Et nyt bekendtskab// Sajro.

Hun syntes ikke der var noget galt i at de ikke havde præsenteret sig selv, hun fandet det faktisk lidt morsomt men nu var hun heller ikke opdraget med de bedste manere men det generede hende ikke. Hun klarede sig jo fint, syntes hun i hvert fald selv.

"Glæder mig at træffe dig", hun gav ham et charmerende smil og så ham i øjnene.

Alane så forundret på ham, hvorfor kyssede han hendes hånd?
Endnu engang rødmede hun igen, selv det gjorde hende genert, hun havde aldrig rigtig prøvet det før så det var helt nyt og anderledes samt at det jo var en som kyssede hende, godt nok kun på hånden men det var stadig nok til at få hende til at rødme.

Hun rykkede tættere på ham og satte sig der hvor han klappede. Hun kunne ikke lade være med at se sig selv lidt som et lille kæledyr men sådan var det jo ikke. Alane så afventende på ham og smilte stille.

Han smilede bare tilbage og så godt hvordan hun rødmede og i hans hoved... Der havde han lige begået en kæmpe brøler men det overlevede de nok, hun kom jo også helt hen til ham... Han følte sig lidt dum sådan at guide hende men han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre... Meget andet ville i sidste ende nok bare føles mindst lige så mærkeligt hvis man altså tænkte over det...

Da hun havde sat sig foran ham, vendte han hende hurtigt rundt så hun sad med ryggen til ham og trak hende så ind til ham, og lagde armen om hende, og trykkede hende let indtil sig mens han roligt aede hende mave igen, for at få hende til at slappe af...

"Sidder du godt?"

Hun smilede stille og betragtede ham som han sad der.
Hvorfor var det han virkede som om han havde begået en fejl. Det havde han jo ikke, det kunne jo ske for hvem som helst.
Det var jo okay at fejle, det gjorde alle jo og sådan var det. Man skal bare lære at tilgive sig selv for de fejl man laver.

Alane fulgte hans bevægelser og smilede stille. Hun fik et lille chok da hun lige pludselig sad op af ham, med ryggen mod hans brystkasse. Det generede hende ikke, hun nød det faktisk, hun skulle bare lige komme sig over sin generthed.
En let rødmed lå stadig over hendes kinder og bed sig selv i læben. Stille fugtede hun sine læber og så op på ham.
Kuldegysningerne spredte sig over hendes krop da hans varme hud mødtes med hendes kolde hud. Et lille bit suk af nydelse forlod hendes læber, hun nød også at blive nusset.

"Ja det gør jeg"

Han sad bare og aede hendes mave, og nød at have hende siddende op af sig så tæt på... Hun var kølig modsat ham... Det var behageligt for ham at blive kølet lidt ned, og så var der hendes duft der var så gennemtrængene nu når hun var så tæt på at han var glad for det...

"Det var godt..."

Han vidste ikke hvorfor han havde gjort det... Normalt gjorde han ikke den slags og slet ikek uden at dyret havde taget over og hvis dyret tog over var det på ingen måde stoppet der hvor han gerne ville have at det stoppede...

"Smuk aften ikke?"

Alane smilede stille, hendes smil stadig lettere genert.
Hun vidste stadig ikke hvad hun skulle sige eller gøre i denne situation så hun valgte at slappe af.
Stillede lænede hun sig helt tilbage så hun kom endnu tættere på ham, hun nød hans varme mod hende, stille lukkede hun sine øjne og smilede for sig selv.

"Mhmm...."

Stille åbnede hun sine øjne og lagde hovedet helt tilbage så hun kunne kigge op på ham.
Hun så ham i øjnene og smilede til ham, han var nu meget sød og hun følte sig godt tilpas omkring ham.

"Meget smuk aften"

Endnu engang gled hendes øjne op på himmelen og betragtede stjernerne og månen som alle funklede.

Han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre selv så han fortsatte bare med at ae hendes mav med stille og rolige bevægelser for at hun fandt mere behageligt... han kiggede hende i øjnene og smilede varmt til hende da hun kiggede op på ham, han følte sig også godt tilpas sammen med hende...

Han nød at hun lod sig trykke sig selv indtil ham, som om hun nærmest søgte beskyttelse hvilket han altid fandt rart at kunne give andre...

"Ja og et dejligt selskab..."

Han smilede lidt for sig selv...

Alane smilede stille og lod sine øjne glide i igen efter hun havde kigget på ham.
Hun lod sine tanker flyve og tænke på alt hvad der lige faldt hende ind. Stillede smilede hun ved de mange minder som kom hende i møde.

