Slave handel(Reilli og Tari)

Tid: Nat
Sted: Doomsville
Omgivelser: Stille
Vejr: Udenfor er det skyfrit

På denne umiddelbart harmløse nat, foregik der skumle ting neden under Doomsville. En skikkelse i form af en skyggedæmon, der var iført sort løst tøj, 2 kæmpe sværd på ryggen, og en blå rejsekappe med hætten over hovedet, var allerede på vej gennem kloakkerne, på hans vej mod en godt gemt røverhule. Denne dæmon hed Dust, men var som regel kendt under navnet "dæmon sandet fra skyggerne" og grunden til at han lige nu befandt sig i kloakkerne, var fordi en slave handel ville finde sted dernedde, og Dust ville hverve sig mindst en af dem. Han havde hørt noget om at denne handel, ville indbefatte en vampyr og denne slave ville han ikke lade hans næse gå forbi, i hvert fald ikke uden først at prøve.

Da Dust nåede frem til slave handlen, var der allerede kommet flere skumle væsner, og de skulle snart til at gå i gang. Dust gik roligt om bagerst i det ildelugtende lokale, og stilte sig i skyggerne et sted, hvor han nemt kunne se op der hvor slaverne ville blive præsenteret. Selvom det pinede ham lidt, lod han de første par stykker passere, da han ville være sikker på han havde mest muligt når vampyren blev præsenteret, men han kom ikke til at skulle vente længe, for der gik ikk meget mere en 10-15 minutter, før opråberen begyndte at introducere vampyren.

Selvfølgelig reagerede Dust straks på denne opråbning, ved at hans pupiller trak sig sammen, og hans koncentration blev mere fokuseret på hvad der foregik på podiet. Dog blev han stående i skyggerne, og ventede til vampyren blev trukket ud, da han lige ville se den an, inden han førte sig op i for høje forventninger. Han ville sikre sig, at denne vampyr var ægte og havde potentiale, han ville nødigt snydes for en masse værdiger, ved at købe en fake, eller en komplet ubrugelig slave.

Kloarkerne? Hvorfor dem. Langsomt gik en mand igennem kloakkerne. Tænkende over hvorfor sådanne handler altid skal være sådan nogle møgsteder. Han gik ikke langt bag en eller anden. Tydeligvis skyggedæmon. Det var ikke svært for denne mand at se. Osse at de skulle samme sted. Alt var fremme som en åben bog. Han skulle bare gide at læse. Men lige nu gad han ikke. Han fulgte bare med hen til slavehandelspladsen. Lod sig blive på 3 række lidt endnu. Han havde sparet op så længe nu. Til sådanne situationer. I øjeblikket havde han en taske fuld af mønster. Alle slags. Bronze sølv guld. Hele tasken var fuld af dem. Med hans evne. Var det nemt nok at gøre det sådan. Lidt fiskeri med følelser. Og så var den hjemme. Bag ham gik 2 kvinder. Begge osse med tasker. Bare for en sikkerheds skyld. En lille følelsesændring. Og så ville de pludselig hjælpe ham. Ikke at han ikke var klar på at bruge sine evner denne gang. Han var ved sin fulde styrke. Og kunne ændre andres følelser 3 gange. Og han var klar til det. Han nåede ind lige i tide til at tingene begyndte.

Manden stod ovre i et hjørne. Overlod de første par slaver væk. Deres sjæle så ikke lækre ud. Så begyndte det at blive spændene. En vampyr?. Hvor interessant. Men han lagde hurtigt mærke til at flere begyndte at blive interesseret. Dog mest skyggedæmonen fra tidligere. Langsomt begyndte han at rykke sig hen ved siden af skyggedæmonen. Hvis han prøvede at snuppe det interessante kunne det godt være at denne mand. Denne Incubus. Blev lidt sur. Denne incubus havde navnet Sean Reilly. På ryggen lå der et kulsort sværd næsten så lang som hans krop. Og rundt om hans hals. En fløjte. En Ocarina fløjte.

