Is that true or a lie? ~Kani~

Angela var taget tilbage til gyderne, tæt ved sit hus. Hun havde boet lige siden hun forhold sin familie.. Huset havde haft minder med sig på både godt og ondt.. Angela savnede dog noget mest ved det, som hun ikke nævnte for nogle... Kani.. Hun huskede tydeligt deres sidste dag sammen, hun havde ventet på ham.. Angela fælede en lille tårer, og lod sine fingre kører igennem det blondte hår. Angela satte sig ned på græsset, imens hun stirrede ud i luften.. Gud hvor hun faktisk savnede Kani, selvom der var gået så langtid.. Så mange hundrede år.. Angela troede jo at han var død, at disse jægere havde dræbt ham.. Angela lagde sig ned og gjorde sig til sit andet jeg.. Og lod det brune hår ligge i græsplænen, imens hun kiggede op på den overskyede himmel. Eftermiddag, hvilken trist eftermiddag..

Kani gik rundt et eller andet sted, han viste ikke hvor men ind ting viste han at han ville fidne vej hen til Angela hus for at mindes om hende, han var kommet der næsten hverdag fordi han savnede hende så meget, selv om han har mødt en masse andre piger, havde Angela bare en plads i hans hjerte som andre aldtig ville kunen få, han gik ned ad en gyde hvor dan viste at huset lå, da han svagt kunne så det kom der tårer i hans øjne han havde svært ved at holde dem tilbage men denne gang lod han dem bare løben denne gang ville han vise hvor meget han savnede hende, han gik lidt vider og stoppede da han kunne høre en eller anden græde, han stoppede ikke selv med at græde men han gik hen til lyden og opdagede at det kom har hendes hus, han så ned på græsset og opdagede at en brun håret pige på og græd, han kiggede lidt mere på hende og blev lige med et helt glad og hoppede over låven om løb hen til hend og lade en arm om hende, "Angela er det virkelig dig?" man viste han hun ville kunne kende hans stemme, eller hvis det var hende som lå på jorden i dette så triste vejr.

Duften af Kani snød hendes næse mente hun, for hun kunne dufte ham.. Hun kunne virkelig dufte hans duft.. Hans stemme som sagde hendes navn fik hende til at spærre øjnene op, med hurtigt fart var hun oppe og stå. Hun så ham i øjnene, aldrig havde hun set så glad ud.
"Kani! Ja det mig," Angela vidste næsten ikke hvad hun skulle sige, hun smilede stort til ham. Et smil ingen næsten kunne få frem, hendes hjerte bankede. Hun havde troet at han var død, men han var i live.. Han stod lige foran hende, Angela krammede ham ind i hendes favn.. Hun havde savnet ham så meget at det var ubeskriveligt.
"Jeg troede du var død, du har ingen anelse om hvor meget jeg har savnet dig!" Angela græd stadigvæk, og skiftede så tilbage til den blondte hende for ikke at bruge energi. Det var unormalt for Angela at græde medmindre at hun havde en grund til det.. Kani var en ganske særlig grund til det.

Kani blev næsten velte bag ud af den voldsomme kræft Angela gav fra sig, før han kunne sige eller gør noget, mærkede han de hænder han havde drømt om i så mange år, tænken om at de var om ham i virkligheden gør han så lykkelig at et kæmpe stort smil kom på hans læber, han ville så gerne sige noget man han havde så svært med at finde ud af hvad han skulle sige, han lade som næste hend i det boldte hår og tog en dyb indånling for at få hendes dyft tilbage, han havde næsten glem hvor godt hun dyftede han så ned på hende og sagd med en lykkelig og glad stemme "Angela jeg har også savnet dig, hvor var du henne i alle de år" han havde aldrig troet at hun var i live, men hvorfor har hun ikke ledt efter ham, han havde jo ledt efter hende i alle de år, han var kommet til hendes hus næsten hver dag i håb om at hun var i live, men hver gang han var kommet til huset for at åbne døren var den løst eller også var der ingen der inde, han havde sidet foran døren som han havde gjort den gang når hun havde været ude med vennerne eller veninder, men hun kom aldrig han havde næsten opgivet at finde hende igen han dyftede til hendes hår igen og sagde med en glad men på sammetid også trist "Hvorfor har du ikke søgt efter mig"

