Cursed ~Kani~

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Natten var faldet på, månen stod højt på himmlen den var halv. Stjernerne glimtrede som de smukkeste diamanter. Der var stille, ikke en regndråbe, ikke en lyd fra vinden. Der var vindstille, næsten ikke en eneste lyd kunne hørers i helle Firewood Village. Dog en lyd var der, lyden af stillethæle som klingede når de ramte asfalten, og udsendte en lille form for ekko.
Ejeren af de hæle var Caroline Thunder, vampyros.. Normalt plejede Caroline at være i nogenlunde godt humør, men hun var helt nede i kulkælderen. Hun kunne knapt nok smile til Nille hvis hun så hende. Hun følte sig efterladt, som en lille hund der var blevet efterladt af sin ejer. Caroline gik stille i de tomme gågader, hun havde lyst til at tage sit ejet liv ligenu. Hun følte ikke for at hun fortjente at leve længere, hendes følelser spillede meget med hende ligenu.. Hun havde brug for nogle som ville være derfor hende, en som kunne fylde det tomme hul som var efterladt efter Nicolas var forsvundet.. hun søgte ikke en ny kæreste, hun mente Nicolas kom tilbage på et tidspunkt.. Men hvornår anede hun ikke.. Hun søgte en som kunne være lige præcis den form for ven som hun behøvede ligenu.. Men om den person nogensinde ville komme var et meget godt spøgsmål..

under denne halve måne gik der en ung mand ved navn Kani, han er en falden engel og lever lige for tiden med en masse venner som er flyttet ind i det store hus han har fået af sine forældre enden det blev slået ihjel, han har et par mærkeblå bukser på og en sort leder jakke hvor han har en går buse på som passer utroligt godt til alt det andet han har på, ved sin side går en lille unge en lille tiger unge, som han har fadt i noget tid, den er blevet så vandt til at være hos Kani at den føler sig hjemme, Kani var taget væk fra sit hus imens de andre var der, han havde brug for lidt frisk luft og synes muligheden var nu, imens han gik tænke han på at flytte hen til et andet hus hvor der var mere plads til væsner som havde brug for at sove eller bare havde brug for lidt mad, for lige nu så det ud til at alle de værelser han har er optaget, men det ville han helst lade tiden vise, imens han gik i sine egne tanker kom han til at gå ind i noget han lukkede hurtig øjne og sagde, "Ej det må de virkelig undskyld"

Caroline bemærkede en som gik ind i hende, men tankerne omkring at Eliza var løbet fra hende.. At hun hadede hende, at Eliza havde Caroline for hendes reagtion.. Caroline hadede jo ikke Eliza.. Hun hadede næsten ikke nogen, Caroline følte sig så ensom og alnene i verden.. Hu havde lyst til at tage sit eget liv ligenu.. Hun havde tårer til at trille ned af sine kinder, men bemærkede det ikke for det havde hun haft i så mange dage nu.. Caroline kiggede ham i øjnene som var gået ind i hende.
"Det gør ikke noget." Sagde hun lidt halv kvalt i stemmen af gråd, hun var mentalt knækket ligenu..

Kani så på den grædende pige om lade med det samme arme om hende, han hadet alle der græd, han synes der var mange her få tiden som græd, han så ned på hende og sagde med en venlig stemme, "Hey hvad sker der? er der nogen som har gjort dig noget" hvis nogen havde gjort en pige ondt ville han nok få fadt i denne person og sige at man skal være søde imod piger, ellers skal han nok vise dem.

//Undskyld det blev kort, når det bliver aften bliver mine svar minder:-(

Caroline fik et lille chok da han lagde armene om hende.. Det føltes overraskende rart, at nogle ville omfavne hende da hun græd..
"Der ikke nogle som har gjort mig noget.. Jeg har bare mistet to af dem der betød mest for mig, eller de forlod mig bare.." Svarede hun og kiggede på den fremmede, og forsøgede at smile lidt.. Hun tørrede sine øjne, men det gik ikke langtid før endnu en tårer faldt ned af kinden..

