et uheld- Sajro

Tid: eftermiddag
Vejr: skyet
Omkring: ikke nogle endnu, jo skov xD
Sted: Skoven = The forest
Påklædning: se Ava

Cheetah var ude i skoven som hun havde var, da hun jo boede i skoven for det meste, men her ude kunne hun træne sin evne uden af gøre skade på nogle overhovedet og det var jo kun et held for hende og for andre, hun kunne ikke helt styre sin evne endnu, hun prøvede på at lave sin evne, igen kom hun til at springe et træ så det væltede og det var ikke et af de små træer, nej det var et af de meget store"ups"sagde hun, hun havde fået en rift, men det tog hun sig ikke af, hun tjekkede hurtigt om der var nogle dyr som var kommet noget til, men det var der ikke og da hun havde sprunget det træ havde det larmet en hel del, hun kiggede lidt for at se om, der var nogle som havde hørt det overhovedet, men hun viste godt det, kunne høres langt væk fra.

Han hørte et træ vælte, mens han badede i en af de små søer der var i skoven. Han var lige taget ud til en af dem for at få slappet ordentligt af... Han kunne ikke lade være med at tænke på at nogen var kommet til skade og han træk sine bukser hurtigt på, og løb afsted uden skjorte eller rustning... Men den lagde jo også i huset...

Han ankom til der hvor træet var væltet og han kiggede sig bare omkring i første omgang for at se om der var nogen der var kommet til skade, men han kunne ikke rigtigt finde nogen så han valgte at det bedste nok bare var at råbe lidt efter om der var nogen...

"Hallo er der nogen?"

Han ledte lidt videre gennem skoven omkring trænet og dens grene...

Cheetah havde hørt der var kommet en, så hun havde hurtigt gemt sig et træ som var lige ved siden af det væltede, hun havde jo den lille rifte som var på hendes kind, hun tog sig ikke af den så meget, det var jo ikke hendes mening at vælte træet, hun havde virkelig håbet på at hun havde styr over sin evne denne her gang, men igen var det gået galt, men grenen hun sad på knækkede under hende og hun falde ned på jorden"av"sagde hun, hun ømmede sig en lille smule da det havde gjort en lille smule ondt at falde ned fra en gren

Han hørte et knæk og at nogen bevægede sig et sted... Han hørte også det lille av, og han var bange for at nogen havde fået en gren ned over sig eller noget i den stil, og derved var kommet seriøst til skade... Det ville ikke være særlig godt for nogen af dem på nogen måde... Han vidste ikke hvorfor han tænkte på den måde men det gjorde han ofte...

Han gik efter lyden og kunne se at det var en elver pig eller elverkvinde de var lidt svære at bestemme aldersmæssigt... Han ville dog bedømme hendes krop til at være hans alder eller måske endda lidt yngre...

"Er De okay..."

Han stod bare og så på hende, og satte sig så ned da han ikke brød sig om at se ned på folk... Hvilket han ofte gjorde med sine 1.98 som han var høj...

Cheetah så der kom en hen til hende og spurgte om hun var okay, hun nikkede bare som svar selvom det stadigvæk gjorde en lille smule ondt, hun så at han satte sig ned, men hun måtte da indrømme at han endelig var rimelig høj i forhold til hende selv, hun var jo ikke mere end 160 ca. måske højre det viste hun ikke om hun var, hun kiggede lidt på ham og så hen på træet"du kommer nok fordi du hørte mig vælte det træ, det var et uheld"det sidste sagde hun hurtigt og man kunne godt høre hun var ked af det, at hun har væltet

Han kiggede bare på hende, som hun talte han vidste ikke helt hvorfor hun sagde det så hurtigt... Måske hun var bange for at han ville være sur på hende over at hun ahvde havde gjort det hun nu havde...

"Det går nok skal du se..."

Han kunne ikke se hvorfor det ikke skulle gå, så han smilede bare venligt til hende, dog uden at komme til at vise tænder, da hun helst ikke skulle blive skræmt eller på anden måde få problemer med ham allerede inden de vidste noget om hinanden...

"godt, jeg var bare ved at prøve at få styr over min evne, men det vil ikke rigtigt lade sig gøre"sagde hun og sukkede, hun syntes det var træls at hun ikke kunne få styr over den og hun hele tiden kom til at ødelægge et eller andet, det var derfor hun trænede ude i skoven, der var mindre der kunne komme til skade, men hun kom selv hele tiden til skade, denne her gang, var det kun gået stille for sig med det, hun havde kun fået en lille rift på sin ene kind, men den gjorde ikke ondt på nogle måde, hun smilede lidt igen til ham, det var ikke så tit hun snakkede med folk, for det meste var folk sure på hende efter hun havde trænet med sin evne da hun altid ødelagde et eller andet, det var derfor hun havde været bange for at han også skulle blive sur på hende over det

"Ja... Jeg er glad for aldrig at skulle have bøvlet med en evne..."

