Time has passed I can´t rember you but I know i know you Mie

Tid: middagstid
Sted: the forest nær e lille bæk
Vejr: solen skinner og det lunt
Omgivelser: ret så stille

Solen skinnede og kastede sin varme farve ned over bladene som gav dem forskellige nuancer af grøn, nogle lysere end de andre, hun havde valgt en afslappende dag ude skoven, hun lå på skovbunden sådan at albuerne støttede hendes ryg sådan hun lagde helt på jorden, ingen vidste hvorfor at engel ville vælge dette sted andet en englen selv, Bethany havde valgt skoven fordi det gav ro i hende hoved, hun var sikker på at vis, man ikke kunne få fred, men at folks tanker pressede på hele tiden så ville de søge til fulgt i den stille faktisk havde overnattet ude ved det smukke sted hele natten. Bethany lyttede til fulgene som sang deres glad melodier og til bækken vis klarer vand strømmede forbi i fuld fart og med en afslappende kluk lyd. Hun smilede bredt idet hun vågnede op, hun vidste ikke horfor, men hun havde på fornemelsen at hun havde været her før, men hvornår kunne hun ikke huske. det måttet havde været før hun blev angrebet af den vampyr som havde givet hende hukommelsestab.
Bethany sikker på det bare noget hun havde bildt sig selv en, hun havde da aldrig før været her, hun satte sig op og bed sig svagt læben, en kold og klam følelse af at havde glemt noget her ude skyllede ind over hende, hun fik . Bethany rejste sig op med sæt, det ville ikke stoppe. Hun spredte sin vinger ud og skulle lige lette fra jorden da noget stoppede hende i at gøre det.

Tøj: http://miahays.com/Mia-Hays.jpg


Igennem den dejlige skov løb der en ung pige ved navn Mie og ved siden af hende løb der en hvis hund ved navn Buller, Mie og Buller var bedstevenner og ikke nok med de er bedeste venner så er det også i familie, Buller er lillebroor til MiE men kun på nogen få minutter, Mie var ihørt et par luseblå buksler og en halv lang bluse som næsten går hende ned til knæne, hendes hår er langt og lusebrun samt hendes lysegrønne øjne som skringer op af solen lys, på hendes små fødder havde hun et par lysebrune sko som går lige ned under hendes knæ.

Mie var taget ud i skoven for hun kunne lige huske at der var her hendes forældre havde efterladt hende den aften hvor en masse folk var efter sådan nogen væsner som hende og Buller, Mie kan ikke rigtig huske hvordan hendes forældre så ud eller hvordan de var, og hun viste slet ikke om de overhovedet levede, det eneste hun viste var at de ikke havde ledt efter hende, hun kan huske et ansigt fra det elver flok som havde fundet hende og taget sig af hende og havde lært hende alt hvad man skulle kunne når man levede i skoven, Mie løb vider ned igennem skoven men stoppede hurtig på af hun kunne mærke at Buller var usikker på at løb vider, hun så sig rundt og opdgede at foran hende stod en kvinde, hun havde nogen store flotte vinger elelr det synes Mie at denne kvinde havde, hun havde aldrig set sådan et smuk væsen, men og kvinden var ond eller god kunne hun ikke finde ud af at så og kigge på hende uden hun viste det, derfor valgte Mie uden vider at tage noen skrigt fra og hoste vagt så kvinden kunne høre hende.

Bethany fór forskrækket sammen da nogen rømmede, hun lyttede svagt til det og gjorde op med sig selv at personen ikke ud gjorde en trussel. Hun vendte sig om smilede forsigtigt til pigen og hende hund, det gik ikkeop for hende med samme at hun stodover for santunie og at de var søskende. Hun lagde kort hovedet på skrå inden en tanke f varme og lyst til at beskytte den lille pige imod alt hvad der kunne forkomme af  fare. Hun følte sig underlig tilknyttet til denne pige og hendes bror. Hun sagde ikke ikke noget stirrede bare, end vendte sit blik væk da det gik op for hende at pigen måske ikke ville synts at det var rart. Hun sukkede svagt inden hun med et suk trak sine vingerind i kroppen.

// undskyld korte svar, men min krea er en smule forsvundet//

//Det er iorden sådan kan vi alle havde det//


Mie så hvordan den denne unge kvinde så på Mie, hunden til Buller gik lidt længere hen til Kvinden så han kulle dufte til hende for at se om han kendte hende, lige i første omgang kunne han ikke kende hende men så viste han hvem var, Buller så hen på Mir med glæde i øjne og sagde men en glad stemme *Mie hun er en engel, en skytsengel, hun er din skytsengel* Mie så med store øjne på hunden og der næst på kvinden som så væk igen, Mie gik også lidt tætter på, men kunne ikke kende hende, "Hvad, er hun min skytsengel Buller, hvordan ved du det?" Hun så ned på Buller som var begyndt at gå rundt om englen, *Mie det var hende som lade os ud i skoven den aften vores forældre blev dræb*


//Kan godt se jeg slev har krea svigt:-P//

Bethany var lige så forvirret som Mie var, men lidt efter hundens ord fik nogle billeder af en lille baby og hvalp som en kvinde holdt hun kunne se hvem det var, men vis det var Mie så måtte det jo være hende. Hun hurtigt lukket sine øjne så billederne af Mie ikke ville blive vidst og så Mie ikke blev bange. Hun vidste ikke helt hvor billederne kom fra, men vidste at det ikke var hverken fra Mie eller hunden. Så det måtte jo være hendes engen. Hun smilede ganske kort også  forsvandt billederne. Hun gik hen til Mie satte sig på hug foran hende. Hun huskede nu delen af denne aften, Bethany var pigens barnepige, hun boede der sommetider, hun gjorde de gratis og nu vidste hun hvorfor hun havde gjort det. " jeg kan huske en smule" sagde hun åbende øjne og smilede i Bethany´s øjne kunne se forældrene og Bethany spise dette billed var ikke et dem bevægede sig.  Hun var så frygtelig ked af det, men hun huskede ikke deres navne, menn vidste at da hun kom tilbage efter flyve turen, var de væk. Bethany kunne ikke huske om de var døde, men de var i hvert fald ikke huset da hun kom hjem.
Bethany smilede, hun ville ikke skræmme hende med hendes øjne, men bare vise hende at hun kendte hende og at selv huskede det. Bethany brugte timer efter hun sat søskende parret af i skoven som de havde aftalt, men de havde ikke aftalt at de skulle være væk når kom tilbage. Hun kiggede bort " jeg ked af al den smerte jeg forvoldt dig" sagde hun trist inden rejste sig, men hun var her nu og hun ville gøre skaden god igen.

//undskyld jeg ikke har svaret, har været lidt væk fra min pc og mi hverdag, men håber stadig du har lyst til at emne//