it's just a beautiful day ~Lillith~

Tid :: 12:30
Sted :: Firewood park
Omgivelser: Park områder
Vejr :: Solen står højest, det er varmt og dejligt
Amuns [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Amuns [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Orions Påklædning :: Sorte bukser, ternede skjorte

"må jeg så se søen nu" lød det fra Orion, en lille dreng med klarer blå øjne og et smil, der næsten kunne smelte alles hjerter. Orions mor, Amun en ung kvinde, der kort før sin søns fødsel var blevet efterladt af den mand hun elskede, så ganske skeptisk på ham, dog smilede hun, stoppede op og satte sig op knæ foran ham "måske lidt senere ikke" hun prikkede ham på næsen og smilede kærligt til ham.
At få sin søn, var nok det bedste der nogensinde var sket for hende, hun kunne se så mange ting af sig selv i ham, sine øjne, sit hår og bare måden han snakkede på mindede om hende selv, i den alder. Dog havde det hele ikke kun ført godt med sig, alt det der var sket, havde medført hun i en stor periode, havde grædt sig selv i søvne, i den store periode var hun glad for hun i det mindste havde Mia, for nøj hvor havde hun grædt.
Dog så det ud til der kom gode tider, alt så ud til at føre godt med sig, og hun nød at tilbringe hver en tid sammen med sin elskede søn. Som hun gik sine egne tanker, med en hånd på sin søns hoved, bemærkede hun ikke han var løbet før det allerede var for sent og han var løbet hen til en ung kvinde, der sad i græsset med sit dyr (dig), den lille Orion elskede dyr og ville hellere end gerne miste legemerne blot for at komme tæt på en.
Han smilede til kvinden, da han stoppede ved hende "hej...må jeg godt røre din store kat" spurte han og pegede mod dyret ved hendes side. Amun kom løbene bag dem, prøvede at nå det lange stykke hen mod dem

//håber dette er godt nok og undskylder jeg kort lige bestemte hvordan din karakter skulle side...håber det er okay ^^

Lillith sad tilbage lænet i det varme græs, hun nød den måde hvorpå solen varmede hende krop. Hun var næsten lige så afslappet som Cleo der lå lige så lang som hun var.
De havde været hjemme fra hele dagen, mest for at købe de ting de var blevet tvunget til at efterlade da de måtte flygte. Nyt tøj var en af de mange ting de var endt med, selv havde hun købt en ny top i en blå farve, samt et par stramme cowboy bukser i en lys farve. Glæden over det nye tøj, havde gjort at hun havde skiftet det sekund hun havde mulighed for det.
Cleo havde fået et halsbånd i sort på, mest fordi det var den eneste måde hun kunne være i snor. De havde allerede som små, opdaget at folk ikke stillede spørgsmål, så længe hun var i snor, var hun ikke det, begyndte folk at spørge hvordan hun kontrollerede hende, og den slags spørgsmål ville de ikke have længere.
Lillith opdagede ikke den lille dreng, før han stod foran hende. Chokket over drengen, fik hende til at falde tilbage i græsset, Cleo hoppede op og knurrede lidt af ham, men kun indtil hun opdagede at det var et barn. Så lagde hun sig ned igen og kiggede bare dovent på ham.
”Jamen hej med dig.. forskrækker du altid folk på den måde” hendes stemme var helt roligt, der var ingen grund til at være sur på ham, han var jo bare et barn der så en stor kat. Hun satte sig op i græsset igen og kiggede roligt på ham ”Jah det må du gerne” internt havde hun allerede sagt til Cleo at hun skulle opføre sig ordentligt, men det gjorde hun normalt altid når der var børn involveret.

//Det gør ingen ting

Da Orion havde det liv han havde, tog han det ikke så tungt, at den store kat, knurrede af ham, for kort efter holdte den op og kiggede blot på ham, som en dovn stor kat ville. Han smilede til damen "nej...det tror jeg da ikke" sagde han eftertænksomt, så eftertænksomt at der dannede sig en lille rynke mellem hans øjenbryn. Han grinede da han fik et ja, hvorpå han satte sig på knæ og kørte sin hånd blidt op og ned af dens ene side.
Præcis som han gik i gang med at nusse dyret, kom Amun hen til dem "det er må du altså undskylde" han smilede til hende, gik på knæ ved siden af sin søn

