you are gonna kill me fine just make it quick Caroline

S firewood i nærheden af Carolines hus
O folk der er på vej hjem
V lidt regn og torden
Tid 23,30
Årstid irl
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Arason løb nede i gaderne i Firewood Village hvorfor gjorde han det. Jo han gjorde det for at flygte fra dem han havde stjålet fra hans gammel vane var blive være ende normal. Han sukke han havde fået af vide af en spå mand at hans død ville intræffe på et tidspunkt i dette år og han ville blive dræbt af en kvindlige vampyr. Arason havde ikke sagt det til Arycia fordi hun sikkert ville råde ham eller tvinge ham til og blive hjemme de var sikker på hvordan deres barn ville blive bragt til verden da en læge jo holde øje med hende men Arason løbe videre og stødte ind i en kvinde som han mente han kendte. Han rejste sig hurtig op og kigget på hende
//håber det er en god nok start//

Caroline var lige gået fra sit hus, hun havde ikke været der siden skænderiet med Eliza. Caroline havde blot pakket noget tøj, taget det til Terrovile og af en eller grund var hun taget tilbage hertil. Caroline gik, væk fra huset af. Men kiggede tilbage på det, da en eller anden gik ind i hende. Dog var Caroline hård som en klippe, og derfor væltede hun ikke. Hun kiggede tomt på Arason, endnu en af dem som hun ikke havde lyst til bare lige at møde. Hendes blik borede sig ind i hans, og kiggede op på ham da han rejste sig op. Et forkert ord fra ham kunne blive hans død.

Han skar tænder af bare vrede over hvordan hun kigget på ham "er du Færdig med og støde ind i folk Caroline" sagde han og skubbet hårdt til hende mens. Han gik videre med den halskæde han havde hugget fra en anden person han var ligeglad med at hun var en vampyr. Han slog til hende idet han gik forbi hende med alle hans kræfter det ville nok ikke kunne mærkes idet han gik videre råbet han ned til hende "slået flere uskyldig ihjel Caroline hva" han råbet det enda hånliget hvorfor viste han nu ikke men han gjorde det

Caroline fnøs hånligt, og smilede falsk til ham. Også selvom hun blev slået. Hun greb fat i ham og kastede ham op af en mur. Hun lod ham blot stå der, imens hun kiggede på ham med et hånligt smil på de yndige læber.
"Ikke lige frem uskyldige, men en skyldig skal dø her til aften." Svarede hun og lod armene glide ned af siden. "Men jeg syntes vi skal finde ud af om du har et hjerte." Sagde hun og greb sin ene hånd ind i hans brystkassens og greb fat om hans hjerte. "Der er det jo." tilføjede hun og lod ham stå og gispe hvis det var det han gjorde. Caroline slap sin hånd ud af hans byst, hun dræbte ham ikke. Ikke endnu. Hun tørrede sin hånd af i hans trøje. "Sulten? Jeg ville gerne fodre dig med din tunge så jeg er fri for at hører på dig mere. Hvad syntes du om det?"

Han mærket hende hamre ham en i en mur og kigget på hende hva det hende der ville dræbe ham og ville gøre det nej det var bare en dårlig ting og tænke. Han sank en klump og kigget på hende men idet hun sagde det med skyldig og klemte om hans hjerte. Han gispet efter luft af det. Han fik det lidt bedre da hun fjernet den. Han sank en klump og lukket øjne og ryste på hoved da hun forslog at han kunne spise sin egne tunge og om han var sulten "ellers tak Caroline jeg er ikke sulten" sagde han mens han håbet at hun ville lade ham gå. Han ville ikke dø her eller jo han ville det godt "hvis du vil dræbe mig Caroline så gør det hurtig" hans stemme var bestemt mens han sagde det hun ville ikke for noget ud af ham.

