Believe only half of what you see and nothing that you hear. l Rebecca.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Jagten var slået igang, derfor løb hun hurtigere end nogensinde før. For sit liv, selvom hun fandt sig ret udsat fortiden fordi hun måske inderst var lidt trist. Angela sprang over de fældede træstammer som lagde på jorden, hun brugte den hurtigste fart hun kunne, det var dog stadigvæk ikke hurtigt nok til at overfalde en vampyr da hun ikke have fået vampyrblod i et par dage.. Hendes hastighed fald for hverdag og det samme gjorde hendes styrke, faktisk havde hun levet som menneske.. Hvis nogle spurgte hende hvorfor ville hun ikke svare, det var hun for stolt til men Kani var væk.. Nicolas bekymrede sig mere om Caroline end hende, eller sådan følte hun det noglegange. Angela havde virkelig brug for venner nogle hun kunne betro sig til, efter alle de år hun ikke havde set Jacob anede hun ikke helt om hun kunne stole på ham 100 % endnu. Damon forsvandt for over 1000 år tilbage, hendes venner forsvandt bare sådan lige uden hun nåede at blinke eller sige farvel.
Angela blev skudt ud af sine tanker da hun blev ramt af et skud lige i ryggen. Dog fortsatte hun så hurtigt frem af til hun kom til floden, hun holdt sit ansigt koldt lod ikke smerten sive igennem selvom hun var ved at drukne i den. Angela fald på knæ ved flodens kant, heldigt hun var mere udholden end et menneske, selvom at smerten stadigvæk var stor. Hun hørte grene knække omme bagved sig, kort ønskede hun det var hendes bror som kunne redde hende fra dette mareridt, men da hun vendte blikket derop så hun ikke andet end gevær rettet lige imod hende. Angela mærkede sit hjerte banke, hurtigt men så rejste hun sig op for at bruge bare lidt af den sidste styrke hun havde. Angela løb om bagved den ene og vred nakken om på ham, derefter lod hun den livløse krop falde til jorden. Dog var hendes ansigt kun fyldt med smerte, det krævede mere af hende end hun lige regnede med. Dog overraskede det hende at hun kunne holde til mere end hun troede.. Hun kiggede frem for sig men den anden mand var væk, eller det troede hun til at hun fik et gevær slået imod hendes ansigt så hun faldt bagover. Hendes ansigt var fyldt med blod, hendes blod. Angela kravlede hen imod søen men manden fulgte efter hende.
"Spiller er slut blanding." Sagde han og sigtede på hende igen.

Det føltes så sært at være sirene. Rebecca var langtfra tilfreds med det, hun havde foretrækket at være dæmon, men ak ja, skæbnen havde talt. Hun skulle være sirene. Hendes evne havde hun bare ingen ide om hvad var, men hun vidste hun havde en evne! Hun vidste bare ikke lige hvad... Rebeccas flotte blå hale var der i stedet for hendes ben, hun svømmede i floden. Den flod hvor hvis man druknede ville man blive til en zombie! Dog ville Rebecca med garanti ikke drukne. Hun var jo en sirene, havets hersker... Eller, sirenerne herskede jo på en måde over havet, ikke? Det syntes hun at de gjorde. Hun var faktisk på en måde glad for at hun var sirene. Hun stoppede op da hun hørte nogle lyde, der dog var blevet ret mindre grundet vandet.
Rebecca svømmede forsigtigt op til overfladen og så hen imod en kvinde og en mand. Kvinden så ud til at være i fare... Rebecca handlede hurtigt. Hun svømmede hastigt mod kvinden, da hun nåede derhen svømmede hun op, slog ned med halen i vandet så en masse vand sprøjtede udover manden. Derefter tog hun fat i kvindens arme og rev hende ned under vandet. Rebecca svømmede hurtigt væk, mens hun holdte fast i kvinden. Da de var nået lidt væk, skubbede Rebecca kvinden op til landjorden ganske forsigtigt.

Manden fik sig noget af et chok da han blev oversprøjtet med vand, han lavede fagter til alleverdens sider og da han kiggede var Angela væk. Angela blev trukket ned under vandet, det gav et sus i hende da det var længe siden hun overhovedet havde svømmet i en flod.. Eller denne gang blev hun jo trukket igennem den, Angela kunne mærke den friske luft og tog nogle dybe indåndinger. Hun kravlede op af bredden og lagde på maven, hun åndede lettet ud men stadigvæk manglede hun blod ellers havde hun en teori om hun endte med at være helt menneske hvis hun undlod at drikke blod i alt for langtid. Dog var hun bare ikke i humør til det nu. Angela kom op og sidde, det var hendes mest menneskelige side der var fremme af hende nu. Det var den sjældent, hun hadede denne side af sig selv noglegange. Angela kiggede tilbage ned i floden.
"Tak fordi du hjalp mig." Sagde hun og kom frem med et oprindelig smil, det var længesiden hun havde smilt sådan til nogle hun lige havde mødt. Det overraskede endda hende selv, men hvis man troede Angela var en lille uskyldig tøs så tog man voldsomt fejl. Hendes vampyr side var alt andet end sød, en bitchy badass var gemt bagved den søde lille engel. Angela sad stille men dog så sin arm om til ryggen for at prøve at grave ind i sin egen ryg for at finde kuglen men uden held. Hun strak sit ansigt i smerte da hun jagede sine fingre ind under huden på sig selv. Hendes hår klistede sig til hendes ansigt og hendes tøj var vådt. Sikke en skam enlig, men hun levede jo så måtte alt være godt.

