Jeg er bedre end dig! Gå væk med dig! //Dominic//

Vejr :: Det står ned i tykke stråler udenfor, og der er en tåget.
Sted :: Centeret i Doomsville.
Tid :: Omkring 11.00
Omgivelser :: Morgentrætte husmødre og gamle, hjemløse mænd.
Påklædning :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var tåget ude på gaden, og dets fugt havde nok været nok i sig selv, til at gøre altid fugtigt. Men den silende regn oveni, gjorde bare det hele meget værre... Mia trådte lettere forpustet ind i den store Hall til centeret i Doomsville. Det var første gang hun var her, men det kunne man overhoved ikke se på hende. Hendes ansigt lå i ligegyldige og neutrale folder, mens hjertet bankede i brystkassen på hende efter løbeturen gennem regnen, som også havde fået hendes ellers så lyse hår til at se mere brunt ud. Hun så sig om i den store Hall, som for at orientere sig om, hvor hun var. Selvom det for hene var meget tideligt om morgenen, var der mange middelalderende kvinder, både med og uden børn, der så ud til at være på en daglig rutine. Og udover de købmænd der passede deres job, var de eneste mænd man kunne se, de tre, som sad helt for sig selv ovre i hjørnet. Det var tydeligt at de ikke havde meget, og tydeligvis heller ikke hverken mad eller ly. Kun hinanden. Et hvert godhjertet menneske ville have fået medlidenhed med mændene, men Mia gik bare iskoldt forbi, med en indkøbsseddel i hånden. Hvad de lavede her, ragede ikke hende, og omvendt. Hun var her kun i et ærinde.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dominic rettede på sin mørkeblå jakkes krave. Han lynede ikke jakken. Han fandt det mest behageligt at den var åben. Han havde en rød trøje indenunder. Han havde cowboy bukser og blå converse sko på. Han var normalt ikke en der gik i centeret, men han kedede sig grusomt meget. Så hvorfor ikke gå i centeret og finde en at irritere? Det kunne da være morsomt! Han kunne nemlig ikke tage hen til Triana, hun var jo slave, og boede hos sin herre. Clary ville han egentlig gerne snakke med, men han vidste ikke hvor hun boede, og diskoteket gad han ikke at tjekke.
Dominic gik ind i centerets Hall, og kiggede rundt. Han fik øje på nogle fattige mænd, men han gik blot roligt forbi dem som om han ikke havde set dem. Han kiggede stadig rundt, og fik færten af en.. Falden engel. Hm.. Faldne engle var lidt aggressive, så det kunne være morsomt at irritere en falden engel. Han fortsatte sin retning mod den faldne engle med blondt hår som dog så mere mørkt ud kunne han se. Med vilje gik han ind i den faldne engel.
"Det beklager jeg!" Sagde han hurtigt og kiggede på hende med et uskyldigt glimt i øjnene. Han betragtede hende. "Kom de noget til?" Han smilede lusket.

Det gøs koldt ned af Mias ryg, da et vindpust susede gennem centeret, fra en åbn dør til at baglokale. En yndig ung pige på hendes egen alder smilede undskyldende til Mia, men fik kun et dræberblik til gengæld. Der skulle ikke meget til at gøre Mia sur, og når hun først var sur, var der ligesom ikke rigtig noget at gøre ved det... Så kunne man endten skynde sig væk, eller håbe på det bedste. For hun vat bestemt ikke sjov at være sammen med, når hun var sur eller for den sags skyld, irreteret... Og det var hun nu. Hun vendte sig hurtigt, men elegant om på hælene og med håret svingende om hovedet. Ud af øjenkrogen opfangede hun en person, der kom hen mod hende, men hun ignorerede det, og så ned på Amuns seddel. Jo hurtigere hun fik handlet ind, jo hurtigere kunne hun kunne komme ud fra det her sindssyge sted...
"Det beklager jeg!" Mia faldt, da hun blev skubbet hårdt i ryggen, men nåede at tage af med hænderne, inden hun ramte jorden. Hun vendte sig hurtigt om, så hun sad på røven, og støttede på hænderne. Indkøbsseddel var røget ud af hånden på hende, men det lagde hun ikke mærke til. Hele hendes opmærksomhed var rettet mod den høje, unge mand, der havde skubbet hende. Hendes aura blussede op i vrede, noget hun ikke selv kunne styre, men som altid skete når hun blev vred.
"Se dig dig for!" Vrissede hun ud mellem de sammenbidte tænder, mens hun rejste sig. Hvem troede han lige han var?

