Et nyt bekendtskab// Sajro.

Alane mindede vel allermest egentlig bare om en teenager stadig da hun ikke rigtig havde erfaring nok til at være voksen eller sådan var det i hvert fald i hendes øjne, dog tog hun også nogle voksne beslutninger engang imellem men hun så nu stadig sig selv som en teenager. Hun havde godt set at han kunne lide den smerte hun voldte ham tidligere da de lå under træet.

"Det går nok, jeg er bare glad for at der ikke var sket noget endnu, jeg ville ikke kunne leve med det hvis jeg havde gjort noget med dig når du egentlig har en som du elsker"

Et stille smil lå over hendes læber og hun så ham i øjnene. En et rødmen lagde sig over hendes kinder da han løftede hendes hovedet lidt op og kyssede hende på panden men hun vidste godt det ikke betød noget for ham.
Men det gjorde det måske lidt for hende, nej det var nok bare noget hun bildede sig ind.

"Jeg er bare ked af at vi begge skulle komme så langt ud og jeg overreagerede, det må du undskylde"

Han kiggede på hende, og det hun snakkede om var han helt enig i, fordi han ville nok heller ikke kunne klare det en gang til nu... Han havde liget vundet Lyssa tilbage og han havde ikke brug for at skubbe hende væk fra sig en gang til... Han var derfor rigtig glad for at han ikke var kommet til at gøre noget med hende...

"Jeg er også glad for at jeg ikke gjorde noget med dig... Det ville nok ødelægge mit forhold helt..."

Han håbede ikke hun fik det forkerte billede af ham da han kyssede hende på panden, fordi det var bare ment som når en far kyssede sin lille datter godnat eller for at trøste hende...

"Det er helt iorden jeg er ikke såret hverken psykisk eller fysisk..."

Hun smilede stille og så på ham, hun var ikke ked af at der ikke var sket noget og heller ikke ked af at han havde en han elskede. Hun syntes det var sødt og så måske egentlig også Sajro mere som en storebror end en hun kunne være intimt sammen med. Dette billede var først lige opstået men havde nok altid været der så hun misforstod intet ved det lette pandekys hun havde fået.

"Har i da problemer i jeres forhold?", hun lagde let hovedet på skrå og betragtede ham, havde han været sammen med andre kvinder eller skændtes de bare eller var det mon noget helt tredje?
Hun bed sig lidt i læben mens hun betragtede ham, hun virkede ikke som om kysset havde betydet noget for hende på den måde som Sajro var bange for hun ville tage det som.

"Det er jeg glad for"
Hun smilede stille og så ham i øjnene.

Han kiggede på hende, og han så hende nok også mere som en lillesøster selvom hun ikke var meget yngre end ham... han troede faktisk hun var samme alder som ham, men han var bare meget ansvarlig, og meget moden iforhold til mange andre på hans egen alder, og så kom han ofte til at se sig selv som ældre end andre...

Han vidste ikke hvorfor men han havde faktisk lyst til at fortælle hende om det problem der var opstået...

"Ja lidt..."

Han så ned og kiggede så op på hende igen...

"Min elskede blev gravid, og fordi hun blev bange flygtede hun fra mig...
Jeg var så knust at jeg endte med at finde en anden pige som jeg gik i seng med...
Og så vendte Lyssa tilbage lidt efter, og vi havde lidt problemer..."

Hun smilede stille og betragtede ham, hun kravlede lidt tættere på og satte sig i lotus stilling så deres knæ nu rørtes.
Det var ikke fordi hun mente noget med det men det var bare underligt at sidde så langt fra hinanden og snakke om sådan nogle personlige ting. hun strøg let sit røde hår ud af øjnene og smilede stille til ham mens hun så ham i øjnene.

"Du behøves ikke fortælle det hvis du ikke vil"

Hun ville ikke have han fortalte det fordi han følte sig tvunget til det, nej han skulle gøre det frivilligt.

"Men jeg kan ikke forstå hvad du har gjort galt der, du var jo ked af det og hun havde jo forladt dig så egentlig troede du vel at det var ovre og derfor tillod du dig at være sammen med en anden godt nok fordi du var ked af det hvilket jeg syntes er forkert men det er fordi jeg mener at sådanne ting skal være specielle. Men jeg kan ikke forstå hvordan hun kunnen flygte fra dig hvis hun elsker dig"

Alane bed sig i læben og så forvirret ud og hun prøvede oprigtigt at regne det ud.

Han sad og kiggede lidt på hende, og han vidste ikke helt hvad han skulle svare hende omkring det... Hun havde jo forladt ham, men han elskede hende jo stadig, og hun elskede også ham stadig... Hun var jo bare blevet bange for det der var sket, og derfor vidste hun ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv...

"Det er bare fordi vi elskede jo stadig hinanden... Og ja jeg ved godt det var forkert, men i det mindste er jeg venner med hende jeg var min elskede utro med... Så hun er ikke et problem som sådan... Selvfølgelig kan Lyssa godt være lidt træt af jeg har kontakt til hende, men vi klarer den...
Hun var bange, for at såre mig og bange for at skulle have et barn overhovedet... Hun vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv...
Hun var måske bange for at jeg ville ende med at skade barnet...
Jeg ved det faktisk ikke...
Det eneste jeg ved er at vi stadig elsker hinanden..."

Han vidste ikke hvad han mere skulle sige til hende...

Alane lyttede stille det til hvad han havde at sige, hun afbrød ham ikke men lod ham bare tale ud.
Et let smil lå hen over hendes læber, man kunne tydeligt mærke på Sajro at han virkelig elskede denne kvinde som han endnu engang fortalte om og det fik hende til at smile.

