Its just a scar.. But.. Thanks.. -Everlyn-

S: Firewood parken.
V: Koldt og overskyet.
P: Et par cowboybukser og en t-shirt.
O: Ingen væsner i nærheden, alle opholder sig inden døre i deres hjem.

Det gjorde ondt og sveg, det indrømmede han gerne, men han skjulte smerten ved at bide sig hårdt i underlæben, for at fokusere på en anden smerte. De få væsner han nu gik forbi, kiggede forvirret efter ham, så man skulle tro han var en alien, men han vidste nu godt at det ikke var derfor.. Normalt ville man tro at det var forbi man havde noget i ansigtet, men denne gang vidste han at han havde noget i ansigtet. Et langt ar, der strækkede sig fra toppen af hans pande og ned imellem øjenbrynene, et ar hvor blodet stadig flød ud og trillede videre ned af hans kinder. Ærligtalt, var han på en måde ligeglad med at de stirrede, aret ville vel forsvinde på et tidspunkt, men han måtte finde et sted hvor han kunne få vasket alt blodet af.. Langsomt opfangede hans blik en lille sø, hvor der sikkert var mulighed for at vaske det af og det bedste af det hele var at der ikke var andre til stede.. En smule udmattet gik han hen til søen, for derefter at sætte sig på hug og begynde at vaske alt blodet væk, så det flød ud i søen og næsten farvede en del af søen rød.. Da han var sikker på at det værste var væk, rettede han sig op igen og udstødte et suk, inden han bemærkede at der stod en ved siden af ham. Nysgerrigt kiggede han op på personen, en smuk ung dame stod og så på ham.
"Goddag," sagde han høfligt til hende.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Aften var englelig smuk, rolig og perfekt, også selvom det var overskyet og alle de varmblodet rendte rundt med jakkerne tæt om sig, havde hun valgt at gå mod parken. Et sted hun ganske rigtigt holdte af at være ved, der var smukt og det mindede om hendes tid som menneske, en tid hun savnede på to grundlag. Et, hun kunne rent faktisk være ude i solen og derpå endda få farve, men den anden var også at hun kunne arbejde med det hun elskede og helt ærligt hvor mange ville have en vampyr som deres sygeplejerske. Uagtet hvor kønne vampyrer var, ville alle folk altid være sådan: "åhh nej drik ikke mit blod" det var som om vampyrer ikke lavede andet end at drikke folks blod også slå dem ihjel.
Lugten af blod ramte hende hårdt og hun fulgte den nysgerrigt, ikke fordi hun var direkte sulten, men mere fordi hun måske kunne hjælpe vedkommende som blødte. En ung engle dreng...eller mand, sad ved en sø og vaskede sit sår, hvilket nok var det dummeste han kunne gøre, eftersom søen nok ikke var det reneste i verden også kunne der gå betændelse i såret. Hun smilede og knælede ned ved hans side, lagde en hånd mod hans hage og fik guide hans ansigt i den vinkel, hvorpå hun kunne undersøge hans sår nærmere "det der skal syges og nu også renses" klukkede hun og betragtede ham med sine dådyr brune øjne "og goddag unge mand, ved du ikke denne sø ikke er specielt ren, hvilket vil sige at der kan gå betændelse i dit sår også bliver du nok meget syg" pointerede hun med et smil.

Han ville først kigge væk, men blev forhindret da hun lagde en finger under hans hage og tvang ham til at kigge hen i hendes retning. Til at starte med var han en smule mistænkelig, men så snart han hørte hvad hun sagde og da han kiggede ind i hendes øjne, skubbede han mistanken væk og smilte venligt til hende. Såret var en anelse dybt, men ikke meget, desuden ville det heale igen på et eller andet tidspunkt da han var en engel og en engel healede. Dog havde han det som om, at det var gået en smule langsomt med healing, lige siden han havde fået rykket sine vinger af og blevet en falden. Men, det var vel meget normalt. Et kort øjeblik overvejede han at sige at det nok skulle gå og at det ikke skulle syges, men det ville nok være alt for uhøfligt, hvis han ikke kunne sige andet end det, da hun var så venlig overfor ham.
"nej, det vidste jeg ikke," sagde han og rejste sig op, for derefter at børste det jord der nu havde sat sig fast på hans bukser. "Men, jeg er da glad for at du sagde det, men jeg tror ikke at det skal syges, så slemt er det vel ikke eller har jeg fejlbedømt det?" Han så spørgende på hende, med et skævt smil på sine smalle læber og lod deres begge brune øjne mødes.

