its a big scary world out there, but im worse //samantha snow//

S: en snusket gyde i Rotten Root
T: 19.00
O: en rød dør, skralde spande og en meget højlyt kat
V: overskyet med en let tåge
P:en sort trench coat og en hat med en halv lang skygge

et spille kort, så simpelt dog så meget andet i det. en mand klædt i sort med en langskygget hat stod og studerede et kort med en joker på. så simpelt men det har fyldt så mange med frygt hver gang den har hængt på en dør i hans navn. han smilede et grumt smil. han havde fulgt en lille familie. en mor en datter og en hund, sød lille familie. det perfekte mål for at han skulle lave et lille besøg hos. hans grå øjne skinnede og det grønne hår stak ud under hatten. han havde en lille kanyle med hvor der var et stærkt bedøvelses middel i, samt en pistol skjult i hans ærme. han var klar på at skade folk for at få hvad han var kommet efter. pigen.

En stor rottweiler, en ung kvinde i en tydeligvis meget brugt kjole, og en ældre kvinde, større end den yngre, men ens i tøjet. Gik igennem gyderne. Samantha smilede stort. Dagen på kroen havde været glimrende. Sam luntede let bag hende, med en logrende hale. Samantha's gode humør smittede af på ham, og deres mor var i den sædvanlige gode mor-er-tilfreds humør. Sam sniffede forsigtig til luften, og holdt op med at logre med halen. *der er noget galt..* samantha stoppede op og kiggede på Sam. Deres mor gik blot videre, da det var normalt. *Sam, kan du ikke bare slappe af?* Sam knurrede let. *jeg mener det! Noget er helt galt!* samantha rystede på hovedet. Hvad kunne være galt? Hun ville aldrig have gættet, at det ville gå værre end nogensinde troet. "mor?" intet svar *hvad sagde jeg...* samantha gik i den retning deres mor gik, med Sam i hælene. "MOR?!" frygt lyste i hendes øjne, mens hun ledte og kaldte.

manden is sort så en kvinde og en pige samt en hund komme gående "showtime" han trak en kniv frem fra sin lomme. og gik mod den ældre kvinde der var gået længere frem "undskyld mig kære frue har du tid til at snakke om liv efter døden " hans stemme var frysende kold og ville få folk over alt til at ryste over hvor rolig og dog sindsyg den var. hans øjne var kolde og hans læber var krusede i et smil "sig hej til nogle af mine gamle venner i de højere skylag deroppe " han hamrede kniven lige ind under ribbenene på den ældre dame, han lænede sig ind til hendes øre "jeg skal nok tage mig af din kønne datter"
han smilede til hende da han så livet forsvinde fra hendes øjne "årh sådan en skam" hans øjne glimtede af stolthed "ah altid godt med et udført skridt i mine planer" han trak kadaveret ind i en side gyde men kun så meget man kunne stadig se benene. han satte af med sine ben og hoppede op på et lavt tag i nærheden "og nu venter jeg bare"
da pigen kom tættere på efter lidt tid hørte han et skrig som han elskede så meget. han havde lagt sit visit kort på kvindens bryst og nu sad han på det lave tag mens han ventede på sin chance og den kom tidligt han hoppede ned igen "'ello sweety" han hørte hunden knurre "luk arret køter" han sparkede hunden ind i en mur da den hoppede mod ham "whoo 10 point" han smilede ondt og klargjorde kanylen som han havde. han bevægede sig hurtigt mod pigen og inden hun havde opfanget det havde han sprøjtet indholdet ind i hendes blodåre "natte nat" han smilede da pigen faldt om i hendes arme.