Kani så ned på hende og så lidt trist ud og sagde med en rolig stemme, "Hvem er det som har efterladt dig" han vil rigtig gerne hjælpe hende med at komme på ander tanker, men først ville han gerne vide hvorfor hun græd og hvorfor hun var her ude så sendet, han så lige frem og nussede hende svagt med at ryggen for at give hende trykhed, selv om hun ikke kender ham, kunne hun måske lærer ham at kende, og han vil altid hjælpe, "Når ja jeg hedder Kani" sagde han med en svag stemme.

Hun følte sig overraskende nok tilpas ved Kani.. Det var mærkeligt, måske fordi han var engel. Selvom hans aura var falden, behøvede man jo ikke at være djævelsk.
"Min kæreste er forsvundet. Min søster hader mig og løb væk.." Forklarede hun stille og blev lidt mere rolig da han nussede hendes ryg.
"Jeg hedder Caroline."

Kani så på hende og sagde med en svag stemme, "Han skal nok komme igen, og din søster siger du, hun skal nok blive god igen det kan jeg love dig" han kente godt til hendes søster, han var mødt hende før sammen med sin bedsteven, men det er noget tid siden, han havde ikke set den siden den dag, måske havde de andet at tænke på, han så ned på hende da hun sagde sit navn, "Ret at møde dem Caroline"

Hun fik et smil på igen, det havde hun ikke haft i mange dage nu. Hun havde følt sig så alene i verden.. Hun kiggede ham i øjnene..
"Tak, det betyder meget." Svarede hun venligt, og gav et nik fra sig.
" i lige måde Kani." Tilføjede hun med et let smil.

Kani så på Caroline og smilede tilbage og sagde med en venlig stemme, "Hmm jeg kan meget beder lide dig når du smiler, du har sådan et dejlig smil." han sagde det for at være venlig og så hun kunne tænke på noget andet end sin kæreste og sin søster, for han viste godt vor hårdt hun havde det, han slap hende og sagde med en kærlig stemme, "Når hvad har du lyst til at lave" han vil gerne havde at hun kom på andre tanker selv om det kunne være svært.

Kani komplimanterede hendes smil, hvilket gjorde at det bare blev større. Hun kunne ikke gøre for det, det var bare naturligt for hende. "Tak, det godt nok noget tid siden jeg har smilt." Svarede hun og smilte skævt til ham. Hun kunne lide den måde han talte til hende, med en kærlig stemme. "Alt andet end at hænge med mulen." Svarede hun med et kærligt grin, hendes humør var vendt den smule op til det gamle. Hvilket hun bare var glad for, Kani gjorde hende enlig bare glad ligenu.

Kani smilede til hende, "Og det bliver bare stører dejligt" han kunne ikke lade være med at smile, når han ser folk smile smiler han selv, han kappede hende på hvoedet og sagde med en glad stemme, "Hvad siger du så til at drikke som venner" han elsker at drikke og det var længe siden han havde gjodt det, for han havde ikke rigtig nogen at drikke med, han kunne selv huske hvordan han havde det da Lu Xin og Angela var gået fra ham, han drik i flere dage og det hjalp ham, og nu håbede han på at det ville hjælpe Caroline.

Caroline smilede mest fordi hun ikke kunne lade hver, specielt ikke når folk komenterede det. Caroline fnøs kærligt, og nikkede til ham.
"Det lyder godt, hvad så da? Har du mistet nogle fornylig, for så kan vi nemlig sørge sammen. Selvom at jeg ved min kommer tilbage.." Caroline var enlig bare høflig og tænkte ikke kun på sig selv, hvis han havde mistet nogle fornyelig så ville hun jo ikke bare være enlig om at skulle mundres op. Caroline kendte fakitsik Angela.

