I will give my life for you //Bigbaloo//

Han sukkede stille og lagde sig til og sove, i håb om det kunne trøste hende lidt, vidste ikke hvad da forgik i hende's hoved.
Han vågnede let da Zero løb som en gal, han rejste sig op og gik roligt ud efter hende, mest for og sikre sig hun var okay, han tog sig ikke af regnen.
han kunne dufte blodet og satte tempoet op, han så hende sidde over ved et træ.
Han gik roligt over til hende da hun råbte på hjælp, og han dækkede for regnen og så trist på hende og sukkede ''Zero dog.. hvad sker der med dig?'' han lød ægte bekymret for hende, han satte sig ned til hende og lagde beskyttende sine arme om hende fordi hun gråd, og tog hende ind til sig, så hende's våde kolde krop, fik kontakt med han's varme nærvær, imens han blidt nynnede trøstene for hende, og blidt vuggede hende i sin favn.

Ksenia holdt godt fast om ham, hun fik varmen af hans krop.
''Kuuma få dem til at stoppe'' Græd Ksenia og holdt fast i ham.
Hun følte sig beskyttet og hjemme hos ham, hun mærke nu at han ville beskytte hende.
''Stop hende, jeg troede hun var væk, hun må være væk DRÆB HENDE!!'' Skriger Ksenia og giver slip.
*LØB!! han vil bare voldtage dig igen !'' Råbte det inde i hendes hoved.
''Dræb mig Kuuma'' Råbte Ksenia og gav ham øksen.
Hun mente hver eneste ord der kom ud hendes mund, hun lignede helt en vild mennesker der ikke har ikke haft menneske kontakt før ligesom tarzan.
Hvis han gjorde ikke det ville hun stadig skær i sig selv.

Han holdte blidt og beskyttende om hende.
''jeg vil prøve'' han puttede hende tæt ind i sin favn, for og trøste, varme hende osse.
Han strammede sit greb om hende, så hun kunne fornemme han var hos hende, og ville passe på hende.
han så hende panikkie og krybe ud af han's greb, for at hente sin økse, han blev dog chokeret da hun bad ham dræbe hende, han tog øksen og lagde den blidt ned.
Han lagde sine stærke arme om hende, og tog hende ind til sig, så hun ikke ville kunne komme ud af han's greb, mest for og beskytte hende, men osse for og vise da osse kan være lys i livet.

''Un... nnn.. skkyyylldd.... Kuuma, jeg er bare ond og skader dig'' Sagde Ksenia og grab om ham.
Hun var ved at falde til ro men rystede helt vildt.
''Hvorfor er du stadig overfor mig Kuuma når jeg er sådan og kan skade dig?'' Spurgte Ksenia og holdt godt fast i ham.
Ksenia ville ikke give slip på Kuuma lige nu for han var der for ham og det kunne hun godt lide men lige nu var hun helt væk i alt det her.
Ksenia snøftede pga af kulden og tårene '' Kan vi ikke gå ind?'' Sagde Ksenia.

You promised you wouldn't leave me

''da intet og undskylde for Zero, vi er alle dem vi er'' han svarede hende blidt og trykkede hende ind til sig, for at trøste hende.
Han aede hende blidt på ryggen imens han holdte beskyttende om hende.
''fordi alle fortjener lys og trøst i livet, selv du, selv mig, alle gør'' han så mildt og kærligt på hende, aede hende blidt på ryggen imens han så venligt på hende.
Han knugede hende tæt ind til sig imens han vuggede hende blidt frem og tilbage i sine arme.
''jo det kan vi godt'' svarede han efter at have hørt hende sige det.
han gik roligt imod sin hule, og bar blidt Zero i sine arme.
han gik roligt ind og lukkede døren, han tog den våde trøje af Zero, uden og se på hende's nøgne krop, han gik så ind og puttede hende i han's seng, han satte sig på kanten og nussede hende på kinden.

