This might just change our lives forever - Nille

S: Ved Caroline
O: En simpel, dog utrolig smuk indrettet villa
T: Middag.
V: Solrigt, men der er rullet for.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Caroline havde fundet lidt frem. Et par flasker vin. Lidt snacks, både til hende og til Nille. Allyson og Faye var ikke i rummet. De tre vampyr søstre, hvilken ironisk joke. Audrey var død i følge dem, i hvert fald var det kun Caroline der kendte sandheden omkring det. Audrey var ikke død, men det var lettest at have folk til at tro den tanke, i hvert fald til Josette ikke var så vild. Caroline havde fået store ideer, nogle umulige og andre måske mulige. For hvis Sean og Assorian kunne - så kunne Caroline vel også? Caroline havde blot brug for en ved hendes side, en som hun kunne stole på. Og ja, mange ville mene at efter alt det drama Nille havde udsat Caroline for, ville den tøs ikke være Carolines rigtige valg. Men det var Carolines valg, og hun kunne faktisk slet ikke se nogen bedre person end Nille. Denne her plan var hemmelig, hvis nogen fik ideen udover dem, så ville der måske blive kamp også kunne de tabe slaget på forhånd. På den anden side var de begge to frygtet meget i deres nærmeste omgivelser, hvem turde dog gå imod Caroline Thunder og Nille Amnell Panara? Det ville jo være direkte dumt.  Hvorfor Caroline ikke havde tænkt dette før nu? Det var nu et meget godt spørgsmål. Måske fordi, at så mange tanker og følelser hun havde haft lagt i en boks, nu var den blevet åbnet for - og alle hendes tanker og følelser var tilbage igen. Faktisk følte hun sig mere fri end nogensinde, men også en del mere krævende. Hun manglede den magt hun så før havde holdt godt fast i. Som leder af vampyrerne, det blev taget fra hende. Nu var hun hvad? Højre hånd. Det var også en magt, men ikke magt nok. Så blev hun rådgiver for Assorians hær, rådgiver. Det var som om, at folk ikke turde give hende tilstrækkelig nok plads til at hun kunne overtage. Hvis hun ville var hun da sikker på, at hun kunne klare alt hun satte sig for.

Heldigvis havde hun da Nille boende ved sig nu, så vidste hun altid hvor hendes bedste veninde var. Det var også rigtig hyggeligt. Caroline var måske ikke altid hjemme, men det var et sted, som Nille havde nøglen til. Faye og Allyson havde accepteret det ret hurtigt, også fordi, at Caroline var ældst og ligesom bestemte. Noget skulle hun jo bestemme for tiden. Dog var Nille heller ikke tvunget til at bo der hele tiden, hun kunne jo komme og gå som det passede hende. Det var vel også rart at have et sted at gå hen til, hvor man kunne være  sig selv. Derfor var Caroline hjemme idag. Klædt i sommertøj, modsat det sorte tøj hun havde haft på de sidste mange måneder. Når hun var hjemme, så var hun mere lys i sin påklædning. Dog havde Nille været ude, så Caroline ventede blot på, at hun ville komme hjem. Satsede på at dette var en af dagene, hvor hun kom hjem. Så snart døren gik op, rejste Caroline sig fra sofaen og mødte Nille med et smil.
"Hej." Sagde hun og vippede hovedet på skrå.  "Jeg har den mest geniale ide, som jeg synes du skal høre." Tilføjede Caroline i et toneleje, så man kun vidste at der var noget godt, hun havde at sige. Hurtigt gav hun Nille et kram, før hun selv gik ind i stuen og satte sig i den bløde sofa.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Nille løftede hendes taske over hendes skulder imens hun trådte ind i villaen. Hun satte stor pris på at Caroline lod hende bo der, så var hun i det mindste fri for at bo på gaden. Violet, hendes datter, skiftede imellem at være hos Nille på et hotel og hos Jacob. Violet fortalte aldrig hvad hun og Jacob lavede, så hun var nødt til at forhøre sig lidt, men det var altid så akavet imellem dem. Med et højt suk, trådte hun ind i villaen, og der gik da ikke særlig lang tid, før Caroline overfaldte hende. En anelse forvirret stirrede Nille på hende, og lagde hovedet lidt på skrå. En genial ide? Det skulle da nok blive interessant at høre om.
Nille nikkede lidt og fulgte efter Caroline hen til sofaen. Hun kastede et hurtigt blik på vinen og snacks'ene, der var. Hvad havde Caroline nu af planer? Nille satte roligt sin taske ned ved siden af sofaen, før hun satte sig ned.
"Vin. Snacks. En god ide. Dette skal nok blive godt at høre om." Nille gav Caroline et lille smil. For tiden havde Nille ikke smilet særlig meget, og der var tit tidspunkter, hvor hun var væk i flere dage. Hun fortalte aldrig hvad det var hun gik rundt og lavede, hun spurgte heller ikke Caroline om hvad hun lavede. Men, det var rart at have Caroline i nærheden. Hun var Nilles klippe. Nille var også godt klar over at hun havde opført sig utilgiveligt overfor mange mennesker, men hun prøvede virkelig at tage sig sammen. Det havde bare været svært, når der var så meget, som påvirkede hende. "Hvad er din ide, så?" Hun så opmærksomt på Caroline, en anelse nervøst. Carolines ideer kunne variere imellem at være meget fornuftige og helt skingrende sindssyge, så hun vidste ikke helt, hvad hun kunne forvente lige nu.

