What now?! ~Luce~

Omgivelser: En masse snakkende folk, nogle gladere end andre.
Tid: eftermiddag, midden af oktober
Vejr: overskyet, dog uden regn, ellers køligt
sted: En cafe på gågaden


Tunge støvler som var bundet stramt omkring en ung kvindes fødder, kom lettere trampende op af gågaden, varslet om at det snart ville begynde at regne, fik folk til at søge ind i butikker og cafeer, andre fandt deres vej hjem. Kvinden så sig kort omkring, og løftede et øjenbryn *mærkeligt sted* tænkte hun, og fortsatte, en café kom til syne, og efter få sekunders overvejelse, besluttede hun at gå der ind. Der duftede, af en blanding mellem the, ny lavede sandwhites, ovnbagte kartofler, og kaffe. Kvinden ved navn Angie rystede kort på hovedet, hun havde hørt meget om dette sted, men havde aldrig rigtig været sikker på om det var rigtigt.
Hun så sig om, og i det samme kom en gående forbi og hendes bevægelse resulterede i at den fremmede spildte vand på hende "hvad satan laver du!" knurrede hun og skubbede hårdt til personen, som følg ind i et bord ikke så langt fra ulykkestedet, ved bordet sad en kvinde, ganske alene, men det tog Angie sig ikke rigtigt af. "forsvind med dig før du kommer til skade" knurrede hun og den fremmede mulede noget og gik hurtigt. "hvad?!?" halvråbte Angie, og så rundt på de folk der stirrede på hende, enten fordi de var overrasket, fornærmede, eller skræmte... eller noget helt tredie.

Hun havde valgt og sætte sig på en bænk i gågaderne. Hun var sådanset ligeglad med og sidde udenfor selvom det var begyndt og varsle om regn og uvejr, men hun havde fået besked på, at hun skulle holde øje med, hvad der skete i gågaderne og sørge for, at der var orden i det. Det var selvfølgelig Sakref som havde givet hende den ordre. Hun havde et par sorte bukser med og en rød hættetrøje hvor hætten var hen over hendes hoved, men hun kunne stadigvæk godt se noget når folk gik forbi hende. Hun havde ikke normale øjne. Hun havde nemlig kun kridhvide øjne, hvor der hverken var farve eller pupiller. Hun kunne ikke se folk som de normalt så ud, kun deres aura. Hun var ellers normalt blind og var blevet rigtig god til og bruge hendes sanser så det var faktisk ikke så nemt og angribe hende som mange folk gik rundt og troede. Hun rejste sig hurtigt op da nogen væltede ind over bordet hun sad ved. Hun kiggede på auraen der så ud til og være meget vred "Synes ærligtalt, at du skal til og tage dig lidt sammen" hendes stemme var bestemt og rolig.

"well well what do we have here?" knurrede Angie, ud fra Angies aura kunne denne fremmede kvinde, se Angies rigtige form, de lange sorte horn, som klart udstrålede ondskab, uanset hvilket humør hun var i, det var imponerende at en så "ung" dæmon kunne have så lange horn allerede, det skete hun hvis man havde gjort foruroligende onde ting, foruroligende mange gange.
"synes ærlig talt du skulle forholde dig tavs" kom det iskoldt fra Angie få sekunder efter, hun rettede sig op, og så aldeles mere fornem ud end hun før havde gjort. De sorte øjne med den røde streg uden om så op og ned af denne skikkelse, hvad bildte hun sig ind? Så igen, dette var et helt andet sted, og Angie vidste ikke rigtigt hvordan reglerne var, og om denne person som hun kiggede på var af nogen høj rang. Måske man skulle se tiden an, eller var dette det klogeste? Hun så kort tænksom ud, men besluttede sig for at blive, uden at vise nogen form for afmagt eller andet i den stil.