Ksenia kunne mærke hans varm krop og hun pakkede sig ind til ham.
Hun var ikke så vild med at tog tøjet af hende men det måtte han jo gøre pga han var der for hende men hun stadig bange for han ville gå.
''Kan jeg ikke få en tøjre af dig?'' Spurgte Ksenia træt.
Ksenia får en tøjre af Kuuma og da han ligger sig i seng kravler Ksenia hen til ham....
''Er det ok?'' Sagde Ksenia træt.
Hun pakkede ind til ham og havde sine hænder på hans brystkasse, læderet var meget koldt da de havde været ude i regnen.

Han smilede blidt til hende, og hængte det over bålet til tørre.
Han så roligt på hende og aede hende blidt på kinden imens han roligt gik over og hentede en trøje og gav hende den blidt.
Han lagde sig roligt i sengen og så Zero kravle over til sig.
''ja er det'' han smilede blidt og lagde armen om hende.
Han puttede hende roligt ind til sig, imens han roligt lagde sig til og sove.

Ksenia vågnede klokken 6 om morgen.
Hun så Kuuma ligge der og sove  fik hende til at smile, hun gik ud til bålet og tog sine underbukser på, på hendes økse fandt hun en hårelastik og tog sit hår op.
Ksenia satte sig på stolen foran bålet med foden oppe på stolen så hendes hånd lå på knæet, tit sad hun stadig sådan og tænkte over livet osv.
Lige nu tænkte hun på hvordan hendes liv kunne ændre så hurtig, men sådan var livet koldt og dødt ligesom hun var indeni. 
Hun gik udenfor at se solen komme frem, det var varmt udenfor, Ksenia tog en lang top på,bh og sko.
Ksenia løb ud med sin pistol og ville finde mad til Kuuma, hun fandt nogen hare der sad og græssende.
Da hun kom tilbage lavede hun mad, smed skoene og gik igang.

Kuuma vågnede lidt sent og han brummede lidt, hvor efter han rejste sig op for at opdage at Zaro ikke var der.
Han sad lidt op og glibbede med øjnene, han duftede ind og kunne dufte mad, underligt nok.
han gik roligt ud for at opdage Zero stå og lave mad og han gabte stille for og vågne helt op.
han gik roligt over til hende og strøg hende over kinden og sagde venligt ''godmorgen'' han gik så roligt videre for at få at sætte sig ned imens han osse fandt noget vand frem som han hældte i en gryde og stillede over ilden, så vandet kunne blive varmt.

Ksenia puttede maden på en tallerken og satte ved ved en stol.
''værsgo og spis'' Sagde Ksenia og gik hen til vaske tøjet.
Hun tog alt tøjet ned og forlede det.
''Tænkte måtte heller gøre det her for dig pga hvad du gjorde for mig'' Sagde Ksenia.
Hun satte sig foran ham og slikkede sig rundt om munden, hun var ikke sulten efter mad men noget andet blod.
Sådan overlevede hun jo, hun var helt vild med den tykke, rød men flynderne væske.
Hun fik nærig af det som så gjorde andre træt når de fik drukket dig blod.

Han tog roligt imod maden og så på hende og han smilede og sagde roligt ''tak Zero''.
han begyndte så at spise maden imens han brummede tilfreds fordi han ku lide maden.
Han så roligt på hende og nikkede venligt ''det var så lidt, man må hjælpe hinanden i denne håbløse verden, eh?'' han lød glad og munter, som altid, imens han roligt spiste sin mad.
Han så hende slikke sig om munden og gættede på hun var sulten, efter sjæle eller blod, som igår, så han rakte roligt sin arm imod hende imens han spiste videre med den anden og sagde imellem maden ''værsgo'' han smilede bredt.