Dominic var bloddæmon, og dermed meget aggressiv. Han råbte, slog ting i stykker, kastede ting efter vedkommende han var vred på, og måske slog vedkommende, når han gik amok. Dominic fornemmede at hun var irriteret, takket vær hans evne. Han kunne fornemme folks følelser, han vidste dog bare ikke hvorfor hun var irriteret. Måske noget hun var generelt, eller havde hun bare haft en dårlig morgen? Måske et skænderi med kæresten, hvis hun havde sådan en?
Dominic bed sig kort i underlæben for ikke at grine over hende da hun faldt. Ja, hun var vidst ikke så opmærksom. Han satte sig på hug, tog den indkøbs seddel hun havde haft i hånden, som hun havde tabt. Han rejste sig op, og læste den igennem. Han grinede lavt, og så på hende. Han foldede sedlen sammen, men gav hende den ikke.
"Jeg kan ikke gøre for at du ikke er opmærksom, englebasse." Sagde han hånende, og smilede uskyldigt. Han havde et glimt af charme i øjnene, men han ville ikke charmere sig ind til denne pige.
"Nå, blondie -" Hans stemme var stadig hånende, "- er der en grund til du er så irriteret?" Spurgte han, og smilede skævt.

Mia rakte krævende hånden frem, som tegn på, at han skulle give hende indkøbsseddelen. Det var jo hende, hun havde fået den, så han havde overhoved ingen ret til at røre den... Overhoved! Han kunne man skide langt væk, kunne han! Han var overhoved ikke til nogen nytte, og hun ville nok aldrig nogensinde få brug for ham... Hvad var han overhoved for en..?
"Du skal ikke kalde mig englebasse!" Hendes stemme dirrede af raseri, og hun knyttede hænderne, fast besluttet på ikke at slå ham. For han havde ret, hun var en engel, det kunne hun ikke løbe fra, selvom hun havde prøvet op til flere gange... Det var sikkert hendes aura, der havde gjort det. Det var en del af hendes medfødte evne, at hun kunne kontrollere sin aura, hvis hun nu havde nok selvkontrol. Men det havde hun altså bare ikke, når hun var vred. Overhoved ikke!
"Og du skal steg ikke blande dig i mit liv!" Hun hev vredt den sammenfoldede seddel ud af hånden på ham, og vendte hurtigt og elegant op på hælene, så hendes våde lysebrunt hår flød om ryggen på hende.

Dominic smilede flabet til hende da hun krævende rakte hånden frem. Han tog imod hendes hånd med den der ikke holdte sedlen. Han trykkede hendes hånd og gav hurtigt slip. Han vidste godt det ikke var det hun havde tænkt sig. Han grinede lavt. Han lagde hovedet lidt på skrå og smilede uskyldigt.
"Nånå, blev man lidt tøsesur, englebasse?" Han smilede hånende. Han elskede at hendes stemme havde dirret af raseri. Han kiggede lidt på den sammenfoldede seddel. "Hvem køber du ind for? Dig selv, eller en veninde?" Spurgte han, og smilede skævt. "Eller måske din kæreste?" Han vidste ikke om hun havde en kæreste, eller noget, men det var da et forsøg værd.
"Det har jeg da heller ikke tænkt mig... Så meget." Han grinede kort over hende. "Nå, så man stikker halen mellem benene og løber fra sine problemer, englebasse?" Han lagde hovedet lidt på skrå.

Mia stoppede op, og kunne mærke hvordan blodet dunkede ikke langt fra hudens overflade, og gjorde den blege, lyde hud, varmere end den plejede... Hun sank en klump for ikke at råbe op, da hun langsomt og koldt vendte sig om og så iskoldt på ham. Hendes bratte humørdrejning plejede at overraske de fleste, men sikkert ikke ham. Han virkede anderledes, men ikke på den måde, Mia så som positivt.
"Jeg er for god til at have en kæreste. Jeg køber bare ind." Hendes korte, præcise sætninger stak imod ham som spyd, selvom hendes ansigt var udtryksløst. Han var ikke nyttig, hun ville ikke få brug for ham, altså, ville hun ikke indvige ham i NOGET som helst. Basta!
"Skrid nu bare hjem med dig. Du har intet at lave her. Og slet ikke i selvskab med mig." Sagde hun bare, uden at det rigtig var hverken en hentydning eller et svar på noget. Bare en kommentar.