Samantha ledte og ledte, indtil hun så sin mors ben. Samantha havde aldrig rigtig skreget før, men frygten, da hun så sin egen mor ligge myrdet, var for meget. Sam kiggede rundt og gjorde sig klar til at angribe, hvis morderen kom tilbage. "sammy, vi skal væk!* pludselig kom en mand hoppende ned imellem dem. Sam knurrede højlydt og hoppede op for at angribe, men blev sparket. "SAM!" skreg samantha. I et øjeblik så hun mandens ansigt, og så blev alt sort.
Samantha begyndte stille og roligt at komme til sin bevidsthed, og sikke en hovedpine. *hvad drak jeg igår?* intet svar. *han sover nok* samantha rystede let. Hun havde haft den uhyggeligste mareridt nogensinde, om at hendes mor var myrdet, Sam var sparket omkuld og hun selv var... Væk. Samantha åbnede øjnene, men det var for mørkt for at hun kunne se. *mærkeligt... Det er aldrig så mørkt i kroen...* hun forsøgte at bevæge sig, men til hendes skræk, var hun ikke istand til at røre sig. "mor? Sam?" mareridtet dukkede op igen i samantha's tanker, og hun indså med tårer løbende ned af kinderne, at det faktisk var sket

Jack havde slukket alt lys i den underjordiske del af det varehus som han ejede. han bevægede sig i skyggerne mens han tændte lyset "din mor er død" han bevægede sig helt hen til hendes side "din lille hund ligger bevidstløs noget tid endnu" han fortsatte med at tænde lyset i salen "så jeg har dig en hel nat" han stændte det sidste lys over hende og ved siden af hende. det afslørede en række knive en eller to piske og en lang række andre ting. hans grå øjne så ned på sit ur "du har mit løfte som en gentleman at du er hjemme om skal vi sige 5 timer" hans latter skar gennem marv og ben på en hver mand og kvinde der hørte det "skal vi begynde" han gik helt hen til hende og lagde hans hænder på hendes ansigt. han sendte billeder ind i hendes hoved, billeder af ham der flåede hendes skind af og lagde sig fast hvor hun var spændt fast kun for at blive til pigen igen, dette fortsatte i en halv time "se det var en god omgang hjerne gymnastik" han gav slip på hendes ansigt "nu kommer det rigtigt sjove i gang" han gik hen til en af knivene og tog en halv stor kniv. han gik hen til hende og lod kniven glide mod hendes tøj. hendes tøj blev splittet lige hvor kniven ramte og hans kniv skar også lidt dybere nogle steder og blodet sprøjtede lidt ud. han forbandt det hurtigtog slikkede blodet af kniven. hun stod nu bundet fast næsten nøgen ud over et par tøj stumper " og nu del to" han gik hen og tog en pisk over skulderen, derefter vendte han hende mod muren bag hende og hviskede i hendes øre "bare skrig så meget du vil ingen kan høre dig" han gik lidt tilbage og svang pisken hen over hendes ryg igen og igen mens han grinede "uh det må da gøre ondt" han smilede da han hørte hende klynke "men bare rolig du for lidt selskab nu" han gik helt hen til hende og bandt hende op kort for at ændre hendes position så hun stod foroverbøjet med hendes hænder på ryggen " jeg har inviteret nogle venner efter som jeg selv har lovet min kære ikke at sprede min slægt mere nu" han smilede da de to hætte klædte mænd kom ind "jeg kommer igen om 1½ time hyg jer" han gik ud af den lille kælder og lukkede døren mens han sad og mediterede uden for døren mens han hørte grynten samt andre lyde.

