sin mor, hun forstod ikke hvorfor de gik så hurtigt, og hun spurgte også hvad grunden var, Arya smilede blidt til hende og forklarede at Serena vejede meget. Vampyrens stemme fik Arya til at stoppe lidt op og hun fik hurtigt trukket Kayla om bag sig og stilt sig med siden til kvinden så Serena sad på den modsatte side af hvor kvinden stod med fronten mod hende, altså var børnene beskyttet bag Arya.
"Kender jeg dig?"spurgte hun høfligt men stadig på vagt, men smilede venligt, Arya var et yderst venligt, kærligt og blidt væsen, hun brød sig ikke meget om vold og den slags.

Caroline kiggede på den måde hun beskyttede sine børn på, men hurtigt op i hendes øjne igen. Hun smilte høfligt. Hun havde da håbet Matt i det mindste havde nævnt hende, hvis det var denne Arya som hun havde hørt om. Men ja man kunne jo også lade hver. Caroline smilede lidt, ikke ægte. Men man kunne ikke kende forskel alligevel.
"Nej, men jeg har hørt om dig. tror jeg, du venner af Matt Moonfalls ikke?" Spurgte hun og hævede lidt på et bryn, og kom med et skævt smil. For hun kendte Matt som var han hendes bror, hun havde reddet hans liv for nogle dage siden. Caroline kiggede på Arya, og var høflig fordi hun ville ikke være ond ved en af Matts venner. Meget gode venner.

Arya kiggede roligt på hende og smilede blidt. hun var et venligt sårbart væsen, men alligevel stærk. Hun betragtde kvinden da hun snakkede om Matt. Hendes blik fløj kort over Serena og grebet om begge børn strammede sig kort om begge børn."Caroline.. Du må være hende Matt mødte kort før Serenas fødsel? en af hans nærmeste venner?"spurgte hun roligt og kiggede nysgerrigt på kvinden. Kayla, den ældste at pigerne kiggede frem bag Aryas beskyttende skikkelse. hun hev lidt i Aryas kjole"Mama..hvem er den kvinde?"spurgte hun med den lyse barnestemme. Arya smilede blidt til hende og lagde sin tommelfinger blidt mod hendes læber som tegn på at hun ikke skulle snakke lige nu. Endnu engang vendte hun blikket mod kvinden."Jo jeg er venner med Matt"svarede hun venligt.

Caroline smilte venligt til Arya, overraskende hurtigt. Det var jo Matts veninde, meget nære veninde havde hun forstået på ham.
"Ja jeg er meget nær Matt," Svarede hun og kiggede lidt på pigen da hun begyndte at tale. Dog var hendes blik hurtigt på Arya igen.
"Rart enlig at møde dig." Svarede hun med et skævt smil.

//Krea svigt -.-.. Sorry ^^

Hun nikkede lidt til det med meget nære veninde af Matt"Det må du jo være siden du kender til Serena..?"hun sagde det roligt, hun havde ikke selv fortalt nogen som helst om hvem fædrene til pigerne var, hun vidste jo ikke hvilke problemer de kunne være i og om det kunne gå udover hendes små diamanter. Hun havde dog også en tredje datter, der var flere 100 år ældre end Kayla og Serena, hende kendte ingen til. De vidste i hvert fald ikke at det var Aryas datter. Arya havde faktisk kun fået piger i hele sit liv, men det havde hun haft det helt fint med faktisk.
"det er også rart at møde dig, Caroline"svarede hun venligt."vil du med indenfor? vi bor lige derovre.. det kunne være Matt kom forbi. Han har lovet at komme oftere på besøg."sagde hun roligt og vidste at begge piger var ved at være meget sultne nu.

Caroline havde denne venlige side af sig, og oprindelig var den. Den havde altid været der, og når folk var venlige imod hende var hun for det meste også venlige overfor dem. Arya virkede som en virkelig sød person, som Caroline godt kunne tænke sig at lærer at kende. Hun smilede venligt til dem alle tre.
"Det er jeg, han har spillet en stor rolle i mit liv." Svarede hun for at være ærlig og høflig, hvis det ikke var for Matt så havde hun måske slet ikke stået på sine ben ligenu og gået rundt.. Caroline nikkede til Arya.
"Mange tak, det vil jeg meget gerne." Svarede hun blidt, til at komme med indenfor. Det var faktisk rart at lærer nogle at kende engang imellem, hvem vidste måske kunne de blive gode veninder.