The forst of fear. ~Nicolas~

Nicolas kunne godt dufte hendes blod, men han kunne ikke dufte hvor det første hen. Det var ikke ligesom med Caroline tidligere. Han kunne ikke dufte hvor hun var henne. Hvilket irriterede ham gevaldigt, han følte sig magteløs. Da han så på Caroline, kunne han regne ud, at hun vidste noget. Han gik hen til hende og så alvorligt på hende. "Hvad ved du?" Han knyttede næven, over årene var han faktisk begyndt, at holde af Linetth. Så han så helst, at hun ikke var i fare. Han ville sørge for, at hun var okay. Han ville ikke gøre lige så meget som for Caroline og Angela, men han ville gøre meget.

Caroline kunne se at han var rasende, hun kiggede ham i øjene. Ja hun vidste noget, men om hun havde ret var ikke sikkert. Dog ønskede Caroline at få chancen for at få Mason ned, mest fordi at han næsten havde dræbt hende. Caroline tog en dyb indånding inden hun ville sagde noget, hun sank kun en klump.
"Jeg skulle hilse fra en her den anden dag, hans navn er Mason." Caroline pustede ud, og slappede lidt mere af efter at hun havde sagt det. For så var det blot hans reagtioner som skulle bryde ud, hun kunne se Linetth havde en betydning for ham. Hun ventede på hvad han ville gør eller sige..

Nicolas ventede på, at hun ville fortælle om hvad hun vidste. Da han hørte navnet gik han væk fra hende. "Hvad gjorde han ved dig?" Han tog hans jakke på og gik hen imod døren. "Vi bliver nød til at gå. Hvis Mason har hende, så er hun højst sandsynligt allerede død." Han åbnede døren og gik ud af den, han gik bare ud fra hun ville gå med. Nicolas gik ned af trappen og så sig omkring, han var stadig ikke sikker på hvor han skulle lede. Det var mange steder de kunne være. Han havde ikke følt sig så vred længe. Det var mest på grund af Mason, den gut kunne virkelig gøre ham vred.

Caroline nåede ikke rigtigt at sige noget før han var gået ud af døren, hun fuldte med. Men tog ikke jakke eller noget på, det orkede hun ikke. Hun havde sine støvler på, og var hurtigt oppe med Nicolas igen.
"Jeg mødte ham i the village of dead," Svarede hun stille.. "samme sted som jeg mødte Kukiu." Tilføjede hun i en mumlen, og åndede ud.. De måtte finde Mason ja..
"Så det sikkert der han er." Sagde hun stille, og nikkede til Nicolas. Hvad Mason havde gjort udover næsten at dræbe hende var en lang historie.
"Udover næsten at dræbe mig, så ret mange ting." Svarede hun stille på hans første spørgsmål, og kiggede lidt ned i jorden..

Nicolas havde en stærk fornemmelse af, at hun var død. Han vidste ikke hvorfor, men han havde bare haft et stærkt bånd til hende. Han så over på hende, da hun fortalte om hvor hun mødte ham. Han prøvede, at berolige sig selv. Han var ret vred, men det var Linetth de talte om, hun var bare speciel for ham. Da hun fortalte hvad han gjort ved Caroline, gik han lidt amok. Han ville have kastet noget, men han havde ikke noget. Så istedet begyndte han bare, at løbe. Han satte i vampyrfart og nåede frem til The Village of Dad.

Caroline var sat forsent i fart, og da hun enlig var fremme. så var hun ikke samme sted som Nicolas, hun havde ikke lige tænkt tingene ordenligt igennem inden hun gjorde noget. Hun kiggede rundt på den smalle tomme sti, da hun hørte et klynk. Caroline satte i fart derhen imod, men nåede ikke at reagerer før hun var blevet kastet op af en hård hus mur. Dog var hun hurtig på benene, Mason. Selvfølgelig.
"gjorde jeg det ikke tydeligt sidst?" Spurgte Han koldt og gik imod hende, Carolines øjne prøvede at fornemme hvor Linetth var henne. Hun rettede blikket imod Mason da hun knapt kunne få luft, fordi hun havde et stramt greb om hendes hals. Han jagede en hånd igennem hendes brystkasse og greb om hendes hjerte. Caroline gipsede, og havde svært ved at forstille sig at hun overlevede.
"Jamen se hvem som ville møde op." sagde Mason, men blev ved med at have grebet om Carolines hjerte. MEn Caroline vidste at Mason snakkede til Nicolas det kunne hun fornemme, ligesom at hun følte døden snart ville komme forbi hende..

