hello i am Rex //Luce//

Sted-Gågaderne
Tid-18.46
Omgivelser-Mennesker der går rundt og sådan
Påklædning- [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
V-ikke koldt men heller ikke varmt lige i midten.


Rex kom stille og roligt gående for sig selv gennem gågaderne da han ikke sådan havde det helt vilde han sådan skulle en dag som i dag, så han var bare ude og gå og havde ikke noget der hastede helt vildt og alt det.
Han gik bare der og fandt en bænk og satte sig ned på den, han var let påklædt i da så det hed en lys grå t-shirt og et par cowboy bukser der var lyseblå.
Han sad der i noget tid før han rejste sig igen og gik bare vider, men en tanke kørte igennem hans hovede hvorfor var det lige at han var gået den tur her hvad lavede han der og sådan.
Han var ikke helt sikker men nu var han der så hvor kunne han ikke lige så godt gå og kigge på det forskellige ting og sager som der var i vinduerne og alt det.

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og et sort stof hen over sine øjenhuler

Aften, dag, morgen eller nat? Hvilket tid på døgnet var det egentlig? Hun vidste det ikke overhovedet. Hun følte sig mere blind end nogensinde. Hendes tidsaans var også røget med tiden efter hun havde mistet sine øjne. Hun kunne forbande Zann og Rafael, men det turde hun overhovedet ikke. Hun frygtede de 2 dæmoner mere end noget andet. Zann fordi han var stærk og kunne kontrolere hende pga den forbandelse han havde lagt over hende. Rafael fordi der var en kontrakt mellem de 2 og han var hendes herre. Hun var blevet hans lille slavetøs som han kaldte hende. Hun var dog glad for, at han ikke kaldte hende det endnu ude i byen når han stødte på hende, men hjemme ved ham hørte hun ikke på andet end navnet slavetøs. Hun hadet det navn! Hun havde brug for luft. Hun havde lige fået lov til og smutte igen fra Rafael for og komme hjem, men hun havde brug for og sunde sig lidt inden hun gik hjem til Sean igen for og undgå og høre på hans spørgsmål om hvad der var sket den dag. Hun var stadig meget rystet over dagens hændelser. Hun var i sin helt egen verden og kom til og gå ind i en stor fyr. Hun vendte sig rundt imod ham. "Det må de undskylde jeg så dem ikke" hun kunne kvælde sig selv. Selvfølgelig kunne hun ikke se noget! Hun manglede sine øjne!!

Han gik roligt der og anede ikke hvad han lavede og hvorfor han endeligt var taget den vej her, men det var nok fordi han havde en masse tanker og tænke over og nu havde han jo tiden til det efter han var komme hjem fra militæret af og alt det. Han gik roligt der og ja han var noget stor men det var jo bare den gode træning han havde fået i den tid han havde været væk og alt det, før i tiden linede han sin far men nu ikke så meget mere.
Han stoppede roligt op i det der var en som gik ind i og roligt så han på hende "det går nok du kan jo ikke gør for når du vist ikke kan se noget"sagde han roligt og var venligt overfor hende, på mange måde linede Rex meget Zankuji og nogen ting var der som ikke gjorde, Han så på hende "men der skete vel ikke noget"spurgte han roligt og så på hende og var stadig bare rolig og alt det.

Hun gik lidt tættere på ham og kunne lugte, at det var et menneske hun var gået ind i. Hun håbede inderligt, at han ikke var en af de fyre som blev sure, hvis man kom til og gå ind i dem. Hun smilede stille og var glad for, at han ikke var blevet sur over, at hun var gået ind i ham "Nej har du ret i" hendes stemme var rolig og mild. Hun rystede stille på hovedet over hans spørgsmål "Nej der skete ikke noget. Skete der noget ved dig?" hun var nød til og vide om han var kommet til skade eller noget lignende da hun var gået ind i ham. Hun håbede det ihvertfald ikke. Hun rakte sin hånd frem imod ham "Jeg hedder Luce. Hvad hedder du?"

Han kiggede på hende og slappede roligt af "nej der ikke sket noget skam"sagde han roligt til hende og smilte roligt selvom hun ikke kunne se at han smilte så vidt han viste kunne hun ikke, han så på hende og slappede roligt af "Luce hvorfor syns jeg har hørt det før hmmm når ja du har vist haft mødt min far Zankuji men Navnet er Rex og hyggeligt at møde dig Luce"sagde han roligt og gav hende hånden.
Han slap den roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han skulle sige eller lige nu og her for der var ikke meget og sige efter hans mening, han så på hende og slappede roligt af "men hvor du på vej hen"spurgte han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af mens han ventede på svar.