Det var sandt at nogle af Carolines ideer virkede umulige, men det virkede også umuligt for hende at blive raceleder dengang - og hun havde gjort det. Det virkede umuligt at hun kunne være i live endnu, men stadigvæk gik hun rundt imellem folk både nat og dag. Nille satte sig med hende. Caroline prøvede at bringe sig selv tilbage, og Nille havde været en af de første som havde fået historien da hende og Rowan slog op. Det havde været en ting de var blevet enige om, men det gjorde det ikke altid lige let heller. Caroline savnede dog ham ikke på den måde mere, men hun savnede af og til at snakke med ham. Ikke at hun ville indrømme det. Hvad Caroline savnede mest for tiden var at se Nille smile glad og bare være glad. De fortalte alligevel ikke hinanden så meget. De kom og gik. Nogle dage kunne det føltes som spøgelser der gik rundt og kiggede på folk. Caroline skænkede to glas vin op, og tog et lille glas ved siden af og blandede det i hendes. Blod var altid lækkert til hendes drinks. Så tog hun sit glas og drak en tår. Nille var klar til at hører hendes ide, men Caroline måtte indrømme, at det ville lyde ekstremt underligt, måske endda komisk. Dog mente hun det dybt seriøst.
"Jeg er blevet træt af det. At alle tror, at jeg er under dem. Jeg er ikke leder mere. Carmilla har valgt mig som sin højre hånd ja, for det er lettere derved at tvære i, at hun sidder i ufortjent magt. Assorians hær er også fin, jeg rådgiver den. Men jeg vil ikke rådgive den. Jeg vil lede noget igen." Sagde hun og sank en klump. Så pustede hun let ud. "Jeg vil overtage Thorban." Afsluttede hun så med og så over på Nille.
"Men jeg vil ikke overtage den alene. Jeg kan ikke overtage den alene. Jeg vil have dig til at gøre det sammen med mig. Bare tænk over det. Folk ville ikke jage dig mere på samme måde. Du har en chance for at føle sig mere magtfuld end nogensinde. Jeg har alliancer nok i baglommen til at sikre os, at ingen ville tør komme imod os." Sagde Caroline kort efter. Det var selvfølgelig noget der skulle tænkes over. Det skulle overvejes nøje.
"Jeg ved det lyder skørt, og måske umuligt. Men det er det ikke." Af alle hun kunne spørge, havde hun spurgt Nille. Nille var den person som havde kendt Caroline længest tid. Den person som hun havde været igennem så meget drama med, så hvorfor ikke føre kapitlet videre i livet og lave et point of no return som alle sent ville glemme?

Nille tog sit vinglas samtidig med at Caroline begyndte at forklare. Hun stoppede dog i bevægelsen, hendes krop frøs helt, da Caroline endelig fortalte hvad ideen var. Der gik et par sekunder før Nille rørte sig igen og hun tog en rolig tår af vinen. Hun tog sin tid med at sætte vinglasset på bordet igen.
"Thorban." Hun huskede byen, der var fyldt med dværge. Caroline ville erobre byen og have Nille med sig. Det ville løse mange af Nilles problemer. Violet ville have et sted, hvor hun kunne være i sikkerhed. Dem der jagtede Nille ville ikke kunne nå hende. Vigtigst af alt: Violet ville få noget, som hun ville kunne arve. Det var da en start.
"Og hvordan havde du tænkt dig at vi overtog den? Vandrede derind med dine alliancer og erklærede at byen nu er vores?" En anelse flabet spurgt, men Nille skulle bruge en plan. "Jeg er med på det, så længe der er en solid plan. Fortæl mig, hvad din plan er indtil videre." Nille foldede sine hænder sammen og hvilede sin hage på dem. "Og fortæl mig, hvordan jeg kan hjælpe."