"Men du skal tænke på det på en lysere måde, du har nogen som du elsker, nogen som elsker dig. Nogen som du vil gøre alt for og omvendt, en som vil være der for dig gennem alt. Du er heldigt. Jeg misunder dig meget for at u har dette bånd med en og det skal du for søren da holde i fast i, du må aldrig give op medmindre du mister følelserne for hende men ellers må du aldrig give slip på hende"

Et smil lå stadig over Alanes læber da hun betragtede ham.
Alane havde ellers ikke virket som typen der var misundelig men lige på dette punkt var hun jaloux, hun ville også gerne have en som hun ville gøre alle de ting for og vigtigst af alt en som holdt af hende og aldrig nogensinde ville give op på hende. Hun frem for sig med et drømmende blik men kort efter blev hendes blik trist og hun så ned og sukkede stille. Alane vidste godt at hun aldrig ville finde sådan en eller det mente hun i hvert fald.

Han så bare på hende... Hun havde måske ret i at det var vigtigere at se på det, på en lysere måde... Det var jo heller ikke fordi han så på det som noget dårligt eller noget skidt, men han var bare bange for at han ikke var nok for Lyssa... At han simpelthen ikke var god nok for hende, eller at han holdt hende tilbage fra at få mere end han kunne give hende...

"Ja..."

Han så bare væk, mens han langsomt og roligt rejste sig op... Han virkede nok ret nedtrykt hvilket han også var... Han følte sig igen som et svin overfor Lyssa, og nu også over for denne søde pige... Hun virkede også bare så ung og uskyldig alt for nem at manipulere med og det gjorde ondt i ham at det var så nemt og at han var kommet til det...

"Undskyld..."

Han gik så uden for teltet hvor han bare stod og så sig lidt omkring...

Alane vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre mere, hun var forvirret, havde hun sagt noget forkert eller ej.
Hun lod sit blik falde og sukkede stille, hun kunne godt se at han stadig skammede sig over det men det skulle han overhovedet ikke, det havde jo bare været en misforståelse. Hun ville meget gerne hjælpe ham og ville gerne gøre alt for ham men spørgsmålet var om han ville tage imod hendes hjælp.

Hun sukkede stille og så efter ham og rejset sig kort tid efter og så forsat efter ham, hun gik roligt ud til ham og så ham i øjnene og bed sig i læben. Hun løftede stille sit blik og så ham i øjnene. Hun kunne ikke forstå hvordan han kunne skyde skylden på sig selv.

"Du må ikke skyde skylden på dig selv, jeg kan se på dig at du mener det er din skyld det her men det er det ikke. Jeg er enn stor pige og jeg kan godt passe på mig selv og det er ikke din skyld!"

Hun så fortvivlet ud og vidste ikke hvordan hun skulle få ham til at tro på hende.

Han kiggede ned på hende... Hun forstod ikke helt hvordan hans hoved fungerede, hun forstod ikke hvor mange ting han var gået igennem, og at han derfor burde vide bedre end at lade den slags ske... Han vidste selv hvor knusende det kunne være at føle sig elsket af nogen, for bare at få det flået væk, fordi der var noget der gik galt...

"Du forstår ikke... Det er min skyld fordi jeg skulle aldrig have gjort noget i den retning da jeg ved hvordand et kan være at sidde i dit sted istedet... jeg ved hvordan det kan være, og burde derfor være bedre end at gøre det overfor andre..."

Han var vant til at tage skylden på sig... Det var det eneste han havde fået lært fra kulten, at alt der skete var hans skyld... De havde lært ham at da han var beskytter så var det hans skyld hvis der manglede så meget som et enkelt strå eller et enkelt korn... Han havde lært at han skulle undskylde og gøre noget ved det før de fandt ud af det fordi ellers blev han straffet hårdt og brutalt...

"Så jeg forstår godt hvis du vil straffe mig..."

Han sank på knæ med bøjet hoved, som en slave der venter på sin straf...

Hun betragtede ham stille, hun kunne slet ikke forstå hvorfor han pludselig blev sådan her, det forvirrede hende, de var jo lige blevet gode venner igen så hvad skulle det her nu til for? Alane bed sig let i læben og lyttede til hvad han havde at sige.

"Men du vidste jo ikke at jeg ville opfatte det sådan som jeg gjorde, egentlig gjorde du ikke noget som du ikke burde have gjort, det var mig som overreagerede, du har intet gjort forkert"

Alane håbede virkelig at han ville lytte til hende men hun var ikke sikker. Det næste han sagde overraskede hende virkelig, hun vidste hverken hvad hun skulle sige eller gøre. Hun stod bare og kiggede på ham, hvorfor skulle hun ville straffe ham? Der var så meget ved ham hun ikke forstod men egentlig ville hun gerne kunne forstå det hele.
Langsomt faldt hun på knæ foran ham og lagde armene om ham.

"Jeg ville aldrig nogensinde kunne straffe dig, selvom jeg så havde lyst til det ville jeg ikke kunne gøre det"

Hun lagde bare hovedet mod hans brystkasse og holdt forsat om ham mens hun stille hviskede.

"Du har ikke gjort noget galt"

Han var nød til at smutte før det gik galt det vidste han at han var nød til... Han fjernede hendes arme og rejste sig op... Han så ned på hende...

''Undskyld men jeg bliver nød til at smutte nu...''

Han så på hende undskyldende...

''Ville gerne blive men det går ikke... jeg ender med at gøre noget dumt...''

Han vendte sig om og satte i løb væk fra de steder de havde været... Satte faktisk i løb hjem ad, men det vidste hun jo ikke... Han blev bare ved med at løbe... Uden at se sig tilbage...

//out//