Angela kiggede på ham, med hovedet lidt på skrå. Der var ingen som kunne se igennem hende lige så godt som Kani, Angela havde skam ledt efter ham. Det måtte han ikke tro hun ikke havde, men hun havde aldrig kunne finde ham.. Og der var gået mange ord.. Flere hundrede.. Hvorfor havde hun ikke set ham før nu!?
"Efter jeg troede du var død, rejste jeg væk.. Jeg kunne ikke holde tanken om at du var død ud, så jeg flyttede ud i en lille træ hytte i The forest. Men kom stadigvæk tilbage her til, men der var ingen når jeg så kom.. Kani jeg gav aldrig op, du den eneste jeg nogensinde har elsket så højt." Svarede hun og så bedrøvet op på ham, hun talte jo sandt. Og selvom hun havde haft en anden kæreste, så havde Kani altid betydet mest for hende når det kom til enden. Angela kunne stadigvæk ikke tro at det faktisk var ham, hun var så glad.

Kani kiggede på hende tænk at hun havde ledt efter ham men hvorfor havde de så aldrig gået ind i hinanden, "Angela jeg tror dig det skal du vide, og jeg elsker dig stadig selv efter så mange år" ja han elskede hende lige så højt som den gang og selv om han havde været sammen med andre tøsser for at glemme den trist hed han fik efter hun var væk, han rystede på hovedet han ville ikke tænke på fortiden nu var de sammen igen, han lade sin pande imod hendes og sagde med en svag stemme "Angela jeg elsker dig" han lade sine læber imod hendes, han havde helt glemt hvor dejligt det var at kysse hendes mund, han lukkede øjne fordi det var så dejligt, han rykkede sig væk og så igen på hende, "Er du okay Angela" han så lidt spørgerne på hende.

De ord havde Angela aldrig troet hun skulle hører i sine ører igen, de varmede hende op inden i og hun smilede som aldrig før. Hun skulle lige til at sige noget, da hans læber ramte hendes, hun havde savnet de læber i så mange år.. Hun kunne ikke beskrive hvordan hun følte ligenu.. Det var helt ubeskriveligt..
"Jeg er mere end okay Kani, jeg vil bare sige jeg også elsker dig." Svarede hun med et skævt smil, og så ham lige ind i øjnene. Hun kyssede ham, og holdt begge hænder på hver side af hans kæbe. Hun havde savnet ham så meget, hendes liv var ved at blive meget bedre nu!.. Hendes bror var ikke død, Kani var ikke død! Det var fantastisk!! Angela følte sig så meget mere i live end nogensinde før. Angela holdt kysset med mindre han ville trække sig ud af det..

Kani kunne ikke lade være med at smile, det var så længe siden han havde hørt de ord, han kyssede hende på munden igen og holdte hende tæt ind til sin varm krop, "Man jeg har svanet dig Smukke, hvad ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis du var død" en lille tårer kom frem på han kind det var ikke trist hed man kunne se i hans øjne mere glæden han havde fået ve dta se hende igen, han havde jo troet at hun avr slået ihjel af de to hen for meget land tid siden, han nussede hende op og ned af ryggen og kyssede hende pande, "Jeg ved virkelig ikke havd jeg skulle gøre" han kyssed ehen på munden han kunen næsten ikke havde være med at kysse hende, hun var jo den han elskede og den han ville elske, han viste ikke om de var sammen eller bare venne en en ting var stikkert at han ikke kunne få nok af hendes bløde og fuldige læber imod sine egen.

Angela smilede til ham da han kyssede hende igen, Angela nød det..
"Jeg har virkelig også savnet dig, jeg er så glad for at du er i live." Svarede hun og kiggede ham dybt i øjnene, hendes øjne kunne rende i vand hvert kort øjeblik. Og det gjorde de også, fra hendes øjne faldt de mest sjældne tårer længe set. Hun havde ikke grædt i mange år, kun over Kani. Angela så på ham.
"Og jeg ved ikke hvad jeg havde gjort" Svarede Angela og nød at stå tættere på hans arme krop, hører hans hjerte banke.. "Det føltes godt at vide du i live, så jeg ikke så ensom mere." Svarede hun stille. Angela havde været meget ensom på det sidste.. Godt nok var Nicolas i live, men det var ikke en som hun så hver eneste dag. Eller en som kom springende hen for at snakke med hende, selvom hun elskede hendes bror virkelig højt. Angela vidste også godt at Kani og alle andre ikke vidste at hun havde en bror. Angela havde jo troet at hun var alene, hun vidste jo ikke før for et år siden at hendes bror faktisk var i live som vampyr. Angela kiggede op på Kani igen.
"Så hvad gør vi fra nu af?" Spurgte hun, det var et spørgsmål om deres forhold. Hvad han syntes de skulle gøre, Angela elskede ham overalt på jorden. Og havde ikke lyst til at skilles fra ham, hun vidste at hun aldrig ville kunne stoppe med at kysse ham. Heller ikke hvis de blot var venner, eller at han fik en anden pige. Hun ville ikke kunne stoppe, mest af alt på grund af at hun elskede ham så højt..