Hun grinede da han svarede og rejste sig, hvilket også fik hende til at rejse sig "jamen så ved du det nu" hun lagde hoved på skrå og betragtede hans sår stille, hun var ikke det mindste interesseret i de få dråber blod der gled ned fra hans pande, dog fik hun hurtigt fanget den ene med tommelfingeren og suttede på sin finger "mhh, altså det er nu ikke det værste sår jeg har set, men et par sting også skulle du nok være god igen" sagde hun blidt og lagde igen hånden mod hans hage "men hvis du stod stille et par sekunder, kunne jeg jo se efter" sagde hun og trådte tættere på ham. Med sine høje hæle, var hun godt omkring 1,79 høj, hvilket var mere end hendes normale 1,74

Blodet fortsatte med at strømme ud af aret, så et par enkle dråbe trillede langs hans næseryg, for derefter at trille ud af kurs og videre ned af hans kind. Normalt ville han have fjernet med med sit håndled, men kvinden kom ham i forvejen og fangede dråben, for derefter at sutte på sin finger, hvilket fik ham til at løfte på øjenbrynet, da han ikke havde troet at hun var en vampyr. De plejede som regel at forsøge at dræbe ham pga. hans blod.. Han var en omvandrende blodpose havde han fået fortalt, men hvad skulle han lige kunne gøre ved det? Dog udviste han intet tegn på at han var bange for hende, hvorfor skulle han også det, når hun lige havde forklaret at hun ville hjælpe ham? Det ville være fuldstændig latterligt. Da hun kom tættere på ham, stod han stille som hun havde sagt og kiggede nysgerrigt i hendes øjne, betragtede dem imens hun betragtede hans sår.. Josh var 1,80 cm høj, så hun skulle hverken kigge op eller ned, hvilket vel var en god ting. Han var aldrig blevet syget før, men det skulle vel prøves på et tidspunkt.. Han ventede nysgerrigt på resultatet.

Hun rynkede brynet og så nærmere på ham...eller retter hun så nærmere på hans sår, som nok snarer var en flænge "altså det vil nok forsvinde, men ikke før flere timer og med det blod du har i dine åre, vil jeg tvivle på at du når hjem før at en af nattens børn får sat tænderne i dig" klukkede hun blidt og lagde sin blege kolde hånd mod hans kind "hvad med at vi tager hjem til mig også kan jeg få lappet dig sammen" forslog hun, gjorde samtidig sådan at han selv kunne vælge, da hun ikke ville tvinge ham ind i en situation han ikke selv ønskede. men hvis det skulle være rigtig havde han ikke noget valg, da han enten kunne vælge den store chance for at dø...eller få et par sting og hvis hun kunne lugte ham, var der også andre der kunne og de ville nok være knap så venlig sindet overfor ham

Han var helt enig med hende, det var nok ikke det bedste at fortsætte med blodet hængende ned over ansigtet, med alle de vampyrer rundt omkring, der garanteret ikke ville være ligeså venlig sindet som hende. Han smilte venligt til hende, inden han nysgerrigt lod en finger røre ved såret, men fjernede den hurtigt igen da det nok ikke ville hjælpe noget. Han klukkede sammen med hende og puttede hænderne i sine lommer.
"Du har nok ret, trods alt er jeg en omvandrende blodpose," klukkede han og smilte drilsk til hende, inden han spredte sine læber for at svarer på hendes andet spørgsmål. "Jo, det kunne vi godt, det lyder til at du har meget forstand på det så, ja, jeg følger frivilligt med, så du kan lappe mig sammen," Han lagde an til at gå, men vidste egentlig ikke hvor han skulle gå hen, så han håbede på at hun fulgte med, så hun kunne vise ham den rigtige vej.

