En fløjtespiller// Walter.

Tid: Solen skinner stadig så midt på dagen cirka.
Sted: The Forest.
Vejr: Det er dejlig varmt og solen skinner dejligt.
Omgivelser: En stor smuk sø dybt inde i skoven.



Alane smilede stille og roligt, hun stod i en lysning dybt inde i skoven.
Hun satte fløjten op til læberne og begyndte at spille nogle sirlige og exotiske melodier. Som noget fra et eventyr.
Stille bevægede hun kroppen rundt til sine egne toner. Hun dansede meget smukt og det så meget elegant ud.
Når hun sang og spillede var hun helt i in egen verden, lagde ikke mærke til noget som helst, hørte ikke noget. Nej hun valgte at slippe sig løs der var intet hun bekymrede sig om når hun spillede og dansede.
Hun havde en kjole på som var tætsidden på hendes overkrop og fremhævede hendes former. Den nederste del af kjolen sad lettere løs. Kjolen havde nogle rifter her og der samt en lettere dyb halsudskæring.
Solen skinnede højt på himmelen og lyste lysningen op, træerne bevægede sig ikke da der ikke var et eneste vindpust til at gøre det.

Skoven det sted som Walter ind i havde kært eller os var det fordi at t var der hvor Victor ikke havde grabet over ham, han havde eneste hættetrøje på mens hans bukser var sort og hans hår havde samme farve. Hans hud var som alt hvid/grå i det og han havde ikke mange menneske trak over ham, alt i alt passet han ikke helt ind i billede.
Han gik for ham selv mens han lyttede til skolen men der var en ting som fanget ham mere end andet og det var lyden af en som spillede på et eller andet, han gik langsomt mod lyden og han holdet en langsomt fart mens han kiggede efter personen som spillede..

Alane smilede stille for sig selv og lod så selv falde til jorden.
Hun lå lige så lang som hun var, hvilket ikke var særlig lang. Hun spillede stadig mens hun lå på jorden. Hun så op på himmelen og var stadig i sin egen verden.
Hun nød det, ingen bekymringer, ingen stress ikke noget som hun skulle tage stilling til, nej intet.
Der var bare hende og den musik som hun spillede, hun kunne se billeder for sig når hun spiller.
Ting som var sket i hendes eget liv, billeder fra de eventyr som hun fortalte gennem musikken,
Det var uden tvivl smukt og hun kunne ikke lade være med endnu engang at lukke øjnene i og drømme sig langt langt væk fra alle disse ting som omgav hende.

Walter komme stille og roligt frem til lyden og han kiggede på henden fra et par meters afstand, hun så fredelig ud i skolen og hun minde meget om en som var vokset op her ude.
En elver måske? Walter kun ikke være sikker på hendes race og derfor ville han heller ikke gå for tæt på hende, han tog sig sammen og Han kom en smule tæt på men der var stadig meter i mellem dem..

Alane lå forsat bare på jorden og spillede.
Hun så fredelig ud og virkede ikke som om hun kunne gøre en flue fortræd og det ønskede hun egentlig heller ikke.
Men mennesker og den slags kunne hun nok godt skade i sidste ende, der skulle bare virkelig meget til og sådan var hun bare.
Hendes sanser alarmerede hende slet ikke, hun lagde slet ikke mærke til at der var nogen som kom tættere og tættere på hende, eller også valgte hun bare at ignorerer personen.
Langsomt sluttede sangen og hun fjernede fløjten fra munden, men lagde stadig ikke mærke til der var nogen.
Hendes øjne forblev lukkede og hun drømte sig forsat langt langt væk.

"godeftermiddag" sagde Walter med en rolig stemme og han kiggede på hende selv om der stadig vat et stykke i mellem dem, han kiggede på hvordan hun så ud og han prøvet og se om han måske ville kun husk hende til en anden gang hvis det var.
Han trak vejret langsomt og han lod som om han var et menneske i sted for det monster som han i sandhed var, hans blik var stadig på hende og han flyttede det kort for ikke og stirre for meget på hende..

