Oh.. Hey shifty! Long time since. -Shifty-

S: The valley of Dead.
O: Koldt, man kan ingenting se for tågen og dog kan man fornemme at der er nogen som holder øje med dig.
V: Tåget og koldt.
T: Morgen.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hvad fik ham til at begive herned? Svaret var enkelt.. Nej, det var det egentlig overhovedet ikke, han havde ikke den fjerneste ide om hvad han lavede der og han havde ikke tænkt sig at finde ud af det. Men, med det samme han troede at han sagtens kunne undgå problemer, så kom der en bunke nye smidt i hovedet på ham og som han ikke bare kunne rydde væk, ved at skubbe dem ind under sengen. Det var ikke fordi det var et helt stort problem, det var bare en flok zombier der var efter ham og fulgte efter den aura der sværmede ud af ham og som han ikke kunne fjerne! Minus ved at være engel, man havde en aura og det så ud til at der var mange som fandt den interessant. Med en irriteret mumlen, gik han hurtigt igennem sumpen og så sig ikke over skulderen. Han var ikke bange for zombierne, han var hurtigere end dem og det nyttede aldrig noget at gå i panik. Jorden smattede under fødderne på ham, smattede op på buksekanterne og gav en smattende lyd efter sig. Der var meget der var smattet, for at sige det lige ud. Han bandede for sig selv, da han pludselig gik ind i nogen og nær havde væltet personen omkuld. "Beklager, regnede ikke med at der var andre her,"

// fandt bare på noget xD //

Shifty var taget til The Vally Of Dead, hun ville bare ud og gå og få noget luft, men tågen gjorde det ikke let at finde rundt omkring..
Jorden var blød.. retter sagt var den smattet, ikke noget for Shifty at gå i, men det kunne ikke altid undgås..
Hun gik lidt i sine egne tanker mens hun prøvede at undgå at glide rundt i den smattede jord..
Hun kom til at gå ind i en, hun væltede næsten, men blev dog stående "nej.. nej det er mig der ikke kigger mig for" sagde hun meget undskyldene mens hun hurtig kiggede hen på vedkommende, hun havde ikke set ham før, men alligevel mindede han, hende om en eller anden..

// jaja det overlever jeg nok det er da godt //

// Jamen, tak tak Godt det kunne bruges xD //

Hun virkede.. Meget bekendt. Hendes ansigt, specielt hendes øjne og smilet på sine læber. Et kort øjeblik stod han og studerede hende, som var han en maler der skulle til at male hende på sit lærred og derefter sælge det til hele verden. Det var ikke for at være uhøflig at han gjorde det, men det var desværre noget han gjorde når han fandt en person bekendt og denne pige, virkede alt for bekendt til at han bare kunne ignorere det! Han lagde hovedet på skrå, smilede svagt og kørte derefter en hånd igennem håret i en afslappet bevægelse. Da det gik op for ham at han ikke havde sagt noget til det hun sagde, bed han sig i underlæben for at vågne op og skubbe de irriterende tanker væk omkring at han kendte hende!
"Nej nej, det er mig der burde være mere opmærksom," sagde han og kiggede hende i øjnene.. Hun var virkelig bekendt.

Hun havde set ham før.. et eller andet sted.. men hvor?
Hun undrede sig længe over hvor hun kendte ham fra.. indtil han sagde noget..
Hun tænkte ikke rigtig over hvad han sagde og fangede heller ikke det hele "det er lige meget" sagde hun mens hun smilte kærligt til ham.
"forresten jeg hedder Shifty" sagde hun stille og venligt, men med et kækt smil..

// sorry det har været en lang dag :/ så har ingen fantasi lige nu :/ //

Shifty! Der slog det pling for ham! Shifty, det var da hende som reddede ham og Jacob fra Victoria dengang! hvordan kunne han glemme det kække smil og de smilende øjne! Han følte sig nærmest helt dum over ikke at have kunne kende hende, trods alt havde han været glad for hende som lille. Smilet voksede på hans læber og lige pludselig havde han lyst til at svinge armene om hende og kramme hende. Men, det var nok ikke det bedste at gøre, når hun ikke kunne genkende ham.
"Hej shifty, navnet er Josh," sagde han og håbede på at det vækkede noget i hende og at det måske kunne få hende til at genkende ham.

// i orden ^^ //

Shifty kiggede lidt undrende på ham *Josh?* tænkte hun stille, det var da der fra hun syntes han virkede bekendt...
Hun lagde hovedet på skrå med et skævt smil på læben "Josh? jamen hvordan?" det var ikke længe siden hun havde haft Jacob og Josh på besøg, eller retter de overnattede hos hende..
Tanker fløj rundt i hovedet på hende, indet hængte sammen længer for hende..
*det er Josh.. men hvordan?* Hun rystede lidt på hovedet for at komme af med tankerne, hvor hun kiggede på ham igen..

Så skulle han til at fortælle den lange historie igen, han burde at være en historie oplæser på et bibliotek, eller han følte sig i hvert fald som sådan en. Ikke at han havde noget imod at hun spurgt, for selvfølgelig ønskede man en forklaring på at han lige pludselig var blevet meget ældre.
"Jo ser du, jeg er Josh fra fremtiden, det vil sige at den lille knægt du har haft snakket med stadig er her og at jeg blot er kommet til hans tid, for at finde ud af hvem jeg var," Han smilte til hende og lagde hænderne om bag nakken. "forvirrende, men sandt ja,"

Shifty lagde hovedet lyttede på skrå, og forsøgte at få forvirringen til at blive mere forstående i hendes hoved.
"jo det var ret så forvirrende" sagde hun kækt til ham, hun forstod godt hvorfor han vil vide hvem han var, Shifty ville da også gerne selv vide hvem hun var engang..
Hun rystede på hovedet for at få den tanke ud af hovedet igen, hun smilte bare kækt til Josh, som så er fra fremtiden, hun roede en hånd gennem hånden, og tænkte lidt mere over den forklaring..