*hvorfor er jeg endt her? og så lige af den samme person* Tári ventede bare på endnu engang at blive trukket ud og vist frem, hun var bestemt ikke begejstret over dagen, endnu en gang blive vist frem, for en lille bunke væsner, der betalte alt for meget for andre væsner, der skulle ende deres dage ved folk..

Tári hørte hun blev introducere, og blev med et trukket ud, hun blev chokket over alle de væsner der stod overalt, *latterligt!* hun fik et gik over alt for at se hvem der var, ingen hun lige havde set før, men utroligt nok begyndte mange at byde, *hvorfor byder de på deres mønter på mig?* hun var forvirret over alle de væseners bud på hende..

Hun sukkede dybt over dette, at væsner kunne byde på slaver, hun fattede det ikke.. desværre kunne hun ikke selv gøre noget, siden Tári var blevet fundet af slave handleren, har hun ikke fået noget ordenlig blod at drikke, hun var lidt svag, og lod bare væsner byde på hende, og håbe at de passede bare det mindste bedre på en, end slave handleren..

Da vampyren kom frem på det lille podie, startede Dust med at analysere hende, ved at danne en lille kugle af sand i sin hånd, som ingen lagde mærke til. Denne kugle af sand pressede sig hårdt sammen, og dannede pludselig et tredje øje, som rettede sig direkte mod vampyr slaven, og så alt mellem øjet og slaven. Øjet der indeholdte alt den aura sansning Dust kunne samle, fandt ud af at hun var den ægte vare, hun var svækket på grund af mangel på mad, og hun havde gode potentialer, så da Dust var klar var der allerede budt højt på hende, og mængden af væsner der bød, var særdeles faldet.

Dust lukkede hånden så det tredje øje opløste sig, og sandet blandede sig med resten af hans krop, før han lagde mærke til den incubus der havde nærmet sig ham, og holdt øje med ham, hvilket han normalt holdt øje med pr refleks. Men Dust var ligeglad, så længe denne incubus ikke insinuerede et angreb på ham, han rakte blot hånden op for at byde på slaven.
"1300 guld stykker, 830 sølv stykker og 500 kobber stykker, samt 4 våben klassificeret som unika artifacts for denne vampyr slaven!" sagde Dust bestemt, hvilket fik de sidste bydere til at holde kæft, af ren overraskelse da de ikke kunne følge med på så højt et bud. Alle havde vendt hovedet mod denne skyggedæmon, og stirrede blot på ham som om han var komplet sindssyg.

Med en rolig bevægelse, sænkede Dust hånden igen og ventede på at se, om der var andre der ville byde ham over. Han havde ikke været dum, det han havde budt var langt fra halvdelen af det han gik rundt med, men det var tydeligvis for højt til at de fleste slave ejere mente at det var det værd, eller havde gemt nok til at overbyde Dust.

Et roligt blik fra Incubussen ved siden af denne skyggedæmon som bød overdrevet højt. Et svagt grin kom fra incubussen. Og så så eftertænksomt ud. Før han tog den ene taske af som han selv havde på ryggen og slap den. Den ramte gulvet med et hårdt bump. Og gik op. Uden at vælte. Så låget hoppede op. Og frem kom de mange mønter der lå i den. Han vendte hovedet mod skyggedæmonen ved siden af ham. "Dette er en handelsplads i mønter. Ikke udstyr. Så jeg ser dine mønter der svare til cirka. 1720 guldmønter. Og byder selv denne taskefuld. Med det der svare til 3000 guldmønter." Sagde han roligt og smilede svagt. Mens han fortsat så op på 'dommeren'. Og ventede på afgørelsen. Alle var stået helt af. Det var tydeligt. Kort så han hen mod skyggedæmonen. Og viftede lidt med sin hånd. For at så ubemærkeligt som muligt. At skabe en foragt. En form for vrede mod denne vampyr slave. I et håb om han så ville blive uinteressant.

//Jeg følger UW pengesystem derfor kunne jeg sige hvor meget de penge du satte var ialt [Kun administratorer har tilladelse til at se dette link]

//Hvad er det for et billede, som kun Admins må se? XD

//Aner det ikke det er osse på din banner?