Kani slap Caroline han rystede også let på hovedet, han ville ikke havde at hun skulle bliver mere ked over noget som ikke var en del af hende, "Caroline lad det ligge, nu skal vi havde det sjovt, men først skal du havde lidt blod, for det ser ud til at ikke har fået noget i langt tid" han tog sin arm frem og viste hende hans håndled, så hun kunne drikke af hans blod, han viste også at engel blod var noget af det bedste blod af alle væsner, han smilede til hende og ventede sødt på hvad hun ville gøre.

Caroline smilede let, og kiggede ned på hans håndled da han sagde hun skulle tage noget blod. Og ja hun var tørstig, det kunne ses fordi hendes tænder gled ned over hendes underlæbe. Hun kiggede kort på Kani, og nikkede så kort. Hun tog hans håndled op til sine læber, og satte så tænderne i hans hud. Hun sugede engleblodet til sig, det gjorde hende afslappet. Dog stoppede hun sig selv, hun var bange for at gå i blodrus. hun slap ham igen, og smilede til ham.
"Tak." Svarede hun med et skævt smil, hun havde en lille smule blod hængene på mundvigen, dog ikke noget hun havde bemærket. "Men hvorfor er du så sød imod mig?"

Kani mærkede nogen tænder imod sit håndled, han lade hovedet tilbage både fordi det gjord ondt men det var også dejligt at mærke på en måde vampyr spiste på, han mærkede hvordan hends tænder forsvandt fra hans hånd, han så på hende og bemærkede at hun havde lidt blod på munden, han tog sin anden hånd hvor hun ikke havde spist, han tog stille og roligt blodet væk fra hendes mund, han så hendes ind i øjne og smilede og sagde stille "Det var så lidt, og hvorfor er jeg så sød imod dig, nok fordi jeg ikke vill havde andre skal gå rundt i mange år og være trist"

Caroline kunne fornemme på ham, at han selv havde været trist i nogle årgange.. Måske mere end hun lige gik og troede.. Caroline så ham dybt i øjnene, og nikkede lidt.
"Jamen så lad os gå ind på kroen, og tage en drink samt skåle for livet." Sagde Caroline for at lyde lidt opmundrende. "Du skal lige vide noget.. Du kan sagtens tale ud, jeg er ikke en sladder taske." S´Tilføjede hun til at han frit kunne tale, hvis han ville have noget fra hjertet af.

Kani kunne se på hende og hun viste at han går rundt med sår i hjertet fra flere år tilbage i tiden, han nikkede svagt da hun sagde og de skule gå ind på kroen, "Ja lad os heller det, vi kan jo ikke blive her ude" han smilede til hend og begynde at gå til en en kro som lå lidt tøt på dem, han svarede hende ikke da hun sagde at han bare kunne tale ud, for han viste på en møde at hans hjerte var voldsomer end hendes, selv om hun ikke har noget ved han at der er noget der inde for ellers ville hun ikke føle kærlighed.

Caroline så på Kani, og vidste at den nærmeste kro ikke lagde så langt væk fra dem. Faktisk lå den lige rundt om hjørnet. Caroline begyndte at vise vej imod kroen, og regnede med at han ville følge med. Caroline kiggede kort tilbage.
"Præcis, vi må vel bare slå os løs i aften." Caroline kunne sagtens være glad og i fest humør, hun havde lyst til at drikke. Måske kunne hun endda glemme smerten i hjertet i lidt tid, hvis hun tænkte på noget andet.

Kani så hvordan hun begynde at gå han smilede og gik efter hende, og sagde med en glad stemme "Bare rolig vi skal nok få det sjovt" han ville gøre alt for at hun kunne få det sjovt og glem hendes kæreste og søster, han kom foran hende og åbnede døren så hun kunne gå end unden at bruge sine hænder, "Har lad mig holde døren for dig" han smilede til hende og var glad, nu havde han en han kunne drikke med også måske endda glemme Lu Xin og Angela og sin fortid.

