Jamen du har jo forandret dig siden sidst. Men til det bedre? (Arason)

S: slavemarkedet
O: folk af en masse. telte, bure m.m.
t: aften
V: overskyet, en smule køligt.

Sean sad på en træstol, ved et lille bord, hvorpå der stod en glas vand og en skål med frugt. På den anden side af bordet var endnu en stol, men tom.
Foran Sean var der en stor arena, hvor folk så slaver kæmpe for deres liv og væddede på, hvem de troede ville overleve.
Sean havde set et par stykker af disse kampe i løbet af aftenen, men nu holdte folk vist en pause. Nogle slaver fjernede ligene og nogle tørrede blod af diverse steder. Folk stod over det hele, diskutere styrker og svagheder hos slaverne og hvilken pris der ville være god.
Stedet rungede af lyden af stemmer, af skrig og af kæder.
Men sean så ikke ud til at tage sig af det.

Denne aften havde han nogle lette, mørke bukser på og en sort skjorte, som var åben oppe ved halsen. Det mørkebrune hår var redt tilbage, selv om pandehåret gled ned over panden på ham.
De mørke øjne gled opmærksomt over omgivelserne. for en gangs skyld ville han ligne en rig person, og det var lykkedes. Han havde fået en af de få ærespladser der var.
Han tog en vindrue fra skålen og spiste den. uden sten, sød og fuld af saft.
Grunden til han enlig var her, var fordi han havde aftalt at mødes med en person...En person som enlig burde været en slags leder for ham, men som han mere så som sin ligemand.
Og ellers at studere tingene omkring ham, han kom jo sjældent her forbi.
Han havde også udset sig nogle rige fjolser, i tilfældet af han skulle kede sig og ville tage en souvenir med hjem.

Arason havde aftalte et møde med sean her oppe hvor han gik op af han havde en fin læderrustning på som havde tilhørte hans fars famille han lyttede effter lydene i det han høret at sean sad et af de fine steder hvordan han var kommet der inde var en gåde for ham i det han gik op til sean han havde ståede i skygen hele dagen for ikke og blive til aske han gik med faste skridt op mod det sted sean sad i det han stadig havde sværte ved at beherske sig i nærheden af elver og menske for ikke og tale om engele han sætte sig ved siden af sean der oppe men heldigvise kunne han godt gå for et menske hvis andre menske så ham han havde stadig de blå øjne

Sean havde bare snakket med de rigtige personer og ladet et par mønter glide i deres lommer. Han kunne altid skaffe dem tilbage på et andet tidspunkt, hvis det var det han havde lyst til.
Han tog sit gals med koldt vand og tog en lille tår af det, før han satte det ned igen. Det lignede han var optaget af noget foran ham, to nye slaver der blev ført frem og folk der ville vædde flere penge.
Men lidt efter så han over på Arason og brugte et øjeblik på at studere ham.
så havde rygtet talt sandt. han var forandret. lugten, hans udtryk...Ganske ny vampyr. Hvor trist, men enlig betød det ikke så meget.
"Godaften" smilte han så.
"Kan jeg byde på noget drikkelse? Desværre har de vist intet blod på køl...Men hvis vi spørger pænt, vil de sikkert godt tappe noget fra en slave i nærheden..." det var ment lidt som en spøg, men også en test. Sean ville se hvor grænserne gik. Han kendte jo stadig ikke manden særlig godt, selv om de tilhørte samme klan og begge besad de højeste positioner.

han vente ansigt over til sean der havde talte til ham det så
ud til at rygterne om ham var kommet i forkøbet "nej lad være med at tale om blod jeg har allerede svært ved at beherske mig sean" svarde arason i det
han kiget over på ham imens han vendt blikket mod frugten og tog et æble
og spiste af det imens han så på kampen

Han nikkede svagt. Det anede han. Og det var rart at Arason sagde det så ligefrem. Han var altså ikke flov over det, at være vampyr og tørstig efter blod. Godt.
Han tog selv en vindrue mere og spiste den, mens han så på at de to slaver blev sat fri inde i buret. De første minutter skulle de slås uden våben. Men tog det for lang tid,fik de som regel forskellige våben. en underlig leg enlig.
"Jeg må dog have min nysgerrighed stillet, med din tilladelse. Var det et uheld eller ville du selv være det?" han mente selvfølgelig vampyr.
Han så lidt på folkene foran ham, før han igen vendte blikket mod Arason, for at høre hans svar og se på ham mens han talte.

han holde øje med dem der kæmpte og vendt sig om i det han
svarde "det var den enste udvej jeg var selv døden nær da den vampyr redet mig fra døden eller om det er en forbandlse ved jeg ikke i nu det er hvad man får ude af at møde sine gamele bandemedlemer" svarde han og kiget over på ham inde han vende blikket mod kampen

sine gamle bandemedlemmer? Hvem kunne de dog have været...Hvilken bande kunne han havde tilhørt? Men det var da heldigt der havde været en vampyr i nærheden så, ellers ville klanen havde stået uden leder...eller det vil sige, han ville være tvunget til at gå et sidst skridt og blive midlertidig leder for klanen, til de fandt en fællesløsning.
han havde dog ikke tænkt sig at rode mere i det. Han havde ret, om det var en forbandelse måtte han finde ud af med tiden.
Det at drikke blod kan være svært for nogen og han overvejede om Arason havde fundet det svært...Men heller ikke det ville han spørge om.
"Hvilken vampyr var det?" lød hans spørgsmål i stedet. se, det var hvad han fandt aller mest interessant lige nu.
Hans blik gled over den ene slave, som havde sparket den anden over benet. Den anden havde ømmet sig, men havde så grebet ud efter den første slave...Men nu syntes folkemængden åbenbart det var for kedeligt, for de kaldte på våben.
Og lidt efter blev der lagt forskellige våben ind i buret. Slaverne tøvede, men lidt efter gik de efter hver deres...