//Beklager at mine svar er så korte! Jeg skal lige tilbage til emneriet igen. xD

Ideen var smidt på bordet, nu var spørgsmålet blot: Hvad sagde Nilla til det?
Ja, byen var fyldt med dværge. Irriterende sataner, men det kunne der ændres på. Byen var for står og fantastisk til at blive styret af dværge. Caroline fik snart en reaktion på sin ide. Hvad havde hun tænkt? Caroline gik aldrig til en plan uden at have planlagt noget på en eller anden måde. Hun kunne dog på givende tidspunkt ikke komme med en perfekt plan, for så mange ting kunne ske både positive som negative. Et skævt smil faldt på hendes læber over det lille flabede svar. Caroline kunne tage det, og så det ikke ligefrem som en fornærmelse. Det var lettere når de kommunikerede med hinanden på den vis.
"Altså jeg har lært fra en af mine venner at spille spillet ud, prøve med forhandlinger først. Hvis det skulle gå hen og blive for kedeligt, må vi jo finde på noget.. voldsommere." Let trak hun på skulderen. Nille var med på den, planlægningen skulle dog være i top. Caroline havde ikke planlagt meget, for hun ville ikke regne med Nilles tilmeldelse før hun havde hørt hende sige hun var med.
"The old city." Let bed hun sig i læben. "Der lever de kongelige. Eller det skal vi lave om på. Men hvis vi kan få dem overtalt til at vi kan gøre noget for deres by som er bedre. Vi kan lave handler med både Sunfury og Dragons Peak, det kan de ikke gøre uden os. Jeg kender herskerne af begge de store byer, jeg kan få dem til at lukke dem ude til vi er inde. Jeg rådgiver Assorians hær og Andrea er min veninde. At gå i krig imod os ville de ikke tørre. De ville ikke have en chance." Sagde Caroline og satte sig let tilbage og så afventende på Nille. Caroline havde vendt disse scener i hovedet mange gange.
"Vi to har en lang historie sammen. Sommetider de mest voldsomme diskussioner, men vi aner altid på god fod med hinanden. Fordi vi tør være ærlige overfor hinanden, vi gemmer ikke det væk. Vi har været igennem så meget lort i vores liv, og vi har brug for nogle vi kan stole helt igennem på, men også vil være ærlige over for en. Jeg ved, at sammen står vi stærkere. Vores evner, vores stædighed samt vores forskelle og ligheder. Jeg har bare brug for dig."

En uro samlede sig i Nille. Hun var ikke helt sikker på om det var det rigtige at gøre, hun ville helst ikke risikere at komme ind i det mørke, hun havde boet i siden hun blev dæmon, men endelig var begyndt at komme ud af. Hvis hun skulle til at være voldsom, eller andet grusomt, risikerede hun måske at ende i det mørke igen. Men på den anden side... For Violet's skyld, for Carolines skyld, ville hun gøre det. Med et lille nik til sig selv tog Nille igen en tår af vinen.
"Så, du vil overbevise de kongelige at vi er bedre for byen? Hvad vil der så ske med de kongelige?" Hun frygtede lidt svaret. Hun ville helst høre at de kongelige kom til at leve som alle andre, men ofte blev de dræbt i stedet, så de ikke udgjorde en trussel.
"Det lyder alt sammen fint, men der er et lille problem. Dine venner. Ville de ikke forlange noget til gengæld?" Nille havde været i dårlig miljø som barn og de seneste mange år. Kun meget, meget få personer havde intet forlanget af hende, når hun bad om hjælp. Foreksempel hjalp Caroline hende altid, uden at forlange andet end venskab tilbage. Men alle andre, de ville have penge, materielle sager, bare noget der var værdifuldt.
Nille kløede sig lidt på hagen, kørte sin læbe henover hendes underlæbe, imens hun tænkte. "Udmærket. Hvad havde du tænkt dig efter at vi erobrede byen?" Nille løftede sit ene øjnebryn og så spørgende på Caroline. "De mere magtfulde væsener, der ikke er allierede, ville se os som et trussel. Uanset hvor mange allierede vi har, så ville vi være i politisk kamp." Som Ey barn af nobel familie og baggrund vidste Nille en del om de politiske kampe, som til tider krævede mere end at kunne svinge et våben rundt i krig. Man skulle være udspekuleret. "Vi er nødt til at vide, hvem og hvad vi er oppe imod. Ikke bare inde i Thorban, men også allierede til Thorban, som sandsynligvis ville forsvare byen. Vi kunne lokke dem ved at love dem mere end hvad Thorban giver dem nu, eller vi kunne få dem skaffet af vejen. Jeg kender et par snigmordere, der kunne hjælpe..." Nille havde levet meget i de mere mørke hjørner i byerne og havde kontakter, som hun kunne købe med penge eller frygt.

