Please don't hurt me //Sébastien//

af Gæst Søn 14 Jul 2013 - 16:11

Sted: en lille gade i Rotten Root området
Omgivelser: få huse, en lille købmandsforretning og et par enkle efterladte butikker.
Tid: 17.35
Vejr: koldt, en smule mørkt.

Frida gik ned gennem gågaden som en helt normal person. For hende føltes turen gennem gågaden uendelig lang, i sær fordi den lyshårede pige blev ved med at ævle løs.
"Wow... Klokken er ikke engang seks endnu, og du er laangt væk hjemmefra," sagde hun, og gik lige i hælene på Frida, men Frida ignorerede hende.
Folk kiggede ikke underligt på hende, og sådan ville hun gerne have det forblev. I hvert fald i lidt tid endnu, for hun vidste ikke hvornår hun vil få et anfald og gå amok over den lyshårede piges evindelige snak.
"Hvorfor ignorere du mig? Vil du ikke have folk ser på dig, som en landsbytosse? For lad mig fortælle dig en ting. Det gør de allerede."
Frida stoppede op og lukkede øjnene i et øjeblik. Da hun åbnede dem igen stod der en lille lyshåret pige og spærrede for hendes vej. Hun så op på Frida med triste øjne. "Kan du ikke lide mig?"
"Hvor fanden kom..." Frida så rundt, for at få øje på den rigtige lyshårede pige. Den der var på alder med hende selv, men da hun så hen mod den lille pige igen, var hun blevet erstattet af den ældre udgave.
"Hvordan gjorde du det?" sagde Frida lavt, for at folk ikke skulle kunne høre hende?
"Nå, så kunne jeg endelig få din opmærksomhed, hva'?"
De drejede ind ad en lille sidegade, hvor der ikke var en skygge at se.
"Du ved godt, at du driver mig til vandvid ik' også?"
"Guud! Det må du virkelig undskylde... hvordan gjorde jeg hvad?"
Frida stønnede irritabelt og lænede sig op ad en kold mur. "Hvorfor var jeg ikke bare blevet hjemme," mumlede hun.
"Ja, det er unormalt for dig, at gå ud før otte."
"Men jeg er så sulten!" udbrød hun, og med ét begyndte hendes mave at knurre.
"Ja, det var en skam. Dit køleskab er tomt."
Frida kneb øjnene sammen og stirrede irriteret på den lyshårede pige.
"Hvad har jeg nu gjort? Hey! Se en rotte!" udbrød hun og pegede ned mod Fridas fødder, og rigtigt nok, da Frida så ned på sine fødder sad der en rotte kun to centimeter fra. Hun udstedte et lidte skrig og hoppede et skridt til siden. Rotten skyndte sig væk, med ild i halen, og den lyshårede pige begyndte at grine. Så højt og hånefuldt, at Fridas hoved gjorde ondt, og hendes hjerte galoperede afsted af rædsel.
Hun satte sig ned på de fugtige brosten og trak benene ind til. Hun lukkede øjnene og ønskede bare den lyshårede pige langt væk.