Don't you dare to touch me - Jack

Lexi gik roligt ned af gaderne, sidegader var der godt nok mange af men hun valgte at holde sig til hovedgaden hvor der var lidt flere mennesker hvis der nu skulle ske noget. Så ville der måske være en lille chance for at de ville hjælpe.
Hun kiggede ind af de mange gyder som hun ogs gik forbi og det var da helt udelukket at hun gik ind i sådan en, ikke engang bare for at gemme sig.
En sort top var denne aften det som dækkede Lexis overkrop, og et par sorte skinnies til at dække hendes spinkle usikre ben.
Hendes lange sorte hår hang hende langs ned af ryggen, de fleste folk fik et chok da de så hvor stort det var, og også meget langt, det gik hende til lidt over halvdelen af ryggen, og så var det bare sort.

Hun tog en dyb indånding af luften, det var dejligt, i det lille rum hun sad i lugtede der ikke særlig godt, det lugtede af gamle mennesker på et hospital. Hun kiggede op på den ellers lyse himmel, den var ikke mærkedækket endnu. Hun smilede op mod den, glad for at hun var sluppet ud af det cirkus hun blev indblandet i. Ja hun var syg og det vidste hun godt men man blev ikke lige frem klogere af at side derinde i det hvide rum dag ud og dag ind, bare og glo med spændetrøje så det var umuligt for en at gøre skade på sig selv... Som om det allerede var taget højde for som man sad derinde og lavede abselut ingen ting.
Hun sukkede tungt og gik bare længere ned af gaderne i sine egne tanker, dog meget opmærksom på hvad der skete rundt omkring hende.

Jack white gik lidt uroligt ned af gaden. han støttede sig til en stok fordi han havde en skade på benet. eller det var det han ville have folk til at tro, i virkeligheden skjulte stokken en klinge skarp nok til at skære ned gennem knogler. han gik ned af gaden og så en pige der virkede bekendt for ham. han så efter hende da hun gik ned af gaden og to stemmer kom frem *ok lad os se den der er et klart at hende der har potentiale mester* sagde den ene stemme *men hun virker bekendt lad os starte med at snakke med hende* Jack satte farten op så han var lige bag ved hende "undskyld mig unge frue men har jeg ikke set dem i trænings hallen på sindsyge anstalten" han smilede men det gjorde han næsten altid "hvis ja kan du så huske det brutale udbrud med 15 dræbte vagter" han pegede på sig selv "hvad siger du til vi går et stille sted hen og snakke lidt om du ved, det hul" han smilede og lagde en arm og hende og de gik lidt ned af gaden til de fandt et lille bord "nå hvornår slap du ud" han smilede til hende men inde bag smilet gik der en flamme krig mellem de to stemmer.

Det gav et sæt i hende da en stemme bagved hende passerede hende, hun stoppede op og vende sig om og så en ung mand stå foran hende.
Hun kunne med det samme se at der var noget ved ham hun havde set før. Og hun vidste også lige præcis hvor hun havde set ham. Hun lagde hovedet på skrå, "det er der meget der tyder på jo" hun kiggede undrende på ham. Hun nikkede roligt og smilede så da han pegede på sig selv. "Det var dig? Wow... Sejt nok, det var der en hel del omtale om." hun nikkede roligt. Det var da okay sejt at han havde gjort det, af de fleste var han blevet meget omtalt, både negativt og positivt.
Hun trak lidt på skulderne, hun havde ikke den store lyst til at snakke om det, men det kunne de vel godt, bare lidt. Hun lod ham ligge en arm om hende og føre hende ned af gaden til de fandt et bord og satte sig ned.
Hun prøvede at besvare hans spørgsmål så præcist som muligt, hun kunne ikke helt huske det, men det var vel et par uger siden. "Det er vist et par uger siden nu... Jeg har stadig ingen tidsfornemmelse efter at havde siddet i det rum så lang tid" han trak på skulderne. "hvordan bære du dig ad med at gemme dig og sådan?" hun smilede roligt til ham, hendes stemme var ogs meget rolig.

han smilede til hende og tog et æble fra en kurv "sødt. du tror jeg gemmer mig" han tog et bid af æblet "kodeordet til et godt liv her er immunitet" han tog en bid af æblet " jeg havde nogle kontakter inden jeg røg ind i og spille hjerne spil med psykiaterne" han tog en anden bid af æblet "jeg krævede nogle af mine gamle tjenester og her sidder jeg så" han rejste sig "nå det har været hyggeligt men jeg må videre" han rejste sig op og gik lidt ned af gaden før han drejede ind i en gyde *tror du virkelig hun vil hoppe på den her* han stillede sig i en skygge så da hun faktisk kom gående efter ham og stod lige foran gyden. han tog meget stille et par hansker på hans hænder og stille gik han op bag hende og trak hende ind i gyden "ssshhh det er sove tid nu" han sprøjtede et bedøvende middel ind i hendes åre og hun kollapsede i hans arme. han bar hende tilbage til hans bygning i slumkvarterets nedlagte varehus distrikt. det perfekte sted til hans oprationer.

