Welcome - Hope.

Brandon lukkede sine øjne i samme tid som at kunden forlod butikken. Han sukkede lavmælt. Kun en aftale tilbage og så kunne han tage hjem. Forhåbentlig var den næste kunde ikke så livlig og flirtende som den anden kunde lige havde været. Han var ærlig talt ved at være ret træt af det. De havde jo ikke brug for hans hjælp, de ville bare.. flirte med ham. Han ville ikke spilde sin tid på dem, når der var andre som havde brug for hans hjælp. Han satte sig tungt ned på en stol, der var i nærheden af et bord, hvor han havde en bog. I bogen stod alle hans aftaler ned. Han åbnede sine øjne og så hen imod bogen. Hvad var det nu den næste kunde hed? Det var måske en god ide, hvis han lod som om, han havde glædet sig til at møde hende igen. Hun havde jo trods alt gået ind i butikken for at bestille en tid. Han havde ikke lagt så meget mærke til hvordan hun havde set ud på det tidspunkt, så om han helt præcis ville kunne genkende hende var usikkert. Han lænede sig fremad for at komme tættere på bordet og læste hurtigt navnet. Hope. Interessant navn. Der var nok en historie bag det navn. Hvis hun var som de fleste af hans kunder, så ville hun sikkert plapre ud om det og prøve at få hans medlidenhed.
Han rejste sig op. Butikken var ikke særlig stor. Den bestod kun af et rum. På gulvet var der en blød madras som havde ret dyr. Når han havde fået flere penge ville han skaffe en slags seng som de kunne ligge på. Der var også nogle stole, der var stablet sammen henne i et hjørne. Han gik hen imod vinduet og så ud på gaden. Væsenerne kiggede kort på butikken, men gik videre. Han åbnede vinduet, så der kunne komme lidt frisk luft ind. Nu gjaldt det bare om at vente. Han lænede sin ryg imod væggen og lukkede igen sine øjne. Efter et par minutter hørte han døren åbne og han åbnede sine øjne. Han så hen imod pigen, der gik indenfor. "Velkommen." Hans stemme var blid med en svag britisk accent. Han rettede sig op og gik hen imod hende. Hans ryg gjorde ikke rigtigt ondt i dag, men han fornemmede en svag irritation ved ryggen, så han skulle være forsigtig nu. Han skulle ikke lave nogle pludselige bevægelser, hvis han gjorde, så ville ryggen begynde at gøre ondt og han ville være nød til at aflyse aftalen. Normalt varede en tid en time, det kom som regel an på om vedkommende havde smerter, eller bare var der fordi at massage var dejligt.

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var skørt og næsten ikke til, at tro hun gjorde det her. Hun havde rent faktisk bestilt tid hos en massør, hvilket var stort for hende, da hun ikke brød sig om, at fremmede rørte hende og specielt ikke fremmede mænd. Ikke nok med det, hun var nok ikke ret så fint klædt på til, at kunne tillade sig at dukke op. Hvad nu hvis det var et sted fyldt med fine folk? Også lignede hun en omvandrende barbar.
Det hvidblonde hår blafrede i vinden, da hun tog den sidste vejtrækning og gik ind i butikken. Hendes første indtryk af butikken var, at det bestemt ikke var et sted med fine folk og snobbede kvinder, der sladrede over i hjørnet. Her virkede rent faktisk hyggeligt..
Da en ung mand sagde velkommen, drejede hun hurtigt hovedet om imod ham, så nogen hårlokker faldt over hendes ansigt. Hun fjernede dem hurtigt og nikkede til den unge mand. "Tak," Med sine forsigtige bevægelser, gik hun hen imod ham og foldede hænderne foran sig. "Jeg har bestilt tid her, kender du vedkommende som skal øhm.." Hun tyggede lige kort på ordet. "Massere mig?" Hun satte hovedet på skrå.
Det hele havde været som et håb på, at finde hendes søster herinde, men nu hvor hun stod her og ikke kunne se søsteren nogen steder, kunne hun ikke bare bakke ud. Desuden, kunne hun måske godt bruge noget massage. Hvor lidt hun så end brød sig om det eller ej.. Hun så akavet rundt, de store blå øjne flakkede rundt, fra væggen til møblerne. "her er ret så hyggeligt," Hun så hen på den unge mand igen. "Mit navn er Hope," Hun nikkede endnu engang høfligt til ham.

Brandon rynkede svagt på panden over hendes spørgsmål, men valgte at vente lidt med at svare til hun var færdig med at snakke. Han var glad for at hun syntes at der var hyggeligt, det var jo meningen at der skulle være hyggeligt. "Jeg hedder Brandon, og jeg er personen som skal massere dig." Han bukkede lidt for at være høflig. Han gik hen imod madrassen og så på hende imens. Hans blå øjne lyste svagt op fra stearinlysene.
"Hvis du ønsker kan du tage din top af, men det er dit eget valg. Mange vælger at tage det af, så jeg bedre kan massere dem." Sagde han med et høfligt smil. Han så ned på madrassen. "Jeg ved godt, det ikke er særligt luksus at ligge på en madras, men jeg har endnu ikke fået penge nok til en seng, desværre." Han trak på sin ene skulder og så derefter på hende igen. Hvis hun så godt efter ville hans bevægelser virke en anelse stive og forsigtige i det.

// Jeg undskylder mine manglende svar, skal vi out dette emne, hvis det nu er for gammelt? C: Eller, kan vi godt fortsætte det? C:..