//ikke for noget men, Luce kan kun se aura altså om de er onde eller gode og om de er glade, sure eller triste ikke deres udseende//

Hun stod bare stille og roligt, men med ret ryg imod den fremmede kvinde. Hun skulle ikke komme her og tro, at hun kunne gøre hvad som helst her og så slet ikke når hun er en fremmed. Hun lagde sit hoved let på skrå "Hør her dæmon. Jeg synes du skulle slappe af og komme videre for ellers kunne det være du skulle tilbringe de næste 3 år i en mørk celle i fængslet. Nu er jeg blot venlig, men her i byen opfører vi os altså ordentligt" man kunne høre, at hun mente hvert et ord af det hun sagde. Hun gik tættere på kvinden og trak sin hætte af hovedet så hendes kridhvide øjne kom frem og hendes sandfarvet og blå/lillae hud kom frem, hvor det sandfarvet var i højre side og det blå/lillae var i venstre side som mødtes på midten. "Hvem er du egentlig?" hun lød bestemt.

//oh jamen gælder det ikke for hele deres krop? altså se hvor hvilke energier (om de er onde eller gode) ligger i kroppen ? ligesom når man normalt tegner aura?//

Hun knurrede kort, dette var ikke acceptabelt. Hun trak vejret ind, klemte øjende sammen og pustede ud og gjorde det samme igen, hun så igen på hende "hør her, reptil"knurrede hun koldt "det er meget muligt, at du tror du er i stan til at proppe mig i en celle, men du burde holde din mund, og holde afstand" Hendes stemme var iskold, hun kunne ikke være ret meget mere ligeglad med det denne kvinde sagde.
Angie så overlegent på hende, men bemærkede hurtigt hendes øjne *enten er hendes øjne som mine, eller... hun er blind?* hun så overvejende på hende knyttede så hendes højre hånd, som gjorde hun klar til at slå hende.
Hun smilede kort, koldt og grusomt, ikke at denne kvinde kunne se det. "det kommer ikke dig ved hvem jeg er, now back off" hendes stemme var iskold og bestemt, dette lød mest af alt som en order.

//Hun kan kun se om de er høje eller store ikke om de er mand eller kvinde//

Hun stod roligt og kiggede på kvinden. Hun var ved og være godt træt af denne kvinde, men hun ville ikke lade sig kue pga en fremmed tøs ikke kunne opføre sig ordentligt. Hun havde skærpet sine sanser mere og mere så hun kunne høre hvert et trin, hvert et åndedrag, hver en lille vind som rørte på sig for og kunne holde styr på det der skete omkring hende. Hun rystede stille på hovedet "Hør her dæmon. Det hjælper ikke og være grov i denne verden og hvis det er kontakter jeg bare din leder så må han afgøre hvad der sker med dig. Eller også bliver det ejeren af denne by som får lov til og bestemme din skæbne jeg er ligeglad. Jeg gider ihvertfald ikke bruge min tid på sådan en uopdragen unge som dig" hendes stemme var overraskende rolig og mild, men var samtidig meget bestemt. Hun kunne mærke hvordan kvinden stirrede på hende og det smilede hun bare af. Hun lagde sine arme over kors "Jeg adlyder ikke ordre fra andre end min mester og sådan er det bare. Tag og opfør dig pænt" Hun gik tættere på kvinden roligt og stoppede nogle få meter fra hende.

//Men du kan se deres "rigtige" skikkelse?//

Angie smilede *lets have some fun* tænkte hun, det var tydeligt at se, at denne kvinde var irriteret. Dette var for hende morsomt, det skulle nok blive sjovt. Kvinden registrerede hendes håndbevægelse, det var alt hvad Angie behøvede. Hun smilede kort og sarkastisk, dette beviste hendes teori, kvindens øjne mødte aldrig Angie's og hun så tydeligvis ikke på hendes mund, det måtte betyde at kvinden var blind, men havde trænet hendes andre sanser nok til at kunne stole fuldt og fast på dem. Hvis Angie kom tæt nok på denne kvinde, ville hun med lethed kunne blokere den eller flere af disse sanser over en kortere eller længere periode, alt efter hvor længe hun havde til det.
"reptil, jeg er på ingen måde grov, jeg tiltaler dig ligesom du tiltaler mig" kom det koldt fra hende, hun så for en kort stund forvirret på kvinden, men regnede den hurtigt ud "jeg har ingen leder, og kommer ikke til at have det, ej heller høre jeg til denne by, jeg har haft nok overordnede for de næste par hundrede år" kom det koldt fra hende, dette var nok ikke det smarteste at sige, men det var sådan tingende var for hende indtil videre "så kontakt du hvem du vil, fordi du ikke kan gøre noget selv, det kommer ikke mig ved" hendes stemme var kold, og overlegen, hun anså tydeligvis ikke dette væsen for at være noget. Hun tog sig ikke af fornærmelserne i det hun sagde, de prallede for nu af på hende. "jeg opføre mig pænt, indfind dig med min tolkning af det" hun hævede et øjenbryn da kvinden kom tættere på, en provokation. Det var for hende ligemeget, lige nu.

