et uventet møde - Oliver

S: the forest
T: kl. 21:30
V: koldt..
O: en masse træer og bukser...
P: sin ulve form..

den mørke aften var blevet kold, den kolde vind blæste mod den unge ulvs pels, hun så mod himlen og lagde sig ned,
hendes smukke brune øjne skuede over den lille lysning, hun elskede at være i den skov, hun så mod himlen, hun slapper af, hun kunne ikke fatte at hun havde en storbror, og at hun endelig kunne møde sin kusine efter mange år, men stadig følte hun at der manglede noget, som noget familie eller måske en fyr i hendes liv hun vidst det ikke rigtig..

Himeln var mærk og trist, og vinden havde svagt taget til, en ung mand med navn Oliver kom gående med af en lille skov sti, han var ihørt et par lange bune bukser og en sort bluse samt et par sko i hvid læder, hans hår lå ned og er kul sort, han var taget ud i skoven var at se om der var noget at lave, var i byen var der ikke så sjov ikke i aften havd havde prøvet, men der var kommet noget godt ud af denne aften han havde fået et menneske sjæl efter langt tid hvor han ikke havde muligheden, han gik stille vider og kunne svagt lygt at der var en ulv i nærheden men om det var en varulv eller en helt alminlig ulv var sådan set lige meget, en ulv var en ulv, men han håbede jo selvfølelige på at det var en varulv så han kunne få lidt sjæl i sig ingen morgen kom tilbage.

Callie så bare mod himlen men kunne lugte en lug hun ikke var tryg ved.. en dæmon, hun rejste sig op og så rundt hun var parat til at løbe væk nu hvis det var, hun var kommet meget til skade sidst hun tænkte på de og rystede tanken væk hun ville kæmpe hvis det blev nødvendigt hun var urolig...

Oliver kom til syne i lysningen, han kunne hurtig se at det var en varulv som var i skoven, han lade sit hoved på skrå og gik lidt tætter på, han åbende sin mund for at sige noget til denne varulv, "Godaften" han ville gerne sige frøken eller Hr. hvis han var bare viste hvilken køn det var så havde han ikke det problem mere.

Callie blev til menneske form hun var ikke helt tryg ved det her hun så rundt og slaper af, ''godaften'' sadgde hun blidt og roligt og slapper af og tænker på hende og smiler for sig selv og slapper af...

"Hvad laver sådan en ung dame som De her ude i den mærke skov?" Oliver så spørgerne på hende, han så godt at hun var blevet til et menneske, han kiggede på kende og synes hun så meget godt ud, han ville bruge sin evne imod hende, det eneste der skulle til var at hun skulle se ham i øjne, han ville ikke få hende til det hun skulle selv se ham i øjne, han kiggede af slappede på hende og ventede på et svar fra hende.

Callie så på denne fyr, hun så nervøst på ham, ''jeg går bare alene og keder mig hvorfor?'' spurte hun blidt og roligt og slappede af og tænkte på en masse og så ned i jorden og slapper af og smiler...

Oliver smilede til hende og gik tætter på hende, han hørte hvad hun sagde og grinede bare venlig tilbage, ikek fordi der var noget sjovt ved det hun sadge, "Keder du dig virkelig, hvad så med at snak lidt med en ensom dæmon som ikke har nogen venner?" han så spørgerne på hende og satte sig ned på jorden og at være i samme højde med hende, han lade arme ned på jorden og længede sig tilbage for at snakke med hende, da hun spøurt om hvorfor han spørger ind ti ldet svarede han meget hurtig tilbage, "Det jo altid redt at vide hvem som er sammen med, og det kunne være at du havde nogen venner med" Han smiede bare kærligt til hende og ventede på at hun skulle sige noget.

//Øhm Callie syens du skriver meget det samme f.eks. slapper af, smileder for sig selv eller tænker på en masse. har lagt mærke til det i dine emner at du gør det meget tit, og det ville give mere mening hvis du f.eks. skrev: Hun smilede for sig selv imens hun tænke på en masse ting. det ville måske give meninge:-) håber du kunen bruge det til noget:-)//

Da den unge dæmon kom mod hende satte han sig ned, hun lod sit smil brede sig på hendes læber og så på ham, hun satte sig en smule væk fra ham, ''hvorfor har du ingen venner, by the way hvad hedder du?'' spurte hun blidt og så på ham, ''mit navn er Callie'' sagde hun og så på ham, han virkede meget sød syns hun selv og slappede af...

Oliver opdagede meget meget hurtigt at hun fik et smil på hendes dejlige bløde læber, eller det ved Oliver synes om dem, "Du er meget køn når du smiler" Han smilede sødt tilbage til hende og forståd hende godt hvorfor hun havde sadt sig lidt væk fra ham, for han var jo ikke en normalt dæmon, det havde hun nok fundet ud af efetr hans lugt var meget anderledes i forhold til andre dæmoner, "Om hvorfor jeg ingen venenr har, jo ser du jeg er 1568 år gammel, alle de vener jeg kendte for den gang er vel døde nu, så ingen venner til mig" Han sagde det med en glad stemme som om han ikke vare ked af det over at han ingen venner havde, han var helelr ikke ked af det over, for nu havde han bare mere tid ti lat lege med piger og følelser, han så væk da hun sagde sit navn, han vnte hovedet imod hende for at side sit eget navn, "Mir navn er Oliver men bare kald mig for Oli, og sikke et smuk navn du har dig, men selvfølelig skal en smuk dame også havde et smuk navn" Han smilede bare kærligt til hende og så op imod himlen.

