New hope, meeting with my cousin //Golan//

Sted: Ashen Wood Forest.
Tid: 18:30.
Omgivelser: træer og planter, en lysning hvor et kloster lignende hus står.
Vejr: lidt overskyet, men der er stadig varmt.
Påklædning: Shifty's yndlings top, hvis tank top, og nogle cowboy shorts.

Shifty stod i det lille køkken, som Nggung havde bygget til hende, det var ikke så stort men hyggeligt, hun stod og lavede lidt forskelligt mad..
Idag var en special dag, siden Natalie og Brick's forsvinden, idag kom hendes kusine nemlig på besøg, de havde mødt hinanden på Kroen Det Vilde Svin.
Hun glæde sig meget til at se hendes kusine igen, og sørgede for at der var nok med mad til dem, og hvis det blev nødvendigt, havde Shifty også ordnet et af gæste værelserne til hende..

Golan skyndte sig igennem skoven, da hun havde mistanke om at torden måske ville bryde løs. Varmt og overskyet var tegn på torden. Det havde hun altid fået fortalt. Men det plejede dog at være mere lummert i vejret, så det kunne også være at det var hendes tanker der spillede hende et pus.

Snart dukkede et klosterlignende hus op, og hun kunne med det samme genkende stedet. Hun gav 2 små bank på døren, da et højt postyr kom hende i møde. Noget der lignede en hund, men med ekstra hoveder kom hende i møde.

"Hvad i alverden forgår der her?" sagde hun stille, undrende til sig selv.

Shifty dækkede bordet, og lod maden køle lidt ned, da hun hørte nogle banke på døren *det er nok Golan* tænkte hun. Hun ordnede sig lidt, så hun ikke så så sjusket ud, og tjekkede om alt så pænt og ordenligt ud..
Hun gik hen til hoveddøren, men lige inden hun tog i døren, hørte hun noget, *sikke et postyr, hvad er mon fulgt med hende?* tænkte hun for sig selv og listede mod det nærmeste vindue..
Der så hun den, en stor schæfer lignende hund med 3 hoveder.. Hun skyndte sig ud af bagdøren, løb Golan i møde, Shifty så ikke helt glad ud i første omgang, hun kiggede på hunden, den var stor men afmagret, og nok også meget sulten..
"hva har du taget en ven med" sagde hun kækt til Golan, men uden at slippe synet fra hunden der stor der og knurrede..

Golan så fra bæstet til Shifty, og tilbage igen. Hun løftede øjenbryn af Shiftys bemærkning, og svarede hende, "ja, ven, er måske et lige nok stærkt ord. Har du set den før heromkring? Den virker i hvert fald ikke bekendt for mig."

*Plejer de ikke at holde til omkring kirkegårde?* tænke hun. Det synes hun i hvert fald at have læst et sted. Måske var det, det klosterlignende hjem, der tiltrak den, fra dens sædvanlige tilholdssted.

"Den ser noget mager ud, tror du ikke vi skal prøve at give den noget mad? Du ved, så får maven noget at arbejde med, så den behøver ikke at bruge energi på at frygte os," sagde hun til Shifty, imens hun stadig havde sit blik på den mystisk lignende hund.

"jeg har ikke set en tre hovedet hun siden jeg var hos min mester, i grotterne" sagde hun, hunden så ikke umiddelbart bekendt ud, den hund hun havde hos Victor, var en hvalp, det er den jo ikke mere hvis den lever, men det her lignede ikke lige Jasper..
Nu havde Shifty boet og kendt skoven i mange år, og aldrig set denne hund før, men nu hvor hun tænkte over det var der ret så mange dyr her omkring der var fundet døde, men det kunne jo sagtens have været andet end den ene hund, den så så til gengæld heller ikke ud til at have spist i flere dage..
"lyder som en god ide" svarede hun hurtigt, Shifty gik forsigtigt hen mod døren og åbnede den, hundens tre hoveder holdte øje med os begge, men den forsat knurrede..
"skal du med ind Golan, eller underholder du din nye ven, mens jeg henter maden" sagde hun kækt til hendes kunsine..

"Hmm lyder mystisk. Jeg tror jeg bliver herude med den, hvis den løber væk, kan det være at den løber hen til nogle andre, og det er ikke sikkert de er venligsindet." sagde hun imens, hun så Shiftys hoved forsvinde bag døren.

Hun gav sig til at undersøge hunden nærmere. Den var stadig på vagt over for hende. Den knurrede dybt, men samtidig var halen mellem benene, så hun vidste at det var på grund af frygt den holdte afstand.

Hun så nærmere, og så var det at hun opdagede det. Halen var en ganske normal, busket, pelset, hundehale. Der var ingen slangehale i syne nogen steder.