han kiget ned på fangerne i det de smadret hianden i
det han vente sig om for at sigde hvem det var "det var Aramantha, der redet mit liv lide som hun gjorde ved min barnedoms ven som jeg endlige havde funndet" svarde han og kiget over på ham inde han kiget på arena igen

Han nikkede. Aramanthe. Det navn ville han huske.
"Tak for dine svar. Det der måske er vigtigst, er om det vil ændre noget. For klanen mener jeg" Han kaldte en mand hen til sig, en ung slave dreng, men som tilhørte manden som holdt disse kampe. Drengen manglede ikke noget, var renere og havde mere sul end de andre slaver omkring.
"Knægt, slave nummer to...Hvem er han?" Drengen så lidt tvivlende ud, da han så fra Sean og tilbage på buret, for at se på Sean igen.
"Mener du...Ham der er øverst?" slaverne havde angrebet hinanden og lige nu sad den ene oven på den anden og skulle åbenbart til at dræbe den anden...Folk stod og jublede.
"Ja, ham. Svar mig hurtigt. " han viftede med en hånd, som om han havde meget travlt.
"Jeg tror...Jeg mener...Hans nummer er 78, Sir" slaverne fik ofte numre, da de jo bare skulle sælges videre...
Sean nikkede lidt for sig selv.
"Sørg for ham bliver gemt. Jeg vil snakke med ham"
Sean havde en neutral holdning til slaverne. Men nogen gange kiggede han fordi, bedømte deres evner og købte nogle af dem fri...Hvis de ville arbejde for ham.
Denne dreng så ud til at have de talenter han søgte til en opgave der ventede...

"det vil ikke indre noget hvis jeg kan undgå det så vil jeg ikke engange
drikke noget blod" svarde han og kiget på drengen der stod og fik talte med sean "hvad vil du med den slave sean"
sagde han og kiget over på ham inden han snakket vidre
" min forældre var vampyre jægere og min far var kogen af et kongerige der blive destruerte af vampyre varulve og dæmone" svarde han og kastede æblte væk det var ikke en gang spist halv delen af han kiget over på sean og og forsætte men med en normale tone "hvordan går det med clane"

Han nikkede lidt og så nysgerrigt på Arason, efterhånden som han fortalte lidt om sig selv.
"Jeg viste ikke vampyrer kunne undgå blod...er det ikke som at dø af sult?" spurgte han.
"Men slaven...Han har egenskaber. Jeg har tidligere købt slaver fri og fået dem til at arbejde for mig. De fleste sætter pris på et nyt liv, hvor de næsten selv kan bestemme, så længe de bare lavet lidt" han så smilende på Arason.
Vampyrer, varulve og dæmoner...Han overvejede om Arason havde et skjult had mod disse racer. Eller om han var kommet videre. Ellers ville det jo betyde han skulle hade ham selv jo.
"Klanen...Det går skam godt. Jeg har været lidt efter Nephthys, hun gad ikke rigtig lave nogle opgaver som jeg ellers bad hende om. Men det viste sig det var fordi hun havde nogle dæmoner fra fortiden at slå ihjel, så det hjælper jeg hende med pt. Men ellers går det vist stille og roligt" svarede han.
Han havde stadig et sår på den ene skulder efter den nat, hvor han måtte redde nephthys.

"ok men sigde til dem at de skal mødes ved Shadowflame District om en uge
jeg er på næppet til noget stort i det det er den pasende by vi lave møde i
og jeg har også brug for at finde mig selv igen så du er i leder posicone til jeg er klar igen
til at finde et eller andet" svarde han i det han rejste sig op og vende sig om mod ham "og købe alle slaverne fri og dem af dem der kan bruges som en tyv beholde jeg og der gælde også snigemorder du kan beholde resten" sagde Arason i det han smed en stor pose med guldmønter på bordet og gik uden af arena

Lederens ord.
Han kunne ikke lade være med at smile. Det var så længe siden nogen havde troet de kunne kommandere ham til noget som helst...Men han valgte at se anderledes på det. han valgte ikke at se det som en kommando, men mere noget han helst så ske. Det kunne han selv bedre leve med.
Han nikkede bare kort til Arason, som tegn på at det ville ske.
han rejste sig op og gjorde tegn til at slavedrengen fra før skulle komme. Han kom hurtigt.
"Et hastemøde med lederen for alt dette her. nu!" slavedrengen så lidt på ham, men løb så. Sean ville ikke bruge for lang tid på det, jo hurtigere det gik jo bedre.
han ville få nogle af sine egne mænd til at hjælpe til.

Da alt var i orden gik han hjem for at ordne resten.

//Out//