We meet again, Everlyn.

Sted ~ Doomsville Rotten Root District ~ Gågaderne.
Omgivelser ~ Væsner/mennesker der går rundt ~ Boder der er ved at lukke.
Tid ~ Aften ~ 20:14.
Vejr ~ Solen er gået ned ~ Månen er på vej op ~ Blid brise ~ Få skyer.
Påklædning ~ [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ~ Sorte jeans, sorte converse.

Dominic kørte en hår igennem det kulsorte hår han havde. Nu når man tænkte over det, gjorde han faktisk det tit. Det var ikke fordi han var selvisk, og elskede sit hår. Nej, det var fordi at han ville rette det, ligesom alle andre drenge nogen gange gjorde. Og nogle piger... Men, det var ikke pointen! Han sukkede lavt over sine tanker, og rystede på hovedet. Han begravede sine hænder i bukselommerne, og så rundt. Han smilede skævt for sig selv. Han gik udenom en menneskegruppe der holdte skilte hvor der stod de ville have retfærdighed for noget der åbenbart hed 'fri for vampyrer'. Måske var det en ny gruppe? Eller også var menneskerne bare trætte af at vampyrer drak deres blod. Uvidende mennesker, de vidste ikke at der også var bloddæmoner der drak deres blod. På en måde kunne man sagtens forveksle en bloddæmon med vampyr, udover at bloddæmoner ikke havde de der.. hugtænder, men de kunne sagtens bide igennem kød. Hvis de gjorde det rigtigt.. Den nemmeste måde var at komme tæt nok på offeret, forføre offeret, og drillende nappe i offerets hals.. og så have sex med offeret, og mens offeret vil nyde det man gør.. så skulle man bide. Så fik man sit blod.
Mens han gik rundt, og tænkte over måder man kunne komme nok tæt på sit offer, uden at forføre, rundede han et hjørne, og gik ind i en dame.
"Se dig dog for!" Snerrede han, og så på personen. Han hævede et øjnebryn. "Everlyn. Længe siden."

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dagen var gået stille, hun havde tilbragt hele morgan timerne inde, gemt for lyset. Det var først her til aften hun var trådt ud i aftnens mørke og ud i friheden, en ting der kunne være brugbart for en som hende der hade at være låst inde i små rum, samt i et værelse hele dagen. Så den dag hun blev forvandlet var også en dag hvor hun var sat tvunget til at sige farvel til solen, da hun aldrig ville se den igen.
Med en avis i hænderne, gik hun ned af de mange gader, mens hun nysgerrigt læste i hver enkel artikel, betragtede billederne, mens hun grinede af de sjove tegneserier. Dog stoppede hun brat op, da hun koloserede med en ung mand, hun knurrede af ham, men da hans fært ramte hendes næse, hævede hun øjenbrynet "jamen ser man det, Dominic" Hun smilede skævt og foldede avisen sammen, mens hun betragtede ham på ny "du ligner jo dig selv" klukkede hun og lagde armene over kors

Dominic kunne sagtens huske Everlyn, selvom det havde været længe siden de sidst havde set hinanden. Mere end 100 år siden. Faktisk, det var lidt sjovt at han mødte hende, Everlyn var jo vampyr, og han havde lige set den der gruppe mennesker med skiltene om at de ville have vampyrerne væk. Han kiggede på hende, og grinede lavt.
"Dæmoner ældes jo ikke." Han blinkede drillende til hende med det ene øje. "Men du har nu heller ikke ændret dig." Han lagde armene over kors, og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvordan går det?" Spurgte han nysgerrig, og smilede skævt.

