Jeg kan godt klare mig selv, se selv. ~~Sean~~

Sted: Firewood Village: Markedet.
Omgivelser: Mange væsner både store og små, en land sti hvor folk står i siderne og sælger ting, og nogne få som tager ting, der er også et eller to steder hvor man kan få noget mad, der står også et par piger og synger for at få penge.
Tid: Formiddag/Eftermiddag.
Vejr: Solen står højt, og vingen er stille, luften er varm og alt er roligt, fulge sang.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hund: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Dagen var startede og mange havd taget den mulighed for at sælge nogen af deres ting, derfor havde i taget på markedet i Firewoos Village, også selv om de viste at der nok var nogen tyve, vingen var stille og solen skindede voldsomt så luften blev varm, nogen ville nok synes at det var lidt for varm at tage på market om noen ville nok sige at det var det bedste vejr at tage på marke, nogen piger kom på 18-19 år ståd i den ende side af stien, med en hat foran sig og sang for at få lidt penge ind så de kunne købe noget mad, enden de skulle hjem og arbejde, en lilledreng gik med sin mor i hånden og skrig op fordi han ikke måtte få vad han gerne ville havde, en lille pige ikke så langt væk fra den gruppe piger som sang, stod og holdte øje med pigernes penge, for den lillepige var forældreløs, og havde ingen penge, men hun viste lige hvordan hun skulle tage deres penge, for hun havde sin bror til Buller som hjalp hende med at få mad, Hun sang en lille sang som hun viste at Bulle ville kende, ud fra den anden side kom en lille hvid hun, gå og halde på det ende ben, pigerne opdagede den lille hvide hund og gik hend til den for at se hvad der var sket med den, de gik bare unden at tage deres penge med, så den lille pige gik stille og rolig fra og tog alle deres penge unden de lade mærke til det, da den lille pige var kommet væk med penge, lade hun dem i en lille lomme som hun havde i sine bukser, bag efter gik hun hen til hunden og så op på de tre piger og sagde med en sukker sød stemme, "Når der var han, unskyld hvis han har gjort jer noget" Hun holdte om hunden så det så ud som om hun ikke vil lade ham slippe væk igen pigerne smilede og gik tilbage til deres hat som lige med et var tom, de så sig tilbage og opdagede at pigen og hundne stadig sad på jorden, de rystede alle tre på hovedet og gik væk fra stien, den lille pige så på hunden og sagde så igen, "Fedt nummer Buller, hvordan kom du lige på det" Hun smilede glad til den imens hun fandt pengende frem igen for at se hvor mangen hun havde fået for denne gang, imens sagde Buller til pigen, med en stemme som kun pingen kunne hører, *Når det gælder mad så gælder alt i verden, det var du jo selv sagt* Pigen grinede til det hunden havde sagt og så på ham igen "Haha så sandt som det sagt, men ser du Buller denne gang fik du 50 sølvmønter, deet var mere end sidste gang, der vik vi kun 10 så nu har vi 60 sølmønter" Hun sagde det med sådan en stemme at man skulle tro at hun havde vundet noget, efter noget tid gik hun vider med en hvide hund ved siden de kom frem ved et sted hvor de kunne få noget mad, imens pigen stod og snakkede med sig selv kunne Buller svagt mærke noget se på dem, men han sagde det ikke til Pigen for hun havde tralt med at finde mad og en godt gund til at købe mere mad en hun selv kunne spise.

Det var en varm dag i firewood village. Han var taget til byen for at klare nogle opgaver og tjekke op på sine folk, samt for at se hvordan byen klarede sig efter Luces forvandling. Hun havde ødelagt flere huse og taget flere liv, underligt nok var det blevet tysset ned at det var en drage der var skyld i det. I stedet blev der sagt mange underlige ting, alt fra et sjældent vejrfænomen til noget der var eksploderet.
på denne varme dag var han klædt i sine sædvanlige sko, nogle mørke bukser og en hvid skjorte, der var knappet. Om hans ene håndled sad et armbånd, et smykke fra en speciel kvinde han kendte. Det mørkebrune hår strittede som altid lidt ud til alle sider. Fire, grove, hvide ar gik tværs ned over hans ansigt. Og til sidst de mørke øjne, der så mere end man skulle tro. Han stoppede op ved en bod, som solgte gamle ting. Gamle smykker, gamle skår hvis historie sikkert var at de havde tilhørt en for længst uddød kultur. Gammelt pergament med kruseduller. Manden der ejede boden snød folk. Han lod kort blikket glide over varerne. Nej, manden var ikke god nok til at blive hyret. Han havde allerede sine svindlere og de var meget bedre end manden her.
I stedet begav han sig videre. hans tanker kredsede om flere ting, ting som klanen, de nyeste medlemmer, de levende-døde og ikke mindst om Alane. Et lille, ægte smil gled over ham, da han tænkte på hende. I det samme fik han øje på en lille pige, der tog nogle penge fra en eller anden hat, som nogle pigerne havde været dum til at lade blive liggende. Lidt efter gik pigen over til sin hvide, pjuskede hund og pigerne tilbage til deres tomme hat. De så triste ud, over at de var væk, pengene altså, men de så ikke ud til at mistænke pigen synderligt. Eller også var de ligeglade, fordi det havde været en lille pige.
Stille sneg han sig tættere på pigen og hunden, skubbede sig igennem folkemængden som enhver anden der ville fra den ene ende til den anden. Han stoppede op bag pigen og så ned på hende med et svagt smil. Hans skygge faldt ind over dem.
"Du har talent"

