what a you, a lion, doing in my part of the forest? ( Eleanor )

tidspunkt: tidligt om morgenen.

vejr: varmt, en blid blise forude sol skin.

område: inde i Kuuma's territorium.

sted: tæt på en sø.

omgivelser: sø, buske, træer, jord, det da er i en skov.

Han kom roligt trampene i sin bjørne form på 1300 kilo, igennem skoven i sit territorium, imens han muntert nød den blide morgen blise, han gik roligt igennem skoven, så rundt og hørte fuglene's morgensang, han så roligt rundt med sit store lodne hoved, rystede lidt på det og slikkede sig om munden, han bemærkede dog en fremmede duft, løve efter duften, han trampede undrende i den retning, imens han roligt nød solen, han så strakts løven som stod tæt på søen, han trampede roligt over imod løven, han forvandlede tilbage så han's 235 cm høje, 240 kilo tunge kræftige muskel krop kom til syne, forude han's militære tattoveringer og fængsel's tattoveringer, forude han's mange ar, fra skud sår, knive, brand sår, rive mærker, bide mærker, utallige ar, og han sagde venligt til løven.
''da ikke løver i denne del af skoven, det ved du godt ikke?''
han lød munter og venlig, imens han lagde de kræftige muskeløse arme over hinanden.

Stille, listede en løve sig ned mod en sø. Den havde gået rundt i skoven i flere timer nu for at lede efter vand. Blot ved synet af det kolde vand i søen løb dens mund i vand. Den traskede roligt hen mod søen og holdt øje med at ingen iagttog den. Da den nåede hen til søen bøjede den roligt hoved ned mod søen og begyndte at slupre vandet i sig. Den måde vandet gled ned ad halsen på løven var mere end bare tilfredstillende. Løven løftede hoved da den kunne høre lyde komme fra skoven omkring den. Da en stemme ramte den fór den sammen og stirrede på manden der stod foran den. En helt nøgen mand. Løven lod sig blik hvile på jorden og ville ikke se op. "Uhm... Nej hr." brølede løven. Løven begyndte at føle sig utilpas så den tog et par skridt tilbage, væk fra manden. Dog vidste løven godt at den selv ville være fuldkommen nøgen hvis den selv skiftede form til sin menneskeskikkelse.

Han havde set løven drikke af vandet, han's vand, på han's territorium, han traskede roligt over til den, imens den drak af vandet, nok tørstig, imens den logrede med halen, den måde den faktisk nød vandet, og da han havde snakket, så han løven løfte hovedet, og han så den for sammen, for at stirre på ham, han vidste godt han var nøgen, og det var han lidt ked af, nok ikke et godt første hånd's indtryk, men løven var trods alt på han's territorium, han så den dog osse kigge i jorden, var han så grim? han klukkede muntert ved tanken, og da han hørte den's brøl, da grinte han muntert, han så den osse bakke lidt lidt tilbage, nok fordi den følte sig utilpas, og han sagde bare høfligt.
''du ved godt jeg kan fange dig, hvis du løber, ikke? og så kan du lige så godt skifte form, da jeg gerne vil se hvem jeg har med og gøre, mest fordi du først krænkede mit territorium, og det er jo lidt uhøfligt, så vil du være venlig og skifte form, så vi kan have en menneske til menneske snak, mest fordi jeg ville føle mig komplet gal og snakke med en løve, intet ondt ment dog''
han lød venlig og høflig, han var dog alvorlig at han ville jage løven hvis den prøvede og stikke af, og han gik roligt hen imod den, dog de samme skridt som den havde taget tilbage, han satte sig roligt på hug, imens han så venligt på løven, og ventede på den ville svare og skifte form.

Planer om at løbe sin vej strømmede igennem løve. Det ville da være nemt nok. Den skulle bare snyde manden. Den havde jo prøvet der før. Løvens tanker blev ført væk fra situationen der spillede foran den og landede i dens fortid. Den tænkte på sine forældre der skulle lære den at skifte form til sit indre dyr. En lille løveunge. Den huskede hvor nemt det var at finde sit indre dyr. Dens forældre fortalte den at den skulle søge dybt inde. At den skulle kunne mærke tilstedeværelsen af dyret. Før den vidste af det var den forvandlet til en sød lille løveunge. I en alder af 15 blev løven engang jagtet af nogle jægere men den slap godt fra det da den. Var hurtig og listig. Det samme kunne den da gøre nu?
"Jeg undskylder dybt hr?" brølede løven og bukkede for manden.
"Har jeg tilladelse til at skifte ude i vandet hr?" spurgte løven og stod stadig i sin bukkende stilling.
Måske havde løven flugtplaner men den var blevet opdraget godt og var godt klar over at man kun kom langt med at være respektfuld. Den forstod godt at det var forkert af den at gå ind i en andens territorium da den havde oplevet sine egne forældre myrde dem der trådte ind på deres territorium. Minderne var stadig tydelige og det var nogle som løven aldrig ville glemme.