For god til at have en kæreste? Wauw, tal lige om at være selvisk. Han hævede et øjnebryn og grinede lavt. Han lagde armene over kors, og nikkede langsomt. Han lagde hovedet lidt på skrå og trådte tættere på.
"Så.. Du er slet ikke forelsket?" Spurgte han lidt flabet. "Du virker meget selvisk. Hvilken skam. Det gør dig helt grim." Han rystede lidt på hovedet. Han foldede armene ved nakken og strakte sig. Han var ligeglad med hende, faktisk, hvis hun døde lige nu og her, ville han bare trække på den ene skulder og gå videre mens han grinede. Men, han kunne jo også bare selv slå hende ihjel.
"Jeg har faktisk noget at lave her, og du bestemmer ikke over mig. Måske finder jeg det underholdende at du er så let at gøre tøsesur?" Han smilede skævt og havde et uskyldigt glimt i øjnene.

Mia så bare koldt og stift på ham, næsten uden at blinke, mens hun overvejede sine muligheder. Hun blev nok lidt ligesom nødt til at blive stående her, for hvis hun vendte sig om for at gå, ville han nok højest sandsynlig følge efter hende... Dumme unge! Hvor var drenge dog bare provokerende. Og hvrofor det? Hvad skulle man bruge dem til, hvis ikke det var for at underholde sig i sengen? De gik jo bare rundt og spillede med deres muskler, fordi de troede de var noget... Sådan var det altid med drenge, det havde hun ihvertfald lært... Men nu havde hun jo også slået sin egen bror ihjel, så hun viste nok lidt om hvad det handlede om...
"Hør; jeg har ikke brug for dig, så jeg er egentlig lidt ligeglad med, om du synes jeg er grim eller køn... Jeg er ligeglad!" Hendes stemme var næsten neutral, selvom hun kunne mærke raseriet stadig brænde under huden som en gryder der kogte over...
"Okay, hvad har du så at lave her, om man må spørge?" Hun trådte et skridt frem.

Ja, måske ville han følge efter hende, det kom så meget an på hvad hun ville sige til sidst og så videre. Piger var egentlig ret så meget mærkelige. Man kunne aldrig finde ud af hvad de ville, uden de blev pisse tøsesure på en. Det var faktisk en af de mange grunde til han ikke gad parforhold.Nå, så hun var ligeglad?
"Så du vil gerne virke grim i en mands øjne?" Han hævede et øjnebryn. "Nu er det jo helt forståeligt at du er single." Han vidste selvfølgelig ikke noget om hun var single eller ej, men hendes reaktioner hentydede til det. Så det var et gæt. Hvis det var forkert havde han noget klart der kunne redde ham.
"Beklager, det er privat. Det vedkommer ikke dig." Ja, hvis hun var så mystisk og hemmelighedsfuld overfor ham, ville han også være det ved hende.

Mia himlede med øjnene over hans udbrud, og så bare på hans med en let resten på hovedet. Var han dum, eller hvad..? Selvfølgelig ville hun ikke se grim ud i mænds øjne, hvem ville overhoved det? Hun var en kvinde, så selvfølgelig gik hun op i sit udseende! Det gjorde alle hunkønsvæsner da, gjorde de ikke..?
Nej, det hun mente med sit kommentar var, at hun var ligeglad med hans mening. Faktisk var hun lidt ligeglad med alt hvad der havde med denne mand at gøre. Hun var ligeglad med ham. Og så vidste hun ikke engang hvad han hed. Men det var nok godt det samme. De ville sikkert aldrig mødes igen, så det var ligemeget...
"Hør, fremmede, jeg har ikke brug for din mening, hjælp eller selvskab. Jeg har i det hele taget ikke brug for dig. Så hvorfor er det, at du er her..? Hvorfor følger du efter mig...? Jeg er ikke no'et for dig!" Mia plejede ikke at sige så meget, så det kom også lidt bag på hende, at hun havde sagt alt dette, men hun skjulte sin overraskelse under en neutral facade.