Kani kyssede hende igen og sagde med en glad og rolig stemme, "Jeg er også rigtig glad for du er i live" han ville ikke vide hvad han skulle gøre, hvis hun virkelig var død, han havde jo lovet hende at kæmpe for dem, og havde havde lovet at han ville elske hende til det sidste, der var bare et lille problem, kani var faldet for en anden pige, for han troede jo at Angela var død, han elskede hende meget, mem han var bange for at han også elskede hende den anden, han rystede på hovedet og viste godt at hun kunne se det man han var lige glad han ville gerne fortælle hende sandheden men kunne ikke, han sagde med en rolig stemme, "Hvad mener du med at ikke længer er alene? du har da din store bror" han smilede til hende og kunne ikke ade være med at kysse hende, han kunne ikke stoppe sig selv han elskede hende, og nar han elsker en kan han ikke lade være med at mærke dem, han havde lyst til hende, lyst tilat mærker hende igen, lyst til at, ja han havde bare lyst til det hele, han kyssede hende igen og så på hende da hun snakkede igen, denne gang sagde han med en svag og rolig stemme, "Putte, skal vi virklig tænke på det, lad os nu nyde det her øjeblik" han kyssede hende igen og længede sig ing imod hende, og holdte med et godt tag på hende.

Angela smilede stort til ham, hun nød de kys hun fik og bare at være i nærheden af ham igen. Hun nikkede til ham.
"Ja min bror, jeg har lige fundet ham. I helle min levetid alene har jeg troet at han var død, borte. Jeg har været ret ensom de sidste mange år." Svarede hun og så lidt ned, inden hun kiggede op i hans øjne igen. For hvert kys, følte hun sig mere og mere tilpas. Og jo mere tilpas jo mere tryg og sikker, hun følte sig tryg og sikker i hans nærhver. Angela elskede ham så højt, hun havde aldrig troet at hun kunne elske nogen så meget igen. Angela kyssede ham inderligt, og kunne godt lide af være så tæt på ham. At hendes krop var så tæt på hans, det virkede bare rigtigt. Hun havde også haft en anden kæreste, men han kunne ikke lide den ene side af hende.. Men stadigvæk var de venner nu, Kani var den eneste som hun havde elsket igennem alt og som havde lovet at kæmpe for dem. Men om alt var forandret nu vidste hun ikke. Angela smilede til ham.
"Så lad os bare nyde øjeblikket ja, og så kan vi se." Svarede hun og kyssede ham igen, denne gang meget dybere og mere inderligt end nogensinde før. Angela følte sig fri, desuden havde de jo enlig aldrig slået op. Så i teorien var de stadigvæk sammen, men havde sikkert begge to haft andre kærester. Eller Angela havde, men en som Kani havde sikkert også. Han fortjente trods alt at være lykkelig.

Kani smilede sødt til hende og hørte efetr hvad hun sagde om sin bror som har været væk i alt for mange år, "Angela rolig, du er ikke alene mere, du har din bror du har mig" man kyssede hende på munden og tog hende let på røven, "Kæft hvor jeg dov elsker at holde om dig igen" han kyssede hende liderligt, man kunne se at han havde lyst til hende, lyst til at mærke hende, men om hun havde det på sammee mde vil tiden nok vise, han lade begge sine hænder om bag hende og gik tættere på hende, "Skal vi eller skal vi lade hver, det er op til dig" han kyssede hende igen og lod tungen tage over hans mund.

//Har du slettet Kani? //

//Kani er taget på ferie, han sagde til Caroline at hun skulle sige at han aldtig ville elske dig//

//Cute! Håber han snart kommer tilbage så  Må få fat i Caroline o.o XD

//Måske kommer han tilbage måske ikke:P//

//Mav... D: Håber jeg..^^//