Shopping¤Privat

Han tog et spejl og gik hen foran hende. Sænkede spejlet. Så hun kunne se øreringen. "Mit navn er Sean Reilly. Jeg er din mester. Du er Pandora Memoria. Min slave." Selvom hun ikke selv kunne huske hendes fortid kunne han se den. Han vidste stort set allerede alt om hende. Han kunne se hendes minder i hendes aura. Alt hvad han fokuserede på kunne han se. Hun var jo et svagt menneske. Deres aura'er var de letteste at læse. Man skulle stort set bare åbne boget. Han smilede roligt. "Det er sandt. Du er min slave. Væn dig til det inden jeg straffer dig." Sagde han smilende og rakte sin hånd frem så hun kunne tage den. "I dette land er en slave en slave. Alle har slaver. Så der ingen der vil gøre noget ved det. Så enden følger du med frivilligt eller osse tvinger jeg dig af sted." Sagde han roligt og tog kniven som der lå på gulvet. Og sigtede mod hende. Med fuldstændig rolige hænder.

Hun så chokeret på Sean, da det var at han tog kniven op og pegede på hende med den, som ville han bruge den mod hende, vis hun ikke fulgte med ham. Hun mindes øreringen, samt det han havde sagt. Slaveri var forfærdelig, uanset hvorfor og hvem det end var, dog vis han sagde at hun var hans slave.. så måtte der være en grund til det. Hun rejste sig forsigtigt op og sagde" Please, ikke brug den.. jeg skal nok følge med ". Hun så trist på ham og følte sig svagelig, som havde han suget alt energien ud af hende, med selveste ordet slave.

Hun var nød til at følge ham, fordi vis hun ikke gjorde, ja hvem skulle så forklare hende hvem hun var, samt hvordan skulle hun ellers også finde ud af det?. " Så mit navn er Pandora.. ". Hun prøvede at granske i sin hukommelse, men intet syntes at komme frem.. som prøvede noget at beskytte hende. " Vis jeg... jeg din slave.. er det så.. som hus holderske.. eller.. eller værre ". Hun så flovt men også skræmt væk fra Sean.

Han grinte svagt. Hvorefter han rejste sig. Og kastede kniven igennem lokalet. Så den satte sig i en af de der tavler healerne hang ting op i små nåle. En tavle af en art. Hvorefter han greb fat i hendes nakke. Tvang hende foroverbøjet hen over den lægeseng der var. "Meget værre. Tro mig." Sagde han smilende og tog hende på røven. "Jeg beklager min slave. Men du stak af. Det kan godt være du ikke husker det. Men jeg må straffe dig for det. Bagefter kan vi tage hjem. Bare rolig det er den eneste straf du får hvis du er en sød pige." Sagde han smilende. Før han begyndte at slå hende på røven. Begge baller. Mindst 5 gange hver. Før han roligt slap hende igen. "Er det forstået min slave?" Spurgte han smilende mens han så mod hende.