This is my way to live //Nille privat//

S et område i gyderne med gade kamp.
O folk der har satset penge jubler da dem der skal slås komme ind
Tid 12,00
V regn og torden
P En smadret T-shirt og er i overkrop nu et par jeans og smadret sko.
Richard Stod i hans tøj som nærmest, var helt smadret. Efter de 6 kampe der havde været i dag, og nu var det hans syvende siden kl 05,00. Han sukke og rejste sig op mens han, kigge sig omkring. Den nye person han skulle kæmpe mod var meget, støre ende ham. Ikke fordi det var den første han havde kæmpe mod med den højde og bredte, men han var nu smadret Efter de 6 andre kampe. Han sank en klump og rejste sig op mens han hørte folk råbe hans navn "Richard, Richard, Richard," lød det uden for stedet, hvor man skulle gøre sig klar til kamp. Denne person var en Varulv, der havde træn sig i kamp sport lige som Richard havde. Richard sukke og gik ud efter og ha rette hans arm, så den kunne bruges han gav et lille hyl fra sig men ikke så højt igen. Han begynde og gå ud, selv om stemmen i hans hoved prøve og provokere ham. Richard sukke og gjorde sig helt klar. Han smidt sin trøje så han nu stod i bar overkrop. Han kigge på den varulv der kom ind. Nu skulle det ske han skulle vinde for, og få den store pris i dag. Ikke andet og hvis han ikke fik det. Ville han ikke få, mad denne dag. Han lytte til hvad der skete, og gjorde sig klar. Alle folk begynde, og råbe og skændes om hvem der ville vinde. Richard stille sig klar og efter et minut var kampen i gang. Richard blokere mange af slagne og slog så igen mens kampen forsætte Varulven greb fat i Richard og gav ham en skal, mens kampen forsætte. Richard kaste sig til side da den ville ha hamret hans hoved ned i jorden. Richard kigge sig omkring for og finde noget og bruge, han fandt dog ikke noget og begynde så og slås igen. Han gav Varulven en brække næse, og løbe så væk for og gøre klar igen. Han sank en klump og bevægede sit hoved til siden hvor Varulven løb mod ham.

Med rolige bevægelser gik Nille langs fortovet i gaden. Tankerne kørte rundt i hendes hoved. For det første. Jacob havde fået et nyt udseende hvilket skræmmede hende. For det andet. Hun havde fået en ny evne. For det tredje. Hun var sulten efter en følelse. Hun sukkede svagt, kørte en hånd igennem det sorte hår, men hendes fingre undgik omhyggeligt den hvide fjer i hendes hår. De indianske træk trådte tydeligt frem ved Nille, beviste at hun havde indianer blod i sine årer. Hætten var slået ned. Hvorfor skulle hun dog gemme sig, når... En regndråbe landede på hendes pande. Nå okay så! Hun sukkede svagt og trak den hvide hætte over hvoedet. Nille vendte tilbage til sine tanker. Okay, hun skulle finde en måde at kunne bringe skammerne videre, uden at være Jacob utro og få et barn med ham. Men det var jo umuligt! For pokker da. Måske hvis hun... Richard. Et publikum råbte Richard. Endelig noget der kunne aflede hendes tanker! Hun styrede mod det sted hvor hun kunne høre jublen. Gadekamp? Seriøst?Hun stod først bare og kiggede. I sine læder støvler var da en daggert i hver. Hvis hun tog hætten af ville de genkende hende... Skammeren. Hun var den sidste... Hun var farlig. En trussel. Hun smilede svagt. Denne Richard som de heppede på så temmelig træt ud. Hun gik lidt frem, da han stod tæt på publikum. "Har du brug for hjælp?" Hviskede hun svagt, i håb om at han kunne høre det.

Han modtog flere slag, og faldt bagud mens han prøve og tænke klart. Men slagen kom igen og igen, og ramte ham så han lande på knæ foran den store varulv. Han gispet efter vejret og kaste sig til side, mens de andre ikke heppe længere. Richard puste af helvedes til, og kigge på varulven mens han forsøgte og finde ud af hvad han skulle gøre. Han fik et til slag og blod var så tydelig og se på ham, mens han stod og kigge på hans modstander som ingen skader havde. Han høre en tale til ham eller han tror det, ikke selv om der var en der hvisket til ham om han havde brug for hjælp han kæmpe bare videre. Han fik næsten en næve mod kæben han tog sig til den mens han kæmpe videre og kigge på dem alle sammen som stadig råbet hans navn. Han fik kæmpe sig selv op, og undgik så slaget fra varulven. Så slog han ham så ned, så han ramte jorden med et brag Richard fik kæmpet sig op, man kunne se alle slagen men heldigvis var det ikke brækket der hvor han havde fået slag. Han sukke og kigge, på modstander mens han halte ud af ringen.