Hun smilede stille da han sagde, at der ikke var sket noget med ham "Det var godt, at der ikke skete noget med dig" hendes stemmevar rolig og mild. Hun spekulerede lidt over, hvem denne fyr egentlig var. Hun havde aldrig mødt ham eller set ham på gaden før. Var han ny i byen måske? Hun lagde sit hoved let på skrå da han begyndte og snakke om hans far. Så han var Zankujis søn. Hvor var det nu hun havde mødt ham henne? Nåh ja det var ham fyren som ikke var interesseret i hendes veninder, men hende. Hun turde ikke snakke med hans far dengang. Hun kunne egentlig ikke huske hvorfor det var sådan. "Ja ham har jeg mødt før. Det er lidt lang tid siden. Men rart og møde dig Rex" Hun smilte stille og lod sin arm glide ned over sin side. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle snakke med denne Rex om for hun kendte ham overhovedet ikke og hun kunne heller ikke snakke om hans far for hun kendte ham teknisk set ikke. Hun bed sig lidt usikkert i læben da han spurgte hende om, hvor hun var på vej hen. Hun sukkede lidt "På vej hen til min herre..." hun tav kort og fortsatte "Jeg er slave for dæmonernes leder" hun vidste ikke, hvordan han ville reagere ved og høre om det, men hun håbede ikke, at han ville stemple hende for det som mange andre ville gøre.

Han kiggede på hende og var sådan helt afslappet og så bare på hende da hun snakkede til ham og den slags der "Slave det kan da ikke være sjovt og være det"sagde han roligt og slappede bare roligt af og så på hende.
Han så på hende "det skam også hyggeligt at møde dig Luce"sagde han roligt og så på hende "min far har skam ret du er en meget køn kvinde"sagde han roligt og slappede bare af og viste ikke hvad han lige ellers skulle sige til hende lige nu og her, han så på hende og viste ikke hvad hun tænkte eller følte når folk sagde det til hende og alt det halløj der.
Han så rundt også på hende igen med et stille smil på sine læber "så jeg gætte på du har travlt med at komme vider har jeg ret"spurgte han roligt og så på hende og viste jo ikke om hun havde det eller hvad hun havde.

//sorry det tog mig så lang tid om at svare//

Hun var så småt ved og blive bekymret for sig selv. Hun vidste jo ikke hvor slemt Rafael ville straffe hende når hun kom for hun var allerede forsent på den allerede og hun var meget forsinket jo længere hun stod her og snakkede med ham. Hun rystede lidt på hovedet "Har du ret i. Det er ikke så sjovt og være slave. Det er rent faktisk et helved og være, men har ikke ligefrem noget valg som det er nu" der skjultes en form af frygt og irritation og opgivelse i hendes stemme. Hun trippede let og bed sig usikkert i underlæben. Hun vidste ikke hvilken undskyldning hun skulle bruge for, at hendes straf blev formildet. Hun rødmede let og smilte. Hun vidste godt, at Zankuji havde ment, at hun var pæn det havde han ihvertfald sagt til hende da hun mødte ham, men det var så lang tid siden nu "Kan vel ikke se så godt ud længere efter alt det der er sket med mig siden dengang din far så mig" hun begyndte så småt og blive nysgerrig over, hvad der egentlig var sket med ham. Hun nikkede bekræftende til det han sagde "Ja har jeg rent faktisk, men det er næsten ved og være ligemeget for er alligevel alt forsent på den og min straf for og komme forsent bliver ikke mindre, hvis jeg blot havde været 2 min forsent på den" hun sukkede opgivene

Han kiggede på hende og slappede roligt af og så lidt rundt "syns nu du ser okay ud Luce lige meget hvad du selv siger"sagde han roligt og kørte roligt en hånd gennem hendes hår og så på hende "men vil bare har ud passer på dig selv"sagde han roligt og i det øjeblik lød Rex meget som sin far og den slags der, han så på hende "men hvis du ikke vil ha denne her straf du får så må du vel heller komme vider hvis det er"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og viste ikke hvad hun ville sige til det og sådan.
Han kiggede på hende med et smil "så vi må jo nok finde et andet tidspunkt hvor du nok ikke har travlt med at komme hjem til din såkaldte Herre og alt det"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber.