For en gangs skyld følte hun sig tryg, det var meget sjællendet hun gjorde det, men Sajro fik denne følelse frem hvilken hun var rigtig glad for.

"Ja uden tvivl"
Hun smilede stille og åbnede stille sine øjne igen, hun sukkede i nydelse over at hun stadig blev nusset.

Han kunne mærke en svag træthed sænke sig over ham, og hans nussen og aen stilnede lige så langsomt hen, mena han døsede lidt hen...

Han faldt ikke rigtigt i søvn men han nåede da det punkt hvor han næsten sov... Der hvor der næsten intet skulle til at vække ham og ej heller til at få ham til at sove helt...

Han sad bare med hende og hans arme bevægede sig ikke længere men hun var stadig blidt holdt fast i hans arme... Han mumlede noget svagt og lå så ellers bare halvsovende...

Alane smilede stille, hun troede at Sajro sov.
Stille brød hun ud af hans arme, stille lænede hun sig hen til ham og gav ham et blidt kys på panden før hun begyndte at gå mod søen som lå længere inde i skoven, hun ville ikke efterlade ham men hun trængte til at køle sig selv lidt ned.

Langt om længe kom hun frem til søen som hun stille kiggede på, månen og stjernerne spejlede sig stille i den. Det var ikke en eneste forstyrrelse i vandet, stille tog hun sin trøje af efterfulgt af hende bukser. Hun havde badetøj indenunder. Det havde hun stort set altid, det var meget nemmere.

Forsigtigt trådte hun ud i det kølige vand som hun snart dykkede under.

HAn var nået at falde i søvn da hun var gået og han vågnede heller ikke op... Han sov bare videre mens hun var gået... Han sov ret tungt op af træet faktisk så tungt at selvom en vildkat kom farene igennem skoven og løb henover ham og kradsede ham så vågnede han ikke engang af det... Han var faldet i en dyb søvn, hvor han bare sov til hun kom tilbage igen...

Alane kravlede op af vandet og begyndte at vride sit hår, hun stod med fronten mod søen og lagde ikke mærke til tingene bag sig og derved lagde hun heller ikke mærke til den slange som kom snigende hen over jorden.
I hvert fald ikke før den fik hugget hende godt og grundigt i skinnebenet.
Hun skreg og kunne mærke giften sprede sig i benet på hende. Hun faldt ned på jorden af bare chok og så på slangen som hvislede af hende.
Gud hvor følte hun sig hjælpeløs på nuværende tidspunkt også selvom denne slange var meget større end normalt.
Endnu engang huggede slangen efter hende men hun beskyttede sit ansigt med armen så den kun fik hugget hende i armen.
Hun skreg igen, det gjorde så ondt. Slangen var faktisk større end hende selv, ikke meget men den var større end hende, både i længde og bredde.

Han hørte tydeligt hendes skrig gennem mørket og satte hurtigt i løb mod der hvor skrigene kom fra... Han kunne tydeligt høre retningen ig han var hurtigt henne ved vandet, og så den slange der huggede efter hende, og heldigt for ham var den kun interesseret i hende på det tidspunkt...

Han kom løbende hurtigt og så så hvilken fare hun var i, en stor slange for stor til at han turde tage den i nærkamp ene mand... Han skiftede derfor form og bed den hurtigt fra hinanden, og skiftede så tilbage og stod nu med et par ødelagte bukser som kune lige dækkede det værste... Men det dækkede...

Han faldt på knæ foran hende og kunne tydeligt se hvor den havde bidt, og han begyndte med det samme at suge giften ud af hendes sår...

Alane lå stille på jorden, sveden piblede frem og hun hev lidt efter vejret.
Giften spredte sig hurtigt, hendes synsfelt var allerede begyndt at blive sort ude i kanterne.
Hun kunne ikke rigtigt se hvem det var der havde reddet hende, men hvem end det var skyldte hun sit liv.
Alane kunne mærke personen lagde læberne mod hendes sår og forsøgte at suge giften ud af hendes sår.
Hun håbede virkelig på at det virkede, hendes syn blev mere og mere sort og til sidst forsvandt bevidstheden.
Hendes krop blev helt slap og hun var nu bevidstløs.

Han var nød til at gøre noget... Han fortsatte med at suge giften ud mens han løftede hende op fra jorden og bare hende hurtigt hen til det telt han havde stående i skoven til den slags ting som det der var sket han sugede så meget gift han kunne ud, og hvis han ikke tog fejl kunne en plante han havde klare resterne af giften i hendes krop...

Han lagde hende ned og knuse nogle planter ned i en skål og blandede med vand, og en smule af sit eget spyt da han hurtigt producerede antistoffer allerede i munden til at hjælpe hende... Det var lidt ulækkert men det var nødvendigt...