OKay, han havde ikke brug for hjælp, selvom det så sådan ud, han fik jo tæv! Måske skulle hun bare lade ham være. Han virkede ikke til at ville have hjælp, så kunne hun vel også være ligeglad. Hun fulgte hele kampen med øjnene, hun fandt det hele latterligt. Hvorfor kæmpede de? Hvad fik de ud af det? Intet andet end brækket knogler, og sår. Hvorfor ikke gemme sin styrke til en rigtig fjende? Nille rystede på hovedet, hun ville nok ikke komme til at forstå det, for hun ville ikke. Hun havde sin mening om det, så det var bare sådan. Hendes mening om gadekamp var at det var latterlig, noget man helst burde undgå så man kunne kæmpe rigtigt! Da varulven blev slået ned, smilede hun sagt. Javel ja, han havde ikke haft brug for hjælp.
Hun gik udenom ringen, for at nå hen til fyren som havde slået varulven ned. "Må jeg spørge om hvorfor du dog bruge dine kræfter på gadekampe, når du kunne bruge dem mod rigtige fjender?" Hun så spørgende på ham. Hendes blik hvilede på varulven kort efter.

Han fik kæmpede sig vej hen og sidde ned, mens han kigge på hende kvinden der havde hjulpet ham og da hun spurgte om det fik han et smil frem. Han grinte lidt, og kigge op på hende. "Jeg  bruger det til og kæmpe mod mine modstander fordi jeg ikke kan overleve ellers." Det var kun sandheden han sagde, men han behøvet jo ikke det andet på nogen måde men han smile lidt til hende. "Jeg gør det for at overleve, og de dage jeg ikke kan kæmpe stjæler jeg lidt." Det var kun sandt, det han sagde. han skulle bruge det for at få penge ind. Han smile lidt til hende igen, og så sig omkring mens han kløede sig lidt i håret. Han var træt smadret og havde kun lige fået nok ,til et måltid mad men han måtte vente til dagen efter. Men han havde virkelig brug, for en ny liv stil han ville ikke være sig selv, bagefter det. Han tog sig til hoved, mens han prøvet og tænke klart hvilet han ikke kunne, men han kunne jo prøve. Han kunne mærke smerten igen efter slaget men nu var det væk. Han tog sig til armen og klemte om den han ville bare gerne væk her fra. Så begynde det og regne ned og torden Richard var sikker på hvad han ville gøre nu helt sikke var han nu.//krea svigt//

Nilles hætte skjulte hendes ansigt for ham, da han måske havde set de dusørplakater efter hende. Hun ville ikke risikere at han var en dusørjæger. Hvordan kunne han ikke overleve ved ikke at kæmpe gadekampe? 
"Hvordan kan du overleve på at kæmpe? Du kunne få et arbejde, hvor du ikke bliver lemlæstet." Sagde hun roligt, hendes smil var ikke til at se da hætten skyggede for hele hendes ansigt. Hun hævede et øjnebryn over hans ord. "Skaf dig dog et job, det er meget bedre." Sagde hun roligt. 
Hun kunne se at han ikke havde det for godt. Hendes indre skammer fortalte hende nærmest hvad hun skulle gøre. "Rejs dig, dine skader skal blive undersøgt. Jeg skaffer dig et værelse på kroen." Hun rakte sin hånd ned mod ham. "Hvad er dit navn?" 

//Kreasvigt her også.

Han kigge på hende og smile lidt, hun ville nok ikke forstå ham hvis han forklarede det men det var der få der ville. Han smile og kigge på hende, han ville fortælle hende det nu så måtte han se hvordan hun reager om hun ville stå som et spørgsmålstegn og ikke fatte det eller om hun ville fatte det og forstå hvorfor han gjorde det han gjorde. Han sukke lidt, og gjorde sig klar til og tale han ville ha hun forstod det. "Jeg er fredløs, jeg kan ikke få ærlig job på grund af det så jeg lever af det her." Han kigge op på hende og bedte til hun forstod det, han havde være igennem så meget så meget for bare at overleve. Han nikke til hende da hun sagde, at det nok ville være beste at hans sår bliv tjekkede. Om ikke andet han var i fint nok humør og ville ikke brokke sig, det var joh sødt af hende og hjælpe ham. Han fik rejste sig selv op og smile til hende, mens han kigge sig omkring.

Fredløs... Åh, hun forstod. Han var fredløs, så han kæmpede for at skaffe sig selv penge. Hun kunne nu godt tilbyde ham et job, hvor han fik masser af penge, et job hos hende, eller masser penge... Han ville få nok penge til et sted og bo, og mad.Og nej det var ikke slave, hun gik ikke ind for slaver. Skammernes ed og skammernes regler var imod slaver, så Nille havde ingen slaver og havde heller ikke tænkt sig at få en slave. "Jeg forstår, men jeg kan tilbyde dig et job hos mig, hvor du får penge til dit eget sted og mad. Hvis du vil?" Sagde hun høfligt.
Hun begyndte at gå, og regnede med at han fulgte med, hen imod den nærmeste kro. Mens hun gik trak hun sin hætte ned så han kunne se hun var Skammeren, hvis han havde hørt om hende.