a angel slave? not on my watch ( Yume )

tidspunkt: midt på dagen hvor solen står højt.

område: bare sand, sand, mere sand.

beklædning: ørken camoflage full uniform, med en R700 snigskytte riffel, og en Strike one 280. caliber pistol.

Ham og han's våben brødre var kommet for at hjælpe endnu en stakkels sjæl, som de forpestede slave handlere havde fanget, de kravlede stille hen af en bakke, en af han's våben brødre gjorde ham opmærksom på den lukkede vogn, og han nikkede roligt og lagde sin R700 i stilling, hvor efter han trak bolten tilbage så den blev skarp ladt, hvor efter han roligt tjekkede med sigtet for og se hvor mange slave handlere, og genealt modstand de ville få, men lykken så endelig ud til at tilsmile dem at der kun var ca 10 slave handlere, med let udstyr så vel som våben, men han gav sine våben brødre ordre på at angribe så de løb stormende ned af bakken, imens nogle andre beskød slave handlerne med deres R700 snig skytte riffler, Han så at fjenden allerede havde overgivet sig og de sidste 3 overlevende havde sat sig på knæ med hænderne bag hovedet imens han's våben brødre tjekkede vognene for bytte imens de lagde de 3 overlevende slave handlere i lænker, Kuuma kom stille gående ned af bakken med sin R700 slægt over sin skulder, han gik roligt over til den lukkede vogn og rev døren op, for at se en engel, en ung en, ligge i lænker og han spurgte venligt.
''er du okay?''
han lød bekymret imens han så på hende.

Yume var blevet nået overrasket, da hun hørte skud og kampråb udenfor vognen. Hun havde ikke lige regnet med, at de var kommet for at hjælpe hende. Men her var så en, der helt sikkert ikke var en slavehandler fra før. Hun forbanede sig selv langt væk for at være for godtroende. Mændene havde bedt om hendes hjælp, de havde sagt, at deres ven var såret. Men da hun gik over til dem, havde den ene slået hende, så hun besvimede. Og så vågnede hun ellers op i vognen her med et skræld af en hovedpine. "Det tror jeg nok...mit hoved gør ondt," sagde hun som svar påå mandens spørgsmål og prøvede at tage sig til hovedet kun for at opdage, at hun var i lænker og ikke rigtig kunne bevæge sig.

Han så venligt på englen, han kunne se hun så overrasket ud, han's enorme krop havde lidt besvær med og komme ind, men han kom dog ind på knæ, han så lidt på lænkerne, så blidt på hende, imens han roligt undersøgte hende for yderliger skrammer, sår, den slags, han hørte osse sine folk banke de 3 overlevende slave handlere, imens nogle andre holdt dem oppe, og han trak på skuldrende, de fik vel som fortjent, han hørte hende dog sige hun havde ondt i hovedet og han fandt en lille æske frem, han fandt en pille frem og gav hende den i hånden han åbnede en flaske som han frem fra sit bælte og åbnede den så rent drikke vand kunne ses i den, han rakte flasken til hende og sagde venligt.
''imod dine smerter og lad mig se om jeg kan fjerne de lænker hmm''
Han lagde næverne om den første lænke, og træk til så alle muskler blev spændt, og efter noget trækken blev den revet midt over, han greb fat i den næste og træk til imens han brummede og så glad ud da den gav sig, han så blidt på englen.
''kan du gå?''
han lød rolig og venlig imens han så på hende med sit venlige smil.

Hvordan kunne den mand være stærk nok til bare at smadre de lænker? det undrede hende virkelig.
"Ja, det tror jeg nok," sagde hun som svar på hans spørgsmål og kom lidt besværet på benene. Hun vaklede lidt, men kunne dog efter nogle sekunder holde sig oprejst. Prøvende baskede hun lidt med sine vinger og konstaterede glad, at de ikke var beskædigede. Men vent...manglede der ikke noget? den velkendte vægt ved hendes hals var væk. Nærmest panisk tog hun sig til halsen og måtte akende at halssmykket manglede. "Nej...nej...nej...de må ikke have taget den, det kan de da ikke," udbrød hun med blanke øjne. Hun så på manden, der hjalp hende før. "Du har ikke tilfældighvis set et halssmykke i sølv med et vedhæng af blå krystal her omkring vel?" spurgte hun håbefuldt.