Ksenia slikkede sig rundt om munden.
Hun kravlede op på bordet på alle fire, åbnede munden '' må  jeg virkelig?'' Sagde Ksenia sexet og kravlede over til ham.
Ksenia kravlede hen til ham og satte sig på ham, de væltede bare ud. Ksenia tog en kniv og skar et lille sår i hans brystkasse.
Hun slikkede på såret og drak blodet.
'' mmmm, du har meget godt blod'' Hviskede i hans øre.
Alt det blod af lå andre steder på hans brystkasse slikkede hun væk.
''Tak for mad'' grinte Ksenia.
Hun satte sig op og kiggede ned på ham.

Han så roligt på Zero.
Han rødmede svagt da hun kravlede op på bordet, han svarede hende roligt da hun spurgte ''ja må du godt'' han rødmede mere da han fornemmede tonerne i hende's stemme, så hende kravle over til ham.
Han bevægede sig ikke da hun satte sig på ham, dog væltede de, og han rødmede lidt mere da hun så sad oven på mig.
Han så roligt på hende og sagde ikke en lyd da hun skar i han's brystkasse, han tog den med ro imens hun drak.
Han svarede ikke da han's rødmen, og nu små stive manddom burde sige det selv.
Han så stille op på hende da hun sad oven på ham og han blinkede drillende.

Hun lagde sig ned igen på ham.
''Er du ok eller har du det dårligt?'' Spurgte Ksenia.
''Elles er du velkommen til at smage min blod'' Hviskede Ksenia i hans øre sexet.
Nogen gange kom til hun at drikke for meget som gjorde de fleste blev dårlige.
Ksenia ville fleste ikke have han skulle have det dårligt.

You promised you wouldn't leave me

Han lå stille og så på hende, han blinkede muntert til hende.
''jeg har det stille og roligt'' svarede han venligt.
''vil hellere smage noget andet'' da han sagde dette, små nappede han drillende i hende's skulder, små tændt af hende's måde og snakke på, og hende's let dominerende opførelse.
Han havde det fint udover han havde trang, så han lagde blidt den ene arm om hende og nussede hende på ryggen imens han tog Zero ind til sig, blidt nappende i hende's hals.

Ksenia rejste sig op ''Når tak for alt hjælpen men hun må jeg heller tage hjem'' Sagde Ksenia og rejste sig op.
Hun gik ind og tog sin ting, gik ud af hulen ''der står mad på bordet hvis du vil have mere'' Sagde Ksenia og vinkede til ham.
Ksenia tænkte hun måtte heller gå for hun havde hun været der og givet ham noget hjælpe tilbage hun måtte gå.
''Farvel Kuuma'' Sagde Ksenia og gik ud i skoven.

You promised you wouldn't leave me

Han nikkede til hende og sprang op for at tage tøj på ''var så lidt Zero, sku det være en anden gang'' han grinte roligt og hjalp hende med de få ting hun skulle, og åbnede venligt døren for hende.
''jeg følger med dig, du finder alligevel ikke ud af skoven uden min hjælp hehe'' han sit overtøj på, og satte sine våben i hylstre, han gik over efter Zero, og lukkede sin dør og låste den, han fulgte så trop med Zero.

Ksenia stoppede op og stod foran ham.
''Jeg kan godt selv elles tak'' Sagde Ksenia og kiggede i hans øjne.
Ksenia holdt sin hånd på hans brystkasse ''Jeg kommer og besøger dig. Jeg lover det'' Sagde Ksenia.
Hun ved ikke hvorfor hun havde det hårdt med at sige farvel til ham, hun snøftede lidt.
''Jeg har ikke et nemt lige nu'' sagde Ksenia og snøftede lidt.
Ksenia vendt sig om og begyndt at gå sin vej.

Han sukkede roligt og så på Zero.
''ved jeg godt, men er du helt sikker?'' han lød venlig og bekymret.
Han nikkede roligt og så hende i øjnene ''okay så, jeg holder dig på ordet hehe'' han lød venlig og munter.
Han kunne se på hende at det var hårdt at sige farvel til ham så han smilede blidt til hende og blinkede drillende.
''det kan jeg se, men derfor jeg vil følge med dig?'' han lød venlig og bekymret.
Han så hende stille gå sin vej, imens han overvejede og følge med.