Glimrende spørgsmål, faktisk. For så mange planer og ideer som ofte kørte igennem hendes hoved. Så kunne de ofte virke umulige eller for flyvske. Caroline mente intet var umuligt, og det kunne være en farlig cocktail.
"Bare rolig. Jeg har ikke tænkt mig at slå dem ihjel, medmindre de angriber os. Hvis de ikke kan tales til fornuft, må jeg jo hjælpe dem lidt på vej." Hendes evne kunne hurtigt overbevise dem, at det var det rigtige. Det var så nemt for hende, og hun kunne sikkert gøre det på sin dårligste dag - men hun gjorde det ikke, for ligemeget hvor meget mørket dragede hende. Så ville hun altid have sin morale og menneskelighed i hvert fald lidt. Men lidt var også mere end rigeligt. "De kan få muligheden om at gå frit, hvis de på nogenmåde udgør en trussel må de fjernes. Barskt, men vi kan ikke have folk som dolker os i ryggen." Tilføjede hun og bed sig ganske kort i læben. Caroline kørte en hånd igennem sine lyse lokker. Det lille problem. Ville Sean bede hende om noget tilgengæld, eller Andrea? Problemet lå måske mest i Sunfury - siden Andrea ikke længere var dronning. Måske hun kunne overtale Kai på en eller anden måde. Hun ville ikke tilbyde ham et ægteskab. Det ville ikke gå med en varulv, ikke igen. Det ville være underligt med Sean, at tilbyde det. Desuden ville det være underligt hvis hun gjorde det. Caroline slog tanken ud af hovedet.
"Jeg er ikke sikker på de ville forlange noget, andet end smule magt - ellers intet. Ellers må vi se på det til den tid." Desuden vidste Caroline, at folk som forlangte noget for hende når hun spurgte om hjælp - ikke var dem hun skulle samle på. Det havde hun da lært på den hårde måde - det havde de begge to. Nu stod de her og vidste forhåbelig bedre en forrige gang de spurgte nogle.

Nille tænkte. Caroline havde brug for nogle at vende sine tanker med, og dertil var Nille perfekt. Når det kom til at vælge hvem der passede til de forskellige tankebaner i sit hoved, så vidste Caroline altid hvem hun skulle gå til - eller for det meste. Let kneb Caroline øjnene let og bed sig let i kinden. Efter de havde erobret byen. Hvad så? Endnu et fantastisk spørgsmål, som blev serveret for hende. En politisk kamp. Nille lød mere på hjemmebane i det end Caroline. For Caroline var trods alt van til at løse sine kampe rent fysisk ved styrke og magt. Dog var Caroline alligevel blevet ret så god til at være blandet rundt i forskellige miljiøer og kendte en del forskellige folk. Trods alt var hun gode venner med både Nille og Sean. Men også forskellige racer, som varulve og engle. Carolines relationer rakte meget langt ud, og hun kendte mange hemmeligheder som sneg sig rundt i skyggerne.
"Din viden indenfor de politiske kampe, vil jeg kunne bruge din viden omkring. Jeg kender mange folk. Jeg kan sende mine små fugle ud og finde oplysninger." Hvis Caroline ikke kunne klare politiske kampe, kunne hun ikke have været raceleder. Hun kendte til rollen som leder, dog ikke for en by. Et skævt smil sneg sig op på Carolines læber.
"Jeg tror eller rettere sagt, jeg ved. Vi er det perfekte team for det her. Vi tænker ikke ens og alligevel i lidt de samme baner." Så tog hun en tår af sin vin.
"Det første skridt efter at erobre byen, er noget vi skal finde ud af sammen. Jeg ville ikke planlægge en masse, uden din deltagelse." Pointerede Caroline og satte glasset fra sig. Dog var hun ikke uden ideer, og det vidste de begge to vidst udmærket godt.
"Thorban er fyldt med muligheder. Det kan ikke passe dværgene skal leve med dem alle. Vi kan lade dem beholde en del af byen, også lave vores rige ud af det sidste. I Dragons Peak fik jeg en ide. De har planer om hjemmebane for mørketsvæsner. Dog tænker jeg ikke bare en lille del af byen skal være til ære for os. Men en større del. Jeg tænker naturligvis moralerne skal deles op. Vi kan ikke forbyde mord, hvordan skulle halvdelen af os overleve uden mad.  Men vi kan lave en del, hvor reglerne ikke er så stramme. Men vi skal stadigvæk have regler.. love som ikke skal sløses med. Som vi begge kan se mening i." Fortalte hun og lænede sig let tilbage i sofaen. Den var lidt svær måske. Ikke umulig, men mon ikke de kunne finde ud af noget. Nille havde mere menneskelighed i sig end Caroline, og derfor var Nille også god som sin medherskerinde. Fordi Nille sommetider tænkte på en måde Carolines menneskelighed ikke nåede ud til.