Lancelottie - Kroens stemning som man husker den

DAg:irl
DAt:irl
Vejr: Koldt og blæser, det begynder snart at regne.
Omgivelser:Lige ude foran kroen - senere inde i kroen, Kroens mange mennesker. Border stole, musikker der spiller musik
Sted: Kroen det vilde svin.
Tid:23.49
Årstid: Forår


Vinden blæste kraftigt i det sorte hår som Ribanalon endnu engang havde, roligt og dog alligevel utroligt langsomt bevægede hun sig imod Kroen Det Vilde Svin, hvor hun så tit kom når hun skulle have ro eller bare være sig selv. Man kunne høre den gode landlige musik der blev spillet inde i kroen, udenfor hvor Ribanalon var, så høj var musikken. Et svagt smil var på de mørkerøde læber da hun begyndte at kunen høre at der også var en sanger der sang til musikken. De metalliske grå øjne kiggede en enkelt gang ind a f et af vinduerne for at hun så endelig stod foran den store dør der førte ind til varmen og tørheden i kroen. Hun førte blidt sin hånd op til døren og skubbede den let op som om at den havde været af pap. Hun trådte ind i kroen og så sig omkring, der var masser af mennesker som skubbede sig og dansede og drak. Åh ja, lige den stemning hun var i humør til. Her var der altid sjov og fest, ikke en dag blev ødelagt skønt at der tit var ballade blandt de mange mænd som havde drukket sig alt ALT for fulde. Da hun gik ind lod hun sit blik gå hen over alle folkende, nogle kiggede på hende tilbage og andre ænsede hende ikke. Et skævt smil kom frem på de mørkerøde læber, hvorefter hun gik ind i folke mængden for at finde sig et sted hun kunne være.

Lancelot havde som altid spillet og nu troede folk han havde snydt han burde og ha set det komme. Han smil til dem der troede han havde snydt dem hvilket han ikke havde gjorde men de var ligeglad. Lancelot stod og snakket til dem "ja hvorfor tror i jeg har snydt " sagde han og smil til dem. Men de mente jo han løg "nej du snød vi så det selv" lød det fra dem. Lancelot sukkede og kigget på ham mens han lukket øjne et øjeblik og kigget så på den mand der ville slå ham. Men han slog ud enden denne mand kunne nå og slå ham manden faldt bag ud og så begynde balladen borde og alle ting fløj mod væge folk begynde med og komme med til råbe idet Lancelot og de andre kæmpede folk havde sat sig op i en gruppe om dem mens de kæmpe Lancelot så ude den først fik han ned sammen med to mere. Nu stod han og en enkel mand og kæmpede Lancelot slog ud mod ham og kæmpe videre men da slog det klik for manden han angreb ham med en kniv hvilket han ikke havde set. Han mærket den bore sig ind i hans ben og fik så slået ham ud idet han tog kniven ud af hans lår og begynde og vakel lidt.

En gruppe mænd som havde gamblet med hiannden var nu kommet op og slås, den store gruppe af mænd mente at en enkelt mand havde snydt og nu var balladen begyndt. Ribanalon nåede lige at sætte sig før de gik amok. Den ene mand hadve slået alle de andre ud og dog fik han alligevel en kniv i benet, hvorefter han slog den sidste ud og trak kniven ud af benet på ham selv. Ribanalon så forundret over på manden der lige havde knock outet 5 mænd. Hun løftede overrasked sine øjenbryn imens hun bare stirrede, andre i kroen stirrede også bare helt begejsret på¨den mandelige engel som stod som sidste mand. Ribanalons læber stod svagt åbne af målløshed over denne situation alligevel var gået så stærk. Nogle af kroens arbejdere gik over og slæbte de halv bevistløse mænd ud af døren, men allerede andre folk havde fået den ide at de også ville slås, en smed en flaske ud i luften som ramte en anden og så begyndte balladenn. Manden som var blevet ramt af flasken gik over mod en tredje mand og slog ham i hoved så han væltede ind i en kvinde, hvor hun blev gal og begyndte at slå og sparke alt omkring. Og tilsidst var hele kroen igang med at smadre hinanden.Dog Sad Ribanalon helt roligt som om det var det mest naturlige der kunne ske, dog grinte hun også. Dette var den bedste underholdning man kunne få og det var da sket nogle gange nu at kroen havde været et stort mylder af folk der tæskede hinanden i fuldskab. Åh ja Natten var minsanden ung og storslået.