Han så roligt hun så undrende ud, men han grinte bare muntert til hende, han hørte hende og nikkede roligt og svarede.
''godt nok, bare sig til hvis du får brug for støtte okay?''
han lød høflig og blid, imens han trådte ud i den skarpe sol, og så rundt, han kunne høre han's folk slog sten saks papir om hvem da fik lov og skyde hjernen ud på fangerne, han stod bare roligt og så på englen baske med vingerne og han nikkede muntert da det så ud til og være okay, han så hende dog panikke lidt da hun så ud til og mangle noget da hun tog sig til halsen og han så spørgene på hende og svarede hende blidt.
''rolig nu, vi skal nok finde den, okay?''
han lød blid og venlig, og han kaldte på en af sine folk, og han bad manden lytte til englen, han stod roligt og lyttede, han nikkede så og løb ud og forklarede de andre at de skulle lede efter et halssmykke med et vedhæng af blå krystal, han sagde blidt.
''vi skal nok finde den, okay?''
han lød blid og høflig, og da gik noget tid, før en mand i samme uniform som Kuuma, dog maskeret, kom med smykket og lagde det foran englen, han nikkede høfligt og gik så væk, da hørte's skud da de henrettede de sidste slave handlere.
Kuuma sagde så venligt til englen.
''værsgo, problem løst''

"Tusind tak," sagde hun smilende og tog imod smykket. *Gud ske tak og lov jeg ville have været knust, hvis det var væk* tænkte hun og hængtee det tilbage om sin hals, hvor det hørte til. Lyset fra den bagende sol blev brudt i krystalen og skabte regnbuefarvede mønste på sandet. Hun så på manden og smilede. "Tak, hvis I ikke havde hjulpet mig, var jeg nok havnet på et slavemarked nu," mumlede hun. Det kunne hun slet ikke klare tanken om, hvis hun skulle være slave for en eller anden, ville hun nok aldrig få lov til at tage ud og finde sin biologiske familie. Det ville have været ødelæggende for hele hendes eksistens. "Vent, hvad hedder du egentlig?" spurgte hun lidt efter, da det gik op for hende, at hun ikke vidste det.

han nikkede venligt til englen og smilede høfligt.
''var så lidt, lille engel''
han så hende tage imod smykket, han skævede rundt og så ind på englen, han havde dog bemærket regnbue farverne da solen skinnede på det, tog sig ikke synderligt af det, mest fordi han var på vagt, hvis da skulle komme en patrulje enten af slave handlere eller guderne må vide hvad, han skævede dog tilbage på englen da hun takkede dem og han nikkede venligt og sagde.
''var så lidt, det er det vi gør, så ja, vi kæmper imod slaveri''
han trak på skuldrende, med sin Enfield Em-2 som han havde trukket fri af den's hylster imens han roligt stod og så sig omkring, han skævede tilbage og smilede glad, mest fordi det havde lykkes dem og hjælpe endnu en uskyldig i dette gale verden's sted, han så op på himmel og nikkede tilfreds, han blev dog lidt overrasket over hende's spørgsmål og han svarede blidt.
''Kuuna er mit navn, og hvad med dig?''
han lød høflig og venlig, imens han blidt så på hende.

Hun lagde hovedet på skrå og smilede. "Yume," sagde hun og rakte en slank langfingret hånd frem. Denne mand virkede egentlig slet ikke så barsk, som han så ud til at være. Nu lå det jo heller ikke til hende at dømme folk, men hun havde dog haft en lille tvivl, der nu var langt væk igen. Desuden kunne de fleste vel ikke lade være med at stole på folk, der havde reddet dem fra en skæbne, der nok på mange måder var værre end døden. Dog kunne hun ikke lade være med at bide mærke i, at slavehandlerene var døde. Hun kunne ikke lide død. Hun ville nok bare have sendt dem i fængsel eller have lært dem, at det de gjorde var forkert. Men det var nok lidt svært.
//Skal lige noget kommer tilbage senere ^^//

Han så hende lægge hovedet på skrå og han smilede venligt til hende og han sagde venligt.
''sødt navn''
han tog sin handske af så han's arrede hånd kom frem med ar på knoerne, som en da slår ualmindelig meget, og tog hende's slanke langfingrede hånd med sin store ru og grove hånd, han rystede blidt hende's venligt hånd, Han blinkede drillende til englen og grinte muntert, han skævede rundt omkring, han rakte sin hånd frem, for og hjælpe hende ned, imens han blidt smilede til hende, han vidste ikke hvad hun tænkte på, han smilede bare venligt til hende, med hånden strakt frem imod hende.