Han holdt hendes hoved op og fik hende til at drikke det... Der var planter til at hjælpe mod alle gifte... Han spyt mod denne bestemte gift, og så nogle planter der fik hende til at vågne hurtigere og til at producere flere hvide blodlegemer...

Alane kom stille til sig selv, urterne havde virket og alle de andre ting Sajro havde gjort.
Hun var stadig kun iført bikini. De store hugmærke blødte dog stadig en smule da de ikke helt var healet endnu.
Hendes øjne søgte det lille område som viste sig at være et telt.
Til sidst faldt hendes øjne på Sajro og hun smilede stille og satte sig op selvom det gjorde afsindigt ondt og et svimlede for hendes øjne.
"Var det dig der reddede mig?", hun smilte forsigtigt og stille.

Da hun forsøgte at sætte sig op var han hurtigt henne ved hende og lagde en hånd på hendes pande, og blidt skubbede han hende ned at ligge, og kunne mærke hun var ved at køle ned igen efter at have haft feber grundet giften, og han havde ikke fået hendes tøj med og han havde heller ingen tæpper...

"ja jeg reddede dig men bliv nu liggende... Øhm jeg er ikke sikker på jeg har noget du kan dække dig med og derved få varmen..."

Han smilede og tænkte lidt fordi for at varme hende nu var han jo næsten nød til at bruge sin egen kropstemperatur, men han turde ikke forslå det selv...

Hun stønnede stille i smerte og bed sig hårdt i læben, så hårdt t det begyndte at bløde.
Hele hendes krop var øm og skreg af smerte, dog gjorde hun ikke modstand da hun blev skubbet ned at ligge igen.
Alane frøs ikke men hendes krop var begyndt at blive rigtig kold nu, da hun lige havde været så varm så kølede vinden hendes krop ekstremt meget ned, stille begyndte hun at klapre tænder.

"Det er okay, jeg klare mig. Bare rolig"

Et stille smil lå på hendes læber mens hun så ham i øjnene.
Han skulle ikke bekymre sig om hende, hun klarede sig altid og sådan var det bare.
Igen prøvede hun at sætte sig op men kunne ikke da det gjorde så ondt i hendes krop.
Hun hvæste af smerte, det lød som en kat der hvæser når den bliver sur eller aggressiv.

Han kiggede på hende, og kendte selv den tankegang en anelse for godt det var sket mange gange at han havde sagt nej til at få hjælp og det var blot resulteret i at han havde været tæt på at dø, og det kunne han ikke lade ske for hende... Han rodede alting igennem men intet tøj eller tæppe kunne han finde det var alt sammen blevet flyttet ud i huset...

Han så ingen anden udvej end at varm hende selvom det måske ikke lige var det hun helst ville have... Så var det en nødvendighed...

"Jeg ved hvor kold du er du har brug for varme..."

Mens han sagde det lagde han sig ned ved siden at hende og lagde sine arme om hende og knugede hendes kolde krop indtil sig...

Alane bed sig i læben og rystede på hovedet.
Hun havde ikke brug for hjælp, hun kunne godt klaret sig selv, det havde hun altid gjort.
Hun havde enormt svært ved at tage imod hjælp fra andre.

"Det er okay, jeg klare mig, jeg har ikke brug for hjælp"

En rødmen dækkede hendes kinder da hun mærkede hans varme krop mod sin.
Hun kunne ikke få tankerne væk fra at de lå så tæt og t hun næsten intet tøj havde på.
Alane vidste stadig ikke om han havde en partner.

"Er du egentlig sammen med nogen, eller har du en flirt med nogen?"

Hun så ham i øjnene og håbede virkelig på at han ville være ærlig for hende og ikke bare lyve overfor hende.

Han lagde bare og holdt hende tæt ind til sig. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare... Hvad var Lyssa for ham... Altså de elskede jo hinanden men var de kærester eller hvad sjukke han sige de var... Han overvejede kort at lyve for hende men slog det hurtigt væk det var ikke sådan han var...

"Jeg har en elsket og en søn..."

Han valgte bare at sige det som det var og han kunne ikke undgå at hans stemme blev sukkende of forelsket da han talte om dem... Der var intet problem for ham i at ligge sådan da han kun elskede Lyssa og han gjorde jo ikke noget med Alane andet end at holde om hende...

Alane bed sig i læben og så væk far ham.
De ting de havde gjort før, de havde godt nok ikke kysset eller sådan noget men det havde været specielt for hende.
Hun følte sig udnyttet, følte han havde leget med hendes følelser.
Uden rigtig at tænke over det skubbede hun hans arme væk og rejste sig op før han kunne stoppe hende, hun var ved at falde men holdt sig på benene.