Hun kiggede roligt på ham da han tog æblet, hun havde dog ikke set ham komme gående med en kurv med æbler i... Men hva pokker, alt kunne vel ikke tages stilling til. At stjæle ville aldrig være noget man kunne få væk fra gaderne, det ville altid være der, fordi at man alligevel ikke ville have tid til at tage alle sammen. Og hvis man så endelig gjorde, ville andre tyve bare opstå, og sådan ville det gå.
Hun lagde hovedet på skrå da han talte til hende, smilede skævt og trak på skulderne, hun gemte sig heller ikke helt, hun havde en til at holde sig skjult, det ville hun ikke kalde at gemme. Men det kunne jo godt være han gjorde. Men var vist ikke lige tilfældet her, han havde åbenbart haft kontakter... Uheldigt for hende, havde hun slået alle hendes ihjel før hun røg ind. Men han var da heldig at have nogen ved sin side. Hun smilede roligt, "heldigt for dig du havde kontakter" hun trak på skulderne og nikkede så bare da han rejste sig fra bordet og sagde han skulle gå. "Jamen så hav en god dag..." hun kiggede efter ham da han gik ned af gaden og så ind af en gyde. Hun undrede sig lidt over at han var gået ind i en gyde... Hun trak så på skulderne og kiggede ned på sin hænder. Gned sig lidt i hænderne, vidste ikke helt hvor hun skulle gøre af sig selv. Hun kiggede fra side til side, havde det lidt som om folk kiggede, det der bare var det mærkelige ved det var, at der ikke var nogen mennesker, væsner, personer, der var slet ikke nogen.
Hun kiggede ned af den gade som manden havde gået, hun kunne ikke huske hvad han hed, hvis det var blevet nævnt inde på den lukkede ja så var det for længst glemt i hvert fald.
Hun sukkede, hun rejste sig roligt fra bordet og gik ned af gaden, den vej manden også havde valgt.
Hun kom til gyden han var gået ind i. Hun stoppede foran den, hun kunne ikke lige se ham for alt den mørke. Men pludselig var der en hånd for hendes mund og hun kunne mærke panikken brede sig i hende, at blive holdt fast var blevet det værste hun kunne tænke sig efter hun havde været spændt fast inde i det rum for mange år. Hun begyndte at hyperventilere og sprælle som en gal for at komme væk. og i det samme hørte hun en stemme, det var mandens, ham hun lige havde talt med. Hun nåede ikke rigtig andet før alt blev sort og hun lå slapt i hans arme. Dette vil enten ende skidt for ham eller for hende

han fløjtede mens han spændte hende fast til et specielt bord med stærke lænker og placerede hendes ben i en ende der kunne deles ad. han nynnede noget klassisk mens han tog en saks og klippede hendes tøj væk og smed det ned i en bunke ved siden af bordet inden han hældte vand ud over hende "vågne vågne smukke dukke" han smilede og gik hen til hendes hoved og stillede sig over hende "kan du høre mig" hun spærrede øjnene op "åh godt du er vågen, jeg har haft problemer med at nogen ikke vågnede efter det men det ser ud til at du klare dig fint" han klappede hendes kind "så det her er mit tilbud. myndighederne vil ikke kunne røre dig over hovedet" han tog et brænde mærke og lagde det ind i ilden "du bliver her hos mig og ja" han gik hen til bunden af bordet "tja lad os sige jeg har brug for arvinger til alt det jeg efterlader dem" han så på hende "hvad siger du til det" han tog sin hanske af den ene hånd og lagde den på hendes nøgne ben. i samme øjeblik dukkede de begge op inde i hendes hoved "du kan ikke skjule noget for mig, jeg ved du ikke vil løbe mere, det kan jeg sørge for. er det ikke en lille pris for at kunne gå uden at være bange" han vidste lige hvilke tangenter han skulle trykke på for at få hende til at spille efter hans fløjte og snart ville hun gøre det.

Det gav et sæt i hende da vand ramte hende, hun forventede den klæbrige fornemmelse der skulle komme når ens tøj var vådt, men det kom bare ikke... Var hun nøgen? Hun slog øjne op og til sin overraskelse stod den sindsyge dude og kiggede ned på hende. Hun kiggede hurtigt ned af sig selv, ja hun var nøgen, hun prøvede at hive sine arme til sig for at dække sig selv men blev kun mødt af modstand fra lænker. Hun var spændt fast? Dette var nok den dummeste fejl han kunne begå. Lexi var ikke lige frem glad for at være spændt fast. Hun rykkede pansik i lænker, panik var i hendes øjne da hun kiggede op på ham. Imens han talte prøvede hun panisk at komme ud af lænkerne. Men da hun hørte hans tilbud begyndte hun straks at grine. Hun havde ikke nogen behov for en der holdte hende skjult. Hun havde allerede en, Samuel. Og han passede fint nok på hende, gav hende fine jobs og spændte hende ikke fast da han tilbød hende noget!
"Jeg er ikke dum, jeg har allerede en der holder mig skjult." hun rystede på hovedet og var holdt op med at grine.
Panikken kom igen da han lagde sin bare hånd mod hendes nøgne lår. Alt blev mørkt, hun kendte dette mørke, det var hendes hoved, et sted hun havde været i mange år uafbrudt. Men dette mørke var blevet værre, dette mørke kunne dræbe, det ville kvæle. Hun fik øje på den sindsyge dude og rystede på hovedet. "Jeg har en der holder mig skjult, jeg behøver ikke at løbe!" råbte hun af ham. Hun kiggede rundt i mørket. "Ud... Ud af mit hoved!" skreg hun af ham. Bakkede væk fra ham.