*alle de bud* Tári kiggede på alle de bydende væsner, for at se hvilke der endelig var interesseret i at eje hende, budene steg og steg og flere og flere væsner stoppede med at byde på grund af al for høje bud..

*1300 guld, 830 sølv, 500 kobber stykker, og 4 våben... alt for høje bud på mig, ingen af de bydene vil blive tilfredse med mig..* alle andre væsner stoppede med at byde og kiggede på ham, det samme gjorde hun selv, og træk lidt på læben og kiggede forsigtigt rundt..

Hun kiggede på den sidste bydene, *3000 guld stykker* hun sukkede kort og kiggede igen på de to højest bydene, hun fattede ikke de to herres bud, de var alt for høje, Tári ville helst væk der fra, man slave handleren havde tydeligvis andre planer, kun for at tjene på hende...

Dust smilede et koldt, og følelses forladt smil, til den incubus der overbød ham, og skulle belære ham om, hvad dette var for en handels plads. Dust rystede på hovedet af ham, da han ikke tilbød genstandene fordi de var sjældne, men fordi de var ufatteligt meget værd, lige præcis fordi de var sjældne. Men hvis han mente, at dette skille gå op i penge, så lad dog bud duellen begynde.
"Føler du dig truffet, over at våbnenes samlede salgs værdig, på det sorte marked, er alt i alt 10.000 guld stykker og derover?" spurgte han ondskabsfuldt, før han på en makaber måde, stak sin hånd ind i sin sand mave, og trak en sæk ud omkring lige så stor som hans.
"Jeg hæver mit bud, med 3000 guldstykker, så jeg byder alt i alt cirka 4720 guldstykker, sammen med våbnene med den samlede værdig, på over 10.000 guldstykker!" sagde han roligt, og smilede koldt til incubusen, for at se om han ville byde over.

Et svagt grin kom fra ham. Et nærmest hånligt grin. Før han viftede den ene af kvinderne hen til ham. Og så mod hende. Hun gik lidt længere frem. Og lagde tasken på gulvet. Og åbnede den. Den var overfyldt med sølv og guld. Samt 2 rubinbesatte gral'er "De 2 har ikke bare en værdi på det sorte markedet. Men på et museum nemt kunne give 7.000 hver. Jeg fandt dem ikke for så lang tid siden. I en ruin. Der var meget mere. Jeg har dog ikke fået det hele med." Sagde han roligt før han knipsede. Den ene kvinde hev en stol hen til ham. Han smilede. Vendte sig imod kvinden. "Tusind tak smukke." Kvinden rødmede og kyssede ham på kinden. Før hun gik et par skridt tilbage. Han sad lænet tilbage med det ene ben ovenpå det andet ben's lår. Og så tænkende ud. Før han satte foden ned på jorden igen. Lænede sig frem. "Istedet for denne kamp som tydeligt vil ende i uafgjort og os begge ludfattige. Hvad så med at lade hende vælge selv? Hvem af os hun vil have som herre. Dig som tydeligt er lavet af sand. Samt jeg kan se aldrig har haft en rigtig følelse. Eller mig. Som har følelser. Som er kærlig og venlig. Og som giver mine slaver løn for at arbejde for mig." Sagde han med et svagt smil. Før han lænede sig roligt tilbage igen. Foden op på låret igen. "Samt selvfølgelig fridage så de kan bruge deres penge. Udover det. Osse husly forsørgelse. Så de penge de tjener. Får de lov til at bruge på dem selv." Sagde han smilende.

4720 plus våbene… Tari kiggede kort over på slavehandleren, som bare stod med et lumsk smil, *selvfølgelig ville han det, han vil jo slippe for mig og tjene godt, igen* hun rystede ubemærket på hovedet, og lyttede videre, på de 2 bydende..

Hun så kvinden der gav ham en stol og kyssede ham på kinden, *et eller andet sted er det sødt, men et andet sted, er hun vel bare hans slave* hun rystede på hovedet af det, men kiggede stadig på de 2 herre, for at vide hvem der vinder denne handel..

