De kunne ikke, men du kunne. Lad og tale. (Richard)

O: huse, enkelte folk.
T: aftenen
V: let overskyet, men lunt.
S: doomsville, det fine kvarter.

De havde nu prøvet i flere måneder, men hver gang var det som om sikkerheden var blevet skærpet. Hver gang de troede de havde gennemskuet ham, havde han gjort sikkerheden endnu bedre eller anderledes. Det var en sand udfordring, en der efterhånden gik Sean på. Han stod i skyggerne ved huset over for og kiggede over på huset, to etager og malet i nogle lyse farver. Det var ikke lige så beskyttet og nyt som hans egen hus, der var nogle gader derfra. Han sukkede svagt. Han havde overvejet selv at prøve, tiden var jo ved at løbe fra ham. Hvis de ikke snart fik fat i den ting...Han rystede svagt på hovedet og rettede lidt på sin sorte skjorte, der passede til de sorte bukser og sko. Det mørke hår var redt tilbage, undtagen pandehåret der faldt ned over panden. Fire, hvide, grove ar gled tværs over hans ansigt. Han så stift mod huset mens han overvejede hvad han burde gøre...

Richard var hoppe ned og var begynde med og åbne Vandkanalen han ville nemlig tjene nok penge til og forlade verden da hende Avery var efter ham. Hans tøj var ikke noget og råbe hurra for. Richard sank en klump det var hurtig ind og hurtige ud han viste hvor stedet var han kigget sig over skulderne inden han sparke gitteret ned og kravle så ind i vandet kanalen. Han tænde en fakel og gik så længe ind mens han lytte efter det mindste. Men der var ikke nogen som sådan, efter han var gået lidt længe ind høre han med et smil at nogen stormet huset. Nu havde han chancen Han sprang op og begynde og rode alle ting igennem mens han høre slaget ved huset han kigget sig omkring og så kom der to vagter ind og kigge forvir på ham men i det de kigget sådan på ham havde han pakke papiret ned og hoppet så ned fra vinduet mens han nået og gribe fat i det han begynde sin tur ned.

Sean havde set til fra afstand. Han bemærkede en skikkelse lidt væk fra huset, sikkert på ved ned i vandkanalen, som var forbundet med kloakkerne et andet sted. Hans nysgerrighed var vakt. Prøvede personen at snige sig ind i huset? Stjæle noget...
De havde selv prøvet vandkanalen, men der havde altid været nogen der opdagede dem...Men selvfølgelig...Han kunne skabe en distraktion.
Han lod blikket glide rundt i de nærmeste omgivelser. Der var vagter inde i huset, det viste han. De rige folk hyrede altid vagter til at passe på dem og deres ting. Så det eneste han behøvede nu, var nogle folk der løb ind i huset og holdt dem beskæftiget. Bagefter kunne altid finde personen der sneg sig ind og få en...snak.
Et fløjt gled gennem luften. Det lød som en kurrende due. Lidt efter blev den besvaret flere steder fra. Lidt efter stod en gruppe på 5 mænd ved siden af Sean, gemt i gyden. Han tog kort bestik af dem, før han satte dem ind i planen. Lidt efter omringede de huset og brød ind. De 5 mænd smadrede vinduerne og hoppede ind, dræbte så mange vagter de kunne nå og sloges med resten. Sean sparkede døren ind, med sin dæmoniske styrke. Han fik fat i en vagt, inden han opdagede hvad der skete, og brækkede nakken på ham. Men flere vagter kom. Hvor mange havde manden lige?!
Han fiskede en kniv frem. Og sloges med dem. Et skrig fortalte ham at en af hans mænd var kommet til skade. Han slog de vagter ihjel der var hos ham og løb op af trappen og ind i et rum. han slog den sidste vagt ihjel, der var derinde, inden han nåede at gøre mere. Manden havde fået en kniv tværs gennem benet og Sean gik over og støttede ham. Ude på gangen mødtes han med resten af sine mænd. De fleste havde smårifter, men ellers var de sluppet overraskende godt fra det. Men Sean viste der sikkert snart ville komme flere vagter, så de måtte se at komme ud igen. En af de andre tog den sårede mand, men Sean løb ind i rummet hvor papiret havde været. Han dræbte hurtigt de to vagter, der hang ud af vinduet og opdagede skyggen der forsvandt ned. Han smilte svagt. Nu blev det først rigtig interessant.
Lidt efter stod han udenfor igen, gemte sig i skyggerne da nogle vagter løb forbi, mens han holdt øje med den fremmede skikkelse, der nu havde hans fulde opmærksomhed.