Hun klappede ham på kinden "selvfølgelig har jeg ret, jeg har trods alt forstand på dette emne" sagde hun drillende, rystede samtidig på hoved og vendte sig om for at gå ud af parken "jamen det er jo godt, og ja det har jeg...jeg brugte mine menneske år som sygeplejerske, du skulle bare vide hvilke skader jeg har set og skulle reparere" klukkede hun og lagde armene over kors. Hun lagde kort hoved tilbage og så op mod nattens stjerne himmel, smilet blev større på hendes læber. Minderne om dengang hun var lille, da hun plejede at sidde her ude med sin far og se på stjerner kom frem og hun sukkede svagt

Det at hun snakkede drillende til ham, fik ham bare til at smile, eftersom han elskede at andre kunne lave en smule sjov og være andet end alvorlige. Han klukkede kort af hende, inden han placerede sine arme bag hovedet, som han havde fået til vane fra sin storebror. Det var en ting han gjorde når han var afslappet og sikker på at der ingen farer var i nærheden. Han lyttede til det hun sagde og kiggede nysgerrigt hen på hende, da hun fortalte om hvor mange sår hun havde set igennem sit liv.
"Javel ja, jeg gætter på at du stoppede med at være sygeplejerske pga. du.." han vidste ikke helt hvordan han skulle fortsætte sætningen, for han ville jo ikke fornærme hende. "Blev en vampyr eller en af nattens børn, som du også sagde," han kiggede hende roligt i øjnene, inden han fulgte hendes blik op imod stjernerne.

Hun bevægede sig hen mod det rige område og som alle vampyrer havde hun flere penge end hun englelig havde brug for, dog havde hun et sikkerheds system som fik de fleste menneskers til at ligne ingenting, plus et par store metalplader gled ned foran hvert enkel vindue når solen stod op, således at hun kunne gå rundt i sit hjem som hun ønskede. Hun fik hurtigt låst døren til det store smukke hus op "mhh ja det gjorde jeg, det var også den sidste dag jeg så solen" hun rystede på hoved og ledte ham ind i stuen hvor hun pegede på en stol "jeg tvivler på at du kan gå igennem dette uden smertestillende" spurte hun og fandt nål, tråd og andet frem.
hallen var stor, smuk og stuen var ligeså smuk, der var et malerie af hende sammen med en smuk ung mand oppe på væggen. Hun sæ lykkelig ud, smilede og så forelsket på manden som så ligeså forelsket på hende
//ingen krea sorry

// I orden, kender det ^^//

Tanken om aldrig at skulle se solen igen, gav ham en anelse kvalme, da det mindede ham om det otte år han tilbrak nede i en kælder, uden solens stråler der skinnede ind og gav et lille tegn på håb. Heldigvis var der heller ikke mulighed for en engel at blive en vampyr, selvom den eneste fordel nok ville være at han ville være stærkere og hurtigere, og ikke kun have en dolk på sig som sit eneste forsvar. Han kiggede nysgerrigt rundt, betragtede det smukke hus og lod ikke en enste udsmyking gå til spilde ved ikke at kigge på det. Billedet af hende fangede hans blik og af ren nysgerrighed, gik han hen til det og satte hovedet på skrå imens han betragtede det. Det fik et smil på læben over at se hvor lykkelige de så ud.. Sådan burde alle have det, selvom det var umuligt.. Han vidste ikke om hun bemærkede om han så på billedet, eller om hun havde noget imod det hvis han gjorde, for han ønskede jo ikke at snage.. Da han var færdig med at kigge rundt, gik han hen til Everlyn igen og smilte til hende.
"Forresten, navnet er Josh, må jeg spørge om dit?"

Hun så mod ham som hun gjorde klar "det var min forlovede, en mand jeg ganske vidst elskede mere end noget andet, men efter min forvandling, fandt jeg ud af han var varulv, min skaber...han kunne ikke lide ham og endte op med at dræbe ham" hun bed sig svagt i læben, hun havde virkelig elsket ham og tabet af ham, tog hårdt på hende.
Hun klukkede "mig en fornøjelse Josh, og ja da det må du meget gerne, mit navn er Everlyn" sagde hun og trak en stol ud, hun pegede mod den og ser derefter mod ham

//igen ingen krea