Mie kunne svagt mærket at hunden Buller begynde at knurrer af et eller andet i nærheden, Mie så rundt og kunne ikke rigtig se noget mærkeligt, ikke andet end af pigerne fra før var gået, hun så igen imod hunden og sagde med sin lille pige stemme, "Buller hold op med at knurrer der sker ikke noget" hun nussede hunden svagt bag øret og mærkede at alt blev kold omkring hende, hun så rundt for at finde ud af hvad der var sket, og solen allerede var gået ned men hun opdagede hurtig at solen stadig var oppe, men at der var skygge lig der hvor de to sad, hun så på hunden igen som havde vent sit blik på en mand som stod lige bag den, Buller sagde hurtig med en stemme som kun Mie kunne høre *Mie bag dig, stor mand* Mie vnete hurtig sin lille bitte krop om og faldt ned på sit haleben ved synet af manden som stod og så ned på dem, Mie rystede af frygt havde han set hendes tage penge fra pigerne fra før, ville han blive sur og melde hende til nogen, hun så rudnt og opdagede at Buller havde gemt sig så så ikke andre kunen finde ham ud over Mie, Mie så bare vider på manden og syens han så farlig ud, med mørke bulser og mærkt hår, men noget ved ham gjord at han ikke se så farlig ud var det måske den hvide skjorte, eller om det var det smukke armbøn han havde om armen, Mie åbnede svagt munden og sagde igen ned sin lille pige stemme, "Hvilket talent snakker De om" Hun så hurtig væk og stilede sig op igen så man virkelig kunne se hvor lille denne pige var, hun så igen på manden med lidt frygt i øjne, hun smilede sødt til han alligevel for ikke at virkelig bange, selv om man godt kunne se det i hendes lyse grønne øjne.

Søde smil og bange øjne påvirkede ham ikke. Han påvirkede folk, ikke omvendt. De var hans legetøj, hans brikker i spillet og ikke andet. pigen var nu blevet spottet af ham, så hun kunne enden vælge at lege med eller at opleve mindre sjove ting. sådan var det bare. Børn af alle kunne lege uskyldige, hvor folk faktisk troede de var det, men samtidig have de værste bagtanker. Men hun virkede dog oprigtig skræmt af ham, men at hun ikke løb tydede godt. Han havde brug for talenter der ikke flygtede.
"Til at stjæle" der var så mange folk omkring dem, der skete så meget og folk snakkede sammen, at ingen rigtig så ud til at tænke over situationen mellem manden og pigen.
Hans lille smil voksede, han havde lyst til at skræmme pigen var vid og sans, men han tøjlede dog sine lyster og prøvede i stedet at virke forholdsvis venlig. Han var bedre til at manipulere og snakke med voksne, end børn, men selv børn kunne være nyttige.
"Hvad siger du til et fast arbejde, hvor du kan bruge dine talenter?"

Mie så stadig bange på ham, selv om hun godt kunne se at han var pisse ligeglad som hun var bange eller ej, hun stillede sig op for at vise hvor høj hun var, men hun var ikke særlig høj til en alder af 12, hun var meget lille men det var jo kun godt for hende, hun så hen på sin bror som stadig lå gemt så nogen ting, hun smilede til Buller og så igen imod manden som begynde at snakke, til at hvad det kunne han ikke bare sige når folk gik forbi dem hele tiden, hun så hurtig rundt for at se om nogen hvde hørt det, men det så ikke sådan ud, godt, Mir hørte sin bror snakke til hende, "Mie hør ikke efter hvad han siger, han vil bare bruge dig" Mie rystede på hovedet og se hen imod Buller og sagde sødt, "Buller det eneste han ville havde er at jeg arbejder for ham, hvad kan der ske ved det?" Hun så op på manden og tænke lidt på hvad hun skulle havde for at være hans arbejds pige, hmm måske skulle hun sige at hun ville havde ly når det var dårligt vejer eller sådan noget, elelr måske skulle hun bede som at få mad når hun ville eller når Buller ville havde mad, hun så med et rolit blik på ham, "Okay. hvis jeg skal arbejde for Dem, skal de love mig at ingen rør buller" Hun vil gerne arbejde og finde ud af hvor hun hører til i verden, men hvis nogen rørte ved Buller uden han havde givet ham lov, vil hun ikke arbejde for nogen rasten af sit liv, hun smilede svagt til Buller som stille og rolig kom frem fra sit gemme sted, "Me jeg stoler ikke på ham, prøv at se hvordan han kigger på dig"  Mie kunne godt se hvad Buller mente men hun var ligeglad, bare denne mand gav hende ordet på at Bulle ikke vil komme til stede ville Mmie arbejde for ham hele sit liv.

Denne pige havde tydeligvis sine egne små ideer om hvordan verdenen virkede. Det gode for ham var at hvis det virkelig var det eneste hun ville have, ville hun ikke blive dyr i drift. Og når hun så blev ældre, kunne han fortælle hende at det eneste hun forlangte var sin hund og at hvis hun forlod klanen ville hun dø. At blive medlem var skam for hele livet, han ville ikke tage chancen at lade folk gå, når de først kendte til tingene. Det kunne blive farligt i de forkerte hænder.
Han så ud som om han tænkte lidt over det, da han lod blikket glide over hunden der nu stak hovedet frem.
"Det er i orden. Din hund er din og ingen skal gøre den noget" Noget folk i forvejen ikke gjorde, da man aldrig viste om hunden faktisk ville bide hånden af en. Og hænder var ret vigtige i dette erhverv.

//undskyld jeg har været væk:-( men håber stadig du ville forsætte dette emne med mig?//

//Øh, jo...Hvis Becca er den samme som før? Oo Ellers giver emnet ingen mening//

//Fair. Så syntes jeg vi stopper emnet^^//

//Iorden med mig:) vi kan også tage et nyt, Jeg ved ikke helt hvad Becca skal lave//