Hun smilede og lagde hænderne mod hofterne "det ved jeg skam godt" klukkede hun, man kunne vel kalde det for magi, da dæmoners hjerte stadig slog, for de var teoretisk set ikke døde, som en vampyr var. De havde jo fået slukket deres hjerte det sekund de blev forvandlet og åbnede øjnene som en nyfødt vampyr.
Hun nikkede kort "det går meget godt, prøver at leve igennem det liv jeg nu har, savner solen, men ellers prøver jeg på at få arbejde som sygeplejerske igen...jeg tvivler dog på at det vil lykkedes" sagde hun med et stille grin. Før hun var blevet vampyr, arbejde hun som sygeplejerske på et lokalt hospital og var faktisk meget god i sit fag. Kendte man hende og havde set hendes hjem, ville man både vide hun havde en sygeplejerske uniform også at hun i sin tid var en af de bedste ansatte sygeplejerske

Dominic grinede lavt, og rystede kærligt på hovedet mens han så ned. Han smilede skævt, og kiggede på Everlyn igen. Faktisk, var det bare et gen der satte ind og stoppede kroppen i at vokse. Dermed kunne de ikke dø af alderdom, fordi deres kroppe ikke blev gamle og gav op. Han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende.
"JEg ville forslå dig ikke at arbejde som sygeplejerske når du er... Ja, vampyr." Han bed sig i underlæben. "Medmindre du kan kontrollere dig selv." HAn trak på den ene skulder. Han kunne godt huske at hun havde været sygeplejerske dengang hun var menneske og hendes hus..
"Skal vi finde et sted og snakke?" Spurgte han og så spørgende på hende.

Hun nikkede "jeg er ikke et barn længere, jeg kan godt styrer mig, hvis det skal være helt rigtigt har jeg set blod siden jeg var...godt 15 år og jeg mener i store mængder" sagde hun og smilede til ham. Hun lagde armene over kors og nikkede kort "jo det kunne vi da godt, men fortæl mig, hvordan går det med dig, stadig lige så træt af piger, på andre måder end mellem dine ben" spurte hun med et smil.Hun vidste godt der ikke skulle meget til for at pisse ham af, men hendes evne, plus forøgede styrke, gjorde hende i stand til at tie ham på måder et menneske ikke ville. Plus han ville ikke kunne gøre hende noget, når først hun fik låst alle hans legemer. Hendes evne, var ret simpel, men til gengæld nyttig, da hun kunne styre alt ens blod i kroppen og der var mange måder man kunne holde folk fast på, ved kun at bruge blodet

Dominic nikkede langsomt og smilede skævt. "Mhm.. Men blod smager så godt." Han grinede lavt, og foldede armene bag nakken og strakte sig. Han grinede lavt. Han rynkede lidt på panden over det hun sagde. Han trak vejret lidt hurtigt, men fik så sin vrede under kontrol. Det var intet at blive vred over.
"Hvor skal vi så tage hen?" Spurgte han med et skævt smil. "Jeg er stadig træt af piger seksuelt, og parforhold duer jeg ikke til, eller gider." Der var ingen grund til at nævne Clary og Triana overfor everlyn. Han havde mødt dem efter hende.

Hun nikkede "det gør det så sandeligt og jeg holder da af at drikke af et par menneske engang imellem" sagde hun og sukkede, dog sagde hun ikke at hun også havde sit køleskab og flere flasker fuldt op med blod, til om morgen eller aftner hun ikke gad jage, så kunne hun bare snuppe en flaske blod også nyde den over en bog eller noget lignende.
Hun trak på sjulderne "du bestemmer" sagde hun kort og kørte hånden igennem det lange brune hår, med de smukke slangekrølle "så det er altså en kvindelig dæmon du fik til frokost...eller tager jeg fejl i hvad jeg kan lugte" spurte hun og tog en dyb indånding af luften

Dominic smilede skævt. "Du holder noget skjult, gør du ikke?" Han havde altid været god til at fornemme om folk holdte noget skjult, dels fordi han havde sin evne, dels fordi hans forældre havde skjult meget, men han havde altid opdaget det til sidst. Han lagde hovedet lidt på skrå.
"Hvad med et diskotek?" Han grinede lavt. "Eller, biblioteket?" Nu drillede han lidt. Han kneb øjnene lidt sammen. Damn.. Det var tydeligvis Clarys fært hun kunne lugte. "Mhm.. Dæmon til frokost, ja." Han løj. Men han nægtede at fortælle Everlyn om hans... Hvad man nu end kunne kalde det... Kærlighedsliv duede ikke rigtig.