Lillith kiggede lettere nysgerrigt på den fremmede kvinde, hun så ikke ud til at være meget ældre end hende selv, men Lillith vidste godt at i denne verden kunne udsende snyde mere end man skulle tro, hun kendte en piger lignede en lille pige på 8 år, men som var 1300 år gammel.
"det gør ikke noget" hun sendte kvinden et lille smil. cleo var så småt begyndte at gøre sig til over for den lille dreng, hun trillede om på ryggenog begyndte at svinge med poterne som en kattekilling ville gøre. Det var intet andet end en forestilling. Bag de ravgule øjne i Cleos ansigt, var en intelligens som overgik de fleste menneskers.
"jeg hedder Lillith, og det der er Cleo" hun pegede kort på geparden inden hun række hånden frem til kvinden

Orion grinede, han fandt kun dette fantastisk, at være så tæt på denne store kat "mor...jeg nusser en stor kat" han smilede til sin mor, som blot nikkede og strøg ham igennem håret "ja...det er meget flot" medgjorde hun og betragtede kvinden...denne lilliths. Hun så dog ned mod Cleo, fik hun hurtigt øje på den intelligens der lå bag hendes øjne og et ganske kort sekund, skiftede Amuns øjne fra blågrå, til et par mystiske slange øjne, dog var det så hurtigt væk, man ikke skulle tro det havde været der.
Hun smilede til kvinden, og trykkede sin hånd mod hendes "mig en fornøjelse, mit navn er Amun og dette er min søn Orion" hun lagde hånden mod hans ryg.
Orion virkede ufattelig glad for at kunne nusse denne "kat" og klunne han selv vælge ville han havde haft en selv

Cleo sendte kvinden et kort blik, inden hun lavede en lyd som var så ynkelig at man kun kunne få ondt af hende, eller synes hun var nuttet. Lillith kiggede kort på hende, hun kendte den leg som hendes søster lavede.
Hun så hvordan Cleo rejste sig fra jorden, strække sig inden hun begyndt at gå rundt om den lille dreng, stryge ryggen og siden op af ham, eller hun så ud til at prøve på det.
"Hej orion, jeg tror cleo kan lide dig" cleo havde noget for børn, hun fandt dem fornøjelige at snakke med, specielt fordi de sjældent ville gøre hende ondt.
Lillithforsøgte at møde kvindens øjne, hun havde tidligere troet ATV hun havde set noget, men hun var ikke sikker, så i stedet for at stille underlige spørgsmål, var det nemmere at holde øjenkontakt, så burde tiden vise om det bare var nogen hun havde bildt sig ind

Orion både grinede og klappede, den 6-årige dreng var da helt klart i den syvende himmel og nød sig godt af en opmærksomhed han fik. Uden rigtig at vide hvad effekten kunne være lagde han kinden mod Cleo's ene side og begravede fingrene i hendes pels "sød stor kat" hviskede han og lukkede øjnene.
Amun klukkede "åhh jeg tror vi får svært ved at fjerne ham fra hende" klukkede hun og smilede varmt til hende. Amun var næsten af natur en mor, hun hjalp alle hun kunne og ville et eller andet sted også bare kunne hjælpe alle. Hun rynkede på brynet, som hun opdagede Lillith meget gerne ville holde øjenkontakten med hende og det var en smule...hvordan kunne man sige det, ubehageligt

Lillith valgte at flytte blikket over på sin søster og den lille dreng. Havde hun været et almindeligt dyr, ville Lillith måske have været bekymret for at hun kunne finde på at lave numre, men hun kendte Geparden lige så godt som hun kendte sig selv.
Stille lænede hun sig over imod nogle af de tasker de havde ting i, alt var købt den samme dag. ”Hvis du vil har jeg legetøj og en børste til hende?” hun var ikke helt sikker på om det var moderen, eller barnet hun spurgte , men allerede inden hun havde fundet Cleo´s nye bold frem, havde den forvoksede kat taget den i munden og stod for at give den til den lille dreng.
”Selvom hun er en gammel kat, er hun vild med at lege, om det er som en hund eller en kat, er hun ligeglad med” nu snakkede hun mere til kvinden. Lillith ville være sikker på at kvinden vidste at Cleo ikke var farlig og helst at hun heller ikke var det.

