Because the Night ~Kani~

//Jeg gør opmærksom på at dette emne er et fortids emne. For at vi kan finde ud af hvordan det helle er gået til ^^//


S: Gyderne.
T: Middag.
O: Beskrives i teksten.
V: Teksten.

Det var middag, solen var på midten af himmlen. Der var næsten ikke en sky på den lyseblå himmel, fugle sang i træerne som var placeret rundt omkring Angelas hus. Det råhvide hus, som lagde ved siden af gyderne. Vinduerne var pæne rene, døren af træ. Og så havde den en smuk forhave, rosenbuske.. Angela gik udenfor og kiggede rundt. Hun håbede Kani kom forbi i dag, hun havde en hvid top på og et par lårkorte cowboy shorts. Angela havde sit mørkhårede look fremme, hendes normale. Det var så også det der var hendes normale ansigt, hvis man kunne sige det på den måde. Hendes hår slangede sig ned over hendes skuldre med perfekte proptrækker krøller. Angela nød solen lidt, for hvis hun havde været hel vampyr så kunne hun jo ikke gå i den. Hun tænkte tilbage på hendes fortid, hendes bror allesammen. Det var over 1000 år siden, men minder forsvandt aldrig. De var alle sammen døde nu, det vidste hun. Men som om de havde savnet hende. Angela kneb øjne da en velkendt skikkelse kom gående nede af vejen. Kani.

påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kani var taget af sted fra en fest han var med til for at besøge sin dejlige kæreste til Angela, han gik lidt i sine enge tanker, og sang en lille glad sang, han synes selv det var langt tid siden de sidst havde set hinanden, selv om det var for et dage side, han gik ned af den velkendte gyde, han viste der lå et råhvid huns, som tilhørte Angela, han gik stille hen af gå stien, da han opdagede at Angela stod i haven, han smilede kærligt hen til hende, han elskede hende over alt, hendes smukke ansigt, som han kyssede goddag og farvel til ,hendes krop og holdte om når han savnede hende, de dejlige øjne som han havde forelskede sig i, han gik hen til hende og tog sine hænder og hende, og kyssede hende blidt på munden og sagde med sin stemme som han viste hun holdte af, ''Har du fadt en god dag min kære'' han gik hen og tog en rosa af, fra en af de buske som stod i hendes have, han gik hen til hende, men rosen og gav hende den.

Angelas vampyr sanser opfangede en engel, det var KAni. Angela fik øjenkontakt med ham og smilte kærligt tilbage til ham. Hun smilte skævt og kiggede lidt ned i jorden. Hun elskede Kani, hun elskede ham virkelig meget det var helt ubeskriveligt. Angela smilte kærligt til ham da han gav hende en rose, det var så sødt gjort. Hun smilede til ham og kyssede ham hurtigt.
"Ja men du er her så bliver den meget bedre." Svarede hun kærligt og smilte sødt til ham. Hun lagde en hår lok om bagved sit ene ører, og hendes øjne lyste op af glæde.
"Skal vi gå indenfor?" Spurgte hun med et skævt smil.

Angela smilte til Kani.
"Ja det er det." Svarede hun ham med et kærligt smil, inden han kyssede hende.. Angela kyssede ham tilbage og nød at han holdte om hende. Angela grinte kærligt da han løftede hende op og gik hen imod døren. Hun åbnede den så de kunne komme ind, Angela kyssede hans kind imens han gik med hende. Det var så dejligt at være i hans arme, at det var helt ubeskriveligt. Angela smilte kærligt til ham.
"Så hvordan har din dag været?"

Hun smilede til ham da han satte hende fra sig på den bløde sofa. Hun slap ikke hans hånd, det var som om det var en kostbar skat. Hun lyttede til hans varme stemme.
"Ja Kani jeg elsker dig." Svarede hun varmt og kærligt, hendes smil var kærligt og hendes øjne så strålende på ham. Så man var ikke i tvivl omkring at hun fortalte sandheden. "Elsker du mig?" Spurgte hun og nød hans kærtegnelser. Hun mærkede han kyssede hende inderligt, og hun gengaldte det inderlige kys. Hun lagde sin hånd på hans overarm, og slap ikke kysset det var magisk.