Samantha fik næsten et chok, da der pludselig kom lys, og manden som havde sparket hendes bror og myrdet hendes mor, stod i samme rum. Hans stemme var skræmmende for stakkels samantha, og hans ord gjorde det langt fra bedre. Faktisk værre. Samantha kiggede rundt, og sank en klump da hun så hvad der var inde i rummet. Alt muligt som man kunne bruge til at påføre smerte. Knive, piske, alt muligt. Samantha begyndte at ryste, da hun hørte at hun nok først ville være hjemme om 5 timer. Alt kunne ske. Hendes hjerte bankede som besat, mens manden tog sine hænder til hendes hoved, og billeder kom ind i hendes hoved. Samantha vidste ikke hvor lang tid det tog, før hun var ude af det andet helvede og inde i det første igen. Hun kunne ikke sige en lyd, men tårer løb i stride strømme. Samantha rystede endnu mere end før, mens manden gik hen og tog en kniv. *hvad vil han? Sam, svar mig! Sam! Sam, vågn op!* tøjet blev skåret op, og samantha klynkede hver gang kniven gik under huden, og fik blodet til at løbe. Hun følte sig hurtig som is, da næsten alt tøjet var væk. Lidt havde hun dog fået lov til at have hængende på sig. Manden vendte hende derefter om, og hans stemme. Hans stemme fik det til av løbe koldt ned af ryggen. SLAM! Og samantha klynkede over piskens smertefulde slag. SLAM! Smerte fik en ny betydning for den unge pige, men det ville snart ændres til den slemme ende. *selskab? Selskab... Sam, Sam? Vågn op!* manden banet hende op, kun for at binde hende anderledes. *slægt? SAM! SAAAM!* to hætteklædte mænd kom imod hende. Samantha havde lyst til at skrige, men det sad fast i halsen på hende. Hun lagde end ikke mærke til av hendes kidnapper sagde noget. Hun var bange, og nu alene med de to mænd. Det tog ikke lang tid før smerten kom. Den forfærdelige smerte der bare ikke ville holde op. Samantha begyndte at skrige. Hun skreg som hun aldrig havde skreget før.
Smerten forsvandt. Hvad skete der? Hun følte at hun fløj. Hun følte sig fri. Pludselig kom alt smerten tilbage med et brag, og samantha gispede efter luft. Hun var næsten blevet kvalt, af en af mændene. Hans hånd lå stadig på samantha's hals, og han skiftevis klemte til og gav slip.
Samantha følte sig ødelagt. Mændene havde gjort deres, og lod samantha være i sin smerte. *Sam...*

"hold hende stille det er min tur til..." BLAM. et skud bragede gennem den gamle kælder "desværre mine venner men i er unødvendige nu" mændene begyndte at protestere men hans øjne lynede mod dem mens hans revolver pegede lige på dem og hans stemme ændredes til en dårlig Clint Eastwood "nå sig mig i to føler i jer heldige" mere sagde han ikke før han havde af afyrret to skud mere og den her gang ramte de begge. han fløjtede mens han åbnede kammeret til pistolen og tog de sidste patroner ud "og det min søde lille ven" han klappede hende i røven på vej om foran hende mens hans stemme blev mere kølig "er hvad der sker når man modsiger mig" han rettede hende op igen og kiggede lide ind i hendes øjne hans grønne hår var ikke skjult men var redt let tilbage og så friskt ud. hans hud var krid hvid og hans læber var røde som blod. det var første gang hun kunne se ham i alt hans storhed "ved du hvad jeg føler mig gavmild her" han holdt en skål med vand op til hendes ansigt "bare for sjov" han hældte det ned over hende så det resterende tøj blev vådt "nårh sådan en skam" han fjernede resten af hendes tøj helt "så nu bliver du ikke helt gennemblødt" han lagde sin hånd på hendes pande og sugede alt information fra hendes hoved "beklager men du ved ikke hvor det er din bror kan ikke finde dig og hvis han kan" han vendte hende rundt "er det der en 10 centimeter tyk stål dør med en kode som kun jeg kender" han smilede til hende "så lad være med at prøve på noget sjovt ellers ender du som de to her" han holdt et greb i hendes kinder "er det forstået sweetie" han gik hen til bordet og fandt en ride pisk frem "da jeg voksede op på klosteret med min bror blev vi altid straffet for at være uartige. og du har været meget slem" med alt hans kraft smækkede han pisken ned over hendes røv "uh fast lige som jeg kan lide dem" han lagde den ned igen og gik om foran hende "føler du dig hjælpeløs og helt forvirret. det er den verden vi lever i" han smiledegrumt til hende da hans hænder begyndte at lege med hendes krop "man skal ikke få amatøre til at gøre en mands arbejde" han lænede sig helt ind til hende "nu skal du se" han kyssede hende før han gik helt ind i hendes sind "vis mig dine dybeste hemmeligheder dine hedeste drømme og de kan blive til virkelighed" stemmen klangede gennem hendes hovede kun hende i et rum med Jack der bare stod og så på hende "lad være med at være sky" hans øjne var gyldne i stedet for den kolde grå farve.