Caroline fnøs endnu engang hånligt af ham, og tog et fast greb omkring hans hals. Og klemte til så nogle nerver og små knogler knirkede som om et ekstra klem ville knække hans hals over.
"Åh stakkels uvidende Arason. Du skulle ikke have valgt at være ude i aften, sikke en skam for dig." Svarede hun hånligt og smilte lumsk. "Ikke sulten efter tunge, nå så må du spise dine egne øjeæbler. Så mange muligheder så lidt tid." Tilføjede hun og slap hans hals, og to med to fingre omkring det ene øje. Normalt legede hun ikke med maden, men dette var ikke mad. Det var en fjende som hun bare ville se lide i smerte. Caroline tog sig fat om hans ene øjeæble og rev det ud af øjet på ham. Hun vidste det havde gjort pisse ondt, hvis det havde været hende. Men hvor ondt det havde gjort på ham vidste hun ikke. Hun stod med hans ene øje, og brugte kræfter på at åbne hans mund og lagde hans øje i hans mund. Og tvang ham til at tygge detcog synke det.

han gav et skrig fra sig som ville kunne høres i hele by dan hun hev hans øje ud han mærket hende tvinge ham til og æde det hvilket der bare var være hans skrig blive stoppet af at hun tvang ham til og tygge og sluge det hans skrig var der stadig og han holdt sig for hullet i øjet han ville dø hvis det bliv ved med og være åbent så han håbet ikke hun ville stoppe blødnigen med noget forbindenigen for ellers kunne han regne med meget mere totur. Han kaste op efter han havde spist det og lå på jorden med hans ene hånd oppe for øjet hvor han selv lå på knæ hans øjne kæmpet han for ikke og komme til og græde det ville bare gøre det meget sjove for hende hvis han gjorde det han kigget med hans ene øje som stadig kunne se ned på jorden for og gemme følser væk.

Den måde hans skrig klingede for hendes ører, hun fik et lumsk smil på læben. Kort havde hun skubbet Nicolas og Eliza til side, endda Dominic's ord. Caroline havde noget nyt at bruge tid på, og hendes vrede og sorg skulle gå udover Arason. Måske ville nogle blive vrede på hende over det, men hun var ligeglad. Ligenu var hun ligeglad, hun var kold i ansigtet. Næsten som om hun ikke følte det mindste. Smilet på hendes læber bredte sig, men kun et kynisk og kold smil. Hun rev ham op og stå da han græd. Hun rystede på hovedet med en hånligt fnøs.
"Hvad skal jeg dog nu finde på?" Spurgte hun sig selv, som en lille pige der ikke anede hvad hun skulle finde på at lave. Men Carolines øjne var næsten dødbringende ligenu. Hun kunne hører hans hjerte banke, og hans åndedrag. Caroline tog hans højre hånd op, og en for en. Rev hun hans fingre af og smed dem fra sig på jorden. Nu havde han en hånd uden fingre på, Caroline rynkede lidt på næsen, og sparkede dem væk som var det affald. Caroline slap hans hånd, og lagde hovedet lidt på skrå.

Han bidt sig selv meget hårdt i tungen for ikke og skrige da hun rev hans finger af hans højere hånd. Han skubbet hende til siden og begynde med og løbe alt han kunne hans åndrage var hurtige ende normalt og han løbe bare videre for at lede efter nogen han kunne gemme sig i mellem. Han sank en klump og så nogen folk gå i en tæt klump nu var det nu han lagde hætten over hans hoved og gik i et med mængden han var bange for Caroline fordi hun lige frem nød det. Han stillet sig op af en mur da han var komme ud af mængden og håbet inderliget at hun ikke gad og jagte ham mere så han kunne dø uden der skete mere. Hans hjerte slog meget hurtig mens han lytte efter hende.

Da han løb kiggede Caroline efter ham, hun fnøs hånligt og skiftede form til flagermus. Hun fløj over menneskeflokken, hans blod havde hun færten af og fløj i retning af den. Hun skiftede form tilbage til menneske, og gik rundt tæt ved muren han gemte sig ved. Hans hjerte bankede, og Caroline kunne hører det tydeligt. Hun kunne dufte hans blod, hun satte i overnaturlig fart som var hurtigere end en vampyr. Hun stod hurtigere end nogle ville regne med foran ham og klemte omkring hans hals igen. Hun tyssede lidt på ham, imens hun rystede lidt på sit hovede. Hun klemte hårdere til.
"Aldrig hørt at det er dumt at bruge at løbe fra en vampyr, specielt en vampyros?" Spurgte hun hånligt, og greb fat om hans kinder så hans mund formede sig som et o. Hun klemte hårdt til, og kiggede ham i øjnene. "Ved du hvad? Jeg er træt af at hører dig snakke, så lad hver med at svarer. Hmm.." Caroline lagde hovedet lidt på skrå, og blinkede lidt uskyldigt med øjnene. Dette overgik alt hun nogensinde havde gjort, hun tog sin kniv i støvlen og skar stille og pinefuldt hans venstre ører af. Og bagefter skar hun det andet ligeså dan. Hun lod dem ligge på jorden. Nu kunne han ikke hører noget, Caroline fnøs og man kunne se hun grinte selvom han ikke kunne hører det mere.