Hvorfor han var der? Hvorfor han fulgte efter hende? Et lusket smil foldede sig om hans læber. Han lyttede roligt til hendes talestrøm. Han lagde armene over kors, hovedet lidt på skrå, og betragtede hende med et roligt glimt i øjnene. En lav latter forlod hans læber, og han slog ud med hænderne.
"Mit navn er Dominic." Han grinede lavt, og begravede hænderne i bukselommerne. "Jeg keder mig, derfor følger jeg efter dig. Jeg er her fordi jeg keder mig.Så... Svaret på alle dine spørgsmål om hvorfor jeg følger jeg er her, følger efter dig, og så videre... Jeg keder mig. Jeg kunne godt bruge noget underholdning. Er det så svært at forstå?" Sagde han og hævede et øjnebryn.

Mia lagde den sammenkrøllede seddel i lommen på sin cowboy-jakke, og så på fyren foran sig, med en ligegyldig mine. Han hed åbenbart Dominic. Sikke et åndssvagt navn! Det havde hun da aldrig nogensinde hørt ngen hedde før! Men på den anden sidem var der heller ikke mange heromkring, der hed Szhirly, så det holdte hun for det meste for sig selv, og præsenterede sig som 'Mia Ave'. Lunisia brugte hun heller aldrig. Hvis hun nu skulle ride sig ud i noget rigtig lort, en dag, billedet jo ikke være smart, at folk kendte hele hendes navn. Der var faktisk kun meget få, der vidste 100% hvem hun var. Og én af dem var hendes bedste veninde Amun. Næsten alle andre løj hun for, eller holdte halvdelen af sandheden, hemmelig. Det måtte de leve med. Det var også bedst for begge parter. Mest for hende selv, men hun var også vigtigst.
"Så du bruger altså bare mig som en slags underholdningsklovn?" Mia så på ham med vreden glødende i øjnene. Hvor var hans manér? Var det sådan han behandlede kvinder?

Dominic prænsterede gerne hele sit navn. Han var ret ligeglad med om han rodede sig ud i problemer, det gjorde han hele tiden. Så, hvis en kom efter ham for at skade ham, fordi han havde gjort noget, så slog Dominic da bare vedkommende ihjel. Eller torturerede vedkommende... Eller dræbte vedkommendes kære... Der var så mange ting, han kunne gøre ved vedkommende. Så meget... Hvilket, for ham, var et held. Han elskede at have den følelse af magt, når han torturerede nogen, eller bestemte over nogen. Hvad denne kvinde mente om ham, var han ligeglad med.
"Så nu er du for uhøflig til at præsentere dig selv?" Spurgte han med et skævt smil. Det var egentlig for at vise hun var uhøflig. Som regel, i hans verden, når en præsenterede sig, så skulle man også selv. Uanset hvad.
"Ja, for du har ikke bevist jeg kan bruge dig til andet." Han smilede flabet og trak på den ene skulder. Han havde et uskyldigt glimt i øjnene. Han opførte sig ikke sådan overfor alle kvinder, men det var sjovt at irritere denne kvinde.

Skulle han ligefrem bruge hende til noget? Som om hun bare var et stykke legetøj som han ejede, og kunne gøre hvad han ville med...? Hun ville for alt i verden ikke være et stykke legetøj som bare blev brugt når nogen havde brug for det. Og hun ville aldrig nogensinde sige ja til at være hans legetøj... Aldrig nogensinde.
"Jeg hedder Mia, er du så tilfreds..?" Hendes stemme var kold, og afslørede et stort egoistisk hjerte, inden hun lukkede ned for følelserne og satte en neutral facade op. Dn var hun ved at være så vant til at bruge, så det ikke gjorde så meget..
"Hvad havde du så tænkt dig, at jeg kunne bruges til..?" Hun satte hænderne i siden, og så på ham.