//Hun kan kun se højden på folk og auraren er kun i farver som fx blod rød for vrede, had, hævn osv. Hun ser ingen detaljer som fx om de har horn eller har kort eller langt hår//

Hun rystede lidt på hovedet og smilede. Hun havde ikke tid til og bruge sin tid på denne tøs. Det var ihvertfald tydeligt, at se at hun ikke hørte til i denne by eller retter nogen anden sted hvor hun havde været. Måske hjemme ved Zann som hans slave, men ellers kunne hun ikke finde andre steder denne tøs passede ind. Selv hos Rafael ville ikke passe ind. Hun kiggede lidt på hende "Er så vidt muligt ikke et fireben der spiser insekter lille ven" hendes stemme var rolig og mild. Utroligt, at hun kunne holde sin facade oppe. Hun havde skudt den irriterede minde væk og begyndte istedet og nyde og drive denne tøs til vanvid "Du er dæmon du har en leder. Led efter Rafael så finder du ham. Kan også finde ham til dig hvis du ønsker og møde ham, men det koster" hendes stemme var rolig og venlig. Hun vendte ryggen til tøssen og rakte en hånd hen i vejret som et farvel vink "Skal videre, men hvis du vil vide noget om denne by, om nogle folk eller har brug for en tjeneste så led efter mig" der var en rolig latter i hendes stemme og hun begyndte roligt og gå hen imod kroen ikke så langt væk fra dem.

//Meget af Angies ondskab ligger i hendes horn, det var bare derfor x3 //

Hvor ville denne skabning hen med dette? Angie sukkede kort og rystede på hovedet, det måtte hun selvom, Angie havde for travlt til dette, hun havde brug for at finde rundt, men hvordan kunne man finde rundt når man ingen gang vidste hvor man var? Angie smilede sarkastisk til det kvinden sagde, selvom hun ikke kunne se det, var dette en refleks fra Angie's side. Jo kvinden irriterede Angie en del, men hun drev hende aldeles ikke til vanvid, der skulle efterhånden en del til. Hvad var det, hun ikke forstod? Angie rystede på hovedet "jeg har, som tideligere sagt, ingen leder" kom det koldt fra Angie "så jeg ser ingen grund til at skulle finde denne Rafael" var der klaner dette sted? hørte en race automatisk ind under en leder? Dette ville nok koste Angie nogle problemer, men hun nægtede at underligge sin en bare fordi det var forventet? Hvad var det for et sted hun var havnet?
Angie knurrede, hvorefter hun tryggede et par steder på hendes arm, hun var ved at være godt irriteret, nok mest af alt fordi hun ikke kunne finde hoved og hale i det hele, midlertidig havde hun fundet ud af at hendes dæmoniske form var blevet låst, dette irriterede hendes også, hun behøvede viden om stedet, men skulle hun spørge en som hun netop havde angrebet? Dette var jo bizart! hun fortsatte med at trygge, og langsomt skiftede hendes humør og hun blev mere rolig, og hun blev mindre stresset, hun lukkede øjende... hun blev nød til at bide det i sig "Jeg leder efter en blondine, Camil ...Camilla... Camille eller noget i den stil... kender du hende" Angie's stemme var kold, men den var så venlig som hun kunne tvinge den til på nuværende tidspunkt. Hvis hun kunne finde blondinen, kunne det være hun kunne forklare hvor helvede hun var havnet!