Hun stod stille og anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre overhovedet. Hun smilede lidt over den kompliment han gav hende "Jamen tusind tak"hun stod stille. Hun blev mere og mere forvirret da hun mærkede hans hånd igennem sit hår. Det var lang tid siden hun havde oplevet det. Nok havde Rafael gjort det temmelig tit ved hende, men hun brød sig ikke om det når han gjorde det. Hun smilede stille "Jeg skal nok klare mig...håber jeg" hun vidste dog ikke om hun havde ret i det hun sagde. Hun stod lidt og spekulerede på om hun burde gå, men hun vidste, at hun ville blive straffet om hun kom snarest eller slet ikke så det ville ikke gøre den store forskel "Det er ligemeget. Jeg ville blive straffet alligevel så tager ikke hen til ham idag" hun vidste, at det kun ville gøre store problemer, hvis Rafael havde hørt det hun lige havde sagt. Hun stod lidt og spekulerede på hvad hun skulle sige. Hun lagde sit hoved let på skrå.

Han kiggede på hende "Okay altså det jo helt op til dig selv om du ikke gør det"sagde han roligt og kunne jo ikke bestemme om hun skulle gå der hjem eller hvad hun skulle, da han jo ikke var hende herre og alt det halløj der.
Han så på hende med et stille og roligt smil på sine læber og kørte en hånd gennem hendes hår igen "du har nu noget blødt hår Luce"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste jo godt at hun ikke kunne se at han smilte til hende og alt det, han så på hende "hvad vil du så når du ikke vil vider"spurgte han roligt og viste ikke hvad han sådan ellers lige skulle sige til hende og alt det halløj der og hun virkede nu meget sød så hvorfor var der en som kunne finde på at være ond overfor hende, det kunne han ikke helt sådan forstå lige nu.
Han kiggede på hende med et stille smil og ventede bare roligt på at hun ville sige noget til ham og alt det for han havde ikke mere og sige nu her.

Hun stod stille selvom hun var bange og nervøs over, at hun havde sagt, at hun ikke tog hen til Rafael alligevel. Hun vidste godt, at straffen bare blev værre end den allerede var når Rafael fandt hende eller regnede ud, at hun ikke havde tænkt sig og møde op til hans ordre. Det måtte hun tage som det kom for hun vidste, at det ikke ville redde hende rigtigt bare og flygte fra det. Måske var hun nød til og fedte sig ind på ham, men hvis det ned skærpede straffen var det vel det værd. Hun trak let på skuldrene "Ved det ikke. Finde et sted og være til i morgen så min herre ikke finder mig" hun sukkede lidt og vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "altså jeg bor i en lille lejlighed ved ikke om du vil være ved mig til i morgen for ham din herre der ved ikke hvem jeg endeligt er og omvendt"sagde han roligt og var jo bare venlig overfor hende og det hele, men hun skulle jo selv ha lov til at bestemme om hun ville det eller hvad hun endeligt ville være henne.
Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber og anede ikke lige hvad han skulle sige til hende lige nu og her og slappede bare af mens han ventede på at hun sagde noget til ham og alt det halløj der, han så på hende med et smil på sine læber og så lidt rundt i gaden også på hende igen og havde det godt nok med at stå og snakke med hende og alt det.

//krea svigt//

Hun stod stille og lyttede til hans tilbud. Hun tænkte kort over det og nikkede så "Det vil jeg gerne. For han ved, hvor jeg normalt bor så kan ikke tage derhen for han kommer sikkert der efter mig så" hun vidste godt, at det ville være risikabelt for hende, men alt ville være risikabelt når det gjaldt hendes herre. Hun måtte tage et valg og beskytte sig selv så hun måtte samtidig tage en chance "Må jeg så ikke holde fast i din overarm så jeg har nemmere ved og følge efter dig?" hendes stemme var rolig, men samtidig meget bekymret. Der var noget over denne fyr som mindede hende meget om hans far, men hun kunne ikke helt placere ham hvordan for hun kunne ikke helt huske Zankuji overhovedet og det irriterede hende lidt.

Han kiggede på hende og smilte roligt "jo må du da for det jo som sagt ikke sjovt at mangle synet og alt det"sagde han roligt og ventede på at hun tog om hans arm så det kunne komme af sted og sådan, for det var jo ikke godt hvis hendes herre så dem og alt det halløj der, han kiggede på hende "men hvordan kan det være du er endt sådan som slave og alt det"spurgte han roligt og så på hende og ville bare spørge for hun kunne bare sige til hvis hun ikke ville svare på det.
Han kiggede lidt frem for sig og slappede bare af mens han ventede på at de kunne komme til at gå hjem mod der hvor han boede og sådan noget der.