Dominic lagde armene over kors mens han betragtede hende... Eller, Mia som hun så hed. Han ville ikke 'bruge' hende til noget. Han grinede lavt, mens han gik lidt tættere på hende, med et drillende - dog lidt ondt - smil. Han ville ikke bruge hende som legetøj, nok nærmere som en kort underholdning.
"Meget tilfreds, Mia." Sagde han med en kærlig tone i sin stemme. Han ville ikke flirte, han ville forvirre hende. Han grinede lavt over hendes neutrale facade.
"Det ved jeg ikke helt. Måske ville det være sjovt at torturere dig? Sig mig, hvilken race er du?" Han så spørgende på hende

Mias hår var stadig vådt efter løbeturen gennem den silende regn, der stadig var udenfor. Godt,an ikke stod derude, selvom Mia egentlig godt kunne lide regnvejr. Det var på en eller befriende at mærke de kolde dråber på sin hud. Bare ikke når vinden også blæste. Så blev det typisk en mere kold og irriterende følelse. Og det var hun ikke meget for. For sådan en slags regn var det i dag. Irriteret og kold.
"Du rør mig ikke!" Han foreslog at torturer hende, men fik kun et koldt blik tilbage, sammen med en klar advarsel. Men indeni var hun ved at dø af skræk. Hun var aldrig bekvemt truet før, men det viste hun ikke. Kun den kolde facade.
"Ja, det gad du nok vide, hva?"

Denne Mia virkede ret så selvoptaget, den måde hun var på og det hele. Som om hun mente at hun var stærkere og bedre end alle andre. Hvilket hun jo så ikke var, det var han stensikker på, hun ikke var. Han lagde armene over kors mens han betragtede hende. Han smilede lidt over at hendes hår var vådt, da han fandt det noget morsomt. "Er du født selvoptaget, eller er det noget du lærer?" Spurgte han roligt og rynkede undrende på panden, mens et uskyldigt smil var om hans læber.
"Hvem skulle stoppe mig?" Ha! Så hun troede at bare fordi hun sagde at han skulle holde sig væk, så ville han lade være? Latterlige tøs.
"Ja, det gad jeg, for jeg ved du ikke er dæmon, så dum og latterlig du er." Sagde han uskyldigt.

Mias grønne øjne, søgte Dominic igennem. Et elevatorblik var nok. Der skulle ikke mere til. Hans påklædning var enkel, men det gjorde hende faktisk ikke noget. Det var hendes egen også, selvom hun elskede at gøre noget ud af sig selv. Men det var jo ikke ligefrem noget drenge gjorde så meget i, og det passede hende fint.
De blå bukser, sko og jakke, ville have vrælet kedeligt da de stort set var den samme farve, men den røde bluse indenunder, gjorde noget ved ham, der fik ham til at se mere spændende ud. Mere spændende end han nok i virkeligheden var...
"Jeg er ikke selvoptaget. Jeg er bare glad for mig selv! Og det er langt fra det samme, kan jeg godt fortælle dig!" Mia lod den blide stemme glide i et med den varme aura, der udstrålede falsk glæde. Hun ville faktisk gerne bare have handlet de ting ind hun skulle, så hun kunne komme hjem.
"Det er dumt at fornærme en engel, kære Dæmon..." Mias stemme var advarende, samtidig med, at den også var i det falske, blide tonefald..

//Sorry tiden.

Dominic fandt ikke Mia direkte underholdende, lige nu, men det var det eneste han kunne komme i nærheden af, så han måtte vel se om hun kunne blive mere spændende. Han lagde mærke til elevator blikket, hvilket fik et svagt smil om Dominics læber. Hvad Mia mente om ham, var han ligeglad med. Den eneste hvis mening betød noget for ham, var Trianas. Hun var nok også den eneste der sådan rigtig betød noget for ham, udover få andre. Men Triana var øverst på listen.
"Lille Mia, det er jo det samme. Du opfører dig som om ingen er af betydning, udover dig selv." Sagde han med et lille smil. Han foldede hænderne bag nakken mens han betragtede hende. Han strakte sig og lagde så armene over kors. Han lagde hovedet lidt på skrå.
"Du afslørede lige dig selv, lille engel." Han smilede flabet til hende. Han kunne godt lide at hun var så nem at irritere.