Han smilede lidt over det, og kom derved desværre til at vise tænder... Han lagde ikke selv mærke til det... Det gjorde han aldrig når det skete. Når han fik vist tænder så skete det altid bare og det var et stort problem for mange væsner...

Han kunne ikke lade være med at tænke tilbage på den første gang der var en der var kommet hen til ham, og havde forsøgt sig med at kontrollere ham gennem psykisk kontrol, og bare se hvordan han blev overrasket da han fik en knytnæve i sylten...

Han sad bare på hug og kiggede på hende, da han ikke vidste hvad han skulle gøre... Han ærgede sig lidt over at han ikke havde fået taget skjorte på... Han var ikke altid så glad for at vise sin krop frem...

hun så hans tænder, men hun syntes bare de så sjove ud, hun var ikke bange for dem, hvorfor skulle hun dog det, han havde jo været venlig overfor hende indtil videre"hvor er du heldig"sagde hun, hun smilede til mere til ham"fryser du ikke?"spurgte hun og så han ikke havde nogle skjorte på, hun lagde hovedet en lille smule på skrå, hun var altid blevet betragtet som en meget mærkelig pige, alt det som gjorde folk bange, fandt hun sjovt og slet ikke farligt eller ikke uhyggeligt, det var også derfor hun tit blev drillet, men af en eller anden grund var der ikke nogle som ville drille hende

Han kiggede bare på hende og nikkede let, fordi han var meget tilfreds med den immunitet han havde istedet for at have en evne... Det var dejligt og gjorde det meget nemmere at klaare de ting han gerne ville have ordnet...

Det næste hun spurgte om grinede han bare let af... Det var koldt ja for de fleste... Men for en varulv var det ikke det store. Han havde jo lige været ude at bade hvilket måtte være til at se på hans hår da han ikke regnede med at det var helt tørt endnu...

"Fryser? Næh ikke det mindste..."

"det ser bare koldt ud"sagde hun og grinede lidt, hendes latter lod sin nogle små fin klokker, meget fin og blid, hun stoppede med at grine igen"du er en er en er en arrrggh jeg kan ikke huske det"sagde hun, hun sukkede trist over at hun ikke kunne huske det, det var jo mega pinligt at hun ikke kunne huske det, hun havde jo lært det i skolen for at ikke så længe siden og så kunne hun ikke huske det, men der var jo også så mange racer efter hånden som man skulle holde styr på

"Ja... Men det er ikke koldt... Ville nok bare have det for varmt hvis jeg havde en trøje eller lignende på..."

Han kunne godt forstå hvad det var hun gerne ville sige han var... Hun havde jo nok også ret... Han var faktisk nogle gange i tvivl om hvad han var og hvad han ikke var, og det kunne gå ham ret så meget på...

"Ja det er lige netop hvad jeg er..."

Han smilede bare til hende... Et skævt og meget neutralt smil...

"det ser bare koldt ud"sagde hun, hun ville fryse hvis det var hende, men hun gik aldrig noglesinde rundt sådan der, hun kiggede på ham"jamen jeg lærte det i skole for 2 dage siden og nu kan jeg ikke huske det, det var nok også fordi der var nogle smed papirskugler på mig hele tiden så jeg ikke kunne følge med"sagde hun og sukkede lidt, det var efterhånden blevet meget træls syntes hun, for det blev bare værre og værre som tiden gik"syntes du jeg er mærkelig?"spurgte hun inden hun overhovedet havde tænkt sig om

Han undrede sig ret meget over hendes spørgsmål... Det var underligt bare sådan at blive spurgt om det så pludseligt som han blev det der. Han vidste slet ikke hvad han skulle tolke ud fra den unge pige, men han vidste at han skulle svare hende, på den ene eller den anden måde...

"Mærkelig? Hvis du nu overvejer det lidt... Du står og snakker med en mand som er halv mand halv ulv, og som render rundt i bar overkrop på den her tid af året... Så ville jeg ikke kalde dig for mærkelig..."

hun smilede så glad til ham"tak"sagde hun, hun fik en lille gren i nakken, men det gjorde ondt alleligevel"av"sagde hun, hun kiggede om bag sig, der var nogle af dem som drillede hende hele tiden, hun kiggede væk fra dem igen, de stod og kalde hende alle mulig ting som ikke særlig kønne, de kalde hende også mærkelig, man kunne se at ordene gjorde ondt på hende, nogle små tåre løb ned af hendes kinder

Han kunne ikke lade være med at blive en smule irriteret på dem der kaldte hende de ting... Hun var måske ikke den yngste han havde mødt men hun skulle ikke blive kaldt for ting der sårede hende... Det var der ikke noget væsen der skulle...

Han lagde en hånd på hendes skulder, mens han trådte ved siden af hende for bedre at kunne se dem der var der...