//Luce ser kun en krop altså ligesom en udskæring, hvor den måske er blandet rød og blå som vrede og sorg ^^//

Hun gik roligt væk fra den fremmed kvinde. Hun gad virkelig ikke bruge sine kræfter på hende. Hun ville hellere kontakte Rafael og fortælle ham, at han har nogle dæmoner der ikke tror på, at de er underlagt ham ligesom hun var underlagt af Sakref så længe hun var hans lærling. Hun smilede stille for sig selv og rystede på hovedet da hun kunne høre kvindens sætning imens hun gik stille "Tro hvad du vil, men ligesom Sakref ejer denne by så har Rafael magten over jer dæmoner. Hvis han siger du skal dræbe en skal du gøre det ellers er det dig han straffer istedet indtil du gør hvad der bliver sagt, men det styre du selv" Råbte hun tilbage til kvinden med alvor i stemmen. Hun vidste hvordan Rafael var. Hun havde været hans slave og det var rigeligt for hende. Hun gik roligt hen imod den rige del af Doomsville. Det var langt, men det var ikke noget og gøre ved hun skulle passe sin træning så måtte folk vente. Hun stoppede op da hun hørte Camilles navn og vendte sig om og gik hen imod kvinden igen "Kan være jeg kender hende og kan være jeg ikke gør, men kan ikke se en grund til og fortælle dig det når jeg ikke ved hvem du er og hvor du kommer fra og hvad du laver her" hendes stemme var kold og alvorlig.

//okay så er jeg med xD//


Angie himlede med øjende, den kvinde ville vide for meget, som hun ikke skulle. Hvad i satans søde navn vedkom det hende? "Rafael" mumlede hun, smagte på ordet, han lød interesant, og det lød endnu mere interesant at han havde magt over en hel race, hvor fascinerende, men han havde næppe magten over hende, før hun havde set en grund til at han kunne få den. "Du må hilse ham" kom det koldt fra Angie, hun ville gerne møde ham, se ham an, ingen absolut ingen skulle have magt over hende, før hun selv mente at de var værdige til det. "jeg dræber når det passer mig bedst, og lader vær hvis jeg ikke lyster det" kom det koldt fra hende, ikke i et flabet var, men Angie havde for længst glemt hvordan man sagde ord i en venlig tone. "jeg skal snakke med hende, det er for mig meget vigtigt, og hvis du har nogen intentioner om at jeg skal finde ud af at 'indrette' mig i samfundet, så er det bedst at jeg finder hende" Angies ansigt var neutralt, hun var skam på ingen måde respektløs eller flabet, hun ville bare ikke at folk vidste for meget "hvis mit navn er så vigtigt for dig, så skal du få det, hvis du fortæller mig hvor jeg kan finde denne ... Camille?" hun så op og ned af denne kvinde, hvorfor ville hun vide alt dette? var det for sladderens skyld, eller fordi så kunne hun lettere stikke hende? "mit navn er Angela" hendes efternavn behøvede hun vel ikke, eller var hun krævende?

Hun var sådanset ligeglad med denne tøs. Hun kom sådanset ikke hende ved og hvad skulle hun bruge denne tøs til? Som ven? HA så hellere prøve og blive venner med Rafael og den dag vidste hun udemærket godt aldrig kom og sådan var det. Hun rystede på hovedet "Det er sjældent jeg snakker med ham. Det skal være høst nødvendigt, at jeg tillader mig og snakke med ham. Han kommer ikke under eller over mig da jeg overhovedet ikke tilhøre hans race eller ham, hvor du derimod tilhøre ham da du er dæmon" hun sagde det lige ud. Hun kunne ikke se nogen grund til og holde ting skjult for denne kvinde omkring hvordan landet lå. Hun sukkede lidt "Altså jeg vil ikke give folks informationer videre før eg ved hvem der spørger efter dem sådan er det altså bare. Det er det man kalder opdragelse og man ikke er en sladertaske" Hun lagde sit hoved let på skrå "Så du siger, at du overhovedet ikke kommer fra denne verden?" Der var en undren i hendes stemme. Men det gav nu også meget bedre mening for hende hvorfor denne kvinde var som hun var. Hun rakte sin hånd roligt ud imod Angela og så mere rolig ud efter og have hørt hendes navn "Jeg hedder Luce. Jeg kan dsv ikke fortælle dig hvor Camille befinder sig da jeg ikke selv ved det, men jeg kender en del som måske kan hjælpe dig med og finde hende" der var en mere mild og rolig klang i hendes stemme end der havde været tidligere.