//sorry længden//

Hun smilede roligt og tog roligt fat i hans overarm efter han havde givet hende tilladelse til og tage fat i hans overarm. Hun nikkede stille "Ja det er temmelig svært og leve uden synet, men man vænner sig også til det i længden. Det har jeg ihvertfald gjort" hendes stemme var rolig og blid, men der var stadig en skjult frygt i hendes stemme. Hun ventede stort set bare på, at han begyndte og gå så de kunne komme væk fra gaden af. Så var der ihvertfald en større chance for, at hun ikke ville møde hendes herre denne aften. Hun sukkede lidt trist da han spurgte hende om hvordan hun var endt som slave. Hun vidste det sådanset ikke selv for det hele havde sådanset startet med, at han havde kidnappet hende langt før hun overhovedet kendte ham og havde tortureret hende og det havde bare fortsat sådan indtil han fandt hende hos sin gamle herre og gav hende valget om og skrive en kontrakt på, at hun var hans slave resten af livet eller blev dræbt. Hun bed sig usikkert i læben "Det hele startede med, at han torturerede mig for sjov og endte med, at jeg blev tvunget til og skrive under på en kontrakt for og blive hans slave" der var tristhed i hendes stemme. Det var alligevel ikke alt som var skidt ved og være hans slave, men det var hårdt nok alligevel for han krævede mere end det hun fik ud af det.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og smilte til hende "Okay lidt syg måde og gøre det på"sagde han roligt og gav sig så til at gå roligt fremad da de jo skulle hjem til ham og alt det, for så kom de væk fra gaden og sådan.
Han kiggede på hende og slappede bare af mens de gik der og det tog ikke den vilde tid før de kom til den bygning hvor han boede i og alt det så roligt gik han indenfor og stoppede foran en elevator "du skal vide hvis du har lyst til at komme forbi en anden gang efter denne så kommer du bare hvis du kan finde her hen altså"sagde han roligt og smilte bare for sig selv, men han viste ikke om hvor godt hun kunne finde rundt når hun ikke havde sit syn og den slags der, han så på hende med et smil "men du stadig en køn kvinde syn eller ikke syn"sagde han roligt og så på hende.

Hun trak let på skuldrene da han fortalte, at det var en syg måde hun var endt som slave. Hun kunne vel godt give ham ret i, at det var temmelig sygt, men hun var blevet vant til, at Rafael behandlede hende på en syg måde så det rørte hende vel ikke helt så meget som det havde gjort i starten af det hele. Hun fulgte stille og roligt med ham da han var begyndt og gå. Hun prøvede og danne sig et billede af, hvor de gik hen ved og prøve og mærke måden vejen gik imens hun selv gik og hvordan de forskellige lugte blandede sig sammen og hvordan lydene kørte ind i et. Hun var ikke helt sikker på om hun ville kunne finde vejen 100% men måske noget af den. Hun stoppede op da hun mærkede på hans arm, at han var stoppet. Hun smilede stille "Det finder jeg ud af på et eller andet tidspunkt og tusind tak foresten" hendes stemme var stille og rolig. Der var dog stadig lidt nervøsitet i hendes stemme, men det var ikke så slemt nu hvor de var væk fra gaden af. "Tak for det" hun begyndte og spekulere over, hvad Rex egentlig prøvede på siden han var begyndt og komme med forskellige komplimenter.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "luce du behøver ikke og sige tak vil altid gerne hjælpe dig og andre som har brug for det"sagde han roligt og så på hende med et smil og roligt gik han ind i elevatoren og fik den til at køre op til den sal de skulle op på, han så på hende med et smil på sine læber og der gik ikke lang tid før de var der oppe og roligt gik han ud af elevatoren igen og slappede bare mens han gik hen af gangen og hen til sin lejlighed og åbnede op for døren.
Han kiggede på hende "lad som om du er hjemme"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og det hele, han var ikke den der sådan var vild og voldsom når han var sammen med andre han var mere afslappet og alt det.
Han så på hende "hvad laver du så til hverdag andet en og være slave halløjet"spurgte han roligt og så på hende.

Hun fulgte bare stille og roligt med ham. Hun kunne sådanset ikke gøre andet for hun anede ikke hvor de var på vej hen udover hjem til ham. Hun smilede stille da han sagde, at hun ikke skulle sige tak for alt hans hjælp. Men hun mente sådanset noget andet, men hun havde ikke lyst til og sige ham imod for det kunne hun ikke se nogen grund til overhovedet. Hun smilede stille da hun hørte ham åbne en dør og sagde, at hun bare skulle føle sig hjemme. Det var dog lidt svært for hende når hun ikke var hjemme og ikke kendte hans lejlighed overhovedet. Hun anede ikke hvor tingene stod eller noget som helst "Tak tak" hendes stemme var rolig. Hun fulgte stille og roligt med ham ind i lejligheden. Hun slap hans arm dog da de var kommet ind og stod midt i rummet og prøvede og mærke omgivelserne omkring sig. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare ham da han spurgte hende om, hvad hun ellers lavede udover og være slave. Det var et meget svært spørgsmål for hende for der var ikke rigtigt andet hun lavede udover og prøvede og få sin hverdag til og fungere "Ikke andet end jeg prøver og få mit liv til og fungere nogenlunde normalt selvom det næsten er helt umuligt med alt det der sker rundt omkring mig" hun trak let på skuldrene og kiggede på ham.

