MOM?!? What do you do hier?! //Arya//

S: Hospitalet
O: Mange døre, læger og sygeplejersker der løber rundt og nogle enkelte folk, stole osv
T: 11:00
V: Solen skinder og det er lunkent udenfor
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og et sort stykke stof hen over øjnene

Det var en af de dage, hvor hun skulle til sin månedlige rutinetjek på hospitalet. Før i tiden var det blot hvert halve år, men det var blevet gevaldigt øget efter hun var blevet Rafaels slavetøs. Hendes rutinetjek startede blot med da hun var de kommet ind på hospitalet dengang Rafael havde tortureret hende første gang, hvor Blair havde reddet hendes liv og fået hende på hospitalet. Dengang havde lægerne og sygeplejerskerne svært ved og tro, at Luce ville kunne overleve pga alle de kvæstelser hun havde og skrammer og hvor meget nogle af hendes indre organer havde taget skade efter den enkelte nat. Men nu var hun der næsten hver måned og nogle gange hver uge fordi Rafael krævede for meget og var nogle gange så brutal, at det gik udover hendes indre organer og når han straffede hende var det også meget brutalt og der kom hun altid efter hun havde været hjemme ved Rafael og gjort det han havde bedt hende om. Lægerne vidste dog ikke hvorfor og hvad det skete med hende hvergang. De spurgte hele tiden, men hun kunne aldrig svare dem på det for hun turde ikke og hun vidste, at de ikke kunne gøre noget for og redde hende.
Hun sad roligt inde i venteværelset helt alene og ventede på, at hendes navn blev råbt op. Denne gang havde hun en del skræmmer på ryggen der skulle tjekkes, men hun mente ikke selv, at det var så slemt, men det var vel bedst og være på den sikre side og få gjort noget ved skrammerne inden det blev værre.

På: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Arya gik roligt gennem hospitalet, hun havde hørt hvad hun skulle høre omkring Luce. Godt nok havde hun aldrig haft det perfekte forhold med Luce, men hun elskede sin datter højere end noget andet hvad end hun troede det eller ej, og Aryas far havde manipuleret med Arya omkring Luce. Hun havde været så ung den gang, men det undskyldte stadig ikke for noget det vidste Arya godt. hun rundede et hjørne  og stod så i venteværelset. lyden af hendes sko måtte for længst have afsløret hendes ankomst, og nu stod hun i døråbningen. hendes blik var roligt og gennemsøgende, der var ikke mange inde i rummet. hun så en pige, hun ikke var helt sikker på om virkelig var Luce, men hun regnede lidt med det."Luce Trieetence" hun sagde det roligt som om hun bare Kaldte Luce op fordi hun skulle ind til undersøgelse. Hun betragtede den unge kvinde der godt kunne ligne hendes datter. men hvis det virkelig var hende, havde hun ændret sig utrolig meget udseendsmæssigt.

Hun sad stille og roligt og ventede på, at en sygeplejerske eller læge ville komme og hente hende ind til de nyeste undersøgelser som skulle laves for hende og de skader som var der skulle ordnes. Nogle sår var dybere end andre og skulle sikkert syges sammen, men det var hun også nød til nu, hvor hendes liv var så forvirrende som det var. Hun kunne høre nogle komme gående på gangen. Det var en kvinde for det kunne hun høre på måden skoene klikkede imod gulvet. Hun vidste dog ikke om det var en af sygeplejerskerne eller om det var en anden kvinde som skulle undersøges. Hun kunne pludselig lugte en velkendt lugt. Det mindede om hendes mors lugt. Men var det hendes mor som var kommet på hospitalet eller bare en der havde en lugt der mindede om hendes? Hun hørte sit navn blive råbt op "Ja?" Hun sad alene i et hjørne af venteværeset, hvor der var nogle ledige pladser ved siden af hende.

Arya betragtede roligt sin datter da hun råbte ja. I et øjeblik stod hun bare roligt og kiggede på hende inden hun langsomt gik over til hende" må jeg sætte mig?" Hun ventede ikke rigtigt på svar før hun alligevel gjorde det" hvad har du lavet Luce?" Spurgte hun roligt men med en mild stemme der var let bekymret imens hendes blik var rettet mod hende. Arya vidste godt hun aldrig havde været den perfekte mor for Luce og hun fortrød det, inderligt! Men hun håbede at det ikke var for sent at rette op på skaden, hun ville i hvert fald prøve at rette op på det, Luce var trods alt hendes barn, hendes kæreste eje hun ikke havde passet godt nok på eller beskyttet godt nok" du er forandret" sagde hun med en blid tone i stemmen og hentydede til hende udseende.