Nicolas opfangede hurtigt Carolines duft der kom tættere på, så opfangede hun også andre dufte. Linetth og... Mason. Han kom hurtigt hen til dem og så hvordan han holdt fast om Carolines hjerte. Nicolas gik hen til dem og stillede sig imellem dem. Han tog fat i Masons hals og klemte godt til. "Slip hende. Du ved godt jeg ikke truer for sjov." Han så bare alvorligt på ham, uden at fortrække så meget som en mine. Han tog fat i Carolines ene hånd og holdt godt fast om den, som om han prøvede at berolige hende. Men han undervurderede ikke Mason, han kunne godt finde på at rykke Carolines hjerte uden, hvis han ville det.

Ingen tvivl om at Mason vidste at han havde fat i de rigtige, enlig manglede han kun Angela. Men som om hun var til at få fat i. Caroline mærkede Nicolas' hånd på hendes, som om han prøvede at berolige. Det gjorde den, for det var det som hun rettede fokus imod.
Mason mærkede grebet om hans hals, og så kun på Nicolas med kolde vrede øjne. Men slap grebet om hjertet, men lod hånden på hendes hals. Caroline var vred på Mason, meget endda. Caroline lagde sin frie hånd på Masons arm og lod de fem fingre brænde ham med voldsom smerte dette gjorde også at hun slap Nicolas' hånd for ikke at brænde ham også. Mason trak hurtig sin arm til sig i chokket, hvilket relaterede til at Caroline havde fået nok af folk som ham! Vreden lod den morderiske side komme frem, og Caroline sparkede Mason bagud.
"Find Linetth, så holder jeg ham hen." sagde hun med en alvorlig tone, og løb imod Mason. Måske var han ældre og stærkere, men Caroline ville ikke finde sig i den måde nogle behandlede hende på. Caroline sparkede Mason mod nærmeste væg, hendes morderiske var en meget farlig side af hende, mest fordi ingen vidste hvor grænserne var. Mason kom op og stå, samt kastede han hende imod nærmeste mur, Caroline smadrede ind i et vindue. Og som om smerten ikke rørte hende rejste hun sig. Hun trak glasskårene ud, af armen som var blod belagt. Mason lignede en som ikke rigtig forstod hvorfor hun bare kunne rejse sig. Mason løb imod hende igen, men denne var det Caroline som kastede Mason ind på en mur. Caroline var ude af kontrol, men ville ikke indrømme det.

Nicolas holdt stadig en hånd på Masons hals, men han slap da Caroline så ud til at have styr på det. Han opfangede hurtigt Linetths blod og gik hen efter hende. Han fandt hende blodig og nærmest bevidstløs. Han tog hende op og gik ud igen. Nicolas så hvordan Caroline var gået amok, han måtte lære hende at kontrollere sig selv. "Caroline stop." Han gik hen foran hende og var ligeglad med om Mason ville angribe ham bagfra. "Du er ude af kontrol. Tag Linetth med hjem, så ordner jeg det her." Han ville gerne have, at Caroline lærte at kontrollere sin morderiske side, det kunne ikke ske hvis hun blev ved med, at dræbe ubetinget.

Caroline skulle til at tage et skridt da hun hørte Nicolas sige sit navn. Han trådte ind foran hende, Caroline kom til sig selv kort. Og rystede lidt på hovedet, hun mente hun havde det helt fint.. hun havde gjort voldsommere skader end den der.. Men hun kunne lige så godt lade Nicolas ordne det, det var hans fjende. Ikke hendes, Caroline tog Linetth og tog derefter en dyb indånding.
"Okay, men jeg har det altså fint." Svarede hun blot stille, og løb så afsted med Linetth. Da hun enlig kom til huset, lagde hun Linetth på et andet værelse om Nicolas ville have det eller ej. Det gamle var totalt smadret jo. Caroline løb hurtigt nedenunder, og fandt en blodpose med engleblod. Selvom det ville være godt for hende selv vidste hun at engle blod kunne kurre skader for andre væsner end vampyrer. Derfor åbnede hun posen, og lod noget af det glide ned mellem Linetth's læber. Caroline lagde et tæppe over Linetth for at hun skulle holde varmen.