*dem ludfattige, jaa det tror jeg ikke slavehandleren vil have noget imod* hun kiggede på slavehandleren, som nu ikke virkede så begejstret over hvad den ene herre sagde, Tári lyttede til alt hvad han sagde, et sted ville det jo være rart selv at kunne vælge at være, men hun ville ikke være slave pige for nogle, selvom det lød så godt med husly, løn og fridage..

Dust begyndte at grine, en ond og kold latter, tydeligvis forladt for en hver følelse, et normalt væsen ville have haft, da Sean kom med hans forslag om, at denne kære lille slave, selv kunne vælge hvem hun vikke være hos. Han rystede roligt på hovedet, mens han fremdrog endnu en sæk lige så stor som den anden, og lige så fyldt som den anden, hvorefter han lagde en smaragd lavede pokal oven på.
"Pokalen er 10.000 guldstykker hver, og jeg tilbyder den, de 2 våben, og 7720 guldstykker oveni, altså en samlet værdi på minimum 27.720 guldstykker!" sagde han roligt og så på incubus drengen "Jeg er god til mit job, så jeg har masser af resourcer, og hvad angår min behandling af slaver, så er jeg god mod dem! Jeg gir dem aldrig løn, for hvis de mangler noget kan de bare spørge, jeg giver dem husly, mad, tøj, medicin når de er syge, og hvis de har brug for en fridag eller 2, fra deres i forvejen afslappede arbejdsdag, får de det uden nogen spørgsmål eller tvivl! Så hvis du stadig er frisk, på dette desperate forsøg på at få hende, så lad hende bestemme! Enten vinder jeg, eller også spare jeg mine resourcer, til det næste kære væsen, der fanger min opmærksomhed!"

Med rolige bevægelser lænede han sig frem igen. Hans ellers brune øjne. Blev langsomt lysende. Og blå. Himmelblå for at være præcis. Fuldt fokuserende på Dust. Et svagt smil kom fra ham. "Jeg kan se hvad du tænker. Du har skumle og hemmelige planer for dine slaver. Du holder ting skjult. Du har tænkt dig at udnytte dem. Og hvad værre er. Du vil ikke engang sige grunden." Sagde han smilende. Før han begyndte at skrue dybere i hans aura. Medmindre han har en form for evne til at blokere hans gennemtrængende aura. Ville han hurtigt finde ud af hans skumle planer. Han havde kun stødt på et materiale som kunne stoppe hans aurasyn. Og han havde aldrig fortalt det til nogen. Så hvorfra skulle han beskytte sig. Og nej det var ikke sand. Det et metal. Et tykt og meget beskyttende metal. "Gad vide hvordan denne Elizabeth vil ha det hvis hun vidste at du havde planer for med hende. Eller en af de andre 3 slaver. Og dog." Svagt drejede han på hovedet svagt. "Nu bliver jeg nysgerrig." Hans øjne begyndte at lyse mere blå. For at bore sig videre ind i hans aura. Hans sjæl. Hans minder og tanker. For at finde disse hemmelige planer.

Tári brød sig ikke om den ene mands onde og kolde latter, det var så følesløst, *endnu flere penge og uvurderlige ting for mig, det er latterligt* hun kiggede endnu engang rundt, men lyttede stadig *10.000 for pokalen, 7720 guldstykker oveni, 27.720 guldstykker og 2 våben* hun rystede på hovedet, ”det her er for latterligt” sagde hun så lydløst som muligt…

Hun lyttede endnu til hvad til de to sagde, men hun var i sin egen verden, hvor hun havde husly, ikke var vampyr, havde mad og sin familie… men desværre er det kun drømme det hele..

Hun vågnede op igen og fokuserede mere på hvad de snakkede om, *kan se hvad du tænker? Skumle og hemmelige planer, udnytte slaver* hun rystede endnu engang på hovedet, og fnøs over det, *det her er for latterligt, *Elizabeth? Og hvem er nu det? denne verden er så forvirrende* hun trak en enkel gang på læben, og sukkede dybt..