Angie mumlede noget uforståeligt på russisk, med en let irriteret mine. Et sprog hun nok ikke havde hørt før, men det kunne jo være at de havde adopteret sproget her. Et smil gled hen over Angie's læber da kvinden talte igen "sjældent?" kom det kort fra hende, og smilet forsvandt igen. Kunne det være, at denne kvinde var bange for denne Rafael? Var han så frygtindgydende, at hun, selvom hun ingen gang var i denne race, frygtede ham? Interesant. "ja det bliver du jo ved at fortælle mig" nej Angie nægtede at tilhøre nogen, det var en underlig orden de havde her.
"hmm det virker rimeligt, at du ikke giver informationer videre uden at vide hvem der spørg" hun lukkede kort bekræftende de sorte øjne, og så så igen op på kvinden. "huh, nej det sagde jeg aldrig" kom det koldt fra Angie, hun havde ikke sagt en sådan ting, men det kunne vel være ligemeget, kunne det ikke? Underforstået, havde hun vel også sagt det. Angie så lettere overrasket på den fremrakte hånd...var hun nu blevet venlig? Angie tog hånden og klemte den svagt "Angela Morituri, og det er en skam at du ikke ved hvor hun er" Hun slap hånden, og betragtede denne kvinde, dette var ikke ventet. "det ville være en stor hjælp hvis du kunne sige mig, hvem disse mennesker... det er for mig meget vigtigt at finde hende" hendes stemme var stadig kold, men ikke bevidst.

Hun undrede sig lidt over, hvad det var denne kvinde sagde. Hvad søren var det for et sprog? Det lød for hende som det rene vulapyk. Hun rystede letter på hovedet og ignorerede kvindens mumlen da hun ikke fattede hat af det alligevel. Hun nikkede stille "Jep han er ikke ligefrem den folk opsøger godvilligt, men jeg har bare ingen grund til og kontakte ham derfor er det sjældent." hun ville ikke fortælle hende, at hun havde været hans slave, men det ragede sådanset heller ikke hende. Hun vidste ikke helt om hun skulle sende hende til og snakke med Rafael eller Sean eller dem begge. Hvem var nok den bedste for hende for og finde hende? Det vidste hun dog ikke helt. Hun grinte stille "Nej du sagde det ikke direkte, men inddirekte da du sagde, at du skulle snakke med Camille for og indfinde dig her i landet og efter det sprog du snakkede før kan det kun betyde, at du ikke kommer fra denne verden eller dette land" Hun smilede stille og ventede på, at hun tog imod hendes hånd før hun ville trække den tilbage. Hun klemte blidt til hendes hånd da hun endelig havde taget imod hendes og klemte den blidt og trak den til sig "Rart, at møde dig. Skulle nemlig selv snakke med hende om nogle ting så det fint nok" hun tænkte lidt over det og smilede "Du kan prøve og kontakte Rafael. Dæmonernes leder. Sakref Morladin byens leder eller Sean. Det er de eneste jeg kan komme i tanke om som har kontakt til Camille" hendes stemme var rolig og venlig og hun vidste godt, at det ville være nemmere for hende og snakke med Sakref eller Sean end Rafael. Ihvertfald for Luce om Angela skulle kontakte Rafael vidste hun ikke helt.