//gør ikke noget ^^ //

//Back ^^// Yume tog glad hans hånd og lod ham hjælpe sig ned. Solen brændte stadig ned på sandet, der var blevet stegende hedt. *Hvor tog jeg over hovedet ud i ørkenen til at begynde med* tænkte hun lettere irriteret på sig selv. *Jeg kunne vel bare have købt den eleksirplante i en butik som de fleste andre, men nej jeg skal selvfølgelig have en helt friskplukket en til mine eleksirer* tænkye hun videre og rystede mentalt på hovedet af sin egen dumhed. "Bor du i ørkenen?" spurgte hun lidt efter.

// wb Yume //

Han tog blidt hende's hånd og hjalp hende ned, han så stille op på solen, de døde slave handlere var blevet lagt i en bunke imens nogle af han's våben brødre var igang med og hælde olie udover dem, for at brænde deres lig, nogle af dem skævede over på Yume og Kuuma, men ellers arbejde de bare videre, Kuuma anede dog ikke hvorfor Yume var draget ud i denne vanvigtige ørken, eller hvordan hun var blevet fanget, dog tænkte han lidt for sig selv da han hørte hende spørge om han boede i ørkenen, og svarede hende venligt.
''nej, gør jeg ikke, jeg bor i skoven, mine våben brødre havde hørt du var blevet til fange taget, og hentede mig, så vi kunne se på problemet, og ja det problem er jo så løst, selv om vi stadig er skyde skiver her ude i ørkenen''
han smilede roligt, han så han's våben brødre havde sat ild til de døde, og var gået over og havde samlet sig foran Kuuma og Yume, ventede på yderliger informationer, og Kuuma skævede til Yume og spurgte roligt.
''er du frisk på en løbe tur igennem ørken landskabet, da det ville være dumt og flyve hvis nogen patruljer skulle se dig?''
han lød rolig imens han's våben brødre roligt afsikrede deres våben og genladte dem.

"Okay," sagde hun og smilede til ham, hvorefter hun så rundt på de andre mænd, der alle så stort set lige så barske ud som ham. Han havde nok også ret i det med at flyve, hun havde i hvert fald ikke lyst til at blive set og taget til fange igen. Så selvom hun ikke var den store løber, gik hun med på hans forslag. Hun skævede op mod solen. *Gud hvornår går den sol ned, det ender med, at vi allesammen fodamper* tænkte hun og smilede lidt, selvom det egentlig ikke var særlig sjovt. Hun plejede at elske solen og lyset, men lige nu ville hun elske noget rengn eller sne. En smule irriteret tørrede hun sig over panden og begyndte derefter at løbe sammen med de andre.

Han nikkede venligt til hende, og svarede hende roligt.
''helt iorden hehe, alle sammen, cirkel om Yume, jeg er i spidsen, tag en tår vand, eller blod, det bliver en lang løbe tur, drenge, og så kvinde self, vi rykker om 2, og alt vi ser, skyder vi på, fordi det er nok fjendeligt''
han holdt 2 af sine mindste fingre oppe, han's våben brødre nikkede, og grinte muntert, dog barsk, ved tanken om alt de kunne møde var fjendeligt, og tog nogle store slurke vand eller blod, an på hvad de skulle bruge, fra deres dunke, en af dem gik over og rakte sin vand dunk som var halv tom, til Yume, før han stillede sig i position, omkring Yume, imens Kuuma stillede sig forrrest, og peget med 2, sin lange og fuck finger, imod retningen til ørken byen, og da han bemærkede Yume begynde og løbe, sammen med dem, da de hele tiden satte tempoet op, dog så Yume kunne følge med, og de løb igennem ørkenen i march tempo.

//Undskyld jeg først svarer nu ^^//
Yume smilede lidt, men kunne dog ikke helt lide ideen om, at egentlig havde tænkt sig at skyde alt. Tanken var en smule trist, men hun løb alligevel med og var i øvrigt taknemlig for den halve flaske vand. Hun blev dog en lille smule træt i benene til sidst og valgte så at brede sine vinger ud og svæve lidt, men stadig lavt nok til at eventuelle fjendtlige folk ikke ville kunne se hende. Det føltes ret at få strukket sine halvsovende vingemuskler igen og hun smilede og kom med opmuntringer til de få, der sakkede agterud.