"Shifty! Skynd dig at komme!" råbte hun højt efter Shifty. *Der er noget der ikke passer overens her. Hunde med tre hoveder er Kerberos, men de har også en slangehale. Og denne har ingen!* tænkte hun for sig selv, imens hun spekulerede på livet løs, hvordan dette kunne lade sig gøre.

Shifty gik ud i køkkenet og hentede kød til hunden, og en skål med lidt vand i hvis den også var tørstig..
Hun kom hen af til døren da hun hørte Golan kalde, "hvad sker der" sagde hun helt forbavset, og troede hunden var stukket af eller noget ligende, men der stod den endnu, med halen mellem benene og knurrede med alle tre hoveder..
Shifty gik forsigtigt ud af døren med både mad og vand med til hunde, hun havde et direkte blik med hundens ene hoved, hun var rolig men bevist om sine bevægelser og handlinger, hun tog en stort stykke kød frem "her vovse, er du sulten" sagde hun roligt, men uden tøven, hun virkede selvsikker i hvad hun gjorde..
Hun kastede forsigtig kødet mod hunden, og kastede så 2 stykker mere, så den ikke sloges med sig selv om maden, forsigtigt gik hun hen mod hunden med vandet, hun lagde skålen ikke langt fra hunden, men på sikker afstand, hvor hun også kunne se hunden nærmer..
"uanset hvad vil jeg gætte på det er en schæfer, mellem 1-3 år, har måske været alene i nogle måneder, og har ikke fået særlig meget mad i løbet af det sidste halve år" sagde hun forsigtigt, men hun forsat sad der og kiggede på hunden "hov hvad er det?" et lille ar, det lignede et brændmærke, det gjorde Victor ved Jasper, så hvis han stak af, kunne de genkende ham..

"1-3 år passer nu meget godt, og det ser ud til at den begynder at blive roligere nu. Men det kan ikke klare sig længe selv herude. Når den er så afkræftet som den er, kan se det sort ud for den. Der er nogen der er nød til at tage sig af den.." det sidste sagde Golan, mens hun langsomt skævede over Shifty.
Golan var ikke selv i stand til at tage nogle dyr til sig lige nu. Ikke så meget som hun rejste rundt. Et så afkræftet dyr, havde brug for hvile, mad, og en smule kærlighed.

Shifty lyttede slet ikke, hun havde fortabt sig i mærket der sad på hundens skulder *jeg føler jeg har set det før* hun tænkte længe over mærket, indtil hun hørte Golan sige at nogle blev nød til at tage sig af den "jeg tager mig af den" sagde hun hurtigt og kiggede med triste øjne på hende..
*noget ved denne hund virker mig bekendt* hun tænkte længe over det, "nå men vi skal vel også selv have mad" sagde hun kækt til hende og smilte kærligt "skal du med ind, var hund" sagde hun kækt til hunden, som så ud til at forstå det, og havde fået meget mere tillid til både hende og Golan..
Shifty tog vandskålen, og lod hunden spise færdig, men lagde skålen og lidt mad, lige inde for døren, hvis hunden ville have lidt ro..

*phyyy* tænkte Golan. Hun var nu også ret sikker på at Shifty ville tage sig af den. Hun havde virket helt fortryllet af hunde, efter at hun havde givet den mad. Sad bare og stirrede på den, som der var intet andet i verdenen.
Bæstet, -eller hunden som det jo egentligt var, men alligevel ikke var, havde lagt sig over i et hjørne. Den virkede veltilpas. *Men hvem ville ikke være det, efter at have fået sit første måltid i lang tid?* tænkte Golan for sig selv.

De bevægede sig hen mod det lille hyggelige køkken, hvor duften af mad bredte sig ud over det hele. Man kunne næsten se luftstrømme der bar duften med sig, den var tyk, lækker, og det var lige det, der gjorde at tænderne løb i vand.

"Uhm, det dufter jo fantastisk Shifty. Hvad har du lavet? Nej, vent, svar ikke lad os hellere spise med det samme!" sagde hun til Shifty, mens hun trak en stol ud, og satte sig ved bordet.

Al den mad Shifty havde brugt aften på, var endnu ikke spildt, hunden havde fået lidt, og der var stadig en masse til Golan og hende, der duftede af saftigt mørt kød, som fik tænderne til at løbe i vand..
Shifty havde længe lavet mad til sig selv, og elskede at lave ekstra til sine gæster, hun kiggede på hende med et stort smil og lysende øjne, "det jeg glad for at høre, tror også hunden nød noget af det" sagde hun kækt, og satte sig til rette til bords "jamen skal jeg ikke bare sige, lidt forskelligt kød, og grønsager" sagde hun drilsk og begyndte at tage af maden..
"og du skal endelig bare spise til du segner, tror der er rigeligt med mad til os to" sagde hun igen kækt til Golan, og begyndte at spise et luns svinekød, kødet var så saftigt og mørt, at faldt fra hinanden bar ved at tage fat i det, men det var også sådan hun bedst kunne lide det, for det dansede altid for hendes smags sanser..