Hun rynkede brynet, vidste ikke helt om han havde styr på sin snart udviklede evner, de kunne jo springe ud når som helst, men hun nikkede og lod ham få lov, hvilket fik ham til at grine og tage imod bolden. Han kastede den langt væk og vendte sig mod Lillith, dog vendte han til sidst til sin mor "så du hvor langt jeg kastede" spurte han og grinede stille, han vendte sig mod hvor han havde kastet og løb efter den, blot for at løbe efter Cloe.
Hun sukkede og kørte hånden igennem sit hår "han er så ung, alting ser så lyst ud for ham" sagde hun stille og sukkede, dog smilede hun blidt "men at han kan få lov til at lege med hende, det betyder virkelig meget for ham....så mange tak" sagde hun blidt og smilede strålende til hende, man kunne virkelig se modergenet stråle i hende

Lillith så hvordan Cleo dovent løb efter bolden, hun vidste at hendes søster kunne løbe næsten 110 Km i timen, så at se hende løbe kun en smule hurtigere end den lille dreng, var et syn som guderne måtte have stillet op for hende.
”Det er rart at se han ikke er bange for hende” hun kiggede lidt på den unge mor ”Børn er fantastiske skabninger, uskyldige og har sjældent nogen ide om hvad der venter dem ude i verden” hun kløede sig selv stille i nakken, ikke helt sikker på hvad hun burde sige til denne kvinde, uden at virke som et eller andet kryb. ”Han virker til at være en frisk knægt, så du har været heldig” hun havde ikke selv børn, havde en gang aflagt et løfte om at hun aldrig ville sætte et væsen i verden, som ricikerede at blive jaget for det moderen var. Det betød dog ikke at hun ikke kunne lide børn, hun fandt dem til at være spændende væsner.
”Hvor gammel er han?” hendes spørgsmål kom forsigtigt, ikke sikker på om hun overskred nogen grænser.

Et hvert andet barn ville ikke havde kunne klarer den løbe tur, men da Orion ikke var et helt normalt barn, løb han forholdsvis hurtigt, ikke på niveau med en gepard, men hurtigere end man lige skulle tro de små ben kunne bære ham.
Hun smilede blidt "jeg tror han har arvet den fra sin far, jeg er ikke just frygtløs" indrømmede hun og trak vejret dybt, hun betragtede sin søn med en mors kærlighed, en hengivenhed og varme som ikke kunne måles nogen steder. Dog blev hendes blik en smule trist "ja de er, tænk han var ikke planlagt, han tog alt fra mig, men på samme tid gav han mig det hele. Mine forældre døde da jeg var ung, men i min familie har vi altid ment at graviditeten var en hellighed, men da jeg blev gravid, gik en masse ting galt og jeg endte på gaden, men efter jeg fik ham...så virkede alt med et godt" sagde hun stille og smilede, dog nåede smilet aldrig op til øjnene, de øjne der vidste alt den smerte hun normalt gik rundt med.
Hun hævede øjenbrynet, men havde et sted godt set spørgsmålet komme "han er seks, men bliver syv her om to dage" sagde hun og rakte armene ud, da han kom løbene mod dem, med bolden i hånden

”Det er den effekt børn har på en, alt bliver jo anderledes når der kommer sådan et lille væsen, som altid vil have brug for dig i et eller andet omfang” hun sagde ordene med et smil på læberne, som kom igennem hendes stemme ”Det må være den kærlighed de små væsner føler for deres forældre som gør det?” hun var ikke sikker på om hendes ord var et spørgsmål eller et gæt. Uanset hvad, ville hun aldrig finde ud af det.
Hun kunne ikke lade være med at smile, da den lille dreng kom løbene med bolden i den ene hånd og en Cleo i hælene som logrede med halen som var hun en hund. Der var ingen tvivl om at Cleo gjorde hvad hun kunne for at få noget sjov sammen med den lille dreng. ”Så du er jo en stor dreng, glæder du dig så til din fødselsdag?” spørgsmålet var ment til den lille dreng. Stille lyttede hun efter et svar og nikkede stille.
Hun kunne se at Cleo gerne ville lege videre med den usædvanlige dreng, men at hun ikke ville skræmme ham, så i stedet kiggede Lillith på hans mor ”Vil du ikke side ned, nyde solen nu når den endelig er fremme?”