Han så Yume smile, og var glad for hende's smil, han vidste dog hun ikke var glad for de ville skyde alt, men det var ikke alt på den måde ment, det var mere alt da var fjendeligt, men han bare videre i jævt tempo med sine våben brødre i en kreds om Yume, dog bemærkede han at Yume så ud til og være træt og han sagde roligt.
''du kan hoppe op på min ryg, så bære jeg dig''
han så hende dog løfte sig selv op med vingerne, og han nikkede roligt, og han sagde venligt.
''sådan kan du osse gøre, men du siger bare til, oki?''
han så hende osse smile og komme med opmuntringer til de yngre våben brødre, som ikke var så hårdet som de veteraner da løb i front med Kuuma, men han var dog glad da de satte tempoet op, glad for hende's opmuntring og den slags, og de løb fortsat videre i jævnt tempo.

Yume fløj op på siden af Kuuma og smilede. "Jeg skal nok sige til," sagde hun. og fløj videre. "Hey, hvor er det egentlig helt præcist, vi er på vej hen," spurgte hun og spejdede ud mod horisonten. Hun kunne dog ikke se andet end sand, sand og atter sand og så også lige den nærmest skærende blå himmel og solen. Pludselig fik hun dog øje på en plante hun skulle bruge. "To sekunder, jeg kommer tilbage," sagde hun og smilede, hvorefter hun med en hurtighed, der var hende selv ukendt fløj over og samlede den lille ret let oversete plante op. Mange ville nok tro, at hun var vanvittig, når hun kunne blive så glad over at se en plante, men hun havde læst et sted, at den kunne helbrede mange ting. Det var derfor, hun var taget ud i ørkenen til at begynde med. "Du aner ikke, hvor mange problemer du har forvoldt mig," sagde hun og stirrede bebrejdende på planten, hvorefter hun puttede den i sin medicintaske og fløj tilbage til Kuuma og de andre.

Han så Yume flyve op til ham og han besvarede hende's smil, og svarede roligt.
''godt nok, vi holder pause om 15, okay?''
han lød venlig, og han skævede tilbage til sine våben brødre om de havde forstået, og han så tilfreds ud da han de havde forstået, han hørte hende spørge hvor de skulle hen og han svarede venligt.
''til sunfury city, hvor vi skal finde ud af hvem da fangede dig, hvorfor, og hvem da ville købe dig, g til hvad''
han lød venlig og høflig, imens han løb roligt afsted, han kunne se Yume havde fået øje på noget, og han afsikrede sit våben, som han dog sikrede hurtigt igen da han så det var en plante, han nikkede bare til hende da hun sagde to sekunder, han holdt skarpt øje med Yume, mest hvis da skulle ske noget, han så hende dog se glad over at se planten, han nikkede bare til hende da han kunne hun snakkede til den, han vidste dog ikke hvad, han løb bare videre, imens han så Yume glo beberejdene på planten, tage planten og lægge den ned i en eller anden taske, han så hende dog komme tilbage og han nikkede venligt til hende, da de andre slog kreds om hende og Kuuma sagde venligt.
''5 indtil pause''
han lød rolig og venlig.

"Okay," sagde hun og fløj videre sammen med de andre. "Hvordan er der i Sunfury City?" spurgte hun lidt efter. Hun havde aldrig rigtig været det store bymenneske, siden hun havde boet i skoven det meste af sit liv, men det interesseserede hende nu alligevel. Hun så lidt køligt ud mod horisonten. "Jeg forstår ikke folk, der går ind for slaveri," sagde hun efter et øjebliks tavshed. Hun plejede ikke at dømme mennesker, men de her vidste hun allerede, at hun ikke brød sig om. "Og hvad skal folk bruge mig til?" spurgte hun mere sig selv end de andre.

Han hørte hendes okay, men svarede ikke, han luntede bare videre i jævnt trav, imens han roligt hørte hende spørge hvad Sunfury city var, han skævede om på hende og lavede ting til at man skulle gøre holdt til pause og alle satte sig ned og drak af deres sparsomme vand, og han svarede blidt Yume.
''jeg ved ikke så meget udover det er en by med et slavemarkede, hvor mine våben brødre gør livet surt for slave handlerne, da osse en del våben sælgere, og andre ulovlige aktiviteter, så vel som da er et marked, og general god kultur, trods deres kriminelle aktiviteter i byen, men ellers at sige er det en by, da tilhøre ørkenen, da man ikke kan tæmme en ørken, så de prøver og holde styr på byen så vel som ørkenen, men det kommer aldrig til og ske''
han grinte muntert og drak en tår af sit vand, han skævede om på hende da hun sagde hun ikke forstod slaveri og han svarede simpelt.
''da penge i det, så vel som en slags trøst for nogen, da man kan bruge slaver til mange forskellige ting, nogen bruger dem som arbejdere, andre bruger dem til rengøring, nogle voldtager dem, da mange ting, så vel som nogen respektere dem, trods de slaver, og bruger dem til og støtte sig i dagligdagen''
han lød rolig, mest fordi han slappede af, men han lød ikke glad for den del med at voldtage, han tog bare en slurk mere af sit vand, imens han så på Yume, da han hørte hende spørge hvad folk ville bruge hende til og han svarede ærligt.
''voldtage dig, mishandle dig, måske bruge dig til arbejde, eller bare se køn ud, måske som kammerfrue for en eller anden ædel byrd, hvem ved? da mange muligheder''
han lød ikke glad, men han lød ærlig da han var ærlig, han løftede 2 fingre og folk nikkede imens de tjekkede deres våben og udstyr.