Mason rejste sig op og så på Caroline løbe væk med Linetth. Han gav et fnøs fra sig, og så imod Nicolas. Mason undervuderede andre, sådan var han bare. Han så sig selv stærkere end andre, uden enlig at kunne forklare hvorfor. Mason løb imod Nicolas, og slog udefter ham.

Nicolas så ikke efter dem da de løb, han fokuserede på Mason og på hvordan han kunne gøre det af med ham uden, at efterlade spor der kan afsløre ham. Han så bare på ham da han kom løbende imod ham. Masons største svaghed var, at han undervurderede andre. Det gjorde, at hans modstand havde en fordel. Nicolas så på armen der kom hen imod ham, han greb ud efter armen og forventede, at få fat i den. Mason gik ham virkelig på nerverne og det var et under, at Nicolas ikke havde gjort det af med ham for år siden.

Nicolas fik fat i hans hånd, hvilket bare gjorde Mason rasende. Mason løftede den anden hånd for at slå ud med den, det var den hånd som stadigvæk havde Caroline's størknede blod på sig. For Mason havde ikke ligefrem tørret den ren, Mason var vred. Det havde han været i mange år, men hans konsentrations evner var ikke de bedste de mindste lyde i baggrunden fik hans opmærksomhed i små bider.. Hvorfor det havde lykkeds ham at overleve i så mange år, vidste ingen. Det var vel bare et af disse mirakler ifølge ham selv.

Nicolas slap hans hånd og lod ham egentlig bare slå ham. Han kunne lige så godt give ham lidt håb, det gjorde det bare sjovere. Han skubbede til ham og fik ham hen imod en mur. Han var hurtigt henne ved ham, og havde fat i hans hals og jordede en hånd igennem hans bryst. "Nogle sidste ord Mason?" Han ville altid give folk en chance for at sige noget, inden de døde. Men deres ord var for det meste ret tamme.

Mason nåede ikke rigtigt at gør noget før at Nicolas havde et dødeligt greb omkring hans hjerte. Mason kunne ikke huske andet end at han havde mødt en vis Locan fornygelig, som han havde snakket med. Derfor havde han iikke rigtig nogle sidste ord.
"Sig til Blondie at Locan venter på hende." Mason orkede ikke livet mere end de få sekunder han havde, derfor skubbede han Nicolas tilbage af og derved blev hjertet rykket ud af dens takt og han døde.

Nicolas lyttede nøje til hans ord, han lød det spille i hans hoved så han kunne sige det helt korrekte til Caroline. Da Mason skubbede ham væk og derved dræbte ham, så han bare på liget. Han samlede det op, smed det over skulderen og løb hjem. Han smed liget hvor Linetth plejede og smide de andre lig. Han lagde bare Mason der og gik indenfor. Han forsøgte at få blodet af hans tøj, men det var ikke så let. Han gik op til Caroline og så på hende. "Hvordan har hun det?"

Caroline kiggede på Nicolas, og åndede ud.
"Hun overlever, men har brug for hvile." svarede hun blidt, den morderiske side havde gemt sig langt væk, for den havde ingen grund til at være der lige nu.
"Jeg har givet hende noget engle blod, det healer skaderne lidt når man er menneske." tilføjede hun, Caroline havde fået engle blod før da hun var menneske derfor vidste hun det kunne hjælpe Linetth. Caroline rejste sig op og så Nicolas i øjnene.
"Fik du ordnet ham?" spurgte hun stille, solen begyndte så småt at rejse sig fra sin søvn. Og Caroline trak gardinerne for. Så lyset ikke skulle ramme dem, en ren refleks hun havde. Hun lod en hånd glide igennem hendes hår, denne aften havde haft en god ting med sig af alle de dårlige. Nicolas var kommet tilbage. Og selvom det med lethed kunne have været hendes sidste nat, så havde hun overlevet, og det fandt hun nu lidt stort.

Nicolas nikkede til hende. Han vidste godt hvad engleblod gjorde, men han sagde ikke noget. Det kunne være ligemeget. Han så ned på sin hånd der var fyldt med hans blod, han tørrede det af i trøjen. "Han gjorde det let." Nicolas tog sin jakke af, han blev nød til at gå ind og vaske det. Han tog også sin trøje af og gik hen i det lille vaske rum han havde. "Hvis der sker noget, så kald lige ikke." Han begyndte at vaske tøjet i en balje af en art.

