Two smart vampires is better then one. ~Avery~

S:: Hendes palæ i Shadowflame.
O:: Bliver beskrevet.
V:: Beskrives.
T:: Aftenen.

Caroline havde for ikke ret længe siden fået denne stilling, vampyrenes dronning var der nogle som sagde, andre kaldte hende bare deres raceleder.. Og så var der dem som var helt ligeglade med hun var deres leder. Men Caroline havde sendt bud efter Avery, Avery og Caroline var trods alt ret gode veninder.. Og Caroline ville ligge nogle planer, samt regler.. Avery skulle bruges der, Caroline vidste Avery var en klog kvinde. Derfor sendte hun bud for hende, hun  ville også sende bud efter Nicolas.. Men det var meget bedre at gå hjem til ham..
Tjeneste folk af mennesker og svage engle løb rundt for at rydde op, og gøre rent. Det var lidt mærkeligt at vende sig til, men det skulle hun jo nok snart have gjort. Natten udenfor det store palæ var kold og vinden hylede rundt omkring hjørnerne. Vagterne stod ved porten, to stærke vampyrer. Der stod de og lukkede kun vampyrer ind, medmindre de havde fået speciel tilladelse til at komme ind. Haven var fyldt med smukke træer og rosenbuske, som stod smukt placeret. Palæet var smukt og stort, der var i hvertfald plads til andre hvis nogle skulle have en overnatning. Inde i midten af palæet var der en gård, med en lille sø. Væggene var mange steder helt hvide, andre steder var der de smukkeste sorte mønstre som slæntede sig hen af væggene.
Caroline gik rundt for sig selv inde i forgangen, hun ventede på Avery. En af hendes slaver/tjenere kom hen til hende med et glas. Et fint vinglas, som kunne ligne krystal. Caroline tog det og nikkede, hendes blik var stærkt. Man havde aldrig set en stærkere Caroline, end den som stod der lige nu. Hendes læber var røde som blodet i glaset, hendes øjne næsten blå som havet og en fin fejlfri mamorhud, samt vidunderligt blondt hår det sad med perfekte krøller. Den sorte kjole som sad ind til hendes krop, hendes sorte stilletter hvis hæle klingede ned i det blanke gulv. Det eneste blanke gulv var i forhalen, ellers var det træ eller tæpper. Men herude kunne man tydeligt hører hendes skridt, Caroline tog en slurk af blodet fra glasset. Men holdt næsten et fast blik imod døren imens hun ventede.
"Elia, hent to vindglas blod. Vi får fint besøg snarest." Sagde Caroline og kiggede på den ene slave, Elia nikkede og tog imod det glas Caroline havde tømt. Hun gik ud i køkkenet og fyldte glassende med hendes engleblod. Elia var en af de bedste slaver Caroline havde, og yndig var hun. Hun havde mørkt hår, som krøllede i yndige slangekrøller, et kært engle ansigt og store blå øjne. Elia kom ud med en bakke med de to glas, og stod stille som en statue og ventede nu også bare på Avery's ankomst.
Snart bankede det på døren, den store dobbeltdør.. En anden ung menneske dreng gik over og åbnede op for dørene og lod Avery trædde indenfor. Han bukkede og gik tilbage så hun kunne komme ind. Caroline fik et lidt skævt smil frem på sine læber.
"Velkommen Avery, dejligt du kunne komme." Sagde Caroline høfligt og gav hende et nik, samt det samme skæve smil som da hun fik øje på hende.

Påklædning(Bare i sort)

Mørket sneg sig frem fra alle kanter og leder, og skyggerne greb ud efter den skikkelse der bevægede sig igennem natten med rolige skridt, der fik det til at se ud som fløj den mørke skikkelse lydløst henover jorden i flydende bevægelser. Den mørke kappe syntes at smelte ind i mørket, og lagde ansigtet på skikkelsen i totale skygger. Som var det mørkets lange skyggefingre der bevægede sig flydende igennem det sorte, forsvandt skikkelsen henover gaden, men stoppede pludseligt op som frøs skikkelsen - det gjorde den dog ikke, den havde blot nået sit mål. Porten åbnede sig for skikkelsen uden mange spørgsmål, og lod skikkelsen træde ind og forsvinde igennem haven, uden et sekund at stoppe op for at beundre - dog heller ikke med forhastelse, for skikkelsen så ud som havde den alverdens tid.
Så snart lyset ramte skikkelsen, vidste det dyre stof sig i glitrende kaskader der sendte tindrende lys ud fra sig, da skikkelsen trådte ind. Langsomt blev kappen skubbet af, og afslørede en ishvid hud, efterfulgt af en snefarvet feglorie af hår der spredte sig omkring vampyrkvinden, da kappen blev trukket af, og lagt henover hovedet på den nærmeste slave, uden hendes blik rigtigt strejfede slaven - slaver var ting, ikke levende, tænkende væsner.
Det sorte stof skinnede svagt imod hendes hud, og syntes at stå i dyb kontrast til det is der syntes at være spredt over hendes hud, og knitre koldt i hendes blik. Intet træk ved hende syntes ikke hugget ud i en isblok, hvilket fik de glidende, elegante bevægelser til at se fuldstændigt forkerte ud, på en måde der næsten virkede hypnotisk. Kulde omgav hende som et skær af is der syntes at ville indhylle enhver der kom nær, og fryse dem ihjel på få sekunder.
Uden at lade blikket strejfe slaven der stod med blod, samlede Avery langsomt pegefingeren og tommelfingeren, og lod glassets stilk glide ind mellem disse to fingre, så hun løftede det af pladen, og samtidig trådte frem så hun kunne give Caroline et luftkindkys på hver side af hendes ansigt.
"Caroline, tillykke med embedet, kære. Jeg vil stå ved din side, og kæmpe for min dronning."
Vinglasset blev ført op til det lettere følelseskolde smil der herskede om Averys læber, og et par dråber blev ført igennem hendes let adskilte læber, før læberne lukkede sig sammen, og vinglasset forsvandt fra deres plads. Averys blik gled undersøgende op, og endnu engang fik man dette indtryk af at Avery havde oceaner af tid, som det mørke stof flagrede svagt bag hende ved hendes svævende skridt.

//OOC: Ikke langt, ikke meget handling men jeg har ikke så meget krea på Ave som jeg har på Del. Og på Del er det næsten ikke-eksisterende xD