Han bidt sig selv i tungen meget pinefuldt igen for at hun ikke skulle skrige igen han kigget ned i jorden og prøve og få sine følsere gemt af mig for hun leget bare mere og mere med ham han kigget på hende med bedne øjne om og stoppe det her han begynde med og undskylde selv om han ikke kunne høre noget. "undskyld jeg ber dig stop" sagde han og kigget på hende han håbet hun var færdig med og lege med ham for han kunne snart ikke klare mere denne dag. Han kigget ned i jorden og mærket hendes skære det andet af og begynde og græde lidt så tårne begynde og press på. Han ville bare dø nu og aldrig se hende mere eller nogen anden

Hans undskyld og håb for at hun ville stoppe. Fik hende til at stoppe kort, og minde hende om hvem hun var. Men Caroline rystede lidt på hovede, og fandt sin facade frem igen. Hun lagde en hånd på hans kind, og lod sine to fingre kører hen over der hvor hans venstre ører manglede og slikkede blodet af sine fingre bagefter. Caroline åndede tungt ud og kiggede ham i det ene øje han havde tilbage. Hun tænkte kort og rev så hurtigt det andet øje ud.
"Jeg tror aldrig jeg har været så morderisk." Det var mest til hende selv, hvor han kunne ikke hører hende, eller se at hun snakkede. Caroline overvejde at rive hans tunge ud også, for så havde han mistet næsten alle følelser. Men hun ventede lidt, hun ville snart dræbe ham. Men lidelsen nød hun fakitsk.

han gav et skrig fra sig som ville kunne høres i hele by da hun hev hans øje ud ham mærke hans skrig var der stadig og han holdt sig for hullet i øjet numme to han ville dø hvis de bliv ved med og være åbent så han håbet ikke hun ville stoppe blødnigen med noget forbindenigen for ellers kunne han regne med meget mere totur. Han lå på jorden med hans ene hånd oppe for øjet hvor han selv lå på knæ hans øjne kæmpet han for ikke og komme til og græde det ville bare gøre det meget sjove for hende hvis han gjorde det han kigget lige ud mente han da .Mens han bedte til hun ville stoppe han havde lige troet hun ville have ladet ham gå
men han havde taget fejl

Caroline nød det ikke så meget længere, hun smed øjet fra sig og klemte sine egne sammen. Hun sank en klump, da hun kom i tanke om hvad hun enlig lige havde gjort. Hvor ond hun havde været, morderisk.. Hun var med santen et stort monster.. Carolines hjerte bankede hårdt, hun besluttede sig for at ville tage hans lidelser og dræbe ham nu. Hun rev ham op og stå, og stak sin hånd ind i brystet på ham, greb fat omkring hans hjerte.

((Må jeg dræbe ham nu? ^^))

//ja da//
Arason stoppet med og ha tåre han var sikker på han ville dø nu idet han mærket hende trække sin hånd ind til hans hjerte og sikkert ville dræbe ham nu han gav nogen gisp fra sig og mærket det så igen hendes hånde der klemte om hans hjerte
//sorry krea svigt i stor stil //

Caroline klemte til, og rev så hjertet ud fra hans bryst. Hun kiggede på det, og lukkede øjnene i. Hun smed hjertet fra sig, og begyndte så at gå stille ned af de triste gader. Hun græd lidt for sig selv, fordi hun ikke forstod hvad der var gået af hende. Hun havde aldrig troet at hun kunne være så morderisk.. Aldrig..

//Out.

//Vigtigt emne.//