"Hey smut med jer... Find et træ eller en sten at kaste ting på istedet for..."

hun kiggede lidt på ham, dem som havde kaldt hende alle de ting, var hurtigt løbet væk da de havde set ham"tak"sagde hun, tørrede tårene væk fra sine kinder, hun ville ikke græde foran ham, men det var jo nok lidt forsent, men hun ville da ikke havde tåre på sine kinder alligevel, så dem fjernede hun, hun så lidt på ham"de syntes jeg er meget mærkelig, fordi de ting der gør dem bange, dem syntes jeg ikke er farlige eller uhyggelige, jeg finder dem sjove"sagde hun og sukkede, det var jo sådan det var og det kunne der ikke laves om på

Han kiggede bare på hende, som hun stod der og små græd... Han havde ondt af hende over at blive kaldt den slags... Det var jo ikke ligefrem det der var nogen der havde brug for...

"Okay... Men det forklarer jo hvorfor du ikke allerede er stukket af fra mig..."

Han kom der til at tænke på at der måske ikke havde været det bedste valg af ord, da det kunne forstås som at han havde planer om at skade hende, hvilket han endnu ikke regnede med at han havde... Men blod ville han aldrig have noget imod at få...

hun så på ham"hvorfor skulle jeg jo det, du har jo ikke gjort mig noget endnu"sagde hun, hun huskede at sige endnu, for man kunne jo aldrig vide"når jo jeg hedder forresten Cheetah"sagde hun, hun var lidt flov over hun ikke havde sagt hvad hun hed indtil nu, det var jo noget af det første man sagde, det havde hun helt glemt, det var nok over larmen træet havde lavet der havde forskrækket hende så meget at hun ikke selv havde lagt mærke til det

"Nej men mange plejer af en eller anden grund at blive bange i det øjeblik de ser mine tænder... Eller finder ud af hvad jeg er..."

Han trådte lige et halvt skridt væk fra hende for ikke at få for meget lyst til at bide i hende... Han vidste han kunne få den lyst virkelig nemt, og det gjorde det ikke bedre at han havde set hende bløde for kort tid siden... Det var virkelig ikke altid nemt at have så står en lyst til blod...

"Ja undskyld jeg ikke har præsenteret mig selv... Jeg hedder Sargonis..."

"jeg syntes dine tænder er nice, men det er nok fordi"sagde hun og vende sig lidt fra ham og kalde et navn og en stor flot ulv kom frem"at min bedste ven er en ulv"sagde hun og smilede til Sargonis, ulven kom helt hen til hende, hun lagde en hånd på dens hoved, så den skulle falde lidt mere til ro"men ham skal du ikke være bange for, han gør ikke noget"sagde hun og gav ulven et kram omkring halsen, hun væltede den, hun var virkelig ikke bange, det var jo farligt at begynde en slås kamp imod en ulv, men hun vandt den som hun altid gjorde, hun grinede, ulven gik sin vej igen, hun sagde farvel til den da den forsvandt ind i skoven igen, hun sad på jorden og grinede lidt endnu

Han kunne godt forstå hende, og undrede sig bare lidt over at hun gav sig i kast med at brydes med ulven... Men hun kendte den vel godt nok til at vide om den kunne finde på at gøre hende noget eller ej... Så hvorfor skulle hun dog være bange for noget... Og hvorfor skulle han være bange for at hun kom noget til...

Han var dog nød til lige at holde dyret i stand mens den anden ulv var til stede, for ikke bare at gå til angreb på den ag den ene årsag at han ville vise den at han var den stærkeste af de to... Han vidste ikke hvorfor men det var vel fordi han var varulv der gjorde at han havde lidt svært ved det...

Han svarede hende så da ulven var gået...

"Ja sådan er folk jo så forskellige. "

hun så op på ham, efter hun var stoppet med at grine"kan du ikke selv lige dine tænder?"spurgte hun, hun blev ved at komme op på ham, men hun lagde sig ned på ryggen og kiggede op på himmelen, der lå hun jo meget godt, hun ville ikke træne sin evne mere, Sargonis ville bare komme til skade og hun ville bare komme mere til skade end hun var, måske kom hun slet ikke til at kunne bruge sin evne overhovedet, men hvis det var sådan, så var det jo sådan

Han kiggede bare ned på hende, med et svagt smil på læberne... Han havde ikke noget imod sine tænder fuldt ud, men der var bare nogle gang hvor han ville ønske han havde normale tænder, men så igen der var jo også fordele ved de tænder...

"Der da fordele ved dem, men nogle gange kan det være meget træls..."

han så bare ned på hende, og satte sig så op af det væltede træ, for at han ikke var så højt oppe i forhold til hende, det virkede ikke særlig smart...

hun så hen på ham, hun viste ikke rigtigt hvad mere hun skulle sige, hun viste ikke om hun skulle gå, uden hun viste det havde lavet sin evne og et nyt træ var ved at falde, men denne her gang ned over hende, hun opdagede det først forsent, men hun kom da lidt væk, men hun fik sit ene ben i klemme under træet, hun holde sig for munden for ikke at skrige op, det gjorde meget ondt