// undskyld, jeg er fuldstændig lost lige nu  //

Han vidste at det var forvirrende. Trods alt var det ikke noget man hørte om hver dag. Forsigtigt kørte han sin fod rundt i det grå sand. Det var en smule akavet at skulle forklare det hele, men han prøvede så godt han nu kunne at få det til at virke normalt i blandt andre. De fleste havde vendt sig til det, selv den yngre ham havde vendt sig til at han var der.. Lige som han skulle til at sige noget til hende, blev han afbrudt af en mærkelig lyd, der kunne lyde som en kat der spandt og en hund der gøede på samme tid. Ligesom han vendte sig om, stod en zombiehund bag dem, med savl hængende ned over den hudløse kæbe.. Josh gik hen ved siden af Shifty, tog fat i hende og ren automatisk løb han.. Hunden gjorde som dets instinkt og fulgte med dem.. Hurtigt var han henne ved et træ og bad Shifty om at kravle op i det..

Shifty smilte af ren forvirring over forklaringen, men lige med et trak Josh hende med, hun kiggede bag efter dem og så en zombihund, sådanne en havde hun ikke lige set før, hun blev bedt om at kravle op i træet, og skyndte sig der op og ventede på Josh, "hvad i alverden? hvor kom den fra?" Shifty var helt ude af den, alt gik så hurtigt..

// undskyld endnu engang -.- blev forvirret over hvad jeg skulle svare med en zombiehund XD //

/ Beklager, skulle finde på noget hurtigt xD /

Han klatrede selv op i træet. Så snart han havde fundet sig til rette, løftede han en hånd og lod dets overflade hænge over hundes hoved. Langsomt kom der et lys ud af hans hånd.. Elondas lys.. Hunden gøede til at starte, men til sidste måtte den indse at den ikke kunne tåle lyset og stak halen imellem benene. Eller, hvad man en kunne kalde det rådne stykke kød der hang på dets bagdel. Han fjernede sit lys, åndede ud og så hen på Shifty med et smil. "Jeg aner det ikke, de mest skøreste væsner findes i den her verden!" Han lavede store øjne, hvor han derefter kravlede ned af træet. Automatisk rakte han sin hånd op imod Shifty som hun kunne tage imod hvis hun ville.

// Jaja det går nok XD //

Shifty sad med store øjne, hun far forvirret og forbløffet, men mest forvirret, den lille dreng hun havde set for leden, stod foran hende og var til og med ældre end hende, hun havde jo hørt historien en gang, men den snurede rundt i hovedet på hende, hun havde oplevet han fik Victoria til at falde i knæ for ham, men nu også dette..
Hun tog hans hånd og kom ned af træet, og tænkte lige det hele igennem igen, og sukkede dybt, for derefter at kigge på Josh "hvordan gjorde du det" hun havde store spørgene øjne, men stadig med et lille gemt smil bag..

Han forstod udmærket godt at det måtte forvirre hende. Det gjorde det altid, indtil man vendte sig til tanken omkring det, med at han ikke var lille længere og sagtens kunne klare sig selv. Jacob havde heller ikke nemt ved at se det for sig. I hvert fald ikke i starten. Josh ville aldrig glemme hans ansigt da han fandt ud af det! Det havde set så sjovt ud! Han smilte kækt til hende, foldede armene over brystet og satte hovedet på skrå. Det kække smil havde han altid haft. Selvfølgelig kunne man sagtens se at det var Josh på nogen punkter, men andre punkter var det heller ikke nemt da han var blevet ældre at se på.. "Jeg bruget en af min evner kaldet elondas lys.. Hun er englenes gudinde og det at jeg er blevet en archangel gør at jeg har den evne," han smilte blidt til hende.. "Men.. Nok om mig, det er for mig længe siden jeg har set dig.. hvordan har du det?"

Når Josh smilte, kunne man tydeligt genkende ham, der var ingen grund til den mindste mistanke over det.
Shifty lagde lyttende hovedet lidt på skrå, og prøvede at forstå mere af al forvirringen, *kunner fra fremtiden, rejst tilbage for at finde mere ud af sig selv, evner, archangel, englens gudinde* hun rystede lidt på hovedet efter endnu en forklaring, og grinte kækt "og forvirringen forsatte" sagde hun drilsk til ham.
"tjo" hun kløede sig i nakken og så undrende ud, for derefter af små grine, "ej, jeg har det meget godt, bor i huset endnu, passer mig selv" sagde hun kækt, og gengældte hans blide smil..

Han grinte kort over det hun sagde. Forvirringen fortsatte, ja, han forstod hende udmærket godt, det måtte ikke være let at få det hele smidt i hovedet på en dag, eller faktisk bare få minutter. Den drilske stemme, fik ham til at hæve drillende på et øjenbryn. Han kunne stadig huske hendes drillende stemme og smil. Det hele var oppe i minderne om skoven. Drillende gik han hen imod hende, kun for at drille og måske for at se om hun ville hoppe på den. "Og vil du vide noget mere forvirrende? Du og jeg bliver gift i fremtiden og for ikke så lang tid siden, blev vi skilt," Selvom han prøvede at lyde overbevisende, så var det ikke nemt og han kunne ikke skjule latteren i sine brune øjne og på det kække smil. "Ej bare rolig, driller dig,"