//har jeg ikke mødt dig på deploratus?? Eller er det bare mig??//

Alane for sammen da den fremmede snakkede.
Hun satte sig hurtigt op og så hen mod ham, hendes hjerte hamrede afsted og hun bed sig selv lidt i læben.
Da hun havde fået lidt mere styr på sig selv svarede hun endeligt, "Hej, hun var ikke nær så høflig som han var"
Hendes øjne ged over ham, han havde en lettere truende fremtoning men han virkede ikke som om han ville gøre hende noget ondt eller det kunne egentlig godt være, men hun var ikke sikker.
Stille og roligt rejse hun sig op og så ham i øjnene, han virkede lidt som om han gemte noget, den måde han skjulte sig selv på.

//Det kan nok godt passe, hvorfor da?//

//tænkte bare over det for den gang da jeg stadig en del deplo der spillet Jeg os som en der hed walter//

"hvem er de så?" sagde walter roligt mens han kiggede på hende og han var helt rolige som om ingen ting var sket mellem dem, han ventede hendes svar og han gik i lommen med den ene hånd mens hans blik forblev på hende.
Hans udtryk var en smule tomt men eller var der ikke meget over ham som sådan, næh han var bare en stille og rolig dæmon som havde et problem med hans andet jeg..

//Det kan godt passe minder at have haft et meget kort emne med dig, min krakter på deplo hedder også Alane//


"Jeg er Alane, hvem er du?"
Hun så nysgerrigt og vagtsomt på ham, hvem var denne mand. Hun fik en dårlig mave fornemmelse omkring ham men valgte ikke at gøre noget ved det indtil videre.
Hvis man kiggede ordentligt efter kunne man se at hendes tænder var en del skarpere end et almindeligt menneskes.
Hendes øjne gled ned på den hånd som gled ned i hans lomme, hvad var det han havde brug for nu?
Alane bed sig lettere nervøst i læben og anede ikke hvad hun skulle gøre nu, hun havde aldrig før stødt på et væsen som hun havde opført sig sådan overfor, der var nu også bare noget underligt over ham her men hun kunne ikke lige sætte finger på hvad det var. Stille bukkede hun sig ned og samlede sin fløjte op og lagde den i et hylster som sad i et lille bælte som sad omkring hendes lår.

//så Hartvig sikkert haft et tror jeg os, jeg kan ikke husk så meget derfra da jeg prøver glemme en masse dårlig minder derfra//

"hyggeligt og møde dig" sagde Walter roligt mens han kiggede på hende "navnet er Walter" sagde han kort efter mens hans blik gik kort ud på skoven og tilbage igen "hvad laver de så her ude?"
Han lod blikket gå tilbage på hende og der var et roligt smil på hans læb mens han kiggede på henden, han Gabt kort for det var ikke normalt for ham og være ude om dagen da han var et nattemenneske..

//Ahh fair nok, så lader vi det bare ligger der skal vi? //



"Også hyggeligt at møde dig", da hun så hans rolige smil slappede hun lidt mere af og det var tydeligt at se på hende.
Hendes øjne fangede hans, hun kunne ikke se hans øjenfarve og det gjorde hende så nysgerrig at hun ikke kunne se noget på ham "Jeg er altid i skovene, jeg gør mig ikke rigtigt i byerne". Hun smilede stille og strøg det røde hår ud af sine øjne.
Alane var en person som kunne være vågen på alle tider af døgnet, stille gik hun lidt tættere på.
Hendes nysgerrighed drog hende derhen sammen med at hans mystiske og mørke fremtoning tiltrak hende yderst meget.
Ikke nødvendigvis på en seksuel måde, men hun kunne ikke rigtig holde sig væk fra ham, han var for spændende.