"Uhmm, nogle har virkelig lært dig at lave god mad. Du er simpelt nød til at lære mig det, det er altid godt at få udvidet sin mentale kogebog," sagde Golan kækt, men hun tyggede det sidste af munden.
Hun føltes at maven var ved at revne efter det gode måltid, så hun havde ikke lyst til at flytte sig mere end nødvendigt.

"Hvad har du så tænkt at vi skulle efter dette vidunderlige måltid? Hvis du bringer mere mad på bordet, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke proppe en eneste bid mere ned, men jeg vil samtidig ikke afslå en fantastisk smag. Det er som musik for ens smagsløg." sagde hun smilene, da hun kunne mærke en noget uhøflig handling bane sin vej.

Næsten ængsteligt, så hun på Shifty imens hun åbnede munden, "Jeg beklager meget kusine, men jeg-" mere nåede hun ikke før, et bøvs banede sig vejen. Hendes hånd for op foran hendes mund, imens hun så undskyldende så på Shifty.

"jeg vil da gerne vise et par tricks hvis du bliver og overnatter" sagde hun kækt "lært af nogle, næppe, Victor smed bare mad til mig, og Nggung drikker blod, så han havde heller ikke lært mig det, jeg har bare forsøgt mig frem, da jeg boede i grotterne" sagde hun stille, til Golan..
"jeg havde lavet dessert, men jeg tror vi bliver nød til at venter en lille times tid, inden vi skal have mere mad" sagde hun drilsk og blinkede til sin kusine.
Shifty kunne ikke lade vær med andet end at grine over sin kusine, det var længe siden hun sidst havde grindet så meget "det gør skam indet" sagde hun kækt..
Hun tog et sidste stykke kød, mens hun tænkte lidt over Victor, hun nåede ikke engang at spise det færdig før hun kiggede forbavset på Golan "jeg ved hvor hunden er fra" udbrød hun med store øjne, og løb ind i stuen og fandt en bog, og gik roligt tilbage, og bladrede i den, bogen var noget hun havde lavet, som infomation om livet som Victor's lærling..

Shifty havde rejst sig så pludseligt, at Golan i starten havde troet der var noget galt. Shifty kom dog hurtigt tilbage igen, fra hvor end hun havde været, men hun havde en bog med sig.

Hun sad og bladrede frem og tilbage i den, hun så søgende ud, men Golan kunne ikke se om Shifty fandt det hun skulle.

Pludselig ramte det hende, hvad Shifty havde sagt tidligere. "Vent, ved du hvor hunden er fra?"

Hun bladrede løs og fandt hvad hun ledte efter, hun viste bogen til Golan "se billedet, mærket er det samme som på hunden" sagde hun hurtigt og lagde bogen fra sig, *kan det passe, er det virkelig lille Jasper* hun tænkte for sig selv, mens hun stod i døren og kiggede på hunden, som så godt tilfreds ud..
Hun gik ud af døren, og satte sig på hug, og kiggede på hunden med et lille smil på læben "jasper?" kaldte hun forsigtigt.
Hunden løftede det ene hoved først og lyttede lidt "Jasper kom her" sagde hun med en rolig stemme, hun løftede alle sine tre hoveder, og gik forsigtig hen til hende, "hej dreng, kan du huske mig" sagde hun kækt men stadig roligt, mens hun tog hånden hen til ham, for at han kunne snuse til hende..

*Det var da helt utroligt* tænkte Golan. Bæstet -eller hunden, snuste forsigtigt til Shiftys hånd, og langsomt begyndte halen at logre lige så stille.

Billedet Shifty havde vist hende, lignede mærket på hunden så meget, at hun var overbevidst om at det var den.

Da bæstet *hunden! det er en hund Golan!* stille slikkede Shiftys hånd, var der ikke mere tvivl. Dette var i sandhed, den hund Shifty havde fundet i bogen.

"det er jo dig" man kunne tydeligt høre glæden i Shifty's stemme, nu havde hun endelig noget fra Grotten hos sig, "kom her" sagde hun glad, mens hunden kom tætter på og hvilede alle sine hoveder, hos hende, mens hun selv krammede om den store hund..
*lille Jasper, sidst jeg så ham, var han kun en lille bitte hvalp, med knæk øre og alt for store poter, nu er han jo så stor* hun grinte lidt over alle de tanker om Jasper, mens hun aede det ene af hundens hoveder..
"skal du med inden for Jasper" sagde hun kækt til hunden, der logrede med halen og så godt tilfreds ud, efter mad, vand og kærlighed..