Richard grinte for sig selv og forsvandt længe ned mens han høre efter dem, der havde afledt deres opmærksomhed. Perfekt timing enlig det var gået som han havde regnet med. Han kom det sidste ned og hoppe de sidste få cm ned. I det han kigget sig omkring, en ting havde han lær at blive et med skyggerne og forsvinde som en skygge. Han grinte lidt ende, han begynde og gå efter og ha samle sin bue op sammen med hans Pilekogger hvor hans sværd og en daggert også lå. Han begynde og går over mod den anden side hvor folk var stormet fra mens han prøvet og finde ud af hvorfor den var så meget værd. For der havde været tyve efter det papir. Han havde høre om den Klan før Shadow klan men efter hvad Richard mente var det bare en historie til og skræmme folk for og begå indbrud og så videre. Richard gik videre med hans normal tænke gang, mens han kigget sig omkring efter vagter. Inden han gik videre væk fra huset han var nu i god sikkerhed fra hvad der ville ske men hvad skulle han nu hvem var det nu der ville gi mest for det. Han smile og kigget så på en Tigge som lå og kigget på ham Richard had når de gjorde det så han smed en sølv mønt der ned, mens han gik videre.

Han mødtes med sine mænd i gyderne. De var stukket af fra huset, inden der kom for mange nye vagter. Han havde hurtigt givet dem besked om at finde og holde øje med tyven, der havde fået det papir de skulle bruge. Der var ingen der ville betale for papiret, men det kunne give dem nogle vigtige informationer om hos hvem der gemte sig endnu større gevinster og det ville han ikke gå glip af. Selv fulgte han ham til fods. endelig fandt han ham igen, han var god til at bruge skyggerne omkring sig. At han kastede en mønt til en tigger, ignorerede han.
Et tegn med hånden fik hans mænd til at omringe ham. pludselig var der mænd over det hele. Den fremmede mand var omringet. Sean stoppede med at løbe og fik ind i den cirkel, som mændene lavede rundt om ham.
"Godt arbejde. Men du har noget jeg skal bruge" smilte han roligt.

Han kigge sig omkring, da han så folk begynde og omringe ham. Han smilte lidt for sig selv. Inde han trak sin bue og hurtig sætte en pil på. Mens han sigte, på dem alle sammen. Richard kunne se at de ikke alle sammen var mennesker, han smil for sig selv da leden kom frem mod ham han var ikke bange for og skyde dem det var han faktisk ligeglad med. Han grinte lidt da de stod omkring ham og I løbet af et sekunde havde han skudt en pil mod et menneske for og få ham til og rykke sig. Men idet han løb der hen, blive han stoppe af en varulv. Som hurtig var ved ham så han ikke kunne komme ud af cirklen Han svang der ved sin bue over ryggen. Mens han trak sit sværd kniven ville han nu ikke vise da det Beviste han var fredløse Han tog hætten af og kigget på dem mens hans ar var klare og se. Han sukke og kigge på Ham der havde bedt om papirt. "og du er" Sagde Richard og kigge på Ham der hvis var deres leder.

Hans lille udbryder forsøg var næsten dømt til at mislykkes. han kunne skyde en, men resten ville falde over ham, inden han fik skudt den næste. Da han åbenbart indså det og fandt et nyt våben frem, gik det vist også op for ham at han nok ikke kunne kæmpe sig igennem dem alle...eller at det nok var bedre at lede efter en anden udvej.
"Hvem jeg er betyder ikke noget. Men hvis det kan overbevise dig om at give mig hvad jeg søger, uden at du behøver at dø..." han gik endnu et skridt tættere på, hans mørke øjne hvilede på ham, beredte på hvad som helst, men stadig ganske afslappet.
"Jeg er leder af The shadow Clan." Han havde allerede besluttet sig for at tilbyde ham en plads iblandt dem.

Richard kigge på dem alle sammen, og så deres leder som gik rolig hen til ham. Richard kigge rolig på ham og nikke så lidt, men da han sagde hvem han var. Kigge han med ærefrygt op på ham, det var ham alle historien han havde høre om, men hvad var der sket med ham der hedde Arason. Ham han selv havde høre om, han ville tag sig sammen og spørge. Han kigge op på ham der var leder af dem, nu ville han spørge ham om klanes gammel leder. Han sank en klump, "Hvem er Arason enlig, eller er han ikke længere med jer." Richard række brevet eller papirt til deres leder, og gik så lidt tilbage mens han kigge på ham. Han så også på de andre og kigge så videre, mens han kigge sig omkring. Han sukke lidt og kigge sig omkring.

han smilte let, et smil der let kunne tolkes som hånligt, da manden nævnte Arason. En mand han havde jagtet, men ikke fundet. En mand der pludselig var blevet væk. Men godt det samme, selv om han havde respekteret manden og fundet hans selskab behagelig, havde han alligevel givet ham en kniv i ryggen. En lektie han sent ville glemme.
"Arason? Lad os bare sige han ikke er her mere. Hvorfor, kender du ham? du havde måske et...personligt forhold til ham?" han smilte let og gik så frem og greb papiret. Han nikkede kort til at hans mænd skulle holde øje med den fremmede mand, før han gik lidt væk fra ham, uden at forlade cirklen, og åbnede papiret.
Der stod...nogle overraskende ting. Eller mere en hentydning...Noget om en profeti. Og, heldigvis, også noget om nogle kostbare ting.
Han så over på manden igen og ventede på hans svar.