"Okay, men så farvel Sajro"

Hun gik forsigtigt ud af telte og begyndte at gå tilbage til søen.
Alane havde brug for at komme væk men hun ville have sit tøj først.
Stille og roligt ændrede hendes øjne sig, de blev helt gule og puppilen ændrede sig til nu at have en mandelform.

For satan det gik alt sammen godt for ham lige for tiden... Det var den anden pige han havde fået til at blive sur på ham på kort tid... Han havde aldrig ment det på den måde men han kunne godt forstå at hun troede det på den måde... Han var bare ikke altid den bedste til at styre sine egne følelser for andre...

Da hun forsvandt regnede han med at hun ville tage ned til vandet og hente sit tøj... Han satte derfor i et hurtigt løb ind gennem træerne og nåede frem til søen inden hun dukkede op... Han stod blot og vantede på hende...

Så snart han kunne se hende åbnede han munden og begyndte at tale...

"Du må undskylde hvis jeg fik dig til at tro noget som ikke var meningen... Jeg mente aldrig at såre dig eller at mine 'tilnærmelser' skulle forstås på den måde... De var bare ment som at hygge sig med en anden..."

Hans hovede gloede ned i jorden fordi han var direkte skuffet over sig selv...

"Og jeg er ked af det... Men jeg har svært ved at styre mine følelser..."

Alane sukkede stille, det var anden gang hun faldt på vejen derned men hun havde bare ikke ordentlig styr på hendes krop efter angrebet.
Nogle få tåre samlede sig i hendes øjne men hun tørrede dem arrigt væk, han var ikke hendes tåre værd.
Efterhånden kom hun frem til søen, hun så godt at han stod der.
Hun knurrede stille af ham og det lød præcis som en ulv.

"Du vidste udemærket godt jeg aldrig havde været tæt på andre før, du tænkte ikke en eneste gang på at fortælle mig du var sammen med en mens du sad og holdt om mig, lod mig røre dig men nej du havde det sjovt og jeg var bare et offer for dine lege"

Tåre løb nu ned af hendes kinder, hendes øjne var stadig øjnene af en ulv. Hun var så vred men samtidig også knust.
Hun gik forbi og gik over og samlede sit tøj op, hun havde ikke lyst til at han skulle se hendes krop. Hurtigt fik hun sit tøj på men samtidig mistede hun balancen og faldt nu igen, hun hvæste stille men kom selv på benene igen.

Han kendte de følelser der nu kørte i den stakkels piges hoved... Men hvordan skulle han dog forklare at hun ikke bare havde været et offer eller en leg for ham... Det havde hun jo på ingen måde været... Han Var selv såret men det var af sig selv... Hans eget had til sig selv bølgede op i ham igen...

"Du har ret i at jeg vidste det... Du har også ret i at jeg ikke tænkte på at fortælle dig det... Jeg havde det ikke sjovt jeg havde det rart, det kan jeg ikke benægte... Men det var ALDRIG bare en leg for mig... Jeg gjorde det ikke for at gøre dig til et offer... I det her har jeg været ligeså meget et offer som dig, jeg har været et offer for mine egne følelser som jeg ikke kan styre..."

Han stod bare og så på hende mens et par tårre pressede dig igennem...

Hun knurrerede stille, hun var så vred, hendes tænder voksede sig større og spidsere.
Det endte med hun ikke ville kunne styre sig, hun var allerede ved at miste fatningen og flippe helt ud.
Alane vidste ikke om hun nu ville lade nogen komme så tæt på hende igen, dette havde været hendes første oplevelse med det og det havde vist sig at blive den værste aften i hendes liv.
Pludselig huskede hun hvorfor hun ikke omgås med folk andre end sig selv. Man kunne simpelthen ikke stole på andre end sig selv.

"Sajro du har ikke været noget offer, du har taget disse handlinger fuldt bevist om hvad det ville betyde for mig og hvor meget det ville såre mig når jeg fandt ud af sandheden men alligevel gjorde du det. Uanset hvor meget du forsvare det kan det ikke gøre det op for det du gjorde. Så fortæl hvorfor helvede du udnyttede mig, jeg ved godt jeg er naiv men jeg havde virkelig troet at du var oprigtig og venlig. Du var noget af det bedste jeg havde mødt i mit liv og så viser det sig jeg bare er et stykke legetøj. Men jeg håber du fik tilfredstillet dine behov..."

Hun stod foran ham, hun var gået over og havde stille sig foran ham mens hun snakkede.
Tåre trillede staddig ned af hendes kinder men lige nu var det vreden som var den dominerende følelse.