Hun smilte kærligt til ham, og kyssede ham tilbage inden ham gik overfor at lukke døren.. Men da han nævnte to mænd, vidste hun intet. Hvorfor der skulle gå to mænd?.. Udover hvis de havde fundet ud af hvor hun boede. Angela sprang op, og skiftede til sit blonde jeg. Og gik ud imod ham, og kiggede stille ud. Hun sank en klump, og hendes hjerte begyndte at pumpe.
"Kani luk døren og lås den!" Sagde hun med en alvorlig klang i stemmen, men mændene havde set hende og løb imod hende. Pokkers dem som ønskede at aflive blandingen af menneske og vampyr. Angela kiggede rundt og lagde en hånd på hans kind. Kani anede intet om hvad der skete, hun lukkede døren og låste den.

Kani så hvordan hans kæreste skiftede form fra en mørk håret pige til en lys håret pige, han kendte godt den lyshåret, og hun forvanldedes sig kun ti hende hvis der var var noget galt, enden hun sagde noget havde Kani smækkede døren i hovedet på de to mænd, for han viste hvad hun ville sige, efter han havde lukkede døren gik han hen og holdte om sin elskede pige.

//Udskyld det blev det kort har lidt krae svegt:-(//

Angela var glad for at han forstod, hun smilte skævt til ham.
"De følger efter mig overalt, jeg er så glad for at jeg har dig. Ellers havde jeg været helt ensom." Sagde hun til ham, og lagde hovedet ved hans skulder. Hun følte sig tryg i hans greb. Hun havde ingen familie, de var døde for 1000 år siden. Troede hun. Angela kunne hører de gik rundt omokring huset. De ville dræbe hende.. Det vidste hun, og Angela ville ikke dø..

Angela sank en klump..
"De vil bare dræbe blandingen som de mener ikke fortjener at leve.." Svarede hun og trådte tilbage da han sagde hun skulle gemme sig.. Angela trillede et par tårer, de var farlige de mænd.. Han kunne dø af den kamp.
"Jamen..?" Angela græd lidt men løb ind i soveværelset hvor hun gemte sig bag en masse ting. Der gjorde hun sig til sit mørkhårede jeg, som var lidt lavere og derfor mindre at gemme. Angela holdt om sig selv, hun lukkede øjnene..

Mændene sprakede dørene op, og trak de skarpe sværd.
"Hvor er hun?" Spurgte den ene koldt, og så kynisk på Kani. Den ene af dem var dæmon, han var cirka 2 meter eller derover. Han var meget muskuløs, så man havde næsten ikke lyst til at udfordre ham. Den anden var samme muskulatur men lidt mindre i højden. De trådte ind, og deres trin fik nærmest huset til at ryste.

Kani holdte hende i overarmen og så hende ind i øjne, "Skat høre jeg ville kæmpe for os to så længe jeg lever" han fik selv tårer i øjne tænk hvis de aldrig så hianden igen, så ville hans verden gå under, han elskede hende mere end noget andet, han så efter hende da hun løb væk, han sågen imod døren og var klar til at kæmpe for hende.

han så de to store mænd stå foran ham, hans hænder to et kæmpe sværd op og rattede den imod de mænd imens han sagde iskoldt, "I får hende ikke" han stoppede med at få tårer i øjne, han så bare på de to mænd med fred og vrede i øjne.

Mændene så koldt på ham, da et skævt smil blomstrede op på den ene mands.
"Udvidende engel, tror du virkelig vi er alene?" Spurgte han og hævede på et bryn af Kani, meget hånende.
Angela kunne hører deres samtale på grund af sin hørelse, hun sank en klump. Da hun hørte en lyd, som fik hende til at krybe mere sammen. Hun kiggede op da en helt trejde stod foran hende, og rev hende op og stå. Angela gav et kort skrig fra sig, inden manden smed hende over sin skulder og løb afsted. Dog hvad ingen andre vidste var at Angela slap ud af hans greb og løb tilbage mod huset. Men da hun kom tilbage en time efter var der ingen tilbage.. Angela gik i panik og græd.. Hvor var Kani.. Angela troede de havde dræbt ham..

//Out ^^ Skal vi tage et hvor de mødes igen? //

Kani så bare på de to mænd, han slå ud efter den som stod tættes men ramte ikke, han mærkede noget hårdt imod sit bag hoved, han falde ned så hans hoved lå imod døren som skillede ham fra den eneste han elsker, han ville så gerne råbe til hende at han elsker hende, men kunne ikke, han lukkede stille øjne og faldt hen.
stille og roligt kom han til sig selv, og opdagede at alle vr væk, tanekr kom itil han, tænk hvis hans dame var blevet slået ihjel, han begynde svagt at græde, og gik ud at det tomme hus og fjøl sin vej.

//Ja lad os det:-D

//Hvem laver?

//Vil du ikke:-P er på min mobil:-P

//Jo kan jeg godt

//Fedt:-D