Hun nikkede stille "ja...men efter jeg fik ham, mistede jeg i sin forstand faktisk alt...jeg blev forladt kort før hans fødsel, jeg blev smidt ud af mit eget hjem" sagde hun stille, hun så kun glæde hos sin kære søn, så uviden han var. Hun håbede bare ikke de ville komme og tage ham fra hende, hun ville dø den dag de kom og tog ham fra hende, for der ville ikke være noget hun vil kunne gøre.
Hun trak på skulderne, holdte ham ind mod sig og sukkede, som hun gav slip gik Orion hen til hende, nok var han et barn, men der lå samtidig også en masse visdom gemt bag de søde øjne, der kun kunne eje et barns uskyld "ja og når jeg bliver syv, vil jeg også have en stor kat" sagde han bestemt, før han vendte sig mod Cloe, med et stor smil, han kastede bolden og grinede blidt.
Hun blinkede kort, men nikkede, satte sig ved siden af hende, tog sine høje hæle af, som hun lagde ved sin side og smilede blidt til hende "så...hvad laver du så, noget du lever af" spurte hun stille

Cleo besluttede sig for at hente bolden i fuld fart, så hun var hurtigt tilbage hos den lille dreng for at aflevere den til ham igen.
Lillith så ud til at tænke over hvordan hun skulle svare på kvindens spørgsmål. ”jeg.. lige for tiden laver jeg ikke det store, var nød til at flytte, men normalt arbejder jeg som læge” hun smillede til hende, et glimt gik over hendes øjne, som hun huskede nogle af de søde patienter hun havde haft, og som hun havde været nød til at forlade.
”Hvad med dig, laver du noget spændende?” det var nemmere at få snakken over på den anden kvinde, end at risikere at kvinden begyndte at spørge ind til det noget specielle kæledyr hun havde.
Hun kiggede lidt på drengen, hun ville gerne have givet ham en kat, men så vidt hun selv vidste, så var Cleo ikke med killinger. Tanken om at hendes søster havde været sammen med en Gepard slog hende. Hvad pokker skulle hun gøre hvis hun endte med et kuld Gepard killinger. En hvid farve skar kort ind over hendes ansigt, imens hun gennemgik hvornår Cleo sidst havde været på en længer varende jagt.
”Din mand?.. er gået glib af en sød søn” den hvide farve begyndte at forlade hendes ansigt. *Cleo, hvornår har du sidst været sammen med en anden Gepard?* det bånd de havde med hinanden tillod dem at snakke sammen. det var tanken om børn og store katte der havde startet de tanker, men hun ville ikke lade sig mærke med det.

Hun nikkede stille, smilede varmt "læge...hvor dejligt, så hjælper du jo folk hver dag" sagde hun med en stor glæde, selv elskede hun at hjælpe folk og nogle gange tog hun andres velfærd højere end sit eget, hvilket resulterede i at hun ikke altid havde det godt, da hun ikke tog sig af sig selv. Hun sukkede, vendte blikket op mod himle, rystede på hoved "nej, jeg laver englelig ikke det store, jeg passer på min kære søn, ellers ikke så meget andet" sagde hun og denne dag var englelig første gang i lang tid, hvor hun var ude og havde det godt, hvor hun snakkede med en anden og endda smilede varmt til dem.
Orion både så ud til at have det sjov også havde han det også, den gepard der, bragte virkelig meget glæde frem i ham, både i form af hans blide smil og latter. Hun blinkede kort og vendte blikket mod Lillith, smilede og nikkede "ja...det gør han vel, men det var hans valg ikke mit og sådan er det jo bare" sagde hun med et skuldertræk

Hun kiggede lidt på den anden kvinde, kunne ikke lade være med at være nysgerrig. Nu sagde hun at hun ikke rigtig lavede noget, men hvordan hun så fik penge til at tage sig af drengen, kunne hun ikke rigtig regne ud, men hurtigt nåede hun frem til at kvinden sikkert enten boede sammen med en mand eller kvinde som tog sig af dem. Andre muligheder havde hun slet ikke lyst til at tænke over.
Da hun mærkede hvordan hendes mave begyndte at rumle, kiggede hun lettere flovt på kvinden, normalt spiste hun kun to måltider, men denne dag havde de ikke spist morgenmad, de havde i stedet købt nogle sandwichs. Hun rakte hen over et par af poserne og fandt den hvor de lå i ”Det er ikke for at være uhøflig, men gør det noget hvis jeg spiser noget, vi har nok til både sig og din søn hvis du vil have” hun smilede til kvinden som hunfandt de forskellige mader frem, hverken Lillith eller Cleo havde kunnet beslutte sig da de købte, så de var endt med 8 forskellige former for pålæg