Callie så på ham da han kaldte hende for smuk, ''tak men det har jeg hørt før'' sagde hun stille, hun var da glad for at nogle syns hun var smuk, hun bed sig i læben og så på ham, ''hej oliver, jeg vil gerne være din ven'' hviskede hun blidt og så mod ham, hun vidste ikke om hun tur stole på ham til at tro på hvad han sagde omkring hende endnu, hun har været ude for en del dumme ting her på det spidste så hun ville ikke blive ved med at lave dumme ting...

Oliver smilede til hende, "Når så det har du, hmm det kan jeg også godt forstå at folk siger sådan noget til dig frøken Callie" han sad stadig på jorden og begynde at vibbe frem og tilbage, han viste virkelig ikke hvad de skulle lave, måske skulle han bare snakke med hende stille og roligt og vente og se hvad der ville ske sender på aften, "Øhm Callie hvad ville du havde vi laver i aften, nu var du er min ven" han smilede sødt til hende unden at bruge sin evne på hende, for han vil gerne se hvor langt han kunne komme unden at bruge sin evne.

Callie så på ham, tænkte sig om, ''hm.. sidde og snakke lidt, så kan vi måske lære hinanden beder at kende'' sagde hun blidt og så på ham, og lod et smil brede sig på de smukke læber hun havde, hun så rundt i den ret så mørke skov hun var ikke lige frem bange men det var dog ikke betrykkende at være i skoven alene hver dag..

Oliver smilede sødt til hende uden at bruge sin evne på hende på hende, altså hun virker jo meget sød men måske skulle han lade være, hun var jo sådan set en varulv og sidste gang han gik en i en ulv var han lige ved at miste hånden, så han vil nok gå lidt langsomt frem, [b]"Helt iorden Callie, noget du vil snakke om?" han sattesig ned og ventede på hun ville sætte sig i nærheden af ham, hun var jo meget sød, men alligevel var hun stadig en varulv.

Callie smilede blidt til ham og tænker på på hvad de kan snakke om, hun så på ham, ''hm.. hvad laver du af spændene ting inden du kom her til'' spurte hun blidt og så på ham og lod et smil hvile på hendes lave og rødmede meget...

Oliver smilede sødt til hende og tænkte lidt jo hvad han havde fortaget sig for dette møde, han kom på et godt svar, "Jeg ledte efetr nogen Incubuser, kender du dem" han kunne godt se at hun rømede lidt men ville ikke sige noget det, hun var jo en pige og hans udseende var jo lidt smuk at se på eller det var sådan han forstod på den gamle mand for meget længe siden havde fortalt ham, måsek var det rigtig måske var det ikke.

Callie så på ham, jeg tænkte på hvad hun skulle svare, ''det tror jeg ikke har ikke rigtig mødt så mange dæmoner'' sagde hun blidt og roligt og tænkte på en masse og ser på ham..

Oliver smilede til hende, det var ikke lige frem et smil med glæde, jo måske lidt, "Det var godt Callie nogen er heller ikkelige frem søde og venlige som mig selv" han blev ved med at smilede til hende, på en møde viste han ikke om andre incubuser ville være søde han har ikke mødt nogen i meget meget langt tid, og håbede snart at møde en, bare en ville få ham til at smilede af glæde.

callie kom med et sødt smil, ''du virker ikke som en idiot som mange andre dæmoner er'' sagde hun kærligt og slapper af og så mod himlen og så på ham bag efter han var ikke så slem han virkede da rimelig sød, ''er der noget jeg kan hjælpe dig med'' spurte hun blidt og roligt og slapper af..

Oliver smilede til hende med et svagt smil, "Hmm har du da mødt en anden dæmon for, mener af den samme reca" han så spørgerne på hende, han ville drille hende lidt, så han gik helt tæt på hende så han næsten kunne mærke hende trække vejret, "Hmm lad mig se, noget du kan hjælpe mig med" han smilede igen svagt til hende.

hun så på ham ''lad være med at være for kæphøj, jeg har mødt dæmoner før'' sagde hun alvorligt og slapper af...

Kan tog sit hovedet til sig igen og grinede og sagde med en næsten færdig stemme, "Haha bare rolig jeg tror på du har mødt dæmoner før" han så bare på hende med et smil på sine læber.

''de er sku ikke det sjoveste i verden at møde'' sagde hun...

Oliver smilede til hende og sagde roligt, "Jeg er sku heller ikke en af det sjoveste i verden her" han så væk igen og holdte om sine knæ.