a strange night (Bella-kate)

Tid: godt over 22:30
Sted: En af de mange gyder af Doomsville rotten root district
Omgivelser: øhh en masse gader, der er ikke rigtig mange folk ude, de fleste er vel enten på diskotekerne eller hjemme
Vejr: Det er mørkt, halvmånen er gemt bag en masse skyer også blæser det svagt
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Plus: Et par læder bukser og nogle støvler
Minus: kniven eller hvad man skal kalde den
Form: engel

Endnu en dag var gået og en ny nat kom i møde, iført en kulde og ensomhed, som kunne få den mest ensomme vampyr til at savne selvskab. Midt i al tomheden, gik en ung mand, en som hvis han selv skulle beksrive sig selv, så var han meget smuk, i sær med de gyldenbrune øjne, der skindede gyldent i solen skær, næsten som de pureste guld. Hans pjuskede blonde hår, var gemt bag hans hætte, gjorde det kun muligt at se hans ansigt, samt hals som ligesom hans frie arme, var tatoverede med disse rune ligende tatoveringer.
De sorte støvler gav lyd fra sig som han gik videre rundt i tomheden og hen mod en mur, hvor han tilfædligt gav sig til at stå. Selv var han ikke den person som gad opsøge alle mulige folk, det var mere hans menneskelige side, som mere end gerne ville snakke med folk...nej hans engleside, var den som ..ja hans engleside var bare svær at forklare, for han gjorde mere tingene som han ønskede det og i den rækkefølge han ønskede.

//håber dette er godt nok

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Bare med hår som på profilbilledet!

Bella gik stille g roligt ned ad gyderne! Det sted som hun kom når hun var sulten... men ligenu var hun faktisk ikke sulten! Hun havde lige fundet en hjemløs! Nu var han ikke i denne verden mere! Bella slikkede sig om munden! Smagen af blod gjorde et eller andet ved hende! Hun fik en dejlig svimlende fornemmelse! Men hun kunne lide det! Det gjorde hende mæt og samtidigt glad! Det var faktisk en af de få ting der kunne gøre hende en smule glad!
Bella gik roligt videre! Hun havde ikke travlt! Hun skulle ikke nå noget! Bella kiggede roligt fra side til side! Hun kunne ikke se andre end en ung, smuk mand! Man kunne ikke se andet end hans ansigt, da resten var gemt væk under en hættetrøje og et par læderbukser! hun lagde kort hovedet på skrå og betragtede manden! Hurtigt rystede hun på hovedet! Siden hvornår var hun begyndt at betragte folk sådan? Bella så ned i jorden!

Han stod lænet op af en mur, betragtede de få der kom forbi, med et mystisk blik. Da månen endnu engang var gemt bag skyderne, fik hans gylenbrune øjne, et svagt ravn agtigt skær, de blev svagt røde, med det gyldne skær over dem, gav dem også merte mystik end førhen.
En ung kvindelig vamoyr, kom ind i hans synsfelt og med et hævede øjenbryn, lod han hætten falde ned så hele hans ansigt var blottet. Det rodede blonde hår, var som altid redt tilbage og alligeve var det krøllet og ulget ned af siderne.
Han havde set mange vampyrer i hans tid og selvom de var stærke, havde han gennem tiden, lært en måde hvorpå man kunne få en hver vampyr til at bukke under for den rene smerte. Et mystisk smil listede sig op på hans læber, som han betragtede hende

Bella kiggede stille op på manden igen! Han havde nu slået hætten ned, og hans blonde, rodede hår kom til syne. Hun betragtede hans hår lidt! Det lignede at han havde forsøgt at redde det tilbage, men alligvel ville det ikke sidde ordenligt! Det mindede Bella om hendes eget hår! Uregerligt og stort! Bella flyttede blikket ned til hans ansigt! Han havde hævet et øjenbryn, hvilket undrede Bella lidt! Hun hævede automatisk selv øjenbrynet og så lidt på drengen! Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre! Opsøge ham, og snakke med ham? Eller ignorer ham! Bella så ned i jorden igen og stoppede op! Hun vidste ikke hvad hun skulle vente på! At han opsøgte hende, eller skulle hun selv opsøge ham? Eller bare gå igen...?

Han lagde hoved på skrå, betragtede hende med de intense ravn gyldne øjne, de havde næsten en så stærk farve at man ikke kunne tage blikket fra dem, når først man havde lagt sine øjne på dem. Han trådte et skridt mod hende, i en flydende bevægelse, der knap var til at se, hvis ikke man havde skarpe øjne, som denne vampyr kvinde meget sikkert havde "jamen ser man det, en vampyr" sagde han drillende og slog ud med hænderne. Han så nok ikke ud af meget, men han var altid fuldt udrustet, med det fleste våben og derpå også klar til at slå til hvis denne vampyr nu fik lyst til at sætte tænderne i ham