Da han begyndte at bryde ind i hans aura, kunne Dust ikke dy sig mere. Mørke tanker og billeder, burde blive tydelige for Reilly nu, billeder om smerte, krig, byer der lå ødelagt for hans hånd, en ødelagt verden fuld af den samme radioaktivitet, der hang fast i Dust lige nu, og dæmrende begyndte at true med at smitte Reilly, hvis han blev ved med at bruge sin evne på Dust.
Med et let løft fra hans hånd, gik der panik i flokken omkring dem, da sand var begyndt at tage dem til fange, og en efter en blev de mast i en puppe, så blodet fossede ud alle steder fra, indtil der kun var Reilly, hans slaver, Dust, Tari og sælgeren. Dust smilede ondskabsfuldt, og betragtede Reilly med hans tomme øjne.
"Bliv ved med at læse min aura, og du dør af radioaktiv strålings forgiftning, og hvis du bliver ved med at plapre om mine hemmeligheder, kan det være at det sand du har indåndet siden du kom, tilfældigvis skulle få lyst til at hilse på dit hjerte!" sagde han roligt "Jeg går ud fra at du i modsætning til mig, har intentioner om at beholde dem, lade dem arbejde for dig til du ikke kan bruge dem mere, og så kassere dem? Hvorimod mine planer simpelthen er, at sørge for de kan klare sig selv, før jeg finder min vej hjem! Elizabeth er lidt en særsag, hun er psykisk bundet til slave livet, derfor er jeg nød til at vinde hendes lydighed, på den måde hun er vant til for at befri hende, fra slavernes kvælende bånd!"

Han smilede roligt. Det var som om det ikke berørte ham det denne mand sagde. Og begyndte roligt at gå hen imod ham. Stoppede lidt fra ham. "Tror du virkelig du kan påvirke dit sand i mig? Hurtigere end jeg kan påvirke din aura? Dit sand er et fast materiale. Og jo hurtigere du bevæger det. Desto mere modstand er der i det. Mens din aura til gengæld er så let som luft. Og når først jeg begynder min påvirkelse. Så kan det ikke stoppes. Så hvis du slår mig ihjel. Vil du for evigt ha glemt din plan. Uden en chance for at lære den igen. Er det virkelig det du vil? Er en slave vigtig nok for dig til at glemme din store plan?" Han knyttede sin næve. Hans påvirkelse var begyndt. Hans energi kørte rundt i hans modstanders krop. Begyndte at tvinge hans aura. Slette minder og hukommelse om hans plan. "Mit er allerede begyndt. Og hvis du dræber mig. Vil du aldrig kunne finde på din plan igen. Og alle disse drab. Alle de slaver du har. Har alt sammen været til ingen nytte. Så er en slave virkelig det værd? Tænk dig godt om. Dæmon sandet." Sagde han med et flabet smil. "For jeg har dine minder lige nu. I min hule hånd. Og ligemeget hvor mange smerter du giver mig. Vil du aldrig få mig til at give dig dem igen. Giv mig denne ene slave. Og så får du dine minder igen. Og vi kan gå hver til sit. Ingen fjendtligheder. Ingen problemer. Men så skal du også acceptere aftalen nu. Dæmon til dæmon."

Tári stod bare der, stille og roligt, svag og uduelig, hun koncentrerede sig ikke længere om de 2 bydendes samtale, det faldt hende nytteløst, det var direkte latterligt at nogle ville byde så meget på at få så svag en slave...

Der gik panik i de væsner der var rundt omkring, Tári kigger hen på de 2 mænd der har budt på hende, og ser kun blod fosse ud alle steder... Hun bider sig i læben og prøver at beherske sig, tanken om at få blod igen, faldt hendes hoved dybt forkert, men hendes trang til det var stort..

De to mænd truede hinanden nu, *alt dette for en slave, og så en da mig?* hun forstod det ikke, hvorfor  virkede nogle væsner så interesserede i hende? alle det kostbare ting de er villige til at give væk, for en slave? alle tankerne flød rundt i hovedet på hende samme tid med at hun kæmper mod sin trang til blod..

En lille stemme i hende sagde hun skulle gøre noget, men hende selv, ja.. hun har ikke modet eller styrker til at gøre noget mod det, så det faldt hende lidt lige meget, hvis hun bare snart kom væk fra denne slavehandler, men efter så lang tid, kunne hun efterhånden ikke dy sig mere..