Caroline blev smirgeret over at han holdt døren for hende, og smilte kærligt til ham med et lille sødt grin.
"Mange tak." Svarede hun og gik indenfor i varmen, selvom hun ikke kunne mærke varmen på hendes hud. Caroline kiggede rundt, der var støj i kroen. Men Caroline kunne sagtens vende det døve ører til det, for hun ville bare have en hyggelig aften! Caroline kiggede bartenderen i øjnene på lang afstand.
"To store drink på huset." Sagde hun med en hvisken ingen hørte, men bartenden gjorde, og serverede to store drinks til dem. Caroline tog imod dem, og rakte den ene til Kani.
"Her."

Kani grinede da hun selv begynde at grine, hun var jo sjov at være sammen med og hun var også sej, i Kani's øjne, han lukkede døren efter sig og gik efter Caroline kort tid efetr kom hun med tog stor glas han så på hende med munden nede og med store øjne, "Hvordan fik du dem" han ville virkelig gerne vide hvordan hun fik de to dtore glas, men til sidst smilede han bare og tog imod det ene og tog en stor slurk fra det, men kunne næsten ikek se at han havde taget fra glaset, han smilede til Caroline og sagd med en venlig stemme, "Skal du ikke drikke noget frøken eller skal jeg kalde sig for Caroline" han grinede lidt at han begynde at hoste.

Caroline så på ham med et skævt smil, og et blik som så drillende på ham sikker-på-du-vil-vide-det blik. Caroline kiggede tilbage på ham.
"Lad os sige at jeg har en ganske særlig evne." Svarede hun med et skævt smil, og grinte kærligt.
"Bare kald mig Caroline, eller Car måske Care. Du bestemmer selv." Svarede hun og klappede ham på ryggen da han begyndte at hoste af grin. Caroline grinte selv, og tog en ny slurk af hendes drink. Hun grinte kærligt med ham, det var utroligt de havde lige mødt hinaden og de snakkede allerede næsten som de bedste venner. Caroline kiggede på Kani.
"Nogen speciel evne du ejer?" Spurgte hun nysgerrigt, og tog endnu en slurk af hendes drink.

Kani kiggede med store øjne på hende og smilede, "Er særlig evne siger du, den vil jeg gerne se om du kan bruge den imod mig" han smilede stort til hende han ville virkelg gerne se hendes evne bare en gang ikke mere skulle der til før han troede på hende, "Hmm hvad med at jeg kalder dig for smukke" han lade hovedet på skrå han sagde det med et grin og et smil så hun ville nok ikke tage det så bogstavlit, hmm en særlig evne han havde, han stod lidt og tænke det igennem, på en møde var den jo særlig han kunne jo give synet igen til blide men kun i en time, "Ja hvis man kan kalde det, jeg kan give blide folk syet igen bare ved at holde min hænder for deres øjne, med det holder kun i en time af gange" han så ned han havde kun brugt den en gang og de var imod en pige ved navn Luce, som var blivet blid på grund af to personen, han kunne ikke helt huske navne på den, men det var jo også lige meget.

Caroline hævede et bryn af ham.
"Den virker på alle søde." Svarede hun ham, og lagde hovedet lidt på skrå. "Men fint, løb op på bordet op hop to gange op og ned." Hun kiggede ham i øjnene imens hun sagde det med sin evne, der var ingen mulighed for at slippe for den tvang hun satte på ham. Ikke før han havde gjort det hun havde sagt. Caroline smilede til ham, hun vidste den ikke skulle tages bogstavelligt, eller på at han elskede hende måden. Caroline forstod mærkeligt nok allerede hvad han mente. Da Kani fortalte om sin evne, kiggede hun på ham. Det var da meget specielt, lige noget som kunne hjælpe den pige hun hjalp.. Luce. Caroline hjalp Luce i psykisk træning samt fysisk. Caroline nikkede imponeret.
"Det da mega fedt!" Svarede hun ham med et stort smil, og tog endnu en tår fra hendes drink. Musikken blev skruet højrer op for, og man kunne tydeligt hører højtalerne som dunkede ud med musikkens toner. Caroline kastede et kort blik imod højtalerne, musikkens toner og rytme gjorde hende i bedre humør. Specielt fordi at det var danse musik.