Caroline nikkede til ham, og stillede sig op af væggen for at holde øje med Linetth. CAroline tog en dyb indånding men tog ikke blikket fra Linetth. Caroline rullede gardinerne lidt fra igen, hun kunne sagtens sidde i solen lidt, Caroline kiggede u på den smukke sol opgang. Morgensolens lys ramte ind på rummets vægge med en blød varm farve. Caroline lukkede øjnene kort og nød solen imod hendes hud. Hun savnede solen en halv time var bare ikke nok.. men hun ville ikke give op på den styrke hun havde nu. Caroline opfangede folk som gik rundt udenfor i morgensolen, hun opdagede også at det var dette vindue hendes søster Eliza var sprunget ud af, ved deres sidste møde. Caroline fandt nemlig et af Eliza's smykker, og tog det op. Dog ville man tænke at hun ville gemme det, men Caroline var så vred på Eliza at hun kastede glas armbåndet afsted med en hårdbevægelse. Glasset blev knust i massevis af stykker, og Caroline lukkede øjnene.. Hun savnede også sin søster...

Nicolas vaskede tøjet og havde fået det meste blod af, da han hængte dem op på en snor. Han gik ud igen, stadig kun i bukser, han ser op på Caroline og går hen til hende. Han kom dog lidt for tæt på vinduet og blev en anelse brændt, så han trådte bare et skridt væk og så på hende. Han brugte sin fart og var over på den anden side af hende, hvor gardinet dækkede. Han lagde en arm om hende, mens nogle brændsår hurtigt forsvandt fra hans ansigt, overkrop og arme. Han kyssede hende blidt på kinden og så på hende igen.

Caroline nåede ikke rigtigt at reagere på at han var der, før han brugte sin fart og kyssede hendes kind. Hun smilede til ham, og kiggede ham i øjnene med hovedet lidt på skrå. Hun rejste sig op og kiggede kiggede kort ned af ham inden hendes blik fangede ham i øjnene igen. Det var noget alle gjorde, og man kunne ikke gøre for det. Caroline tog en dyb indånding, hun var lidt frustret omkring det med Eliza. Men Nicolas havde et lille talent for at få hende til at glemme det, og fokusere på ham i stedet.
"Jeg kan kun sige at jeg har savnet dig. Meget." Sagde hun stille og smilede lidt skævt til ham, det havde hun jo. Hun behøvede ikke at gå i detaljer, hun havde trods alt været helt ude af sig selv. Matt og Angela havde været dem som havde holdt hende bedst beroliget, jeps Angela i egen høje person. Caroline stillede sig tættere på Nicolas og kyssede hans læber blidt, med en hånd hvilende på hans brystkasse imens.

Nicolas havde ikke brudt sig om, at tage væk så pludseligt. Men han havde tænkt på Caroline hver dag, hele tiden næsten. Han havde også tænkt på Angela, men ikke lige så meget. Han var mere bekymret for Caroline, hun var stadig en ung vampyr og han vidste, at hun havde problemer med hendes morderiske side. Det havde han også selv haft, men han kunne godt lære hende at kontrollere det. Det ville tage tid, men det ville også være det værd. Han så på hende, da hun snakkede til ham. "Jeg har også savnet dig." Han var en mand af få ord, så det var ikke fordi han ville begynde og fortælle hvor meget han havde savnet hende. Han kunne godt, men det lignede ham ikke. Han gengældte kysset, da hun kyssede ham.

Ligemeget hvor manget Caroline ville prøve at benægte at hun var ude af kontrol, så vidste hun inderst inde godt at det var sandt episoden med Arason.. Men til hendes ansvar havde hun aldrig haft nogle gode samtaler med den mand. Men det var stadigvæk ikke hende at pille øjnene ud på en og skære ørene af.. Hun kunne slet ikke klare tanken, ikke klare tanken om nogle af de ting hun havde gjort og oplevet i mellemtiden. Nogle bedre end andre som altid, men stadigvæk.. Ja hun var ude af kontrol.. Caroline vidste godt til det ry han holdt, og derfor forventede hun ikke det helt store. Men det var stadigvæk dejligt at hører han havde savnet hende, nu vidste hun jo også den rigtige grund til hvorfor han havde været væk. Hun skulle have stødt ind i Angela nået før, så havde hun måske ikke været så nede. Selvom Angela havde et helt lager med Caroline's blod, så havde de alligevel snakket godt med tøsen til sidst..
Caroline holdt stadigvæk kysset, det var fyldt med de følelser hun havde til ham.. Hun havde jo bare savnet ham, troet at han var vred på hende.. Hun var glad for at han var tilbage.. Hun lagde den frie hånd på hans ene kæbe.. Bare nød øjeblikket imens det var der, bare nyde det så længe at han holdt det selv.. Til at han slap, eller Linetth vågnede.