Han kiggede på hende "det må være lidt svært når man skal stå parat overfor ens herre"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber, han så på hende og slappede roligt af "men hvordan har du det endeligt hvis der er en mand som mig og alt det gerne vil fx kys dig og sådan er det noget du vil bryde dig om og det kun et spørgsmål ikke fordi jeg vil gøre det"sagde han roligt og så på hende.
Han var bare lidt nysgerrig og alt det som så mange andre nok også godt kunne være og alt det halløj der, han så på hende og slappede bare roligt af og havde det ikke svært ved at snakke med hende da hun virkede sød og rar, han så på hende og ventede roligt på at hun ville sige noget til ham og alt det da der ikke var så meget andet og lave lige nu og her.
//sorry længden Luce //

Hun nikkede stille "Det er meget svært for han er meget krævende. Nogle gange ville jeg bare ønske, at han ville lade mig få fri en uge eller sådan noget bare for og kunne samle mig selv igen, men det vil han overhovedet ikke have eller høre tale om" hun sukkede kort. Hun blev næsten helt pas da han begyndte og spørge hende om hvordan hun havde det med fremmede der ville kysse hende og andre ting. Det mindede hende lidt om hans far Zankuji. Han var blevet sur og skred da hun ikke havde vidst nogle stor interesse for og ville have andet end et venskab kørende med ham. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv og smilte "Er ikke så meget for, at fremmede kysser mig eller noget lignende for vil lære dem og kende først inden det skal komme så langt. Skal endda stole på dem inden" hendes stemme var sød og rolig og alligevel var der e klang af bestemthed i hendes stemme, men han kunne lige så godt få det, at vide nu med det samme end senere.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "forståeligt nok"sagde han roligt og slappede bare af og gik så ud i køkkenet og tog sig et glas med vand og gik så ind til hende igen "vil du ha noget at drikke eller noget"spurgte han roligt og så på hende, for hun skulle da ikke bare stå der også han ikke tilbød hende et eller andet form for drikkeligt eller spiseligt.
Han kiggede på hende og smilte bare roligt for sig selv og havde det godt nok i hende selvskab for hun virkede sød nok men nu ville han nok også gerne lige lære hende og kende som hun ville kende ham og alt det der, han så på hende med et smil på sine læber "har du lyst til at lave et eller andet eller skal vi bare snakke"spurgte han roligt og viste ikke om der var noget hun gerne ville lave eller hvad hun ville og alt det der.

Hun stod bare stille hvor hun stod for hun anede virkelig ikke, hvor hun skulle gå hen eller noget som helst. Hun overvejede kort bare og smutte igen og tage hjem til Rafael og tage den straf som han sikkert sad og planlage på dette tidspunkt. Det ville ihvertfald undre hende lidt, hvis han ikke gjorde det. Hun hørte, at Rex gik væk fra hende, men hun vidste dog heller ikke, hvor han gik hen så hun tænkte han sikkert kom igen og det havde hun sådanset ret i for hun kunne høre kort tid efter hans skridt komme hen imod hende igen. Hun smilte stille "Hvad har du at drikke?" det var nu meget sødt af ham og tilbyde hende noget og drikke, men det føltes alligevel meget underligt bare stå i et hus hos en hun overhovedet ikke kendte eller kunne se. Hun trak let på skuldrene "Vi kan vel sætte os ned og snakke lidt" hendes stemme var rolig og mild.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "hmm har vand og sodavand og hmmm alkohol kan lave en drink der hedder hot body hvis du vil prøve den"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og tog en tår af sit vand, han kiggede på hende og slappede roligt af "Ja vi kan skam godt bare sidde ned og snakke"sagde han roligt og så på hende.
Han var bare glad for hun ikke var gået og alt det for hun virkede rigtig dejlig og sød selvom hun intet syn havde, men det betød jo ikke meget andet hun ikke kunne se og sådan, han så på hende med et smil på sine læber "så hvad vil du ha og drikke du må jo selv vælge"sagde han roligt og så på hende og ventede roligt på svar fra hende af og alt det.
Han så på hende med et smil på sine læber og ventede roligt og alt det for han kunne jo endeligt ikke så meget andet lige nu og her.