//det er mig der undskylder! Hiv mig endelig i ørerne, en anden gang! o: //

Mias øjne lyste blåt, da vendte dem mod himlen over hans konstatering. Jo, der var noget der betød noget, udover hende selv. Selvfølgelig var der da det. Men ikke forfærdelig mange ting.. Luften de begge indåndede, var jo vigtig, ligesom det mad og drikke, som alle havde brug for, for at overleve. Selvfølgelig var det da vigtigere end hende selv. Amen og Josh var også vigtige for hende, og måske var Dimitri også begyndt at have en betydning..? Men Dominica ville aldrig komme til at betyde noget for hende! Ikke efter dette møde!
"Hør, jeg er træt af at lege 'julelege' med dig! Kan du ikke bare gå din vej? Eller er jeg virkelig så dejlig, at du bare ikke kan holde dig væk..?" Mia vendte elegant om på hælene, og fortsatte over med dagligvarebutikken, med indkøbsseddlen knyttet ganske stramt i hans hånd.

//Skal jeg nok, men ellers har jeg skrevet en fraværs tråd over Nille. ^^ Så ved du hvorfor der kan gå noget tid mellem mine svar. Og ja, jeg er også Nille. xD//

Dominic smilede blot til hende, helt uskyldigt. Hun ville aldrig betyde noget for ham, aldrig. Hun var ikke det værd at bekymre sig om. Selvoptaget, flabet og helt igennem dum. Hun havde afsløret sin race. Hun var ikke den smarteste i verden. Han lagde hovedet lidt på skrå og armene over kors.
"Julelege? Søde skat, det er ikke jul endnu." Sagde han flabet og blinkede drillende til hende. "Nej, du er så sjov at irritere, at jeg ikke kan holde mig væk." Han fulgte efter hende da hun gik videre. Han grinede blot. Dette var morsomt. Hun var så let at irritere. Det var helt vildt sjovt. "Du er så let at irritere, at jeg morer mig." Sagde han roligt.

"Nåh? Så du morer dig ligefrem ved at irritere civiliserede folk som mig, til døde?" Svarede hun igen med et hårdt udtryk i de blå øjne. Godt nok var hun blondine med de blå øjne og det lyse hår, men hun var ikke idiot. Det var han, derimod.  Helt igennem idiot. Troede han virkelig at han ville slippe af sted med at rende rundt og tro han ejede hele den hvide verden (det vil sige The Underworld; den eneste verden Mia overhovedet kendte til)? Nej, det ville han aldrig slippe godt fra, det her... Snart ville hun finde sig en flok, der kunne beskytte hende og bruge hendes stærke sider, og så ville hun tage hævn over ham. Og hævnen ville blive noget så sød... Han ville vinde denne gang, men en dag ville hun vinde over ham for alvor, og han vil komme til at bøje sig i støvet for hende.

//Undskyld jeg er så langsom! En anden gang skal du bare skrive til mig og holde mig i ørerne!//

//*Skriver det ned på huskelisten* Forstået, sir... Jeg mener, frue!//

Civilliserede folk som hende? Haha! En lav latter forlod hans læber, mens han med armene over kors fulgte efter hende. Han havde et skævt smil om læberne. Han havde ikke tænkt sig at tabe på et eneste tidspunkt. Han havde lært små tricks, der var meget nyttige. Han satte farten lidt op, så han til sidst gik ved siden af hende. Han lagde hovedet lidt på skrå.
"Til døde, er en overdrivelse. Jeg irritere ikke alle jeg møder, men du er et oplagt mål at irritere." Han blinkede drillende til hende med det ene øje. "Og faktisk har jeg et spørgsmål til dig. Det er ret vigtigt." Han så alvorlig ud.

//Kreasvigt, sorry x_x//

//Frøken*, om jeg må be...//

"Hvis ikke du keder en til døde, hvornår har du så tænkt dig at stoppe?" Mia kunne ærlig talt ikke helt forstå, hvorfor netop hun, var så sjov og spændende at irritere. Reagerede hun anderledes end alle mulige andre? Det kunne hun ikke ligefrem forestille sig... Men ved nærmere eftertanke reagerede alle jo forskelligt, og de fleste af hendes nuværende venner, ville non have taget et eller andet, og handelsret Dominic i hovedet. Temperamentsfulde folk, skulle der jo også være plads til...
"Hør, jeg gider altså ikke lege Gæt-og-Grimasser med dig! Jeg har faktisk noget vigtigt, jeg skal nå!" Smielde hun falsk, selvom hendes øjne var kolde.