Nicolas havde flere gange været ude af kontrol. Dræbt betingelsesløst, men sådan var det ikke længere. Han havde bare lært det selv, Caroline havde hjælp. Både fra ham og Angela. Selvom Angela sikkert ikke ville, men han skulle nok få hende overtalt. Sådan var han jo, han kunne overtale mange til rigtig mange ting. Enten ved hjælp af vold og trusler eller ved hjælp af hans overtalelsesevne. Han lagde hans anden arm rundt om hendes ryg og holdte hende tæt indtil sig. Han havde ikke lyst til at give slip, men han vidste det blev nød til, at ske på et tidspunkt. Nicolas forsatte bare kysset, og de følelser hun udsendte blev blandet med de følelser han sendte ud. Han havde ikke elsket nogen som hende længe. Hun var helt unik, og ingen ville nogensinde kunne overgå hende. De kunne prøve, men deres kærlighed ville vinde over det. Han vidste ikke hvad der skulle ske, hvis han mistede hende. Han kunne selvfølgelig godt leve videre uden hende, men det ville bare slet ikke være det samme. Det ville føltes helt forkert. Tomt. Han sørgede for, at hun stod helt tæt op af ham. Han havde bare brug for, at hun var tæt på ham.

Caroline havde aldrig elsket nogle før hun mødte Nicolas, og hun havde aldrig været elsket på den måde som Nicolas elskede hende. Hun havde haft to eks kærester, men aldrig rigtigt nogle som hun havde følt sig sikker ved. Ikke nogen som hun vidste altid ville være der for hende. Caroline nød at stå tæt på ham, og elskede øjeblikket vildt.. hun var i den syvende himmel. Caroline lod sine arme hvile over hans skuldre, imens hun blot holdt kysset mere og mere intimt. Det ville vare så lange det nu varede og ville være hele tiden værd. Hendes morderiske side havde taget sig en død lur nu, og hun måtte blot bare nyde at den ikke prikkede til hende samt ilden fra vreden var væk. hun var helt rolig og helt afslappet. Nicolas og Caroline kunne klare alt hvis de blot holdt sammen, måske kunne de klare noget uden hinandens hjælp. Men de var meget stærke sammen, også selvom Caroline havde det med at havne i lidt dumme problemer tiltider. Dog var det ikke altid hun behøvede hjælp for at overvinde dem, nogle gange klarede hun det fint. Men man kunne vel altid bruge en hjælpende hånd. Caroline lod sine fingre spidser kærtegne Nicolas' ryg blidt, heldigt for hende at hun havde styr over sin nye evne lidt da. Der ved var det kun ved vrede og choks hun ikke havde kontrol over den helt enddnu. Men hun havde det helt fint, selvom Nicolas stadigvæk ikke kendte til den ekstra lille evne.

Nicolas følte, at hun kendte Caroline. Men han vidste ikke alt om hende. Han kendte ikke særlig meget til hendes baggrund, hendes forældre eller hendes forhold til andre. På nær ham selv og Angela. Men han ville gerne vide det, han vidste bare ikke hvordan han skulle få det ud af. Det ville være en anelse underligt bare sådan og spørge. Men så igen, hvordan skulle han ellers finde ud af noget? Han slap kysset og så hende dybt i øjnene. Han trak hende med hen til sengen så de sad i fodenden. Han holdte stadig hendes hånd, men han ville bare gerne snakke med hende. Lære hende rigtig at kende. De var ikke bare en flirt, de var et par. Han blev nød til at vide hvem han var i et forhold med. "Kan du ikke fortælle mig mere om dem du så i skoven?" Det var altid et godt sted at starte.