Han vidste ikke hvad da gik igennem hovedet på løven, han vidste dog af natur, at den måske ville prøve og løbe væk, som de gjorde i fængsel, og der havde han lært jagten, at jage sit bytte, til det er udmattet, for og gå hen til det, og overfalde det, i nogle tilfælde dræbe det, men han ville ikke dræbe løven, han ville først se hvem det var, mest fordi hvis det var en uskyldig, så ville han ikke dræbe, og han vidste han ikke ville dræbe, men han blev dog brudt i sin tanker, da løven brølede til ham, og han svarede venligt.
''ja det må du gerne''
han lød høflig og venlig, han var dog parat til og løbe efter løven, og han vidste dog ikke om han kunne indhente den, men så kunne han altid skyde genvej, og den slags, men han så roligt på løven, han vidste den vidste det var forkert og krænke andre's territorium, han kunne dog se da var et eller andet trist ved løven's holdning, og han så bare roligt på den, og ventede.

Løven løftede sit hoved og traskede ud i vandet indtil det gik til dens skuldre. Den dykkede ned under vandet og efter få sekunder rejste der sig en smuk pige sig i vandet. Hun havde krydset sine arme over sit bryst og vandet kig hende til livet som dækkede resten. Pigen havde smukt, langt, rødt hår der krillede selvom der var vådt. Håret dækkede hendes bryster lidt da det gik hende til livet men hendes arme gjorde hele arbejdet. Hun stirrede ned i vandet, igen, fordi hun var alt for pinligt berørt over at se op på manden der stadig var helt nøgen. Ligesom hun var nu.
Jeg undskylder mange gange hr. Jeg var ikke klar over at dette var dit territorium" sagde pigen med en ydmyg stemme. Måske var det lidt forkert at kalde hende en pige da han trods alt var enogtyve selvom hun lignede en der var mindre. At kalde hende kvinde ville måske passe lidt bedre.

Han så løven løfte sit hoved, for så at traske ud i vandet så det gik den til skulderne, da den dykkede ned, og en smuk pige kom op, da klukkede han muntert, mest fordi hun holdt sig for brysterne, han bemærkede det lange kønne hår, forude de fine linjer i pigen's krop, han bemærkede osse at håret dækkede noget af hende's bryster lidt selv om armene gjorde det hele, han så hun stirrede ned i vandet, nok fordi han var nøgen, og han gik roligt ud i vandet, så det gik han til livet, og han stod roligt og så på kvinden, som var 3 - 4 skridt væk, han hørte hende og han svarede klukkende.
''det okay, men du burde være mere opmærksom på mine markeringer, det kunne være jeg var en lone type, som ville have dræbt dig, dog har jeg det ikke i sindet, vil dog gerne have en forklaring på hvad du laver i området, hvorfor du drikker af mit vand, hvorfor kan du føle dig pinligt berørt over og være nøgen? det ligger til vores natur, osse når vi er i form, og jeg er ikke en hr, jeg er en Kuuma, og hvad er du for en?''
han lød venlig og blid, han syntes nu hun så ret køn ud, han lagde sine enorme muskel arme over hinanden så de kræftige muskler blev spændt, forude man kunne se de ualmindelige mange ar på han's arme forude overkrop, ar fra gamle skud sår, stik så vel som hug sår fra skarpe genstande, sår fra klør, riv, bid mærker fra vampyre og andre væsner, da er gamle brand ar, forude militær tattoveringer som, hvis hun vidste noget om militæret, fortæller at Kuuma er en krigs veteran forude en trænet dræber og jæger, forude han's fængsel's tattoveringer som osse er rundt omkring på han's krop, som hvis hun forstod dem, at han er typen da kan dræbe uden samvigtighed, forude at han har været i så mange kampe at han er ret ligeglad med hvem eller hvad han slås imod og at han er den beskyttende type i fængslet, han vidste dog selv hvad det hele betød han var der selv, men om hun vidste det, det vidste han ikke selv, han så bare blidt på hende med sine gule venlige øjne.