Lancelot gik over og sætte sig ved et tomt bord mens han holde for såret han skar tænder af bare det blod der faldt fra hans ben. Han var meget glad for at der ikke var nogen vampyr eller det så det ud til. Han sanke en klump og kigget på folkene halvdelen af dem begynde og bløde han måtte få styr på det han gik over til kvinde der syndes og more sig over det. Han bidt smerten i sig og i et sekund greb han ud efter hende "når så du syndes det er sjovt folk skader hinaden nu som du kan se eller hvad" sagde han vredt. Men gav så slip da han havde fundet og miste meget blod på sit sår han sank ned i stolen og lukket øjne mens han begynde og trække vejret langsom mens han kigget op på hende "hvis du syndes det er sjovt så join selv" sagde han mere for at provoker hende mens han sad ned på den stol han måtte se og komme afsted igen. Han sukket og kigget sig omkring

Ribanalon var nok den eneste vampyr i 6 kilometers omkreds, men folk viste alligevel hvem hun var og at hun ikke skulle spøges med. Hun havde lænet sig tilbage i det at engle barnet foran hende havde grebet ud af efter hende. Men da han satte sig med et bump i stolen foran hende smilede hun skævt imod ham imens hun lyttede til hans provokerende kommentar. "Jeg tror folk ønsker at jeg er passiv" et kort sekundt lod hun sine metalliske grå øjne lukke sig i og hun duftede ind af for at mærke duften af Lancelots blod.... åh hvilken lokkende aroma. I det hun åbnede sine øjne igen var den metalliske grå farve blevet lyserer, og små gnister svømmende rundt i den grå farve, et tydeligt tegn på at hun ikke var et menneske. Hun havde rettet sig op igen i det han havde sat sig og hun kiggede nu fra Lancelots ansigt til hans knæ med blodet, hun stirrede med et nærmest iagttagende blik på den løbende sår.

Han tog en stor tår af en øl som han havde foran sig, mens han kiggede på hende "passiv ja det lyer også bare som en pisse god ide." Mumle Lancelot vredt inden han kiggede mod dem, de var lige så stille ved og blive venner igen alle dem der var komme til skade bliv behandle og lige så stille bliv der rydde op efter de få døde der var kommet ud af det. Lance kiggede på folk og drikke så lidt mere af hans øl, mens han følte mere blod sive ud af hans krop han sank en klump og tog så og rev noget af hans trøje af og bandt det om det så det ikke blødt lige så meget fra såret. Han kiggede på hende og sukkede så, "så sluttede de og du ville ikke ha gjorde noget selv hvis det var gået helt ud af kontrol og folk ville ha dræbt sig selv og alle andre." Sagde han og sukkede af hede inden han, tog o tørte sine hænder med blod af. "Hvorfor kigge du så meget på mit sår frøken hvad hedder du enlig, jeg er nemlig ikke sikker på jeg ved hvem du er." Han kiggede mistroisk på hende, mens han bandt bandage ordentlig på hans sår.

Hans ord var ikek af større betydning for hende, for hvad skulle en stakkels uskyldig kvinde om hende egentligt have gjort? Intet vel? Et skævt roligt smil kom på hendes læber imens han snakkede og da han spurgte ind til hvorfor hun stirrede sådan på det nu forbundene sår lod hun sit blik igen vandre op på hans ansigt. Hendes øjne var smukke metalliske grå, så livlige, magiske og smukke og alligevel mystiske dystre og døde. Øjnene var helt klart det man kunne kende klusisska familien på. Og også det sorte hår, allerede dengang som menneske havde de haft en hvis skønhed over sig, hende og hendes brødre, hvilket de havde fået fra deres engle moder, hvilket de dog ikke viste at hun havde været før efter den tid hvor de selv var blevet forvandlet til disse uhyrlige skabninger kaldet vampyrer. "Jeg tænker" sagde hun fornøjet til hans spørgsmål. Hun så roligt men intenst på ham, som om hun ønskede ham tættere på sig, som om at hans nærvær ville gøre hende gladere.

Lancelot lænte sig tilbage af, mens hun nævnte det han havde forvente "så du tænker hvad tænker du på siden du ser på mit sår." Svaret Han mens hans øjne kiggede på hende, han viste der var et eller andet ved hende der gjorde at han skulle passe på. Han sukkede og kiggede op på hende, inden han overveje hvad han nu skulle gøre hun var ikke et Menneske det var han 100 procent sikker på. Men hvad var hun så, hun så jo virkelig godt ud det var jo den værste ting ved det her men han ville ikke falde for hende det ville han bare ikke. Han kiggede op og ned af hende, mens han prøve og finde på en undskyldning han skulle bruge for at komme af med hende. "Når jeg venter stadig på det hvad var det du tænke på, da du så mit sår så vil jeg meget gerne vide hvis du ikke har noget imod det frøken." Sagde Lancelot mens han studere hende med øjne, op af og ned af han ville meget gerne finde ud af hvem hun var. Han trak sin øl hen til sig og tømte den så, mens han kiggede på hende. "En til øl tak," råbte Lancelot op til kromanden som skyde sig og gøre det han gik hen til Lancelot og gav ham den mens Lancelot lige var ved og finde hans sidste penge frem til det. Han viste ikke helt hvem hun var og ville ikke vide det, eller da ikke nu.
//sorry krea svigt//