Hun kunne lugte at det var hendes mor som var kommet ind i ventestuen og som havde kaldt på hende. Hvad lavede hun egentlig her og hvorfor var hun pludselig blevet interesseret i og se hende igen? Hun havde ikke været der når hun virkelig havde brug for sin mor. Nu havde hun det rimeligt godt. Nok var hun blevet Rafaels slave og fået et barn med ham, men det havde hun givet videre til Sean og Bruce var kommet hen til sin far. Hun boede hos Sean og klarede sig rimeligt godt selv så hvorfor kom hun nu? Hun trak let på skuldrene da hun spurgte om hun måtte sætte sig "Det må du vel. Jeg kan ikke bestemme her" hun nåede akkurat og svare inden hun fik endnu et spørgsmål stukket i hovedet "Jeg passer mit arbejde som nok er det eneste jeg dur til" hun sagde det i en hentydning til alt det som hun fik, at vide da hun boede hjemme. Hun duede ikke til noget dengang. Nu duede hun åbenbart til og være Rafaels slave. Hun var ligeglad med om det ville såre hendes mor og høre, men sådan var sandheden. Hun trak igen på skuldrene da hun sagde, at Luce var forandret. "Er bare blevet det som ingen af jer troede jeg ville blive til. Var jo en svækling dengang" hun håbede inderligt hun snart ville blive kaldt op til undersøgelse. Hun vred lidt sine fingre imellem hinanden.

Hun sukkede lydløst" hvad er der sket med dine øjne?" Hendes stemme var rolig og stadig blid. Hun forstod godt luces ligeglade og kolde tone mod hende, hun forstod den virkelig godt, men hun havde forberedt sig i hvert fald en smule selvom det ens børn gjorde mod en altid gjorde ondt, ikke fordi de gjorde det, men den skyldfølelse af at man aldrig havde været der nok for dem, gjorde ondt. Det st man vidste at det var ens egen skyld det hele, hun gav jo sig selv skylden for alt der var sket af dårlige ting for Luce, det var jo også hendes skyld hun havde jo ikke været der til at forhindre det.
" selv hvis du kunne havde jeg sat mig alligevel.. Du er svær at finde. Vidste du det?"hun var stadig rolig, hun havde lært st virke rolig uden på selvom følelserne lavede kaos i hendes indre." Hvad er da dit arbejde? Og jeg tror du duer til mere end bare det" det sidste sagde hun lavt. Hun sukkede stille" jeg forstår godt du ikke vil snakke med mig, at du hader mig.. Men din bedstefar, min far, var et manipulerende svin." Hun sagde det stille, hun ville ikke give sin egen far skylden for at hun aldrig havde været der for Luce. Men det var hans skyld. Hans evne havde været manipulering. Det eneste han aldrig havde kunnet manipulere med var Aryas kærlighed til Luce.

Hun kunne overhovedet ikke se nogen grund til og snakke med hendes mor. Hvorfor skulle hun også det? Hun havde aldrig været der for hende så hvorfor lige bruge sine kræfter på og snakke med sin mor og noget der gik så tæt på? Hun trak let på skuldrene "De er blevet pillet ud for lang tid siden" hun svarede bare direkte uden og tænke mere over det eller komme med virkelig lange forklaringer overhovedet. Det var ihvertfald et fedt for hende. Hun trak blot let på skuldrene da hun fik, at vide at hun var meget svær at finde. Det mente hun dog ikke selv for de fleste vidste hvor de skulle finde hende. Nemlig ved Rafael som var hendes herre. "Det er jeg vel" der var kun liggyldighed i hendes stemme. Hun ville ikke lægge falske følelser ind i hendes stemme for det ville ikke være fair heller. Hun sukkede lidt "Jeg er slave for Rafael" Hun var ligeglad med om hun eller andre hørte det, men sådan lå landet altså. Hun var ligeglad med, hvad det var hendes bedstefar var for han var et lige så stort svin som resten af hendes mors side af familien. De var alle lige så slemme som hele familien var.