He's just a child! - Walter

Tid - omkring 23:45
Sted - parken
Vejr - det er lunt, vindstille og behageligt.
Omgivelser- ingen mennesker sådan rigtigt. Masser af træer og en lille legeplads.

_____________________________________________
Lyssa sad på græsset og så på sin lille dreng, der allerede nu kravlede rundt. Han havde gjort sig flere forsøg på at stå op og gå, men det lykkedes ham ikke rigtigt.
Lyssa lignede ikke længere sig selv; hendes øjne var varme og beskyttende, hver gang hun tænkte på sin søn.

Ammon, hendes søn, var født for tidligt, men det gjorde ikke så meget. Han voksede hurtigt. Han lignede snart en tumling istedet for en baby. Hans øjenfarve skiftede hele tiden, mens hans hår forblev en blanding af gylden rød og natteravnssort.
Lyssa, hvis hår var sort og kortklippet, var sjældent ude. Det var første gang hun havde taget ud til parken med Ammon, og det gjorde hende endnu mere forsigtig. En søn af en formskifter, og en Nightcan, var nok ikke velset.

Ammon kravlede igen rundt i det halvhøje græs mens lyssa så rundt efter potentielle farer. Hun kunne dog kun kigge væk fra Ammon kort, inden hun igen kiggede på ham ned varme og beskyttende øjne, der var sorte som natten selv..

Den tome park var et godt sted til og finde et offer for man ville ikke blive forstyrre af nogle eller noget, han gik for ham selv mens hans blik var rettet i jorden og det gjort at msn ikke ville kun se hans ansigt hvis man møde ham på sin vej.
Hans hættetrøje var sort og det samme var hans bukser og man ville kun lige kun se de lysen dæmon øjne hvis man kiggede hen møde ham, han havde et utroligt godt nattesyn og derfor havde han heller ikke mange problemer med og finde rundt i den mørke park. Der var noget som fanget ham og han lyttede stille rundt mens han gik tæt på, det vat lyden af et eller andet som kravet rundt på jorden og han overvejet kort om det mon var et væsen eller et menneske. Der var ikke mange meter mellem dem og han begyndt og gå ind i skyggen efterhånden som han kom tæt og tætter på, han fik et billede af dem og det var en kvinde med hendes lille barn.
Dæmonen kiggede på dem fra de mørke skygger og han fik næsten lyst til og lege en lidt ond og drillesyg lege med dem, han gik frem og han var næsten lige så lydløs som natten mens han sat farten op da der kun var få meter mellem dem..

hun følte et væsen nærme sig, og som en ulvinde lagde hun sig knurrende ind over sin søn. Hun stirrede direkte mod Walter, og gik kun efter lydene.
Hendes øjne var nu grå, og nærmest som en pumas.
''hold dig væk fra ham.'' knurrede hun bare inden hun blottede tænder.

Der var noget ved luften der gav hende lyst til at angribe. Duften af dæmon hang i luften, hvilket ikke var et godt tegn.
Hun havde mødt en enkel dæmon før, og han havde efterladt hende med en arm der var ædt op af syre. Hendes ar på armen sved stadig.

"og hvad kan du måske gør for stoppe mig" sagde han kort mens et ondt smil kom frem men det var ikke til og se da skyggerne stadig var for an hans ansigt, han kom med en halv ond latter og han kiggede blot på hende mens han overvejet hvordan han skulle drille hende mest muligt mens han stadig kun.
"og ved du ikke at det en dårlig ide og stå i vejen for en Arch dæmon som mig?" sagde han lidt er før han rakkede en hånd ude efter hende for han havde ingen tanken om at stoppe, havde det var den anden Walter havde der nok ikke ske det samme for han var en dæmon med to personligheder og derfor var der en venlig og en ond..

hun blottede vredt tænder, mens hun knurrede truende. ''hold dig fra ham!'' gentog hun rasende mens hendes ansigt ændrede form til en pumas. Resten af hendes krop blev ligeså til en puma.

Hun snerrede lavt mens hun forsat lå over Ammon, som bare pludrede og legede med Lyssas pels på maven.

hendes øjne var ikke truende, de var bekymrede. Nærmest paniske. Det var hårdt for hende at beskytte Ammon når hun var i anden form end sin egen. Men hendes egen form var for svag til at kunne beskytte ham. Og hans far var her ikke. Derfor måtte hun gøre alt.

Hun slog ud efter hans hånd, mens hun brølede højlydt

Han gik bare et skridt tilbage "så missen vil lege" sagde han kort mens han kiggede på hende og han havde hørt om forskrifter men han havde ikke mødt en før, nej hun var den først der var komme ham i vejen og var der en ting som man ikke gjord så var det og komme ham i vejen.
Hans øjne tog en mere mørke farve mens han kiggede på hende og et meget ondt smil kom frem i lyste før han igen gik frem i mod hende mens den her gange var han klar på hvad end der nu ville ske med ham, det betød ikke meget for ham om han kom til skade eller var for han ville kunne klar det uden der store problemer..

hun blottede igen tænder, men begyndte at ryste lidt på benene.
Hendes formskiftning tog tit meget på hendes energi.
Hun blev sig selv, sit menneskelige jeg, og lagde armene beskyttende om Ammon.
Det var tydeligt at hun var bange. Alt for tydeligt. Formskiftningen havde tappet hende så meget for energi at hun knap kunne tale nu. Men hun holdt fast om sin søn. Og hun havde ingen intentioner om at slippe ham.

Hendes tøj var i laser efter formskiftningen; trøjen dækkede knap hendes brystkasse, og bukserne var endt som en lenneklæde.

Hun stirrede på ham Walters uhyggelige smil