Hun nikkede "ligesom du gør, unge dæmon" svarede hun og smilede skævt og halv drillwende til ham. Hun var godt nok den type der var sød, hjælpsom og venlig, men få gange kunne hun også være drillende og noget i den retning.
Hun nikkede kort "mhh det kunne vi da godt, et diskotek kunne da være sjovt" sagde hun stille, hendes blik var mod ham, da hun opfangede hans reaktion på hendes svar "mhh du har altid været sådan en dårlig løgner, men okay lad os lade den ligge på at det var frokost" sagde hun og smilede til ham

Dominic sukkede lavt. Var han så let at gennemskue. "Fortæl mig hvad du holder skjult, og jeg fortæller hvad jeg holder skjult." Sagde han, og smilede skævt. Dominic var typen der manipulerede med piger, brugte dem, og smed den så væk som en t-shirt der er blevet slidt og grim. Sådan var han. Og det kunne ingen lave om på.
Han smilede skævt. "Følg mig." Han begyndte at gå mod det nærmeste diskotek. "Jeg er en fantastisk løgner." Det var rigtigt. Han løj jo hele tiden. Der var intet sikkert ved ham. Han løj for at få en pige til at tro hun er den eneste for ham. Men det var altid løgn.

Hun klukkede "tror du virkelig jeg er så dum og nej, lad os kalde det en hemmelighed og derpå noget du ikke får af vide" sagde hun med et skævt smil og et drillende udtrykke. hun kendte godt til hans små vaner med at knuse pige hjerte, men hun havde dog været hans første og som en der ikke troede på kærlighed, var hun ikke knust da de valgte at bryde op på deres lille forhold...intet varerede evigt og det gjorde dette heller ikke.
hun nikkede og fulgte ham stille "jamen fair nok" sagde hun og kørte hånden igennem det lange, mørke og krøllede hår "mhh det kan du da være, men jeg kan høre dit hjerte banken og alt hvad der ellers afslører dine små løgne" hviskede hun og trak på skulderne

Dominic fik en lyst til at slå hende i hovedet med en pind. "Javel frøken Vampse." Sagde han flabet og gjorde honnør. Han smilede drillende. Det passede ham fint at han ikke havde knust hendes hjerte, så var han fri for at høre på en til pige klynke over at han havde ødelagt hendes liv, og bla bla bla... Han var ligeglad. Han havde fået hvad han ville have. Så, de skulle bare holde deres mund. De kunne da bare være glade for at han havde fundet dem interessante nok.
Han kiggede på hende over skulderen og fnyste. Han lagde armene over kors. "Jamen fint. Jeg har følelser for to piger. Den ene er slave, den anden kan jeg efterhånden ikke finde." Sade han.

Hun rullede med øjnene af ham, rynkede brynet over hans flabede måde at snakke på og derefter hans lille honnør, ikke at det direkte gik hende på, men det fik hellere ikke et grin frem på hendes læber "dejligt" sagde hun kort og lagde hænderne mod sine hofter. Hun gik side om side med ham, så lige frem "jeg bad dig ikke sige det, men det lyder hårdt...hvis jeg husker dig ret, finder du ud af det" sagde hun, med en svag antydning af et smil

Dominic havde ikke gået efter at hun skulle grine, han var bare flabet. Han smilede skævt til hende og kiggede rundt. Han grinede lavt, og foldede armene ved nakken og strakte sig. "Jeg er dejlig, ja." Sagde han drillende.
Han kiggede på hende, og begravede hænderne i bukselommerne. "Jeg finder ikke ud af det. Triana er slave, og hun har nærmest ingen følelser... Udover at hun har for mig. Clary... Jeg kan ikke finde hende... Men hun er åbenbart forelsket i mig.." Og det var ikke nogen overraskelse om hvad han syntes om det.