"Ad," var det eneste Yume kunne finde på at svare, hun fik det helt dårligt ved tanken. Hun så koldt ud i luften, hun brød sig ikke om folk, der udnyttede andre mennesker. Det vr forkert faktisk så forkert, som noget kunne være. Hun følte ikke had, men hun følte en vis form for væmelse mod disse mennesker, der kunne få sig selv til at bruge andre som om, de var dyr eller objekter, der ikke engang var levende. Hun fik det dårligt af det. Hvad var de for nogle mennesker. Hun plejede ikke at være dømmende, men de måtte altså være lidt syge i deres hoveder eller noget. Hun så kort rundt og lagde mærke til, at alle havde gang i at tjekke dres våben, hvilket nok var et tegn på, at de snart skulle videre. Hun baskede let med vingerne og gjorde sig også selv klar til at tage videre.

Han hørte hende's ad, og han klukkede sorg fyldt og stille, imens han tjekkede sin Enfield EM-2, og rejste sig op, løftede sin næve og pegede frem af og alle satte i løb med Yume imellem sig, da hun så ud til og være klar til og tage med, så de luntede i hurtig trav igennem sandet, han så rundt imens han brummede lidt, han travede bare videre, imens han roligt løb i spidsen for deres lille gruppe, han kiggede roligt rundt og stoppede op så alle andre gjorde, han stirrede ud i horisonten, i ørkenen, og han løftede næven og sank den så alle smed sig på jorden imens han peget med to fingre og lavede 2 fingre og så 5 fingre, som tegn på 10 eventuelle fjender, og alle lagde deres våben imod skulderne, imens de tog fjenden i øjensyn og de fik ret, slave handlere, på jagt efter deres præmie slave, Yume, Kuuma skævede om imod Yume og nikkede, imens han afsikrede sin Enfield Em-2, og det gjorde alle de andre osse og tog sigte, imens de ventede på slave handlerne ville komme nærmere, så de kunne beskyde dem.

Yume lå bare på maven i sandet o ventede. Hun ville gerne hjælpe, men hun kunne ikke benytte sig af vinden, før deres fjender kom tættere på. Så i stedet for at gøre noget lå hun bare og stirrede på den lille forsamling af meennessker ude i horisonten. Hun blev klar over at sandet også ville være hende til hjælp og smilede kort. Hun kunne jo skabe en sandstorm, hvis det var det, hun ønskede. De skulle få at se, at de havde valgt den forkerte engel at kidnappe. Hun forholdt sig i ro indtil, de kom tættere på, og de første skud blev affyret mod dem. "Hoheo taralna rondeo tarel* hviskede hun og smilede, da en kraftig vind fejede hen over ørknen og blæste en hel del sand op. Dette gjorde slavehandlerene disointerede, og nogle få af dem blev faktisk blæst et par meter væk.

Han så Yume lægge sig på maven, og han brummede tilfreds da hun ville være et mindre mål, han lå stille og sagde 2 klik syd, til en af sine folk som målte lidt og svarede 2.3 klik nord, og Kuuma nikkede roligt og tog igen sigte, han blev dog lidt forundret, da han skævede om på Yume og så hende smile kort, han undrede sig lidt, men tog sig ikke af det, han skævede dog tilbage da han bemærkede da blev skudt på dem, og han skød tilbage og så sin kugle hamre ind i brystet på en af dem, men da han så en sandstorm blæse dem rundt, da blev han fuld kommen blank, men brugte denne distration, til og skyde slave handlerne ned, på tegn fra Kuuma, skød de nogle få præcisse skud, som dræbte fjenden på stedet, udover to som blev alvorligt såret og han's folk jublede og løb ned imod dem, for og plynre de døde, og dræbe de 2 sidste, Kuuma rejste sig op og så over på Yume, han gik blidt der over og rakte sin hånd frem imod hende, for og hjælpe hende op.