"han lyder... interassant" hun så eftertænksom ud, og et koldt smil listede sig frem på hendes læber. Angie hævede sit øjenbryn og kunne høre at kvinden ikke sagde alt, men det kom sikkert heller ikke hende ved, smilet forsvandt igen og øjenbrynet faldt på plads. "hmm" mumlede Angie, jo hun havde vel indirekte sagt det "korrekt, jeg har ingen anelse om hvor i satans søde navn jeg er" hendes stemme var kold, og hun rystede på hovedet af sig selv, et kort fnys kom fra hende. Hvorfor forholdt hun sig ikke bare tavs? Naah det kunne vel være det samme? Hun så for en kort tid lidt skeptisk på denne kvinde, hvis hun selv have en angst for denne Rafael, hvorfor sendte hun så Angie hen til ham? Det var måske svært at få fat i hende Camille? "hvad skal du med Camille?" skulle hun advare hende før Angie kom? Eller havde hun faktisk et ærinde men hende?
Hun rystede tanken af sig og løftede og sank skulderne et par gange, hun manglede at lave noget, hun plejede at være meget mere aktiv, og desuden have et bedere sted at sove. "hvor finder jeg disse personer, og er der nogen jeg i starten burde undgå at finde?" hun kunne vel lige så godt få så mange brugbare oplysninger ud af kvinden som muligt, der var trods alt dumt ikke at gøre dette.


/undskyld det korte svar XS //

Hun trak let på skuldrene "Han er nem og regne ud når man kender ham, men det er som man ser på det vil jeg tro." hun vidste ikke helt hvad ellers skulle sige omkring Rafael. Luce vidste ihvertfald hvad hun skulle gøre for, at hun så vidt muligt ikke blev straffet eller noget, men det lære man jo som slave selvom hun er ude af det liv nu. Hun lagde sit hoved let på skrå og stirrede på Angelas aura "Altså jeg kan fortælle dig, at lige nu befinder du dig i Doomsville i den mere dystre ende som vi kalder for Rotten Root District og verdenen her hedder Underworld, men hvis du ikke er her fra, hvor er du så fra?" der var en skjult nysgerrighed i hendes stemme. Det var faktisk utroligt, at der var så meget hun vidste om Underworld og hvor hun var selvom hun var blind, men det var vel en leve sag, at lære hvordan man ved hvor i verdenen man er. Hun kunne nu også genkende de fleste lugte fra de steder hun havde været. Hun tænkte sig godt om før hun svarede Angela på hendes spørgsmål"Skal snakke med hende om noget der sådanset ikke vedkommer andre" hendes stemme var hverken kold eller noget selvom den lød meget bestemt, men den var sådanset meget rolig og mild. Hun kunne høre på Angelas krop hvordan vinden fra hendes krop når hun bevægede sig, at hun var så småt ved og blive rastløs. *Hun må finde noget og beskæftige sig med* tænkte hun og smilede roligt "Rafael er en man ikke kan undgå og genkende og ham kan man finde forskellige steder da han ikke er til og holde styr på. Sean finder du hjemme hos ham selv, men hvor må du finde ud af hos en anden da jeg ikke fortæller hvor han bor efter aftale og Sakref er du nød til og finde en der kan skaffe en aftale med ham om og møde ham og få en samtale hos ham og det er lettest hvis du finder en af hans lærlinge" hun tænkte kort inden hun fortsatte "Altså de er alle 3 nogen de fleste har forskellige meninger om, men det kommer selvfølgelig an på hvilken race man er og hvilket indtryk man giver dem" hendes stemme var direkte og rolig.