Egentlig kunne Rebecca have brugt sin sangstemme mod manden, men det havde der altså ikke været tid til, og så var hun heller ikke helt vant til at have sådan en slags stemme.. Generelt var Rebeccas stemme lokkende, hun havde nemlig en meget smuk stemme. Som alle andre sirener også havde.
Rebecca lagde sine arme ved jorden, hun var dog stadig i vandet. Hun betragtede kvinden roligt, mens hun lagde hovedet lidt på skrå. Rebeccas blonde hår var lidt mørkt da det var vådt.
"Det var så lidt." Hun så på mens kvinden prøvede at få kuglen ud af sin hud. "Hvorfor ville den mand dræbe dig?" Hun så spørgende på kvinden.
Hun rakte sin hånd mod kvinden." Lad mig hjælpe." Det var en hentydning til at kvinden skulle gøre sådan at Rebecca kunne nå hendes arm.

Angela var lige ved at give op men hørte på hvad kvinden sagde til hende.
"Jeg er blandings race af menneske og vampyr, de fleste ønsker mig myrtet fordi jeg ikke tilhører en race." Svarede hun stille og nikkede så da sirenen tilbød sin hjælp. Angela rykkede sig tættere på bredden, det var rart med nogle som vil hjælpe for engangs skyld og ikke bare nogle flere som ønskede at dræbe hende bare fordi hun var en smule anderledes. Dog havde Angela levet med det i virkelig mange år nu, en fortid hvor det nu var gået op for hende at hun var blevet født for at være anderledes.. Og det havde hun så småt accepteret.

Blandingsrace, hvor interessant. En blanding mellem menneske og vampyr... Rebecca forstod ikke helt hvorfor de ønskede kvinden død, når de kunne blive venner med hende og beskytte hinanden. Nå, det var ikke op til Rebecca at bestemme sådan noget.
"Det lyder da underligt." Rebecca rystede på hovedet. "Hvad hedder du? Jeg hedder Rebecca." Rebecca smilede venligt til kvinden.
Rebecca greb blidt fat i kvindens arm, mens hendes anden hånd rørte ved såret. Kort efter havde Rebecca let pillet kuglen ud. Rebecca gav slip på hendes arm. "Sådan. Går det bedre nu?"

Angela trak lidt på skuldrene.
"Ikke så underligt når de har gjort det de sidste 1000 år, navnet er Angela." Svarede hun med et smil, og skar lidt ansigt da kuglen blev revet ud af hendes kød.
"Meget bedre.. Tak." Svarede hun høfligt og smilede til Rebecca. "Mange tak for hjælpen Rebecca, du reddede jo rent faktisk mit liv." Så slog det Angela hvorfor var hun dog så sød, ja hun havde lige fået reddet sit liv, men Angela plagede ikke at være så venlig overhovedet. Menneskesiden af hende var virkelig kommet for meget frem, så meget hun næsten blev frastødt af sig selv..

Rebecca rynkede på panden. De sidste 1000 år? Det var mange år.. Angela måtte have levet længe. "Du må have levet længe." Sagde hun roligt og betragtede hende. "Angela... Hyggeligt at møde dig." Hun smilede skævt og trak sig lidt væk fra jorden.
"det var så lidt." Hun lagde hovedet lidt på skrå og betragtede Angela. "Ingen årsag, Rebecca Silver, altid til tjeneste!" Hun gjorde honnør og grinede kort. 
Hun smilede skævt. "Hør... Du skulle vel aldrig kende en kvinde ved navn Nille?" Spurgte Rebecca venligt og lagde hovedet lidt på skrå.

Angela tænkte sig om, hun havde vist hørt navnet Nille før. Men kunne ikke huske hvorfra, så helt sikker var hun nu ikke.
"Nej det skulle jeg ikke mene, hvorfor da?" Spurgte Angela lidt nysgerrigt, og nikkede stille med et venligt smil på sine læber. Angela synes allerede om denne Rebecca, ikke fordi hun kun virkede sød. Hun synes lidt de mindede om hinanden, hvem vidste måske kunne de blive gode venner?

Øv. Hun kendte ikke til Nille. Øv altså. Rebecca sukkede og nikkede tungt. Hun fik hevet sig op på jorden hvor hun fik kravlet sig lidt væk fra vandet, så solen kunne tørre hende og hun kunne få ben.
"Jeg leder bare efter hende." Hun smilede og betragtede Angela. "Men, er du tit i fare?" For hvis Angela tit var i fare, kunne Rebecca da sagtens hjælpe hende med at overleve... som en ven.

Angela så på Rebecca som kravlede op på landjorden, og fik fremmanet sig et par ben.
"Kender det med at lede efter folk, de komme til en på et eller andet tidspunkt." Svarede hun med et smil og lagde hovedet lidt på skrå.
"Ikke som sådan, det bare ikke alle som synes en hybrid af menneske og vampyr må leve. Men ja, hvis min bror fandt ud af jeg næsten har været dræbt to gange på det seneste, ja hvem ved om han ville blive bekymret? Han har jo sin lille forlovede Caroline." De omkring hendes bror blev sagt ironisk, selvfølgelig vidste hun at Nicolas ville gør alt for at hun var i sikkerhed. Dog kunne Angela ikke undgå lidt misundelse.

Rebecca rørte ved sine ben, hun kunne sagtens gå, men til tider var hun ved at falde. Hun lagde armene om sig selv og kiggede på Angela. "Tja... Problemet med hende er at hun gemmer sig, hun lader først en finde hende, når hun vil have det... medmindre man kender hende og ved hvor hun kan være." Hun sukkede svagt og rystede på hovedet.
"Du har al ret til at leve, som alle andre." Sagde hun og kiggede på jorden. Caroline... Caroline... En kvinde med blondt hår.. Nilles veninde. "Så han er ligeglad med dig, fordi han har sin forlovede Caroline?" Hun så spørgende på Angela. "Jeg har hørt om hende Caroline, Nilles veninde..."