”hmm … det er vel godt” igen var følelsen af at hun ikke fortalte det hele, men Angie ignorerede den, det var ikke noget hun behøvede at vide, så vidt hun følte, måske havde hun et eller andet forhold til denne Rafael som Angie burde vide, hvis det var fordi de hadede hinanden, og det ville blive sværere at snakke med Rafael, nu hvor hun havde snakket med Luce, så blev det jo hendes problem, men det virkede ikke sådan endnu. Hun så tænksomt på kvinden, men det ville nok ikke engang hjælpe at spørge. ”heh” Angie fnøs kort, og et let sarkastisk og koldt smil gled hurtigt hen over hendes læber. Hvorfor hjalp denne kvinde, når Angie nu var så kold over for hende? Normalt gjorde Angie kun noget hvis hun selv fik noget for det, og hvad regnede denne kvinde med at få ud af at hjælpe hende? ”Rotten Root District” hun smagte på ordende, underligt navn, det lød langt fra indbydende. ”Underworld? Underverdenen? ” Angie smilede kort og koldt, det lød ligesom den verden, menneskene havde navngivet Hades verden til, der var noget tiltrækkende ved dette navn. ”hvor jeg kommer fra?” hun så skeptisk på kvinde, jo hun kunne vel godt fortælle hende det, det kunne vel ikke skade hende på nogen måde ”jeg har boet de fleste år af mit liv, på Jorden, men jeg går ikke ud fra at det siger dig noget?” hun tænkte sig lidt om, det hele så lettere middelalderagtigt ud, og hun overvejede hvor langt de egentligt var kommet med deres medicin, men hun vidste ikke helt om hun skulle spørge. Et koldt smil kom frem på hendes læber ”meget vel, hvis du ikke vil sige det, så er det jo din sag” hun var åbenbart stadig lidt reserveret, men det var nok godt nok. Hun tog sig til hovedet, og knurrede lavt ”kunne vi… gå lidt rundt mens vi snakker” hun blev små aggressiv ved ikke at lave noget, og det at hun nu skulle spise sjæle i stedet for … andet… var en stor omvæltning for hende, for slet ikke at snakke om hvor irriteret hun blev når hun ikke fik søvn, og hun havde intet sted at sove sådan rigtigt. Hun lagde hendes hoved let på skrå, da hun fortalte om de 3 mænd. Efter aftale? Hun bed mærke i dette, hvorfor havde hun en aftale om dette? ”kan du fortælle mig hvem hans lærlinge er?” dette ville gøre det en del læggere for hende, hvis det var ham hun valgte at få fat i. Hun så afventende på Luce, og håbede på at hun ville være med til at gå lidt rundt, ellers var det begrænset hvor længe Angie kunne holde ud af stå mere.

Hvorfor skulle hun også være sådan et varmhjertet? Hun hjalp næsten alle folk der havde brug for det og så var hun sådanset ligeglad med om de var kolde overfor hende eller ej der var dog nogen hun nægtede og hjælpe og det var fordi de havde haft et meget dårligt indtryk på hende og sådan ville det for det meste være. Hun nikkede stille da Angela gentagede navnet på den del af Doomsville de var i. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare det om Underworld var underverdenen og valgte så istedet og lade være med og svare på det. Hun måtte snakke med en anden om dette, men hvem kunne hun ikke lige komme i tanke om. Der var en klokke der ringede i hendes baghoved da Angela fortalte, at hun kom fra jorden af. Det gjorde Sakref jo også "Det siger mig noget og vil derfor også anbefale dig og prøve og få et møde med Sakref Morladin. Han er meget flink og snakke med selvom mange ser ham som en ond person, men det er vel som man møder ham og hvordan man er overfor ham. Vil ihvertfald anbefale dig og lægge din kolde tone til side, hvis du vælger og kontakte ham" hendes stemme var direkte og alvorlig. Den eneste grund til, at han ikke havde ladet Bron smide hende i fængsel var fordi han kunne se noget brugbart i hende selvom hun snakkede meget nedværdigende til ham til og starte med. Hun nikkede stille og gik forbi Angela "Vi kan sagtens gå imens vi taler så får du måske også nemmere ved og finde rundt her senere" imens de gik rundt i gågaderne tænkte hun lidt over, hvordan hun skulle forklare Angela hvordan Sakrefs lærlinge så ud uden og afsløre sig selv direkte "Sakrefs lærlinge håndhæver og sørger for, at folk her i byen følger loven så vidt muligt og griber ind hvis der sker noget som fx et overfald. Nogle af dem virker meget stærke og robuste andre virker til og knække sammen på midten uden videre, men har en speciel styrke i sig alligevel. Hans ene lærling hedder Bron og han går altid med en meget stor og tung rustning og han har en anden som har fået nogle specielle tegn på sine hænder, men alligevel er hans lærlinge svære og skille ud fra mængden" hun var dog glad for, at haft skjult sine hænder under sin kappe for ellers havde Angela regnet ud, at den sidste var hende selv.